/1 Kommentar/i , , /af , ,

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Bliv klogere på en autistisk hjerne

Taleradio om slægtsforskning: forberedelse er alfa og omega

Invitation til RødovreKanalen på 105,9 MHz

Via en Facebook-ven har jeg fået invitation til en eller anden tirsdag fra 16:00 til 17:00 at fortælle om slægtsforskning på RødovreKanalen, og det gør jeg selvfølgelig gladeligt. Hvem fortæller ikke gerne om sin største passion gennem mere end 20 år?

For at de skal være sikre på ikke at “købe” (sådan noget er selvfølgelig gratisarbejde) katten i sækken, har jeg sendt dem links til de podcasts, jeg hidtil har medvirket i. Et er at læse folks tekster, men hvordan lyder de på et talt medie?

For at deres lyttere får den bedste oplevelse, har jeg bedt værterne på forhånd sende deres spørgsmål. Det sikrer, at de er “tunet ind”, og det giver mig mulighed for at forberede mig, hvilket forhåbentlig fjerner de fleste tåbelige øh’er, der ikke er videre interessante at lytte til.

Det færdige resultatet kan du høre her.

Forberedelse er alfa og omega – support til TNG

Både når man skal lave radio, podcast og alt muligt andet, er det en forudsætning, at de deltagende parter er velforberedte.

Lidt i det små hjælper jeg kvit og frit slægtsforskere i gang med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et databaseprogram, hvor man kan uploade sin GEDCOM-fil og på den måde vise sit arbejde gennem måske mange år.

I forhold til at vise data via fx MyHeritage er der flere tusinde kroner at spare hvert år. Og her kan man uden videre vise både kilder og transskriptioner, hvilket vist ikke er muligt på MyHeritage!

Ikke alene kan man uploade sin GEDCOM-fil, men man kan også skabe en uhyre flot individuel forside og via de mere end 300 individuelle tilpasninger (kaldet MODs), kan man beslutte, hvordan ens egen TNG-side skal fungere.

Du kan se min TNG-side her: https://tng.stegemueller.dk.

For at det kan blive et god proces, hvor både“kunden” og jeg har det rart, er det en forudsætning, at vedkommende er velforberedt. Du kan læse om min support her. 

Min aktuelle “kunde” og jeg har været gennem et langt forløb, og hun har betroet mig, at hun var temmelig tøvende i forhold til, om hun mon kunne leve op til kravene? Var jeg mon for “skrap en moster” i forhold til hendes forudsætninger?

Jeg er i virkeligheden et relativt venligt menneske, når “kunden” har gjort sit hjemmearbejde, og jeg svarer gerne på ethvert spørgsmål, når vedkommende selv har forsøgt at løse problemerne. Det er jo en læreproces, og lavede jeg bare arbejdet, havde “kunden” intet lært. Det ville så bevirke, at jeg hang på vedligeholdelsen af hjemmesiden i al fremtid. Det har jeg ikke lyst til.

Vi har haft det enormt hyggeligt, og hun synes, hun har lært en masse. Når siden er “færdig” (for den skal jo udvikles, den bliver aldrig “færdig”), forsvinder jeg jo heller ikke fra jordens overflade.

Jeg er altid til rådighed og giver altid et tip, hvis det er noget, jeg har forstand på. Og ved jeg ikke noget om det, ved jeg, hvem jeg kan spørge til råds i de internationale TNG-fora, hvor jeg har mange kontakter.

Præcise problemformuleringer

Hun har på sin side været utrolig god til at levere præcise problemformuleringer ad modum: “Jeg har forsøgt X, hvor der burde ske Y, men jeg får Z. Hvorfor det?”

Det bevirker, at jeg kan forberede mig (igen “Forberedelse er alfa og omega”!), inden vi mødes 60 minutter på TeamViever, så hun får den bedst mulige support.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Succes på Industrimuseet i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i GubenEndelig succes på rejsen til Tyskland.

