,

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Opdatering af gamle slægtsdata

20-årigt datasæt møder nutidens kilder

Jeg arbejder på et foredrag, jeg gerne kommer og holder i din slægtsforskerforening. Det vil komme til at handle om at rydde op i gamle slægtsdata. Måske er det også noget for dig/jer?

Dette er en opdatering af artiklen med samme emne fra den 27. januar 2025. Der er sket meget siden, så PowerPointen er udvidet og opdateret. Jeg sætter den ind nederst i artiklen.

ChatGPT har beregnet en ny dato for, hvornår jeg bliver færdig med at rydde op. Den gamle dato var på et tidspunkt i 2030. Lige nu ser det ud til at blive mellem maj 2026 og september 2026. Det er jo ingen videnskab, men alle relevante parametre er medtaget, så det er nok ædrueligt.

  • Selvom det skar i hjertet, har jeg råt og brutalt slettet personer, som virkelig ikke hørte til i nogen af mine to familier (adoptivslægt og biologisk slægt). Det var vist 6 – 700, og de stammede formentlig fra en tid, hvor der kun var folketællinger at arbejde med hjemmefra. Så hvis man ville “lege” fra søndag til og med fredag, kom man nemt for langt ud.
  • Da jeg begyndte på mit lidt skøre projekt, var det ikke meningen at tilføje nye personer. Jeg ville kun prøve at fange og rette alle mine gamle fejl. Alligevel har jeg lige nu tilføjet 878 personer. Det skyldes, at det nu er forholdsvis nemt at finde flere børn af et ægtepar, og at jeg nu også tilføjer tidligere og senere ægtefæller. De hører jo alle til beskrivelsen af et menneskes liv.

Excel og ChatGPT spiller en vigtig rolle i projektet

Billedet herunder stammer fra Excelfilen, der hjælper med at styre processen: fx hvem er afsluttet, hvilke data er nye, hvor er dødsfaldet eller konfirmationen ikke fundet osv? De grønne rækker er aner.

Den yderste kolonne “Stikord om “nyt”” henter stikordene fra et andet sted i regnearket. Det sikrer, at stikordene er enartede gennem hele filen. Uden en sådan kolonne ville der fx nogle gange stå “afdød”, mens der andre gange ville stå “død” eller noget helt tredje. Og så ville det ikke være muligt at generere forskellige nøgletal. Der er flere kolonner, men jeg har skjult dem her, for at du (forhåbentlig) kan se data.

Jeg registrerer ikke alt nyt, men jeg forsøger at danne et simpelt overblik over, hvad jeg har foretaget mig vedrørende den enkelte person. Det er også et billede på de muligheder, der er opstået hjemme ved skrivebordet, og som ikke eksisterede for 20 år siden.

(Artiklen fortsætter under billedet).

ChatGPT har ydet en god indsats med udviklingen af Excelfilen. Eksempelvis sidder jeg jo ikke selv og farver nogle rækker grønne (anerne). Det klarer Excel selv via en makro. En makro er et lille program, der kan automatisere processer i Excel.

Jeg har opgivet selv at lære at kode, min hjerne egner sig ikke, men det klarer ChatGPT også meget fint. Der er meget, en robot ikke kan men den slags baseret på hårde data er den virkelig dygtig til – tror jeg nok, for jeg er ikke i stand til at efterprøve det.

Artiklen fortsætter under billedet, der viser status pr. dags dato.

Slideshow i PowerPoint

Herunder finder du udkast til det slideshow/den fortælling, jeg kan bidrage med i din slægtsforskerforening:

Dagsordenen vil være ca.:

  1. Introduktion til emnet og baggrund
  2. Gennemgang af nøgledata og resultater
  3. Diskussion om betydningen af data
  4. Diskussion om betydningen af kilder
  5. Afslutning og fremtidige forskningsmuligheder
Gennemgang af slægtsfil_foredrag_med_fremskrivning

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

MyHeritages officielle holdning til kilder

MyHeritage: købere ikke slægtsforskere

MyHeritages officielle holdning til kilder

Til morgen sad jeg og fjernede mest muligt fra min “profil” på MyHeritage. I den forbindelse fandt jeg følgende på deres side:

Citater er et bibliografisk værktøj brugt af familietræ entusiaster til at dokumentere hvorledes de fik informationen om den enkelte person.

Et citat forbinder personerne og en kilde kan være et interview, en bog, et dokument, en webside eller anden informationskilde. Tilføjelse af kilder forøger kvaliteten af dit familietræ.

