/6 Kommentarer/i , /af ,

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Om at læse gotisk

Endelig finder man det, og så kan man ikke læse det

Jeg havde en periode på ca. tre uger, hvor jeg ikke havde lyst at rode med min særinteresse nr. et: slægtsforskning. Jeg lavede alle mulige overspringshandlinger. Jeg var lige ved at være bekymret for mit humør, for det er aldrig sket før, bortset fra den periode på flere år, hvor jeg besluttede, at jeg aldrig mere ville rode med de døde. Det var mens, jeg var meget syg, og slet ikke kunne samle tankerne. Heldigvis bevarede jeg mine data.

Det er nok sådan, at har man én gang været meget syg, er man bange for at blive det igen.

Jeg gik i stå midt i juni, fordi 1600-tals gotisk ikke er noget for mig. Jeg havde taget hul på efterkommerne af Nittebjergerne, som jeg har meget langt tilbage, fordi venlige mennesker i 2007 hjalp mig med dem. Men det hænger ikke sammen, og der mangler dokumentation. Der trænger klart til oprydning.

Når jeg ser på kilderne, er det helt sikkert, at det ikke er mig selv, der har transskriberet dem. Og jeg måtte konstatere, at jeg stadig ikke kan læse dem, jeg er bare ikke dygtig nok – og det er ikke sjovt, hvis man skal spørge om hver enkelt indførsel. Jeg foretrækker at klare mig selv og kun at spørge om hjælp til anerne.

En dygtig slægtsforsker gav mig et råd: Tag fat i dem du læse og lad de andre ligge for indeværende! Sådan kom jeg heldigvis i gang igen. Og åndede lettet op.

Når man tager fat i et nyt sogn og altså en ny skriverkarl, skal man først orientere sig. Hvor har man skrevet hvad? De fleste præster har været så venlige at lave en indholdsfortegnelse (jeg tror, det var et lovkrav), og bruger man Salldata, er det nemt at bladre 10 sider frem eller tilbage.

Det er typisk svært at læse det, men man vænner sig til ham (for det er en ham). Men som siderne går, bliver det lettere. Og har man på forhånd lidt data, er de også en hjælp. Det kan være navnet på lokaliteten, ægtefællen, børnene mv. 

Lige nu roder jeg med Ganløse i anden halvdel af 1600-tallet, som er overraskende nem, når man lige har vænnet sig til ham, selv om det ser lidt vanskeligt ud:

Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1673-1787, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 7 af 166 opslag

Topbilledet

Topbilledet stammer fra Ganløse Ministerial Bog, Kilde: Frederiksborg Amt, Ølstykke, Ganløse, 1785-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 4 af 100 opslag, hvor jeg holder af den nederste linje: “Andre vigtige Ting Pag. 381”, så ved man da, hvad man har med at gøre.

Status for oprydningen

Det går faktisk ganske godt med oprydningen, som grafen herunder viser. Jeg har nået et dejligt rundt tal på 2.300 personer i år. Det er allerede flere end sidste år, men det er der ikke noget at sige til, eftersom jeg havde håndværkere et par måneder i 2024. Det ser ud også som om, jeg vil nå flere i 2025 end i 2023, eftersom jeg lige nu har nået 83,9 pct. af 2023.

(Artiklen fortsætter under billedet, hvor du dels kan deltage i årets læserundersøgelse og indsende en kommentar).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Kærlighed til bøger

Jeg elsker mine genealogiske opslagsværker

Allerede som barn gik jeg til hånde på et skolebibliotek. Jeg satte bøger på plads i reolerne og satte stempelkort ned bagi bøgerne – det var sådan nogen, man havde, dengang man også skød med bue og pil.

Jeg har altid elsket bøger, bl.a. fordi de udsender en særlig duft, og fordi de er smukke i reolen. Jeg kan ikke længere læse romaner, da opmærksomheden svigter, så de bøger, jeg har nu, begrænser sig for det meste til opslagsværker, og det er primært genealogiske opslagsværker.

