Hvad skal man med alle de kilder?
Datakvalitet i slægtsforskning
Introduktion
Artiklen drejer sig om kilder og kildekritik. Den kommer tillige ind på GDPR og lov om ophavsret. Artiklen er lang, for der er meget, vi som slægtsforskere skal være opmærksomme på, når vil vil tilføre vores forskning validitet. Det er især nødvendigt, hvis forskningen udbredes til en bredere kreds via internettet.
Ikke alle kilder peger i samme retning, og det er helt i orden, faktisk er det noget af det mest interessante, man kan komme ud for. Det er her, du skal vise, at du er den dygtige detektiv.
Hvad skal man med alle de kilder?
Slægtsforskning uden kilder er den rene mytologi. For at kunne argumentere seriøst for de resultater, du har fundet, og som du evt. vil videregive til en bredere kreds via din hjemmeside, er kilder essentielle.
Af hensyn til andre
Hvis du offentliggør din forskning, tilfører du din forskning validitet i betydningen gyldighed: sikkerhed for at et videnskabeligt undersøgelsesresultat er gyldigt, dvs. er dækkende for det, du har ønsket at undersøge. Du viser, at du arbejder seriøst med din slægtsforskning, og at man gerne må “kigge dig i kortene”.
Af hensyn til dig selv
Du slipper for om 20 år at sidde og undre dig over, hvor du har en given oplysning fra.
Vigtigheden af kildekritik
Kildekritik er essentielt i slægtsforskning, da det sikrer, at de oplysninger, du bruger, er troværdige og nøjagtige. Dette indebærer at vurdere kildens oprindelse, dens troværdighed, og hvor godt den passer sammen med andre kilder.
Primære kilder:
Disse er de mest pålidelige, da de stammer fra personer, der direkte oplevede begivenhederne, som f.eks. ministerialbøger, folketællinger og dåbs- og dødsattester.
Selv gør jeg meget ud af kun at bruge primære kilder. Og dem giver jeg troværdighedsniveau “4”, som er det højeste niveau Legacy arbejder med.
Sekundære kilder:
Disse kan være nyttige, men bør bruges med forsigtighed, da de ofte bygger på andenhåndsberetninger eller tolkninger af primære kilder. Det kan fx være noget, der stod om en person i en konfirmationssang, eller en fortælling, der er gået igen og igen i generationer i familien. Dem giver jeg Legacys laveste troværdighedsniveau, som er “1”. Det samme gælder familiemedlemmers erindringer, der sjældent har noget på sig.
Dokumentation og kildehenvisninger
At dokumentere dine fund med præcise kildehenvisninger er en god praksis i slægtsforskning. Det hjælper ikke kun med at verificere dine oplysninger, men giver også andre mulighed for at følge dine tanker, dine forskningsveje og vurdere dine konklusioner.
Eksempel på kildehenvisning: Hvis du f.eks. bruger en ministerialbog, bør du inkludere oplysninger som bogens titel, år, side og eventuelt en digital reference, hvis bogen er tilgængelig online.
En solid kildehenvisning til en dansk ministerialbog kan se sådan ud:
“Randers Amt, Støvring, Randers – Sankt Mortens, 1950-1958, KM, Døde – opslag: 47 af 240 opslag”.
En solid kildehenvisning til en tysk ministerialbog, der er tilgængelig på Archion.de, kan se sådan ud:
“Landeskirchliches Archiv der Evangelischen Kirche Berlin-Brandenburg-schlesische Oberlausitz, Kirchenkreis Frankfurt/Oder, Frankfurt (Oder), Sankt Georg, Taufen 1855-1862, Bild 267/320”.
Håndtering af modstridende oplysninger
Det er ikke usædvanligt at støde på modstridende oplysninger i slægtsforskning. Dette kan skyldes fejl i de oprindelige optegnelser, fejlfortolkninger eller forskellige versioner af den samme historie. Det er noget af det, der gør detektivarbejdet sjovt og udfordrende.
Strategier for håndtering af modstridende oplysninger:
- Sammenligning af kilder: Sammenlign oplysninger fra forskellige kilder og vurder, hvilken der er mest troværdig.
- Analyse af konteksten: Overvej konteksten af kilden – hvornår og af hvem blev den oprettet, og hvilken agenda kunne den have haft?
- Dokumentér uoverensstemmelser: Når du støder på modstridende oplysninger, dokumentér dem og forklar, hvorfor du vælger at følge en bestemt kilde fremfor en anden.
Konsekvens og nøjagtighed
Konsistens i din metode og præcision i dine notater er afgørende for høj datakvalitet. Dette indebærer at bruge samme format til at registrere data, være præcis med navne, datoer og steder, og at opdatere dine data, når du finder nye oplysninger.