Det er ærlig talt rystende, at et firma, der påstår at være en side for slægtsforskere, har en fuldkommen officiel holdning om, at det kun er “entusiaster”, der dokumenterer deres fund vha. kilder.

Hvordan i al verden kan det ske!

Hvordan kan de bilde deres købere af de “36,1 mia historiske optegnelser” ind, at det har noget med slægtsforskning at gøre? Jeg begriber det ikke.

Sandheden er nok, at det netop drejer sig om “købere” og ikke om slægtsforskere. Jeg opmærker derfor denne artikel med tagget “Fup og svindel”.

Baggrundsviden

Lige p.t. har jeg spildt lidt penge på et abonnement på MyHeritage. Jeg har fundet et par småting, jeg kunne tjekke og som var korrekte, men ellers er det det velkendte billede: Evindelig repetition af andres data, gentagelse af fejl og ingen kilder.

Jeg har fx søgt efter personer med navnet “Bauer”, fordi min tiptipoldemors søster Charlotta Elisabeth WESTERMANN (1800 – 1853) i 1822 gifter sig med Georg Wilhelm BAUER (1801 – 1851), som jeg er nået til i min oprydning i databasen.

Jeg skylder at sige, at jeg faktisk fandt nogle brugbare informationer om nogle af børnene, men:

  • det var interessant, at nogle af disse folk, der døde i midten af 1800-tallet, havde nutidige billeder indlejret.
  • det var også interessant, at tre af døtrene var registreret med samme døds- og begravelsesdatoer. Det er nok ikke helt rigtigt.
  • Julie Beathe Jensen gifter sig i 1843 i Vor Frue Kirke i København med Hendrik Georg Vilhelm BAUER (1822 – 1906). Hele MyHeritage er enige om, at hun dør den 18. marts 1918 i “København” og “gravlagt på Assistents” 🙂 . Da jeg gerne vil registrere det rigtige sogn, har jeg gennemset 48 københavnske sogne uden at finde hendes død. Selvfølgelig kan jeg nemt have overset noget, når jeg bare tjekkede den dato og bladrede lidt frem og tilbage, men jeg fandt hende altså ikke død.

Kilderne og oprydningen

Jeg er selvfølgelig klar over, at det primært er mig selv, der har en næsten hysterisk holdning til kildeangivelse. Det er nærmest OCD-lignende.

Noget af det skyldes bare, at jeg er evindeligt træt af at lede efter, hvor jeg selv har diverse oplysninger fra. Jeg rydder op og forsøger – så godt jeg kan – at perfektionere data og rydde op i alle mine gamle fejl – og der er mange. Temmelig tit sidder jeg og tænker “Jamen hvor stammer det fra?”

Da jeg begyndte at slægtsforske, sagde de erfarne til mig: “Notér altid hvor du har dine informationer fra”, men der var ikke grænser for, hvad jeg fandt det unødvendigt at notere.

Nu sidder jeg mere end 20 år senere og undrer mig over, om jeg har hevet det ned fra himlen eller lignende (muligvis) rare steder. Jeg er temmelig rå og sletter ofte alt det, jeg ikke kan dokumentere, for jeg gider ikke sidde om 20 nye år (hvis jeg holder så længe) og atter overveje “Jamen hvor stammer det fra?”

Status for oprydningen

Det går fremad, men det går uendeligt langsomt, for jeg bliver ved at finde noget, jeg burde gøre bedre. Sådan er det at være perfektionist. Af og til må jeg minde mig selv om, at det jo ikke er et arbejde.

Personer, jeg egl. er færdig med et review af, dukker op igen, og der mangler kilder, jeg kan måske tilføje noget, jeg har måske fundet et billede, det går op for mig, at mit stedregister ikke er, som det skal være, dokumentstrukturen er forkert eller dokumenternes navne er måske tåbelige eller lignende. Så det er en oprydning på mange niveauer. Hvis jeg en gang bliver færdig, bliver det sikkert godt!

Et eksempel er hele hattetyverisagen, der har bragt adskilligt nyt, selvom jeg egl. var færdig med de implicerede. Og der er jo også Walther, som jeg må ind på Rigsarkivet og kigge efter snarest muligt. Hvorfor er han fængslet, da han skal afgive vidneforklaring i Nordre Birk i 1934 i sagen mod hovedmanden i tyverisagen?

