Sjov med aftægtskontrakt

Christiane Catharine Schiøtt fik ikke brændevin, hvis hun blev enke

(Topbilledet forestiller Brande Kirke og er hentet her)

Ved et tilfælde faldt jeg over en skøde- og panteprotokol fra Nørvang-Tørrild Herred, hvor husmand “onkel Vilhelm” er aftægtsyder for sin svigerfar og svigermor på Schiøttsminde i Skærlund, der er en lille lokalitet i Brande Sogn.

Det var ikke min onkel, men min morfars onkel Vilhelm, men det var sådan, vi omtalte ham. Hans fulde navn var Peder Vilhelm NIELSEN (1873 – 1912). Han blev kun 38 år gammel. Carl Frederik KRISTENSEN på billedet herunder er min morfar. Grafikken kan også ses “live” her.

Aftægtskontrakter er fantastiske billeder på levet liv. Hvor skifterne fortæller om mennesker efter deres død, fortæller aftægtskontrakterne om livet før døden. Du kan tilgå aftægtskontrakten i dens helhed, hvis du klikker på enten “Onkel Vilhelm” eller min oldefar Johannes Carl Christian Schjøtt.

Mit erfaringsgrundlag er ikke specielt stort, men i denne kontrakt er der en skøn sætning i afsnit 6: “Dör Manden först bortfalder Brændevinen helt.”

Så min oldemor Christiane Catharine SCHIØTT (1835 – 1916) måtte undvære brændevinen, hvis hun skulle blive enke. Det gjorde hun så ikke – hun klarede den, for hun døde ti måneder før sin mand.

Hendes forældre drev Bogø Mølle, som er vist på frimærket. Mærket blev udgivet i serien Dansk Fredning i 1966. Det var helt tilfældigt, jeg fandt det.

I den gamle slægtsbog vedrørende familien Schiøtt (så spændende som en telefonbog) lå der et julekort fra julen 1966, som var stukket ind mellem siderne. Det var til min morfar fra hans søster Thora. Hun skrev blandt andet: “Læg mærke til frimærket. Det er den fredede Bogø Mølle, hvor vor bedstemor er fra, det er hendes hjem”.

De årlige præstationer – i afsnit 3

Når alle ydelser er nøje specificerede har det den fordel, at parterne ikke i tilfælde af senere uvenskab kan påstå, at det har aldrig været aftalt.

“Til Aftægtsfolkenes aarlige Underholdning leverer aftægtsyderen aarlig følgende Præstationer:

600 pund Rug
4 pund Byggryn
8 pund  Malt
100 pund Flormel
81 pund Klipfisk
8 pund Ost
16 pund Salt
¼ pund Humle
150 Stk friske og gode Hönseæg
6 pund Kaffe
6 pund Cikorie
2 pund Kandis
2 pund skaaaren Melis
20 pund Farin
16 pund Riisgryn
4 pund brun Sæbe
6 pund Soda
16 pund Kartoffelmel
2 pund Riismel
3 Td gode Spisekartofler
3 pund Smør maanedlig (Mejerismør)
40 pund saltet Flæsk fra forenden af et halvt Svin, Hovedet undtagen
Samt 2 pund Flormel
12 Potter Stenolie
8 Potter Brændevin
1 Kalvefjerding/Bagfjerding 2 Gange om Aaret

Alt skal leveres efter justeret Vægt og Maal. Endvidere 2 Potter nymalket uforfalsket Komælk daglig.”

Og lægen og præsten skal hentes – afsnit 5

Jeg undrer mig lidt over, at forpligtelsen til at køre de gamle til kirke ikke er mere vidtgående; to gange om året er da ikke meget.

“Aftægtsyderen skal befordre Aftægtsfolkene til og fra Kirke med Heste og Vogn mindste to Gange om Aaret. Ligesom han ogsaa i Sygdomstilfælde er forpligtet til at hente Læge og Præst til dem naar det forlanges, samt betale Læge og Medicin. Ligeledes skal han ogsaa besörge deres Rug malet og hjemkørt til dem igen. Han skal ogsaa levere dem det fornödne Strösand og Sengehalm, samt befordre dem to Gange aarlig til nærmeste Post eller Jernbanestation.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

Rudolph Wilhelm Stegemüller

Da farfars bror stjal 1.600 dusin hatte fra Dansk Hattefabrik

Jeg troede, jeg var af god familie – eller i hvert fald at alle oldefars børn var pæne mennesker, men en tur på biblioteket og en simpel søgning i Mediestream på ordet “Stegemüller” afslørede en helt anden historie.

1.600 dusin svarer til 19.200

Det er antallet af hatte, som Rudolph Wilhelm STEGEMÜLLER (1910 – 1975) i 1934 stjæler fra sin arbejdsplads Dansk Hattefabrik i Skodsborg. Hvem skulle nu have troet det om den smukke unge mand.

Hans svoger Ernst Henry Emil NIELSEN (1905 – 1988) er medvirkende.

Du kan læse dommene over dem i denne artikel.

Rudolph Wilhelm bliver idømt to års fængsel for tyveriet af de næsten 20.000 hatte, han bliver frakendt de borgerlige rettigheder i ti år, og han skal udrede en erstatning til Dansk Hattefabrik på 13.674 Kr., som svarer til lige knapt 600.000 kr. i 2025. Han er da 24 år.

Man skulle tro, at så ville Dansk Hattefabrik aldrig have mere med ham at gøre, men så sent som i oktober 1947 er han igen ansat på fabrikken. Det er efter en frygtelig arbejdsulykke i 1944, hvor han får venstre arm revet af. Avisomtalen af ulykken findes nederst i denne artikel.