Jeg havde på forhånd truffet aftale med lederen af Industrimuseet i Guben, der blandt andet rummer en specialudstilling om den hattefabrikation, der begyndte for 202 år siden, og som var en enorm succes med eksport til Holland, Belgien og England allerede midt i 1800-tallet.

Museet har normalt lukket om mandagen, men bare på grund af mit besøg var hun og to af hendes kolleger parate.

De havde lavet kaffe og fundet kager frem. Jeg havde glædet mig meget, og det var ganske tydeligt, at de også var interesserede i at høre om hatteproduktion i Danmark. Og det kan jeg jo godt berette lidt om.

Min indledende interesse var at finde ud af, om det var på deres fabrik, min oldefar  – Wilhelm Rudolf Stegemüller – uddannede sig til hattemagermester, inden han kom til Brede.

Det havde vi dog på forhånd fastslået, at det næppe var. Guben var imidlertid centrum for flere hattefabrikker herunder “Berlin – Gubener – Hutfabrik (BGH)”, hvor direktør Daverkosen fra Brede Klædefabrik købte de maskiner, der blev brugt til at starte den industrielle produktion af filthatte to dage efter min oldefar blev opført på Lyngby Politis liste over udlændinge. Så selvfølgelig er der en sammenhæng. Det var de tre søde mennesker enige med mig i.

De kender de tyske systemer

I modsætning til mig ved de, hvordan man søger på det tilgængelige materiale på arkivet i Potsdam, der rummer de arkivalier, der måske findes. Potsdam har mere end 70.000 meter arkivalier. Den unge mand kunne ret hurtigt fastslå, at der ikke findes arkivalier vedr. BGH, som har en personhenførbar indgang. Og selvom jeg kan være ganske konkret med data, er det alligevel ikke konkret nok til at gå i gang med de mange tusinde meter arkivalier.

Herudover blev store dele af materialet i Guben ødelagt under anden verdenskrig. Og det, der måtte være bevaret efter krigen, tog russerne med sig i ‘45. Hvad der evt. herefter måtte have været tilbage, blev ikke nænsomt behandlet i DDR-tiden.

Konklusionen er: At lede efter noget på arkivet i Potsdam vil være som at lede efter en nål i en høstak. Og chancen for, at de har noget, jeg skal bruge, er under en pct.

Så det dropper jeg helt. Men nu er det undersøgt, og så lægger jeg det til side for altid.

Vi har aftalt at bytte

De har en temmelig mølædt originaludgave af et festskrift “Berlin – Gubener – Hutfabrik 1888-1938”, som jeg fik lov at bladre forsigtigt i, og der var flere navne, jeg genkendte – blandt andet “Cohn”, der kom til Brede, og som på grund af sin jødiske herkomst måtte flygte til Sverige under tyskernes besættelse af Danmark. Det kan man læse om i “Søllerødbogen 2005” (så vidt jeg husker).

Uden videre spurgte de, om jeg var interesseret i at få en scannet version, for så vil de da scanne den til mig. Jamen, det er da slet ikke noget spørgsmål at stille. Det er meget, meget sødt af dem, eftersom de sikkert har meget andet at gøre end at servicere en dansk genealog.

Jeg har til gengæld lovet at sende alle de informationer og billeder, jeg har om og af hattefabrikation på Brede og fra 1913 på Skodsborg Hattefabrik A/S (produktionen flytter i 1913). Det kan der vist blive en helt god fortælling ud af – på tysk.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Afrunding

Apropos det sproglige: Det gik ganske godt, især efter jeg spurgte, om de ville tale en smule langsommere.

Jeg fik også set museet, som er utrolig interessant, og en spændende film på 20 minutter om hattefabrikation.

Efter to timer havde jeg hatte på hjernen, og de havde sikkert også fri kl.16:00, så det var passende at sige hjerteligt farvel og tak for en dejlig eftermiddag.

Nu ved jeg alt om hatteproduktion i Guben

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Slægtsforsker “i marken”

På skovkirkegård i Frankfurt Oder

Det er søndag, og byen er dejligt stille.

