/6 Kommentarer/i , /af ,

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

Der kan stadig være rart på Facebook

Et gammelt foto i stuen var en slægtsforskningsgåde: Hvornår er billedet taget og ikke mindst: hvilken bil er det, de poserer på? Jeg har i årevis gættet mig frem ud fra tøjet (de dér bøllehatte skriger 1920’erne), men jeg manglede årstal og bilmærke.

Så gjorde jeg noget så moderne som at spørge i en veteranbil-gruppe på Facebook. Og til min egen overraskelse gik der omtrent to minutter, før en entusiast leverede et helt præcist svar: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926. Det er lige præcis den slags hjælpsomhed, der minder mig om, at Facebook stadig kan bruges til noget rart, når man rammer de rigtige mennesker.

Med bilmærket på plads begyndte albummet at “tale”: jeg opdagede flere fotos med den samme bil og endda håndskriften “1929”, som jeg har overset i årevis. Og så blev det oplagt også at se på selve billedet: hvad kan man egentlig få ud af en næsten 100 år gammel original fra et faldefærdigt album, hvis man scanner den og prøver at gøre den en smule skarpere?

Jeg bad ChatGPT om en nænsom oprydning uden at pille ved farverne og resultatet blev (synes jeg) overraskende respektfuldt. MyHeritage’ billedrestaurering giver både bil og mennesker nye farver, og det bryder jeg mig ikke om. Her føles det mere som en forsigtig “støvsugning” af motivet end en omskrivning af historien.

Gamle billeder: Chevrolet Touring CPT184 fra 1926

I min stue har jeg dette gamle billede (topbilledet) hængende. Her er det et billede af et billede, hvilket selvfølgelig ikke er optimalt pga. genskinnet.

Da jeg flyttede ind i Hvidovre, fik jeg nogle serier indrammet i teak hos glarmester Anders Olsen, Rødovre, der lavede et flot stykke arbejde. Hvordan det dengang er blevet så stort og i gode farver, husker jeg ikke, for originalen, som jeg heldigvis har fundet, er en del mindre og farverne er anderledes. Der må være en billedentusiast, der har hjulpet, for jeg er ikke specielt god til billedbehandling.

Det er min farfar, der sidder på en kvindes knæ. Jeg regner med, det er min farmors, men farmor kan også være kvinden til højre. Jeg har aldrig mødt dem, da de begge døde før min tid.

Familiehistorien er, så vidt jeg husker, at billedet er taget på en af deres ture til Tyskland. Hvad “mejeristen” laver, ved jeg ikke. Både min far og hans søster er født på dette tidspunkt, så hvor de har gjort af dem, ved jeg heller ikke. De ser i hvert fald ikke ud til at være med. Måske blev de passet af oldefar og oldemor på Brede.

  • Jeg har aldrig kunnet tidsfæste billedet bortset fra at det, vurderet ud fra kvindernes “bøllehatte”, måtte være fra 1920’erne
  • Jeg har aldrig vidst hvilket bilmærke, det var

Begge ting må man som slægtsforsker naturligvis vide. Jeg talte med en ven om det, og han foreslog at finde en Facebookgruppe for veteranbiler og spørge der.

Som sagt så gjort og der gik ca. to minutter, så havde jeg svaret fra en af entusiasterne: det er en Chevrolet Touring CPT184 fra 1926.

Facebook kan altså stadig bruges til noget rart, og der er stadig søde og hjælpsomme mennesker på den platform, der ellers er blevet holde- og legeplads for de dummeste fra den yderste højrefløj.

Sådan ser bilen ud på Wikimedia Commons:

Når jeg bladrer i det gamle album, er det tydeligt, at de har været glade for bilen og måske lidt stolte af den, for nu ser jeg pludselig, at der er flere billeder, hvor de sidder parvist på den forreste kofanger, og at der er skrevet 1929 på dem. Det har jeg ikke lagt mærke til før.

Når jeg scanner min original fra det faldefærdige album, ser det sådan ud:

Jeg skrev til min ven ChatGPT: “Jeg har dette gamle billede fra ca. 1926. Kan du evt. reparere lidt på det, så det fremtræder skarpere? Du skal ikke ændre på farverne. De skal forblive, som de er.” Og det fik jeg følgende ud af:

Når man indtænker, at billedet er ca. 100 år gammelt, synes jeg faktisk, at resultatet er ret godt.

