/4 Kommentarer/i , /af ,

Kirkebogen fortæller om livet, som det var

Dystre historier fra kirkebøgerne

Kirkebogen fortæller om livet, som det var

Jeg gennemgår p.t. Jørlunde og Slangerups kirkebøger nogenlunde systematisk, for jeg leder efter noget. Jeg finder ikke kun det, jeg leder efter men også følgende små historier fra meddelsomme præster om livet, som det levedes – eller hvad man skal kalde det, for det handler om død og begravelse.

Mennesker, der falder døde om i kulden og først bliver fundet måneder senere, en far, der dræber sit barn, to betlere, man ikke kender, falder om og dør. En af dem begraver man først på sognets kirkegård, efter overøvrigheden har befalet det. Nogen skulle jo betale ligkisten, og det var ikke sikkert, man var til sinds at gøre det, med mindre man fik det pålagt.

Det har været forfærdeligt at gå med betlestaven. Udstødt af alt og alle.

Jeg læser p.t. Anna Rasmussens utroligt velskrevne “Forsørget og forfulgt – Om offentlig forsorg på landet i første halvdel af 1800-tallet”, den findes i øvrigt her på Danskernes Historie Online, der primært drejer sig om fattigforordningen af 1803. Hun fortæller blandt andet om, hvordan det enkelte sogn gør alt for at smyge sig udenom forordningens bestemmelser. De fattige bliver drevet rundt fra sogn til sogn, for ingen vil have dem; meget ofte fordi man tvivler på, om man så vil have råd til “sine egne fattige”.

Bønderne var ikke meget for at skæppe i fattigkassen, og det var såmænd ikke altid manglende vilje, det kunne også være manglende evne, for som hun skriver side 16, så var fattigbidragene “det strå, der kunne risikere at knække kamelens ryg”. Det er et herligt idiom.

En nyskabelse i forordningen var, at en fattig skulle forsørges i sit fødesogn. På den måde risikerede et sogn pludselig at stå med vildtfremmede mennesker, man overhovedet ikke kendte, men de kom og søgte almisse der, netop fordi det var jo der, de var født.

Den luftige skrædder (side 78 – 79)

Først efter 1844 blev bestemmelserne ændret, således at stedforældre efter ægtefællens død skulle tage sig af de nu helt forældreløse børn! Før 1844 kunne børn kunne blive sendt ud med betlestaven eller evt. indtinges/gå på omgang, bare fordi den biologiske far eller mor også var afgået ved døden.

Pligten til at tage vare på børn omfattede forældre og plejeforældre; men indtil 1844 havde stedfædre og -mødre intet ansvar for en afdød ægtefælles børn af et tidligere ægteskab. Her måtte fattigvæsenet træde til.

De dystre eksempler

Eksempel 1: 1754.
Onsdagen d. 20 Martij blev Anders Oles. begraven
her paa Kirkegaarden i de Fattiges Jord, ßom for 7
Uger siden navnl. Kyndelmisße Aften blev borte, og ei
funden igjen førend d. 12 Martij, da han laae død i Aa-
en ved bleg Dammen, ßom gaar til Hauge Mølle.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 280 af 378 opslag

Eksempel 2: 1756.

d. 26. Oct. blev Barnet Christopher, af sin egen Fader
Hans Christophersen ubarmhierteligen myrdet, i
de Fattiges Jord begraven da det hafde levet 9 Uger og
nogle Dage.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Slangerup, 1725-1798, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 283 af 378 opslag

Eksempel 3: 1726

Fest. Visit. Mariæ d 2 Julii blev en gammel Betler
begraven, hvilken der(?) hand ville gaa af denne(?) Bye for
at tigge andre Steder, blef saa af Svaghed paa Ga
den betagen oc omvunden(?), at hand maatte lægge sig
ved Smedens Huus, oc døde saa strax der efter paa
Gaden, dog var et par Mænd tilstede da hand døde,
men ingen veed hans Navn eller hvorfra hand var kommen.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1645-1799, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 135 af 142 opslag

Eksempel 4: 1736

(Her er jeg lidt usikker på transskriptionen. Kirkebogen er her).

Omtrent 60 aar gl.

