/10 Kommentarer/i , /af ,

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

En interessant kirkebog

En meget meddelsom præst i Sakskøbing

For tiden roder jeg nede på Lolland efter mine biologiske rødder, og jeg støder ind i den ene blindgyde efter den anden. I går ledte jeg således uden held efter en 3 * tipoldefar ved navn Rasmus Rasmussen i Sakskøbing. Mennesker, der burde være nemme at finde, er simpelthen gået under jorden. Jeg forstår det ikke.

Men af og til, når man ikke finder noget, så finder man noget andet.

Præsten i Sakskøbing er meget meddelsom og kirkebogen er uhyre let at læse.

En alt for tidlig fødsel i 1809

Indførslen herunder fortæller om et barn, der kun levede i seks timer. Den er interessant, fordi den er så lang og så beskrivende. Men den er også interessant, fordi en fødsel 14 dage for tidligt i 1809 beskrives som “alt for tidlig”. Det ville vi vist ikke gøre i dag, så den fortæller om en helt anden tid for 200 år siden.

Jeg er godt klar over, at der vist mentes “hjemmedøbt” ved det første spørgsmålstegn og vist “Bækkenet” ved det andet spørgsmålstegn, men alligevel undrer jeg mig over det skrevne. Kilden har I her.

Søndagen d fjerde Advent blev Indsidderens Peder Nielsens
i Reersöe og Kones Barbara Hansd. hiemm Deth.(?) Dorthe Marie
begraven, som blev födt og döde d 17de Dec. og
lagt paa den söndre Side af Kirkegaarden. Dette
Barn, hvis alt for tidlige Födsel var Aarsag
til dets Död, blev födt i Midten af Svangerska-
bets ottende Maaned, og Moderen angav som
Aarsag for hendes for tidlige Nedkomst, at have
fölt stærk Kulde i Begenet(?) faa Dage förend
Födselen, som ellers var let og naturlig. Der
var Liv i Fosteret, men Giordemoderen, Kirstine
Heide paa Reersöe Mark, brugte intet Middel
for at holde Liv i det, da Barnet var meget svagt,
formedelst dets alt for tidlige Födsel. Moderen
har ellers ei födt noget dödfödt Barn. Peder Kyl-
lings Kone, Marie Hansd., og Hans Kyllings Kone, Dorte,
vare overværende ved Barnets Födsel, som levede i 6 Timer.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 237 af 262 opslag.

Selvmorder begravet om natten

Når man begik selvmord, fik man ikke en gang et nummer i kirkebogen. Det er jo faktisk dybt tragisk. Kilden er her.

Døde og Begravede 1812

Löverdagen den 8 Aug.
Jacob Rasmussen, uden No. da han var Selvmorder.
Hængte sig i Saxkiöbings Arrest og blev i al
Stilhed om Natten begravet i det sydøstlige Hiørne af den
nye Kirkegaard. Han var 32 Aar gammel
og opholdt sig paa Nielstrup da han blev arresteret
for Tyverie.

Kilde: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

De deltes om graven

Jeg tror ikke, jeg er stødt på det før: nemlig at to mennesker begraves i den samme grav.

Peder Ruberg og Peder Nagelstie må både dele graven og nummeret. Det er som om, at det, der optælles, ikke er mennesker men grave.

Samme kilde som ovenfor: Maribo Amt, Musse, Sakskøbing, 1793-1815, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 250 af 262 opslag.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

Mange registreringer af erhverv

Hvad lavede tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917)?

I snart lang tid har jeg registreret mænds erhverv, hver gang de havde børn til dåb (eller blev fædre til et dødfødt barn). Det kunne også være, når de var forlovere eller stod fadder. I ældre tid er det desværre ikke muligt for kvindernes vedkommende.

Det kan man få noget ganske nyttigt ud af – blandt andet et stort spørgsmålstegn.

I min biologiske familie har jeg en tipoldefar Rasmus NIELSEN (1836 – 1917) på min farmors fars side, og når man ser på, hvad han lavede, tegner der sig et noget forvirrende billede, men måske også et billede på social opstigning?

Er det mon sandt, at han arbejdede sig op fra at være indsidder til at være husmand? Er det mon sandt, at han indimellem var arbejdsmand? Det var hans første kone, der frygtede så meget for udkommet, at hun i juni 1879 hængte sig.

Han aftjente sin værnepligt Jun. 1864.
Tjenestekarl Okt. 1864 i Maribo Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1867 i Hunseby, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Sep. 1869 - do
Arbejdsmand Feb. 1870 - do (folketælling)
Indsidder Maj 1874 - do
Indsidder Dec. 1876 - do
Indsidder Jun. 1879 - do
Indsidder Maj 1881 i Maglemer, Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt
Indsidder Mar. 1882 - do
Indsidder Mar. 1886 - do
Husmand Jul. 1888 - do
Husmand Maj 1889 - do
Arbejdsmand Feb. 1890 - do (folketælling)
Husmand Dec. 1891 - do
Alderdomsunderstøttet Feb. 1916 - do (folketælling)
Arbejdsmand Jan. 1917 - do

Sådanne registreringer er meget nyttige til både at udfylde det irriterende hul mellem 1801 og 1834 og selvfølgelig også alle de andre huller mellem folketællingerne.