Ved 13-tiden stilnede regnen af, og efter en Weissbier mit hefe (Alkoholfrei), en stor stærk kaffe og en Nutella-crepe tog jeg mig sammen til ikke bare at glo ud i luften på torvet eller ind i skærmen på iPad’en på hotelværelset.

Som slægtsforsker “i marken” er kirkegårdsbesøg en nyttig foreteelse. Man kunne jo “møde nogen, man kendte”. Google Maps fortalte hvilken bus, der kørte dertil, og det var uden omstigning, så jeg antog, at jeg kunne finde ud af det.

Jeg kunne imidlertid ikke finde ud af at købe en billet, da de prædestinerede steder ikke sagde mig noget. Hvordan skulle man vide, hvad “Frankfurt AB” betød? En sød gammel dame forærede mig uden videre en billet, og fortalte derefter, at det med AB betød rundt om byen (vist nok). De spurgte, hvor jeg skulle hen, og da jeg svarede “am Friedhof”, spurgte de, om jeg ville til den nye eller den gamle. Jeg foretrak den gamle, men så skulle jeg have været et helt andet sted hen. Men pyt nu med det. 

Ni stoppesteder senere kom jeg af i noget, der lignede en forstad. Og der er lige det med mig og Google Maps, at jeg altid får en længere tur ud af det end nødvendigt.

“Gå mod sydøst” eller “Gå mod vest” siger mig absolut intet. Og når der ikke er gadeskilte med vejnavne, tager jeg nemt en rundtur. Det er så irriterende, når den siger “Beregner ny rute”, og afstanden til målet bliver længere fremfor kortere. Jeg er idiot til den slags.

Men jeg fandt da kirkegården til sidst, og den er enorm, og den er tilsvarende flot. Det er, hvad vi i Danmark kalder en skovkirkegård. Utrolig smukt anlagt og mindst på størrelse med Vestre Kirkegård i København, der er den største kirkegård, jeg kender. Stierne lå tæt ind imellem birketræer og andre træer.

Det lykkedes at finde en gammel afdeling med krigsgrave, hvor det mest var tætskrevne jern-mindeplader, der lå række op og række ned – praktisk nok ordnet alfabetisk efter efternavne … Det virkede lidt specielt.

Jeg mødte ikke nogen, jeg “kendte”, hverken i denne afdeling eller i de øvrige afsnit, jeg gik rundt i, men det var nok også for meget forlangt.

Men det var en meget smuk kirkegård. Sådan nogle burde vi også anlægge i Danmark.

Jeg gik hjem igen

Det så ud som om, der kun var et par kilometer tilbage til hotellet. Vejret var fornemt, så hvorfor ikke spadsere – også selvom jeg nok kunne få gjort to kilometer til tre? 🙂

Da jeg først havde fundet ud fra kirkegården, hvor der jo ikke er gadenavne, der er kendt af Google, lykkedes det overraskende godt at finde retur til hotellet. Turen blev ikke alt for meget forlænget. Og jeg nåede det, mens der stadig var strøm på telefonens batteri. Der er altid det der lille stressmoment, om man når det, mens der langsomt tælles ned, også selvom man slår den batteribesparende funktion til.

Jeg har noget bøvl med den højre svang. Det er som om, jeg er blevet platfodet, og svangen mangler den “trampolineffekt”, den burde have. Jeg oplevede det også derhjemme, men troede det var gået i sig selv. Jeg må vel gå til lægen, selvom jeg har svært ved at se, hvad hun skulle gøre ved det.

Men sådan er der så meget.

Jeg har klaret endnu en dag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Grüß Gott geht nicht

Grüß Gott geht nicht

Hilsen fra Frankfurt (Oder)

Grüß Gott geht nicht

Hverken mit sydtyske eller mit kirkebogs-tyske rækker. Man siger simpelthen ikke “Grüß Gott” i Frankfurt, såvidt jeg da kan høre. Så jeg må vist vænne mig af med det, selvom det er ganske høfligt.

Jeg kan mærke, det er alt for mange år siden, jeg har rejst, og at jeg er fuldkommen ude af træning med at være rejsende, og da især at være rejsende i Tyskland. Jeg tror faktisk, det er mere end 17 år siden, jeg har været i Tyskland, så mit tysk er noget “rustig”.