Dom. inter Fest. Nat. et circumus d 30 Decemb. blev
en fattig Betler mand begraven som blev funden død
på Skenkelse Mark, hvor hand efter at hand vare
spurt og ei andet kunde sluttes ved hand af Syg-
dom og Kuld var omkommen paa Skienkelse Mark
ved Dals Lod, og derfor efter Øvrighedens Befaling
optagen og ført til Hiørlunde Kirkegaard og der
kastet jord p ham, blev dog siden spurdt at hand skulle
være fra Uggeløse Sogn.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 88 af 194 opslag

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/17 Kommentarer/i , /af ,

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

En historie fra Jørlunde

Jørlunde 1789: Dræbte konen og hængte sig (selv)

Jeg faldt endnu en gang over en historie i en kirkebog. Jo flere kirkebøger man bladrer side op og side ned i, jo flere historier falder man over. Dem vil man aldrig finde, hvis man primært søger med Google. Og jeg synes, der er noget afstressende og afslappende over “at bladre”. Jeg elsker det.

Her kommer historien:

Lørdagen den 13 Dec blev Huusm And Olsen af Hiørlund → næste side
Som havde dræbt sin Kone og hængt sig selv, …..?
udført, Effter Amtmandens Ordre, af Natman-
den til Raagaard v. B..kke, gl. 48 Aar.
Mand.

Kone. Dom 3 Adv. den 14 Dec jordet Anders Olsens
ihielslagne Kone >Maren Pedersd< i Kirkegaarden efter Amt-
mandens Kiendelse, gl. 49 Aar.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 110 og 111 af 194 opslag.

Kirkebogen har I her. Indførslen begynder i den allernederste linje i højre side på opslag 110 og fortsætter øverst opslag 111.

Jeg fik hjælp i Forum til at bringe detaljer (og lidt ekstra) på plads. Der mangler lidt, men når Ole W. først har været der, er der næppe mere at komme efter.

Vielsen

De blev gift i september 1785, så deres eventuelle lykke har været kort:

“Anno 1785. Dom. 11 p. Trinit. d. 7de Augusti bleve tro-
lovede Enke Mand Anders Olsen og Enken
Maren Peders Datter begge af Hiørlund
og at intet vides, som dette Deres Ægte-
skab udi nogen Maade kand være til Hinder
bevidner vi undertegnede som Forløftnings
Mænd.

Niels Hansen fra Ølstykke (og) Peder Peders. i Hiørlunde.

Copul. Dom 17 p. Trinit”.

Kilde: Frederiksborg amt, Lynge-Frederiksborg, Jørlunde, 1729-1799, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 169 af 194 opslag

Er der mere at finde?

Når nu amtmanden har været inde over, burde der vel findes noget i amtmandens arkiv om sagen? Det ville være utrolig spændende at vide, hvad der gik forud for de to “ulykkelige hændelser”, som de plejer at blive kaldt, også selv om det – så vidt vides – ikke angår min(e) familie(r).

Hvad får mon en mand til først at dræbe konen og dernæst hænge sig? Havde de dårlig økonomi? Var de uvenner, skilt eller på vej til at blive det? Man kan forestille sig mange scenarier.

Måske har det været en desperationens handling – i en tid, hvor ægteskab og økonomi var tæt forbundet, og hvor fattigdom kunne presse mennesker ud i de mest tragiske beslutninger.

Eller måske var der sygdom, druk eller jalousi inde i billedet? Sådanne skæbner gemmer sig bag mange af kirkebøgernes korte, nøgterne linjer. De få ord fortæller alt og ingenting på én gang, og man bliver nysgerrig efter at kende menneskene bag.

Jeg har kigget lidt i Daisy, men jeg er ingen haj til Daisy, så det fik jeg ikke meget ud af. De 27 hits angik primært kirkebøger, der hører til under Frederiksborg Amt, da jeg søgte, som billedet viser.

Det hjalp ikke at fjerne ordet “amt” fra “Beskrivelse af arkivmaterialer”, og som jeg har forstået på Adams bog “Med Adam i arkivet“, skal man også bare skynde sig væk fra det felt, da det kun sjældent vil bringe en noget, man ikke kunne have fundet via de øvrige felter.

Måske skulle jeg i stedet prøve mig frem med sognenavne eller bare efternavnet Olsen – for det kunne jo tænkes, at amtmandens arkiv eller et tingbogsuddrag gemmer på en lille rest af historien.

Det er netop sådan noget, der gør slægtsforskning spændende: man aner et spor, og man kan blive ved med at lede, fordi man hele tiden håber på, at der et eller andet sted findes et dokument, et vidneudsagn eller et brev, som kan kaste lys over, hvad der egentlig skete.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , /af ,

Når vi nu er ved børnedødelighed

Oldefars døde spædbørn

Når vi nu er ved børnedødelighed

Jeg har så ofte tænkt på, at datidens mennesker, vel må have elsket deres børn lige så højt, som nutidens mennesker. Hvor skulle de ikke det? Det må have været frygteligt at bære så mange børn til graven.