Vælger man billedrestaurering på MyHeritage får både bil og personer andre farver. Det bryder jeg mig ikke om. ChatGPT er mere nænsom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Samarbejde om slægtsforskning

I denne artikel fortæller jeg om glæden ved at være flere om slægtsforskningen – fra fælles tolkning af gamle tekster til samarbejde på tværs af landet via skærmdeling og online-møder. Sammen kan man både komme længere, lære nyt og have det sjovt undervejs.

Er slægtsforskning sjovest, når man er flere om det?

Jeg har faktisk talt med flere om det: måske er slægtsforskning i virkeligheden sjovest, når man er flere om det?

Du kender sikkert det med, at du sidder med en tekst, du ikke helt kan tyde, og du ringer din ven op, og I prøver i fællesskab at få mening i det. Dialogen er nogenlunde sådan:

Tror du, det er et r? Narj jeg synes nærmest, slutstregen går nedad, så hvad siger du til et v? Årh ja selvfølgelig står der vante (eller noget andet med v).

Det er så sjovt og så hyggeligt at hjælpe hinanden på den måde. Det gør jeg ofte med min ven i Hadsund.

Vi laver også TNG-sider sammen, og det går glat igennem. Det eneste problem, vi er løbet ind i, er, at Teamviewer nu vil have betaling fra os. Vi er ikke afvisende for at betale for deres service, når vi netop bruger den, men der skal også være måde med galskaben. Det er simpelthen for dyrt i forhold til vores brug. Det er som om, deres forretningsmodel ikke omfatter små, almindelige private brugere.

Vi snød MyHeritage, men de har røven fuld af penge, så det går nok

I lørdags udvidede jeg “konceptet” lidt: En anden ven, der selv er ivrig slægtsforsker, bor i omegnen af Esbjerg. Nogle af hans ret nære slægtninge – det er noget med hans mormors brors et eller andet – rejste til USA i begyndelsen af århundredet.

Han havde set, at MyHeritage havde militærpapirer på en af dem, men nu er det jo sådan med MyHeritage, at alting er gratis, lige til man skal bruge det. Fx skal man betale 3.000 kr. årligt for at se deres gamle aviser. De må have spist søm.

Jeg spilder p.t. penge på et abonnement på MyHeritage, men det var ikke lykkedes at sende ham mine koder, og hvad vi ellers kunne finde på, for at han kunne benytte mit abonnement.

Løsningen var et Google Meet med skærmdeling. Jeg inviterede ganske enkelt ham til et to-timers møde og delte min skæm, hvor jeg havde åbnet MyHeritage, med ham. Jeg tastede det, han bad om og udførte de ønskede søgninger. Om vi kunne have gjort det “teknisk smartere” ved jeg ikke. Det må vi undersøge til næste gang.

Indtid videre er vi begge helt høje over at have fundet ud af, at slægtningen faktisk meldte sig til at kæmpe for USA i første verdenskrig to måneder før, den sluttede. Og vi sad simpelthen med en scannet version af det originale dokument.

Vi var enige om, at det gør vi igen en anden gang. Det var sjovt, hyggeligt og effektivt. Den eneste, der ikke var helt tilfreds med det lange møde og den manglende opmærksomhed, var hans hund.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning

Kirkebøgerne afslører døde børn

To vidt forskellige glimt fra historien mødes her: fortællingen om et lille barn, der i 1919 blev fundet skjult på Svendborg kirkegård og et tilbageblik på Danske Lovs strenge bestemmelser om det, man kaldte “ihjelligning”. De deler et fælles tema – hvordan samfundet gennem tiden har håndteret de mest sårbare liv, og hvordan kirkebøger og lovgivning kan give os et råt og ærligt indblik i fortidens vilkår.

Dreng på Svendborg kirkegård og ihjelligning

Dagens historie er i virkeligheden to historier, og der er flere hundrede år mellem dem.

  • For det første kan du læse om en lille dreng, der i 1919 var skubbet ind under løvet på Sankt Nikolaj Kirkegård.
  • For det andet fortæller jeg lidt om Danske Lovs (DL) bestemmelser om “Ihjelligning”.