På stadsarkivet i Frankfurt

Jeg ankom torsdag efter en ca. 10-11 timers rejse (nattog + 1,5 time med bus fra Berlin til Frankfurt). Jeg stillede rygsækken på hotellet og drog til arkivet, hvor jeg havde bestilt plads på læsesalen.

Besøget var omsonst, selvom jeg synes, jeg var velforberedt med de vigtigste informationer, der skulle suppleres (navne, adresser, datoer, sogne, kirkelige tilhørsforhold mv.). En yngre medarbejder bad mig være mere konkret. En ældre (medarbejder?) mand forklarede en masse, som jeg højst forstod 20 pct. af, og i hvert fald ikke tilstrækkeligt til at kunne drage nytte af det.

Måske var jeg bare for træt ovenpå rejsen og efter ikke at have sovet optimalt i en sovevogn, for jeg gav op. Systemet er helt anderledes. Hvorfor skulle jeg fx kigge efter vielse nr. to i 1874, når første ægtefælle døde 1871? Jeg begreb ikke logikken.

Man må selv hente de mest brugte arkivalier, men hvor ender og begynder man?

Jeg har også reserveret plads på tirsdag, men har besluttet at droppe det. Det fører desværre intet med sig andet end en dårlig følelse af uformåenhed.

Sankt Georg Kirche eksisterer ikke i den originale udgave

Efter at have sovet dejligt i 11 timer var humøret bedre i går. Jeg slog Sankt Georg Kirche op, og der så ud til at være åbent fra meget tidlig morgen til 19:00. Det var sært. Jeg fandt kirken, men alle døre var låste. Der var skilte rundt omkring, der fortalte, at kirken var fra 1926 … Det var også mærkeligt.

Uden for hotellet kom jeg til at tale (på ganske udmærket tysk) med en ældre mand, der spurgte, hvad jeg dog ville her. Jeg fortalte lidt om mine ærinder, og han fortalte til gengæld, at den oprindelige Sankt Georg Kirche blev revet ned, fordi den var ganske forfalden.

Det burde jeg nok have vidst hjemmefra. Så langt havde jeg simpelthen ikke tænkt. Kirker består da.

Vi fik i øvrigt også en spændende samtale om, hvordan det var for 35 år siden, da Frankfurt ikke ikke længere tilhørte DDR. Mange indbyggere mener stadig, at alting var bedre i DDR-tiden. Han var selv ganske tilfreds med tilstanden nu, men selvfølgelig var det en stor omvæltning (die Wende), hvor alle regler pludselig var nogle andre. Det kan man godt forestille sig.

Jeg håber, han også skal ned og sortere affald en anden dag. Han var rar at tale med.

Kirkegårdene er langt ude for byen

Jeg ville i virkeligheden også gerne på en eller flere kirkegårde men efter at have spurgt mig lidt for, er det gået op for mig, at de ligger langt ude for byen, og jeg har ikke rigtigt mod på at finde dem med en eller anden form for offentligt transportmiddel. Det er ærgerligt.

Hvordan vil det gå på industrimuseet i Guben?

Jeg har truffet aftale med en kvinde, som jeg tror er leder af industrimuseet i Guben, der rummer en udstilling om en hattefabrik, der ganske vist ikke er min oldefars hattefabrik. Altså er det ikke der, han tog sin uddannelse, før han kom til Danmark i marts 1890.

Vi har sendt en del mails frem og tilbage, og nu er jeg spændt på, hvordan det vil gå, for jeg har jo skrevet alle mine svar vha. DeepL, så måske tror hun, jeg er meget bedre til tysk, end jeg er.

Vil hun bare tale derudad og efterlade mig på perronen?

Det er lykkedes at købe en returbillet dertil, men selv det var en udfordring.