Findes der bøger om “mine sogne”, køber jeg dem, hvis jeg får dem anbefalet af folk, der har forstand på sognet. Et eksempel er “Slangerup Landsogn”, der er en smuk og lækker bog til bare 100 kr. 

Det er meget hurtigere at søge med Google end at slå op i en fysisk bog. Og det er meget nemmere at kopiere tekststykker fra en hjemmeside end selv at skrive af. Men bøgerne kan altså noget, internettet ikke kan. Jeg synes, det læste huskes bedre, når det stammer fra en bog, end når det drejer sig om et opslag på nettet. De to medier supplerer hinanden på forbilledlig vis. 

I en bog kan man sætte streger i margin ved det vigtigste indhold, så man måske lettere kan genfinde det.

En bog rummer ofte billeder af en langt højere kvalitet end de billeder, man kan finde på nettet.

Søger man med Google, får man selvfølgelig kun vist det, man søgte efter. Bladrer man lidt i en bog, får man også de tilgrænsende emner.

Jeg vil gerne slå endnu et slag for August Roesens “Dansk kirkeret”, der rummer samtlige regler om “ministerialbøgernes førelse” fra Danske Lov (DL) til starten af 1970’erne. Jeg har købt mit eksemplar antikvarisk, og den var de få penge værd. August Roesen var gennem en længere årrække departementschef i Kirkeministeriet, og jeg fik bogen anbefalet af en af mine venner, der er cand. teol. (præst). Hun kendte bogen fra sit studie.

Et andet eksempel på en uundværlig bog er “Sogn Herred Amt”, der blandt andet viser sognenes indbyrdes beliggenhed. Krabsen.dk er uundværlig men viser selvfølgelig ikke, hvilke sogne, der er nabosogne, og det er viden, man er nødt til at have, når slægtens medlemmer “forsvinder” fra et sogn.

“Find din slægt – og gør den levende. Håndbog i slægtshistorie” af Jytte Skaaning og Bente Klercke Rasmussen er en form for bibel for en slægtsforsker. Der er simpelthen ikke det emne, de ikke har behandlet, og registeret er fremragende. 

“Brede Klædefabrik” er jeg bare nødt til at eje, for den beskriver det sted, min tyske oldefar indvandrede til som hattemagermester i 1890, de tyske mestres arbejde på fabrikken og vilkårene for mange medlemmer af min slægt, både da Filthattefabrikken lå på Brede, og da den i 1913 flyttede til Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”. Da jeg for mange år siden startede på slægtsforskning, tog jeg simpelthen ud til Byhistorisk Samling i Kongens Lyngby og talte med forfatteren Jeppe Tønsberg. Han er desværre ikke mere. Jeppe vidste uden videre, hvem min oldefar var, og han var overrasket over at træffe en Stegemüller. Det var en meget speciel følelse.

For et års tid siden købte jeg også antikvarisk “Tysk Dansk Ordbog af P. L. Ipsen”, da jeg rodede rundt på Archion efter min tyske slægt og måtte konstatere, at en helt almindelig Tysk – Dansk ordbog fra Gyldendal overhovedet ikke opfyldte mit behov. Den havde slet ikke alle de gamle ord, jeg stødte på i kirkebøgerne, og en bekendt fra Facebook sagde god for ordbogen.

I går ankom Peter Korsgaards “Kort som kilde” til den lokale føtex efter at have været 14 dage undervejs de 56,2 km. med PostNord fra Tølløse til Hvidovre. Næste gang går jeg selv ud og henter den – det er lige så hurtigt. Jeg har kun lige nået at bladre lidt i bogen. Den har glatte sider og dusinvis af kort, som man kan lære at bruge som kilde.

Jeg er i gang med “Forsørget og forfulgt” af Anna Rasmussen. Det er en fantastisk bog, der kan læses næsten som en kriminalroman, da den er så velskrevet.