Hvis jeg kun registrerede et enkelt erhverv, skulle jeg foretage et valg mellem alle de forskellige muligheder. Jeg havde måske valgt det “fineste”/”bedste”, som måske ville være arbejdsmand? Det ville bare ikke være hele sandheden om ham. Om dette så er sandheden, kan man ikke vide, men det er da bedre end at vælge et enkelt erhverv.

Ikke data fra konfirmationen

Jeg registrerer derimod ikke, hvad kirkebogen melder ved børns konfirmation. Det skyldes, at jeg tror, at der har præsten bare skrevet af fra det, der stod ved dåben. Præsten/degnen, eller hvem det nu var, har næppe spurgt forældrene, hvad de aktuelt var beskæftiget med. Det er bare genbrug af gamle data.

Et MOD til TNG: “Group custom events”

TNG, der står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”, rummer lige p.t. 300 – gratis – muligheder for individuelle tilpasninger ved hjælp af de såkaldte MODs. Der udvikles konstant nye.

Et MOD modificerer (deraf navnet MOD) TNGs standarder, og det er ganske enkelt at installere et MOD; det er nærmest bare træk og slip. Denne side viser de 300 MODs, der passer til version 15.

Langt de fleste MODs kan herudover selv tilpasses, så man får sin TNG-side til at vise data lige nøjagtig, som man vil have det. Det tilbyder sider som MyHeritage, Geni mv. i hvert fald ikke.

Billedet herunder stammer fra Rasmus NIELSENs TNG-side. De 12 beskæftigelser er “foldet sammen”, da det ville være helt uoverskueligt at vise dem alle på rad og række. Det er udvidelsen (et MOD) ved navn “Group custom events”, der sørger for det. Den interesserede læser kan folde beskæftigelserne ud ved at klikke på pilen.

Lær at lave hjemmeside med TNG

Hvis du kunne tænke dig at lære at lave en hjemmeside til dine slægtsdata ved hjælp af TNG, holder jeg et kursus for begyndere den 15. og 16. november i Hvidovre. Du tilmelder dig her hos Hvidovre Aftenskole.

Herunder finder du udkast til slideshow, så du kan se, hvad weekenden blandt andet vil indeholde.

En af de slides, jeg stadig tænker over, og som derfor ikke er med endnu, er “Liste med nogle ting, du aldrig skal gøre”, hvor jeg vil dele ud af egne erfaringer. Du behøver jo ikke gentage mine fejl. En af dem er fx at genbruge ID-numre (Legacy kalder dem for RIN).

TNG_kursus_begyndere(1)

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/8 Kommentarer/i /af

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Historien om et selvmord og en familie

Mormors far, Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940), hængte sig i værkstedet

Også i min adoptivfamilie findes selvmord. Vi er denne gang i Højby Sogn i Ods Herred, Holbæk Amt.

Billedet til højre forestiller min oldefar Niels August CHRISTENSEN (1881 – 1940).

Kilderne til historien er:

  • Medicolegal Ligsynsattest: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Holbæk lægekreds, Dødsattester, landsogne-1940b – opslag: 812 og 813 af 883 opslag
  • Holbæk Politi: Nykøbing Sj. Afdeling: XIV.b: Hovedjournalsager: Sag nr. R-12-1940

Kilderne er afskrevet allerede i 2007, og er indsat som PDF-dokument sidst i artiklen, idet der nu er gået mere end 75 år.

Min mormor hed Mary CHRISTENSEN (1910 – 1994) og hendes far hængte sig i værkstedet efter i en længere periode at have været beruset stort set hver dag.

Fra den medicolegale ligsynsattest: “Afdøde var meget forfalden til Drik og havde i den sidste Tid været beruset næsten hver eneste Dag. Han var skilt fra sin Kone; boede dog i Hus med hende, men havde en anden Forbindelse; muligvis har Forholdet til denne været medvirkende til denne ulykkelige Handling, idet han kort forinden havde modtaget Brev fra denne anden Kvinde.”

Mormors mor, Caroline Ane Marie CARLSEN (1881 – 1960), åbner brevet, der var fra “Johanne af Stenstrup”, som jeg desværre ikke ved noget om. Hvorfor gør hun det, når det er tydeligt, at det ikke er til hende selv? Og når hun har åbnet det, hvorfor er der så ikke gengivet noget af indholdet, når det kunne være årsagen? Men måske er jeg farvet af mormors fortællinger om sin mor, (jfr. senere)?

En detalje fra politirapporten

Da jeg nu nærlæste politirapporten i anledningen af ligfundet, opdagede jeg følgende, som jeg ikke tidligere har tænkt over:

“Kpt. formoder dog, at Afdødes Fraværelse fra Hjemmet i de sidste Dage i nogen Grad skyldes, at han var tilstede, idet Afdøde ikke saa godt kan lide ham, fordi han mener, at Kpt. og de øvrige Børn har været medvirkende til Skilsmissen, der fandt Sted for ca. 2 Aar siden.”