Det sted på stationen, der lignede et sted, man købte billetter, blev man mødt af et stort skilt, der oplyste, at det ikke var et “DB Reisecentrum”. På forespørgsel: “gå ud og til højre”. Til højre førte ingen vegne, og jeg kunne ikke se noget, der kunne ligne et Reisecentrum.

En venlig mand drak en øl og kunne udpege et sted til venstre uden skiltning, hvor man skulle banke på, så ville de åbne.

Dette hemmelige sted fortalte, hvordan jeg kommer til Guben og retur, hvad der ville stå på toget, hvornår det kørte, hvor lang tid det tager osv. Som nervøs udlænding har man mange spørgsmål.

Tilbage til stedet, der ikke er et Reisecentrum, kunne man købe biletterne … Sikke et cirkus.

Hidtil har jeg primært løst problemer

Engang var jeg ganske berejst, men jeg er ude af træning. Det er minimum ti år siden, jeg har været uden for Danmark bortset fra forårets sviptur til Skåne.

At få åbnet for at bruge mobilt internet (dataroaming)

Normalt har jeg spærret min youSee konto for adgang fra udlandet, hvilket jeg havde glemt alt om. Opringning til youSee, hvor en flink supporter fiksede det. Uden internet fungerer Google Maps selvfølgelig ikke, og jeg er afhængig af det, da jeg ikke ejer den ringeste stedsans.

Det mobile internet fungerede alligevel ikke

Jeg har ikke tidligere prøvet at bruge mobilt internet uden for Danmark, og jeg var ikke klar over om der skulle bruges en kode eller lignende til dataroaming. Google Maps fungerede stadig ikke, selvom jeg syntes, jeg havde trykket alle de rigtige steder.

Ny opringning til youSee, ny ventetid, ny Josefine osv.

Ny flink supporter fiksede det. Gad nok vide hvorfor uret så fungerede – men pyt nu med det.

Indkøb af ladekabel til iPad

På min pakkeliste stod, at jeg skulle huske alle tre ladekabler (tænk om det samme kunne bruges til samtlige Apple-produkter?). Alligevel lykkedes det at glemme det til iPad’en.

Jeg har medbragt en fuldt opladet powerbank, men den kan selvfølgelig ikke holde til at oplade iPad’en så længe. Hotellet turde ikke lade mig oplade powerbanken via deres computer, selvom det ikke er det mindste “farligt”. Men selvfølgelig forstår man dem godt. De har deres sikkerhedsforanstaltninger.

De havde flere kasser med glemte kabler, men ingen af dem passede til min iPad. Heldigvis kunne de udpege en elektronikforretning 500 meter væk.

Nu er det problem også løst.

Tiden fra check-ud til toget retur til Berlin

Nattoget kører retur ca. kl. 21 på onsdag. Jeg tager toget herfra til Berlin, da det formentlig er mere bekvemt end bussen. Et toilet vil fx være rart. Jeg vil tro, jeg skal herfra omkring kl. 19 (mangler nyt besøg i den hemmelige servicebutik).

Jeg havde det dårligt over, hvor jeg skulle gøre af mig selv mellem 11 og 19. Otte timer er lang tid, når man ikke har nogen ærinder.

Den medarbejder på hotellet, der virker til at være højst “in charge”, solgte i formiddag glad og gerne forlænget ophold fra 11 til 18. Endnu et problem løst. Penge kan gøre meget, og det er 90 € værd for mig.

Det har givet ro i maven. Nu har jeg det meget bedre.

Nu lader jeg som om, jeg er hjemme

I aftes var jeg klar til at finde et fly til Kastrup hurtigst muligt. Jeg ville bare hjem til mine hjemlige gøremål og min kugledyne. Men det var ikke muligt.

Alternativet, der føles som om, det vil fungere, er, at jeg lader som om, jeg er hjemme, og gør de ting, jeg holder af fx at skrive artikler på hjemmesiden.

Det er for mange år siden, jeg har rejst, og jeg er for usikker på alting. Det er ikke rart. Jeg vil hellere være hjemme i mine vante folder. Så er jeg blevet så klog!

Hvis du kommenterer, går der nok lidt længere tid, før du får svar, end vanligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.