Den 8. august i år havde jeg gennemgået 812 personer i 2025. Dags dato har jeg gennemgået 926 personer i år. Så jow der er fremdrift trods alt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Skønne gamle aviser i Mediestream

Da man gik med hat

Skønne gamle aviser i Mediestream

(Jeg har fået tilladelse fra Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune til at bruge billedet herover)

Igen i går var jeg på det dejlige hovedbibliotek i Hvidovre, hvor jeg bor. Det er rart med et specielt efternavn, for det gør søgningen i Mediestream nem. Skriver jeg bare “Stegemüller”, får jeg 71 hits. Det må karakteriseres som luksus.

Jeg fandt adskillige relevante klip, som du får i lidt rodet orden herunder.

Udklippene om selve A/S Dansk Hattefabrik fra 1960’erne fortæller om en helt anden tid på arbejdsmarkedet. “Damer” tilbydes arbejde – og de vil få fri om lørdagen.

I 1960 tilbydes også arbejde på fabrikken og ansøgerne (både “damer” og mænd) behøver ikke nødvendigvis at være yngre.

I 1962 går det rigtig godt med produktionen. De yngre mænd, der vil blive ansat, kan endda få anvist enten et værelse eller en lejlighed. Det fortæller om, at alle virkelig gik med hat dengang. Det ser vi ikke i dag.

Aktuelt den 15. november 1963

A/S Dansk Hattefabrik. Da man stadig gik med hat og “damerne” skulle på arbejdsmarkedet:

Aktuelt den 8. maj 1960

A/S Dansk Hattefabrik udvider og søger både damer og mænd (ikke nødvendigvis yngre). Fri hver lørdag.

Ny Tid (Aalborg) den 28. juni 1962

A/S Dansk Hattefabrik står foran en væsentlig udvidelse og søger yngre mænd. Værelse eller lejlighed kan anvises

 

Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen den 14. oktober 1928

Vielsen mellem farfars søster Kæthe Gertrud Stegemüller og grosserer Ernst Henry Emil Nielsen (det var før, han deltog i det store hattetyveri fra A/S Dansk Hattefabrik).

De må have været ved muffen, når bryllupsrejsen i 1928 går til Schweiz.

Socialdemokraten for Randers og Omegn den 29. september 1952

Farfar Rudolph Reinholdt Felix‘ død i Randers med begravelse på Sorgenfri Kirkegård.

Der står blandt andet “Stegemüller var ansat paa A/S Chr. Junchers klædefabrik og var en dygtig og afholdt mand”. Det kan jeg jo godt lide at se om et menneske, jeg desværre aldrig har kendt.


Socialdemokraten den 19. august 1934

Begyndelsen på tyverisagen fra A/S Skodsborg Hattefabrik: “Ekspedienten stjal Hattene og hans Svoger solgte dem”

Socialdemokraten den 29. august 1934

Mere hattetyveri 🙂

Sagen udvikler sig: “… Overbetjent Rusholt anmodede om at faa Fængslingen forlænget under Hensyn til, at Affæren syntes at udvikle sig. Det viser sig nemlig at Stegemüller ogsaa tidligere har stjaalet Hatte fra Fabriken. Der er ogsaa indløbet andre Anmeldelser paa Fabrikant Nielsen”.

Bornholms Avis og Amtstidende den 3. november 1934

Og endelig dommen over svogeren.

Jeg har mere, men det er jo nok kun mig selv, der synes, det er spændende.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Første tur på Rigsarkivet i 10 år

Succes og udfordringer på Rigsarkivet

Første tur på Rigsarkivet i 10 år

I går var jeg på Rigsarkivet for første gang, siden de er flyttet til Den Sorte Diamant på Søren Kierkegaards Plads 1. I Daisy kan jeg se, at det er ti år siden, jeg har bestilt arkivalier. Det er alt for lang tid.

Læsesalen er blevet utrolig lækker, og man har meget bedre plads til sine ting, end man havde både på LAK og i Rigsdagsgården. Bare en detalje som at der er to stikkontakter på hver plads på læsesalen viser, at der er tænkt over alting.

Jeg havde ramt rigtigt med mine bestillinger, så jeg fandt det, jeg ledte efter, nemlig det store hattetyveri fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg. I det materiale var der oplysninger, som jeg kan bruge til at forberede det næste besøg, som ikke ligger ti år ude i fremtiden!

På den måde var det en succes.