Hun beskriver fattigreglementet af 1803, som til tider er rystende læsning. De fleste former for betleri blev forbudt med 1803-loven. På landet skulle sognene tage sig af egne fattige og bidragene til fattigvæsenet kom til næsten udelukkende at hvile på bønderne. Præsterne og fattigforstanderne vred sig i tøjret og forsøgte at finde alle mulige smuthuller for ikke at skulle betale for de betlere, der alligevel ankom til sognet. De argumenterede med, at hvis de skulle betale for de omvandrende betlere, var der ikke råd til sognets egne fattige.

Sognene fik med 1803-loven ansvar for mennesker, der var født i sognet. Således kunne der årevis senere dukke en fuldkommen ukendt person op og gøre krav på kost og logi, blot fordi vedkommende tilfældigvis engang var født i sognet af en omvandrende betler.

Anna Rasmussen skriver på side 69 – 70 noget, man tror er løgn: 

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar over for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab.

Her måtte fattigvæsenet træde til. I 1838 indstillede de rådgivende stænderforsamlinger til Danske Kancelli, at bestemmelsen blev ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn.

(Under billedet finder du årets læserundersøgelse og mulighed for at kommentere denne artikel).

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/2 Kommentarer/i /af

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeders betydning for slægtsforskning

Billeder gør mennesker levende (igen)

Billeders betydning for slægtsforskning

I min favoritudsendelse “Forsvundne arvinger” er det tydeligt, hvor meget billeder betyder. Når Mette Frisk har skaffet billeder af den afdøde og viser dem frem, rykker arvingerne tættere ind til bordet for at kunne se dem rigtigt. De kigger efter lighedstræk med dem selv eller med en ane. De udpeger markante næser eller pander og mener bestemt at kunne genkende dem fra sig selv. Oftest får de forevist billeder af mennesker, de aldrig har set eller har vidst eksisterede.

Legacy fortæller, at jeg ligger inde med 709 slægtsbilleder. Ved de nyere har jeg noteret, hvor jeg har billedet fra. Hvor jeg dog ønsker, at jeg også havde noteret kilden til de billeder, jeg fik forærende for 20 år siden. Men dengang var der ikke grænser for, hvad jeg ikke fandt det nødvendig at notere, uagtet de erfarne på trappen til LAK lørdag morgen fortalte, jeg skulle huske at notere alt. Havde jeg dog bare lyttet!

Jeg er begyndt at vandmærke alle mine billeder, idet jeg er træt af at se dem dukke op på andre slægtsforskeres hjemmeside. Har man en legitim og seriøs interesse i et af mine billeder, sender jeg meget gerne en version uden vandmærke.

Gamle billeder gør mennesker til det, de var engang, nemlig levende mennesker og ikke bare datoer i en slægtsdatabase. De var også levende mennesker, der forelskede sig, fik “uægte” børn, fødte i dølgsmål, giftede sig, døde af tuberkulose, og der var udlagte barnefædre, der ikke ville vedkende sig faderskabet osv.

Forklaring til billedet herunder

Nederst til venstre er det min far Jørgen STEGEMÜLLER. Ovenover ham min farfar Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER og ovenover ham igen hans far Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER. Ved siden af ham er det min farmor Karen SØRENSEN. Bevæger vi os nedad, er det min mormor Mary CHRISTENSEN og under hende er det min morfar Carl Frederik KRISTENSEN. Det store billede i midten er mig selv. Personerne kan nemt søges frem i TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding).

Desværre har jeg aldrig mødt min farfar og farmor, idet de var døde, før jeg blev født og i det hele taget blev hentet ind i familien. Min farmor blev kaldt “Moster Karen”, uden at jeg kan finde ud af hvorfor. For at give mening skal man jo have kendt hendes mor, der skal have mindst et andet pigebarn. Det kan jeg ikke få til at passe nogen steder.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Billeders betydning for slægtsforskning

“Billedforbedring” er blasfemi

Hos MyHeritage kan man få farvelagt sine gamle billeder med moderne farver. Efter min opfattelse er det den rene blasfemi, og det svarer nærmest til at omskrive historien. Det gør man da ikke!