I min database har jeg adskillige mænd, der bærer fx både kone, der døde i barselsseng, og et barn (enten dødfødt eller levende født) til graven den samme dag.

Selv i min tyske familie, før oldefar kommer til Danmark i 1890, begraves to af hans søstre samme dag den 25. juni 1866 på Allgemeiner Kirchhof i Frankfurt an der Oder. Den ene er seks år, den anden er ni år. Dødsårsagen er ved dem begge angivet til “Brechruhr”, som jeg har oversat til kolera. Kolera fik/får man typisk af snavset vand.

Oldefars tiende barn, Alf Stegemüller, døde, kun 10 eller 11 uger gammel, den 25. Sep. 1914 i Skodsborg, Søllerød Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Hvorfor nu det?

Kilde: Københavns Amt, Sokkelund, Søllerød, 1911-1923, KM, Døde – opslag: 30 af 252 opslag.

Jeg læste en utrolig spændende artikel i Ugeskrift for læger fra september 2024 af Signild Vallgårda, Professor emerita i folkesundhedsvidenskab, om børnedødelighed.

Titlen på artiklen er: “Da børnedødeligheden blev sjælden“. Hvis man kan lide tal i tabeller, er den ikke til at komme udenom. Artiklen kan være med til at fortælle om, hvorfor to af oldefars børn døde som ganske små.

Dødsattest for Alf Stegemüller

Artiklen inspirerede mig til at finde dødsattesten for efternøleren Alf, der først bliver født, efter familien er flyttet med hattefabrikken til Skodsborg. Alle de andre børn er født på Brede. Hvad kunne sådan en lille dreng dø af, når det nu ellers gik rigtig godt for familien? Oldefar var blandt de tyske mestre på Brede Klædefabrik. Familien var vist “pretty well of”.

Alf (1914 – 1914) var det andet døde barn. Det første var lille Rigmor Margrethe (1900 – 1900), der døde på Brede. De boede fx ikke i en bolig, hvor mange børn nemt smittede hinanden med luftvejssygdomme, fordi de delte seng. Eller egentlig ved jeg jo ikke, hvordan de boede … Det må jeg undersøge i al den litteratur, jeg har samlet om Brede Klædefabrik.

Efter at have fundet dødsattesten viste det sig, at Alf døde af “mavetarmkatarr” – Gastroenteritis. Dødstegnene er “Rigor og Hypostase”. Han dør altså ikke af en luftvejssygdom.

Kilde: ao.salldata. Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester for samtlige landsogne-1914-1915 – opslag: 693 af 1277.

Kilden er her.

Dødsattest for Rigmor Margrethe Stegemüller

Egentlig synes jeg, det er temmelig svært at finde rundt i dødsattesterne for Københavns Amt, idet de til tider synes smidt ind med en skovl. Og fordi det halve Sjælland er placeret i samme pakker.

Alfs dødsattest gav mig alligevel blod på tanden. Og ved et tilfælde dumpede jeg lige ned på Brede i Kgs. Lyngby, så jeg fandt faktisk også lille Rigmor Margrethe Stegemüller (1900 – 1900), der døde seks uger gammel den 7. september 1900, jfr. Københavns Amt, Sokkelund, Kongens Lyngby, 1898-1902, KM, Døde – opslag: 95 af 118 opslag.

Hun var oldefars 5. barn. Og også hun døde af mavekatar, og altså ingen luftvejssygdom. Gad vide om “mavekatar” var sådan en fællesbetegnelse, når lægen ikke gad skrive andet?

Kilde: ao.sallldata: Dødsattester: Fredb.-Holb.-Kbh.-Rosk., Københavns Amts Nordre lægedistrikt, Dødsattester-1897-1900 – opslag: 1216 af 1253 opslag.

Kilden er her.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/16 Kommentarer/i , /af ,

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Den sociale arv i slægterne

Gårdmænd og landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911)

Når jeg bladrer i kirkebøger, er jeg vant til at skulle springe over gårdmændene. Jeg har nemlig primært husmænd og indsiddere i databasen, og det gælder både adoptivslægten og den biologiske fars slægt på Lolland.

Pludselig er jeg – som led i oprydningen – stødt ind i generationer af gårdmænd i Oppe Sundby Sogn, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt.