Den lille dreng på Sankt Nikolaj kirkegård i 1919

For nogle dage siden ledte jeg efter et dødsfald, der burde være sket i Svendborg – Sankt Nikolaj, men et er burde, et andet er faktum. Jeg fandt ikke det, jeg ledte efter, men jeg fandt den lille dreng, der blev fundet den 22. juli 1919. Han var skubbet ind under løvet ved en grav. Han blev placeret i en kasse og bragt til politistationen, hvor ligsynet fandt sted. Det anslås, at han var ca. seks uger gammel.

Her mere end 100 år efter er det jo nemt at være klog, men hvorfor skjuler en moder (eller fader) liget af en lille dreng, der formentlig døde af en dobbeltsidig lungebetændelse? Hvad var deres motiv? Havde de ikke penge til begravelsen? Gjorde man noget for at lede efter dem? Havde de gjort noget strafbart?

Kilder:

Svendborg Amt, Sunds, Svendborg – Sankt Nikolaj, 1916-1921, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 287 af 368 opslag. Her har du link til kirkebogen.

Dødsattester: Fyn, Svendborg lægekreds, Dødsattester-1919 – opslag: 26 af 762 opslag. Her har du link til ligsynsattesten.

Dele af ligsynsattestens indhold

Punkt 8 om “Dødsstedet”

Liget, der var paaklædt og yderligere omviklet
med Tøj og Papir, fandtes paa den herværende
Kirkegaard, stukket ind under Løvet paa en Grav.
Det blev lagt i en Kasse og bragt til Politi-
stationen, hvor Ligsynet foretoges.

Punkt 10 om “Findes paa Liget Tegn paa Vold?”

Huden paa venstre Øjes Øjenlaag og Øjets om-
givelser er blodig som efter Blødning under Huden.
___ Sædepartiet, nederste Parti af Ryggen og begge
Laars Bagside er mørkerøde og misfarvede(?), og Huden
paa disse Partier er i begyndende Forraadnelse.
Liget er noget magert, særlig Lemmerne er tynde og
magre. Det har en Længde af 56 cm.

Punkt 12 om “Dødsaarsagen”

Ukendt

Bagsiden med Embedslægens Paategning

Legal Obduktion har fundet sted med det Resultat,
at der paavistes dobbeltsidig Lungebetændelse, der kunde
forklare Dødens Indtræden. Der blev ikke fundet Tegn paa
Vold mod eller Vanrøgt af Barnet.

Øvrighedens Paategning

Der er intet til Hinder for, at
Begravelse finder Sted.

Den 28. Juli 1919

Danske Lov (DL) om Ihjelligning

Det er nyt for mig, at der i DL fandtes bestemmelser om ihjelligning

Det var ikke kun strafbart at ligge sine egne børn ihjel, det var også strafbart at ligge andres børn ihjel. Og straffen var hård. Efter omstændigheder kunne gerningspersonen idømmes dødsstraf.

Ihjelligning omtales af og til som “Opprimering”. Lex.dk skriver

Opprimere, (af lat. opprimere trykke sammen, trykke ned, af ob- + premere trykke), undertrykke; nedtrykke.

14. [DL 6-11-14]

Ligge Forældrene deris egne Børn ihiel af Forsømmelse, stande iligemaade aabenbare Skrifte og give noget til de Fattige første Gang. Skeer det anden Gang, da straffis den,  som det giort haver, paa sin Formue, eller Liv, efter Sagens Beskaffenhed og Omstændighederne.

15. [DL 6-11-15]

Ligger nogen andens Barn ihiel, straffis med Spindehuset første Gang; Skeer det anden Gang, have forbrut sit Liv.

Bestemmelserne rettede sig primært mod fattige bønder, der ikke havde råd til en vugge, og derfor havde børnene hos sig i sengen. Reglerne havde altså klar social slagside og vendte den tunge ende nedad. Det var ikke det bedre borgerskab, der ikke kunne finansiere en vugge. Det er svært at forestille sig i dag.

Beth Grothe Nielsen fortæller side 36 i “Letfærdige Qvindfolk”, at præsterne havde pligt til i deres prædiken at indskærpe det forkastelige i at have spædbørn liggende i samme seng som forældrene. Hvor denne pligt var beskrevet fremgår ikke, men det ville da være spændende at se hjemmelsgrundlaget.

Søger man med Google får man en masse hits om “optimering” men absolut intet om “opprimering”. Bedre er søgemaskinen altså ikke.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.