Den eneste ændring jeg foretager mig med mine billeder er, at jeg laver en sort/hvid kopi, hvis de skal bruges i en collage som dem ovenover, da det ellers ville se mærkeligt ud at morfar og mormor var brune og jeg selv havde en blå trøje på mv. Det synes jeg ikke selv er blasfemisk.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Af de foreløbige besvarelser af læserundersøgelsen, kan jeg se, at flere af mine læsere er i tvivl om, hvad TNG egentlig er. Det er baggrunden for denne artikel.

Kort sagt: TNG er en nem og billig måde at lægge din slægtsforskning online.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Du bevarer den fulde kontrol over dine data.

Du kan nemt vise dine kilder med transskriptioner (jeg har læst, at det er bøvlet med MyHeritage, og at det er baggrunden for, at man kun sjældent finder dokumentation der). Det vil sige, at flere brugere vil finde din slægtsforskning solid, når du bruger TNG, fordi det er tydeligt, hvor du har dine oplysninger fra.

Forudsætninger

1) Det er en forudsætning, at du har en hjemmeside = et domænenavn, som er det, brugerne skriver i adresselinjen. Mit domæne hedder fx “stegemueller.dk”, som vist på billedet herunder.

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Domænenavnet er stedet, dine filer/ting “bor”. Du lejer domænenavnet hos en udbyder. Jeg anbefaler cHosting som udbyder, fordi de har en fantastisk support, og så er de billige. Jeg har selv været kunde hos cHosting siden april 2017 og har altid været tilfreds.

Hvis du køber “Bronzepakken”, som helt sikkert er nok til en start, fordi de filer, TNG bruger, primært er små tekstfiler, betaler du kun 22 kr. om måneden + du skal betale for oprettelsen/flytningen af domænenavnet. Det, der fylder, er billedfilerne. Jeg kan ikke vide hvor mange billeder, du har. Her må du prøve dig lidt frem, men mit gæt er, at “Bronzepakken” vil være tilstrækkelig.

Til sammenligning koster one.coms begynderpakke, som mange kender, reelt 59 kr. om måneden, når du er ude over det første år:

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

2) En anden forudsætning er, at din hjemmeside kan bruge PHP og MySQL. Det tilbyder langt de fleste udbydere nu til dags. Men du skal holde øje med det, hvis du kigger dig omkring efter andre udbydere end cHosting.

3) Du behøver ikke tænke over det tekniske. Du skal ikke kunne kode for at bruge TNG, men lige som med selve din slægtsforskning er nysgerrighed, logisk tænkning og tålmodighed nødvendige ingredienser.

Dynamisk hjemmeside contra statisk hjemmeside

Det smarte ved TNG er, at min side er dynamisk. Her kommer et eksempel:

Hvis jeg finder nye oplysninger om min far, sender jeg bare en ny GEDCOM-fil til min hjemmeside og importerer filen ind i TNG. Det vil typisk være sådan, at de nye oplysninger også vedrører min fars søster, hans forældre og måske mig. Da min hjemmeside er dynamisk, finder TNG selv ud af hele (eller rettere: det ligger jo i GEDCOM-filen, som TNG viser).

Hvis min side var statisk, bestod den af hundredvis af HTML-filer – typisk en fil pr. person + det der skal til for at danne siderne. Så for at alt vedblev at være korrekt, skulle jeg rette på: min far, min farfar, min farmor, min faster og mig selv + hvem de nye oplysninger ellers berørte. Det er noget bøvl, for man mister nemt overblikket. Og en hjemmeside, der består af en hel masse HTML-sider er langsommere og vanskeligere at navigere i, hvis man har mange personer.

I foråret 2025 har jeg haft meget glæde af Lilian og Egil Holm Nielsens side. De var verdensmestre i Odsherred. Deres statiske side rummer 49.000 personer, og når man endelig finder personerne, er det næsten det flotteste arbejde, jeg kender, men navigationen er et mareridt. Det er fx ikke nemt at bladre mellem alle 1.606 “Andersen”.

Det smarte er, at TNG henter sine data fra MySQL, som er en database, og som du kan anse for at være en “spand” til alle dine data. TNG henter kun det, du har bedt om. Det forbedrer svartiden på din hjemmeside.