Gårdmandssønner gifter sig med gårdmandsdøtre i generationer. Og ikke alene det så gifter en af sønnerne sig med datteren af landstingsmand Peder Pedersen (1822 – 1911):

“1879 nr. 1. Ungkarl Hans Christensen, Søn af Gaardejer Christen Mogensen og Hustru Ane Margrethe Olsdatter, født i Oppesundby 22 Febr. 1850, døbt 2 April s.A., vaksineret 25 August ligl. s.A. og konfirmeret første Søndag efter Paaske 1864. Pige Karen Kristine Pedersen, Datter af Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen og Hustru Birthe Jensdatter, er født i Sigerslevvester 14 Maj 1856, døbt 20 Juni s.A., vaksineret 1 August 1857 af Bunde og konfirmeret i Græse Kirke 1870. Forlovere: Gaardejer Christen Mogensen af Oppesundby og Gaardejer, Landsthingsmand Peder Pedersen af Sigerslevvester. 6te Jan. 1879. Indskreven den 7de December.”

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Sigerslevvester, 1865-1891, KM, Viede – opslag: 8 af 15 opslag.

Så fine folk er jeg ikke vant til. Ungkarlen Hans Christensen (1850 – 1931) er mine 5 * tipoldeforældres tipoldebarn. Når jeg går baglæns, støder jeg ind i mennesker fra Sperrestrup, og Legacy viser et plustegn efter slægtsbetegnelsen. Jeg ved faktisk ikke, hvad det betyder, og kan ikke finde svaret i manualen. Men det må vel være noget med flere slægtskaber? Ved du det?

Er det fordomme, eller er der noget om snakken?

Det er data om mennesker, jeg ikke har set på siden 2007, hvor jeg samlede revl og krat, fordi det alt sammen var så nyt og spændende. I dag ville jeg – muligvis – ikke samle så meget efterslægt. Men når de nu er her, og der er en relation til mig, sletter jeg dem selvfølgelig ikke. Men der er mange detaljer, jeg sletter, fordi fjolset her ikke har tilføjet kilder. Hvor oplysninger om navne på gårdene, sognerådsformænd osv. stammer fra, ved jeg ikke. Tænk om jeg for 18 år siden havde lyttet til de erfarne og noteret kilder på alt.

Om det er sandt ved jeg ikke, måske er det bare fordomme, men det er som om, de får færre børn. Her til formiddag har jeg siddet med Niels OLSEN (1810 – 1896) og Ane MOGENSDATTER (1813 – 1890), hvor jeg har tjekket samtlige folketællinger fra 1840 til 1880: de får kun ét barn. Jeg skal selvfølgelig kontrollere, om der er “mellemdøde” børn eller dødfødte børn, for det virker mærkeligt.

De børn, gårdmændene får, dør ikke som små. Der er heller ikke så mange unge kvinder, der føder børn udenfor ægteskab. Der er heller ingen selvmord. Det ville være spændende at lave et datastudie og sammenligne de sociale klasser i min slægtsfil, men jeg er ikke klar over, om Legacy kan levere de nødvendige data. Måske ved ChatGPT, hvordan det kan gøres?

Der er mange (mænd selvfølgelig), der på deres gamle dage benævnes “Partikulier”, som er en person, der lever af sin formue. Og de lever længere.

Status for oprydningen

Det går egl. ganske godt med mit vilde projekt “Oprydning”. Jeg har en tro på, at jeg en dag bliver færdig. Og data bliver i hvert fald bedre, end de var.

Legacy hjælper med at holde styr på, hvem jeg mangler at se på.

  1. Jeg bruger “tags” til det. Helt banalt har jeg oprettet et tag kaldet “Oprydning”, og når jeg vil have en ny liste over, hvem jeg endnu ikke har haft fat i, eller måske har glemt at tagge, søger jeg de personer, der ikke har dette tag.
  2. Næste trin er “Udskriv” til en kommasepareret fil.
  3. Og så snyder jeg Legacy lidt og gemmer filen som txt, der bare er en simpel tekstfil.
  4. Denne simple fil åbner jeg med Notepad++ og for at få lidt overblik, markerer jeg alle rækkerne og sorterer dem efter ID’et (RIN) vha. Rediger > Linjehandlinger > Sorter linjer som heltal stigende.
  5. Så har jeg den nydeligste liste, hvor dem med det laveste ID, måske er de nemmeste at gå til, fordi de er fra mine tidligste år som slægtsforsker.
    • Når det kun er “måske”, skyldes det, at jeg engang var så dum at vælge “Omnumerer RIN”. Det skal man holde sig fra, og der er virkelig ingen grund til at gøre det. Hvad skulle formålet være?

I år har jeg indtil videre haft fat i 1.037 personer. Tallet inkluderer både de personer, jeg havde i forvejen og de nye personer, jeg har tilføjet.

Jeg kan ikke helt få de forskellige tal til at passe sammen men pyt med det. Det er jo – trods alt – ingen videnskab.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.