Det er helt naturligt at blive klogere med tiden. Selv indsætter jeg troværdighedsniveau og datoen for mine fund sammen med kildehenvisningen. Så kan både jeg selv og andre vurdere om kildehenvisningen stammer fra min spæde start som slægtsforsker, eller om det er fra tiden, da jeg fik mere erfaring.
Det vises i The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG) som vist på det grønne billede herunder.
Klikker du på billedet, føres du til min tyske oldefars side i TNG, hvor du kan rulle ned og se samtlige anvendte kilder – og deres indhold – vedrørende ham:
Brug af software
Der findes mange softwareprogrammer, der kan hjælpe dig med at organisere dine data og sikre konsistens. Programmer som Family Historian, Legacy Family Tree og Ancestry.com tilbyder værktøjer til at registrere og verificere oplysninger systematisk.
Jeg har selv brugt Legacy i mange år og været glad for både programmet og den fine support. Nu overvejer jeg i stedet at skifte til Family Historian, da jeg ikke bryder mig om Legacys forlovelse med MyHeritage. Jeg er i tvivl om, hvorvidt det er overhovedet er muligt at angive kilder i MyHeritage, for jeg ser aldrig kildeangivelser i MyHeritage. Det samme gælder Geni.com.
Etik i slægtsforskning
Respekt for privatlivets fred og etisk omgang med følsomme oplysninger er vigtige aspekter af slægtsforskning. Dette inkluderer at få tilladelse fra levende personer, inden du offentliggør deres oplysninger, og at være bevidst om kulturelle og familiemæssige følelser.
Datatilsynet har i sin årsberetning for år 2000 fastlagt rammerne for, hvad slægtsforskere må og ikke må. Årsberetningen kan hentes på tilsynets hjemmeside. Du finder tilsynet udtalelser om slægtsforskning på side 35-37. Det ændrer GDPR, der trådte i kraft 25. maj 2018, ikke på, og det vil sige, at også om nulevende, må man gerne registrere og offentliggøre data, som jeg selv kalder “banale”.
Hvis man ser på ikke-følsomme personoplysninger, har den hidtidige praksis fra Datatilsynet været, at man som slægtsforsker gerne må offentliggøre almindelige (altså “de banale”) data såsom navn, fødselsdato, vielsesdato, ægtefælle og nærmeste familie uden forudgående samtykke både om nulevende og selvfølgelig også om afdøde personer. Det ændrer GDPR ikke på.
Det centrale i GDPR er, at følsomme oplysninger nu må offentliggøres allerede 10 år efter personens død.
Om det er en god idé at gøre det allerede 10 år efter den registreredes død, beror på din sunde fornuft. Det afhænger tillige af familiens ønsker og respekten for den afdøde. Der kunne jo være nogen i familien, der blev kede af det. Og det er ikke formålet med slægtsforskning – snarere tværtimod.
| Inspiration: Danske slægtsforskere | Nulevende personer | Afdøde personer |
| Ikke-følsomme oplysninger | Kan offentliggøres af slægtsforskere, dog har personen selv indsigelsesret | Slægtsforskere må gerne offentliggøre oplysningerne |
| Følsomme personoplysninger | Kan alene offentliggøres med udtrykkeligt samtykke fra den pågældende person | Kan offentliggøres 10 år efter, at den pågældende person er død (dog skal øvrig lovgivning overholdes – især injurielovgivningen er relevant). |
Selv viser jeg aldrig viser data om nulevende personer (bortset fra data om mig selv), heller ikke selvom det er tilladt, for det kunne jo være, jeg en dag kom til at registrere data, der ikke var banale om en levende person, og så har vi balladen.
Som følsomme oplysninger anses i hvert fald: race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
Det vil fx sige, at hvis man skriver af fra ministerialbogen, at en person er udtrådt af folkekirken i december 2000 (fordi det fortæller, at vedkommende er død senere end december 2000) er der tale om en følsom oplysning, der fortæller om en religiøs overbevisning. Og det må man ikke offentliggøre. Og derfor viser jeg ikke nogen data overhovedet om nulevende. Det er for nemt at træde ved siden af!
Kort om lov om ophavsret
Som udgangspunkt er alle billeder omfattet af ophavsretsloven. Det betyder, at du kun må bruge andres fotografier og billedmaterialer efter aftale med den, der ejer ophavsretten til billederne. Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det.
Ophavsretten gælder i op til 70 år efter ophavsmandens død.
Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.
Denne side fortæller om steder, du kan finde gratis billeder, der ikke er omfattet af lov om ophavsret. Selv bruger jeg Pixabay, der dog har den ulempe at billeder, der har tekst, har en engelsk/amerikansk tekst. Jeg har ikke selv prøvet de andre sider, der omtales.
Konklusion
Datakvalitet er fundamentet for pålidelig slægtsforskning. Gennem systematisk kildekritik, præcis dokumentation, og etisk ansvarlighed kan vi skabe genealogiske optegnelser, der ikke kun har værdi for os selv, men også for fremtidige generationer.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