Der er flot support til TNG både fra det engelsksprogede forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister, udvikleren (og fra mig når du har prøvet selv først, for lige som i selve slægtsforskningen er det fejlene, du lærer af).

Mods

På samme måde, som fx frivillige har indtastet millioner af folketællinger og andre kilder, du frit kan hente på DDA, findes en gruppe af udviklere, der konstant skriver nye udvidelser til TNG og sørger for at opdatere de gamle udvidelser. Der findes p.t. mere end 300 udvidelser. Disse udvidelser kaldes Mods, fordi de modificerer måden, TNG virker på. Dem henter du bare og boltrer dig med. Sagt på en anden måde: Du er selv herre over, hvor lige netop dit TNG ser ud og virker.

TNG-funktioner:

GEDCOM-import/eksport: Du behøver ikke at indtaste alt igen.

Søgning: Nem søgning efter navn eller avanceret søgning efter datoer, steder og mere.

Dynamiske diagrammer: Slægtstræ, efterkommere, slægtskab, tidslinje, familiegruppe osv.

Overskueligt og letlæseligt: Én person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.

Liste over efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.

Udseendet kan tilpasses: Pakken, du køber, inkluderer 23 designskabeloner. Hvis du vil mere end det, kan du købe en skabelon fra en tredjepart. Prisen er ca. 400 kr og valgmulighederne er næsten uendelige. Marsha, der udvikler disse skabeloner, er utrolig sød og hjælpsom, hvis der opstår problemer (men det gør der ikke).

Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.

Medier: Upload og link fotos, historier, videoer.

Administration: Administrer alt fra en central administrationsmenu.

Sikkerhedskopiering/gendannelse: Beskyt dine data, gendan og undgå katastrofen.

Flere træer: Host mere end én GEDCOM ad gangen.

DNA-data er understøttet, men det kan jeg ikke hjælpe dig med, da jeg ikke ved noget om DNA.

Meget mere: Google Maps, LDS-data er understøttede, kirkegårde, datoer og jubilæer, »Hvad er nyt« osv. osv.! 

Hvad er nyt i TNG 15:

Nye skabeloner: To nye designs plus en nem installationsprogram til nemt at indlæse tredjepartsskabeloner som f.eks. dem fra Genealogy Web Templates.

Forbedret grænseflade: Mange elementer er større og mere læselige. 

Administrationssider opdateret: Administrationsformularer er mere brugervenlige med nye ikoner og større felter. Siderne er med andre ord blevet lidt “lækrere” at se på.

Menuer redesignet: De offentlige menuer er mere intuitive med et mere ensartet udseende. De er kort sagt også blevet lidt lækrere.

Mediebeskæring: Større fotos kan nu beskæres omkring enkeltpersoner i henhold til GEDCOM 7.0-specifikationerne.

Billedtags: Alle tags for et foto kan nu vises og slås til/fra med et enkelt klik.

Sikkerhedsopdateringer: Nye adgangskoder skal have en bestemt længde, og der er tilføjet flere funktion, der beskytter mod alle de idioter, nettet er fyldt med.

Kirkegårde og statistik: Begge disse sider er blevet omorganiseret og omstruktureret for at give en bedre oplevelse.

Mobilopgraderinger: Layoutet på mindre enheder er mere responsivt, hvilket gør indholdet lettere at se. At layoutet er responsivt vil sige, at visningen på små skærme nu tilpasser sig bedre på fx en smartphone.

Mod Manager: Fortsatte opdateringer og forbedringer.

Kompatibilitet: Proaktive ændringer sikrer, at TNG forbliver kompatibelt med de nyeste versioner af PHP og MySQL samt forskellige tredjepartsbiblioteker.

Plus mere end 90 rettelser og forbedringer.

Eksempler på TNG-sider

Hvis du vil se eksempler på TNG-sider, kan du fx se følgende sider. Det, du skal lægge mærke til, er sidernes forskellighed. De er alle TNG-sider, men de ser vidt forskellige ud. Mulighederne er uendelige:

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.