Kpt. (komparenten, en person der møder for at afgive forklaring) er arbejdsmand Ahlmann CHRISTENSEN (1911 – 1977), som jeg faktisk har kendt. Så min oldefar Niels August mistænkte altså, at børnene kunne være en medvirkende årsag til skilsmissen.

De nærmere omstændigheder er desværre ikke beskrevet nogen steder. Det umådeholdne drikkeri er måske en bedre årsagsforklaring?

Familiefoto

Billedet herunder af hele familien må være fra ca. 1917/18 baseret på den lille pige “Moster Elly” (1916 – 2004) på moderens skød. Elly var født i januar 1916. Det er mormor længst til venstre.

Det store billede på væggen forestiller Niels Augusts mor, min tipoldemor, Lisbeth NIELSEN (1855 – 1894).

Familiens fortællinger

Jeg kan ikke huske, mormor tale om selvmordet; jeg husker kun, at hun var meget glad for sin far.

Det var måske mest som modsætning til hendes mor, som hun omtalte som “en led satan” el.lign. Mormor havde haft Rakitis (Engelsk Syge – en mangelsygdom, der typisk skyldes langvarig mangel på D-vitamin) som barn, og jeg husker hendes beretninger om, hvordan moderen tævede hende med en bøjle og især, hvordan hun slog hende på hendes deforme fingernegle.

Det er forfærdeligt at tænke på, og jeg kan slet ikke få det til at passe med det kærlige julekort, der vist er fra 1920:

Min “mor” havde også et positivt indtryk af sin morfar, men hun har kun været fem år, da han døde, så det er nok ikke hendes egne oplevelser.

Hun fortalte, at han kaldtes for “Kludeskomaleren”, fordi han havde kludesko med, som han skiftede til, når han gik ind for at male hos sine kunder.

De afskrevne kilder

Christensen, Niels August dokumenter vedr selvmord

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Fattigdom i generationer

Sidsel RASMUSDATTER (1839 – 1879) frygtede for udkommet, så hun hængte sig

Der er noget forfærdelig tragisk over historien, selvom den ikke er så lang.

Det er svært at forstå, at fattigdommen kan være så indgribende, og at man frygter så meget for udkommet, at man opgiver på forhånd og hænger sig i en strikke, der er fastgjort til en loftsbjælke. Ikke desto mindre er det sådan, en af mine biologiske tipoldemødre (farmors fars side) døde i Maglemer, der er en lille lokalitet i Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt.

Kilde: ao.salldata: Dødsattester: Maribo, Diverse, Dødsattester, byer-1879 – opslag: 692 af 807 opslag.

Sidsel RASMUSDATTER blev kun 39 år, men hun havde allerede nået at føde seks drenge og en pige. Faderen til børnene er indsidder Rasmus NIELSEN (1836 – 1917), som lige knapt to år efter gifter sig med den 14 år yngre Bodil Kirstine SØRENSDATTER (1850 – 1933). Med hende får han yderligere tre børn. Jeg er i gang med at opspore de “nye” børn. De “gamle” har jeg nogenlunde styr på.

Selvmord og selvmordsforsøg i generationer

Hun er ikke den første i familien, der “aflivede sig selv ved hængning”. Det gør hendes far Rasmus PEDERSEN (ca. 1805 – 1839) også i Østerby i Slemminge Sogn, som også ligger i Musse Herred. 1839 er det år, hun selv kommer til verden. Hun er således den sidste, han bliver far til.

Den del af min slægt har bestemt ikke haft det nemt.

De har færdedes på Lolland, Falster og Fejø i generationer; de fleste som indsiddere og iblandet enkelte husmænd. I slægten er der adskillige selvmord og selvmordsforsøg. Det er nærmest som om, det er genetisk betinget, hvilket det selvfølgelig ikke er. Det er fattigdommen, der har sat sig spor i dem alle. Jeg sidder og er glad for, at jeg selv (1963 – ) – pga. adoptionen – kom et helt andet sted hen, både geografisk og socialt, i hvert fald i de første 8 – 9 år.

De fleste metoder har været hængning, men der er også enkelte tilfælde, hvor man uden held har forsøgt sig med rottegift, som vist skulle medføre en frygtelig smertelig død.

Transskription af dødsattesten

Sidsel Rasmussen.

39 aar gl.

Arbejdsmand Rasmus Nielsens Hustru. Maglemer By, Hunseby Sogn.

Afdøde blev fundet hængende i en Strikke af tykt ___, der var fastgjort til en Bjelke paa Loftet.

I dag (dvs. den 5. juni 1879)

Genoplivningsforsøg: Nei.

Liget fandtes hængende i staaende Stilling saaledes af Fødderne næppe berørte Jorden.

Spor af Vold?: Nei.

Selvmord:
Aflivningsmaaden
1) Ved Hængning den formodede Aarsag eller Bevæggrund:
2) Nedtrykt Sindsstemning paa Grund af at hun frygtede for Udkommet.

Forraadnelse er ikke indtraadt, Dødspletter paa Rygfladen, Dødsstivhed paa Underekstremiteterne og sammenfaldne Hornhinder er tilstede.

Dødsattesten

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.