Udfordringer

Jeg havde svært ved at finde det, for ved indgangen til Den Sorte Diamant står der ingen steder, at det også er indgangen til Rigsarkivet. Det kunne de nu godt have skrevet. Hvis det står der, har de gemt det godt. Jeg fandt det i hvert fald ikke.

Indenfor og nede i gulvhøjde står der heller ingen steder “Rigsarkivet”. Der står “Læsesale”, men når der udenfor kun står “Det Kongelige Bibliotek”, troede jeg, det kun var bibliotekets læsesale. Når man er kommet op via det rullende fortov, er det heller ikke særlig nemt at finde et sted, hvor der står “Rigsarkivet”.

Når man endelig har fundet indgangen, står der “Ingen tasker og overtøj” (eller lign.). Jow, men hvor gør man af det? Heldigvis mødte jeg en af deres søde medarbejdere, og da jeg sagde, det var mit første besøg efter flytningen, sagde han såmænd “Velkommen”. Det havde han jo ikke behøvet.

Han viste vej ned til de aflåselige skabe. Det havde været smart med noget skiltning. Hvis det står der, har de gemt det godt. Skabene er store og rummelige, og man låser med en kode, man selv vælger. Super velfungerende.

Når det er første gang, man er der, skal man selvfølgelig oprettes som bruger. Det kræver forståeligt nok billedlegitimation, så jeg havde medbragt mit pas. Herudover skal de se sygesikringsbeviset (som nu hedder sundhedskort).

Har man cover på sin tablet, skal det – forståeligt nok – tages af både ved indgang og udgang. Jeg kunne ikke huske, hvordan man gjorde, altså stod jeg længe og fumlede med det, og jeg var ved at gå i panik.

Når alt det er overstået, får man udleveret et lamineret plastikskilt med nummeret på ens plads på læsesalen. Det var uproblematisk.

Næste udfordring: Hvordan får jeg mine bestilte arkivalier? Jo de skal bruge bestillingsnummeret, som står ved hvert arkivalie i Daisy. Nummeret står i mailen fra dem. Jeg har bare det “lille” problem, at jeg ikke får deres mails.

450 gange har jeg kontrolleret, at den indtastede e-mailadresse er korrekt, og i øvrigt har jeg kun en. Og jeg har styr på mit spamfilter. Medarbejderen kunne heller ikke forstå, hvorfor jeg ikke får deres mails og rådede mig til at kontakte IT-afdelingen, når jeg kom hjem.

Indtil videre kunne jeg nøjes med at logge ind på “Mine bestillinger”. Hrm … men hvem medbringer adgangskoden til Daisy? Heldigvis bruger jeg en online-tjeneste med ansigtsgenkendelse til at gemme koder, så det lykkedes til sidst. Og jeg fik mine arkivalier.

Da jeg kom hjem, prøvede jeg telefonisk at få fat i IT-afdelingen, men jeg fik en telefonsvarer. Jeg talte tre gange med en vældig flink medarbejder i omstillingen, og til sidst lo vi af det. Det endte med, at han sendte en mail til IT-chefen, selvom jeg kunne have nøjedes med mindre. Denne Torben har rent faktisk ringet mig op her til formiddag. Han vil bede en medarbejder dykke ned i problemet. Det er da imponerende!

Ud igen: Af med coveret til tabletten, så de ved selvsyn kunne konstatere, om jeg havde stjålet noget af straffesagen fra Nordre Birk i 1934. Det havde jeg ikke, for det ligger ikke rigtig til mig.

Som at være begynder igen

Jeg følte mig som komplet idiot og syntes ikke, jeg kunne finde ud af noget som helst. Det var som at være begynder igen. Næste gang bliver det selvfølgelig nemmere. For 20 år siden var følelsen sikkert den samme. I givet fald er det bare glemt.

Medarbejderne skal have stor ros for deres imødekommenhed og hjælpsomhed. Det er jo ikke deres skyld, at skiltningen er sparsom, og at jeg ikke modtager deres mails.

Sikkerheden er selvfølgelig i top, og det skal den også være, for hvem husker ikke de store tyverier, der blev opdaget i 2012, og hvor der forsvandt tusindvis af dokumenter fra besættelsestiden om danske nazister. Sagen blev mere omfattende end først antaget, og det konkluderedes i en rapport fra 2019, at mange dokumenter stadig mangler.

Det var dele af vores fælles historie, der forsvandt for altid. Det må aldrig ske igen. Men når man første gang står midt i det, kan det føles noget uoverskueligt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.