Min oldefar var ansat på Dansk Hattefabrik som hattemagermester og måske har han været med til at sørge for, at den nu delvist invalide søn igen kunne få arbejde. Jeg tror ikke, det ville gå sådan i dag. Hvilken arbejdsgiver vil mon ansætte en medarbejder, der tidligere har begået så stort et tyveri på arbejdspladsen?

Valther Robert – som er en af Rudolph Wilhelms brødre – afsoner, mens sagen om hattetyveriet løber, en dom for underslæb. Han er rodet ind i tyveriet af de mange hatte, og det passer med, hvad familiemedlemmer har fortalt mig for 20 år siden.

De har vidst, at “der var “noget kriminelt i forbindelse med hattefabrikken”, og at der var avisomtale, men mere har de ikke vidst. Og indtil videre ved jeg heller ikke meget mere, men omtalen af det pinlige optrin i retten i oktober 1934 er interessant nok. Her er måske en medvirkende årsag til, at han i august 1935 ændrer navn fra Stegemüller til Stenlund?

Sagen har vakt megen omtale i 1934, når den er omtalt i aviser over hele landet. Indtil videre har jeg opsnappet artikler fra følgende aviser, og der er utvivlsomt flere, men de gentager i vidt omfang hinanden. Herunder gengiver jeg et udvalg af artikler, der leverer nye informationer om sagen.

• Frederiksborg Amts Tidende
• Korsør Avis
• Lolland-Falster Socialdemokrat
• Socialdemokraten
• Aalborg Amtstidende

Avisartikler om hattetyverierne

De stjaalne Hatte.

En Herreekviperingshandler sigtet for Hæleri.

Forleden blev Fængslingskendelsen forlænget over Hattetyven Stegemüller og hans Svoger Grosserer Nielsen, der havde henholdsvis stjaalet og afsat ca. 15,000 Hatte, som Stegemüller stjal i Fabrikken i Skodsborg, hvor han var ansat.

Politiet i Nordre Birk har senere været paa Tourne i en Række Herreekviperingsforretninger i København, hvor de stjaalne Hatte har været udstillet i Vinduerne. De Handlende har maattet aflevere Hattene, og et stort Parti er paa denne Maade kommen tilbage til Fabrikken. Heldigvis har dog de fleste af Køberne været i god Tro, men nogle vil dog ikke kunne undgaa at blive sigtet for Hæleri. For Dommer Djørup var saaledes i Gaar fremstillet en Herreekviperingshandler fra Amagerbrogade 62. Han indrømmede, at han i den sidste Tid havde faaet Mistanke om, at Hattene var stjaalne. Det drejer sig om 4-5 Dusin. Han blev sat paa fri Fod. Men det lader til, at den mærkelige Hattetyveri-Historie vil trække flere og flere med sig.

Kilde: Socialdemokraten den 31 Aug. 1934

Broder mod Broder

Pinligt Optrin i den store Hattetyverisag fra Skodsborg.

I Nordre Birk fortsattes Gaar Behandlingen af den store Tyverisag fra Skodsborg Hattefabrik, hvor der er stjaalet 1.600 Dusin Hatte. De to Arrestanter, Ekspedient Rudolf Stegemüller og fhv. Hattefabrikant Ernst Nielsen, har dog kun villet tilstaa sig skyldige i Tyveri af 600 Dusin.

Foruden de to Arrestanter sigtes nu en 3. Person for Tyveri og Hæleri, nemlig Stegemüllers Broder, Walter Stegemüller, der for Tiden afsoner Fængsel for Underslæb. Da sidstnævnte blev fremstillet, forefaldt der et pinligt Optrin, da Broder blev konfronteret med Broder. Walter Stegemüller nægtede sig absolut skyldig, hvorefter Rudolf Stegemüller rejste sig og henvendt til Broderen udtalte: “Jeg kunde ikke holde dig udenfor, Walter, du kan ligesaa godt sige det, som det er”.

Forundersøgelsen sluttedes for Rudolf Stegemüllers vedkommende. En Ekviperingshandler paa Amagerbrogade sigtes for Hæleri ved i stor Stil at have købt Hatte til billige Priser af Ernst Nielsen. Der afhørtes endnu en lang række Vidner, før Retsmødet sluttede.

Kilde: Aalborg Amtstidende den 24 Okt. 1934

Hattetyven dømt

2 Aars fængsel, over 13.000 i Erstatning og frakendt de borgerlige Rettigheder.

Ved Retten i Nordre Birk er der i Dag faldet Dom over Hovedmanden i den store Tyverisag fra Dansk Hattefabrik i Skodsborg, den 24-aarige Ekspedient Rudolf Stegemüller. Fabrikken havde anmeldt, at der var stjaalet 1.600 Dusin Herrehatte.

Ved Dommen blev Stegemüller idømt 2 Aars Fængsel med Fradrag af 50 Dages Varetægtsarrest. Han fradømtes de borgerlige Rettigheder i 10 Aar og dømtes til at betale Dansk Hattefabrik 13,674 Kr. i Erstatning.

Kilde: Lolland Falster Socialdemokrat – Nakskov den 30 Okt. 1934

Arbejdsulykken i 1944

Jeg har “altid” vidst, at han nogle år senere kom meget alvorligt til skade på sin arbejdsplads, idet hans svigerdatter fortalte det for ca. 20 år siden, men jeg har ikke været klar over, at han fik hele armen revet af i den frygtelige ulykke.

Faaet Armen revet af i Maskine

Ulykke paa Holtegaards Fabrikker i Trørød i Gaar.

Paa Holtegaards Fabrikker i Trørød er der i Gaar Eftermiddags sket en frygtelig Ulykke, hvorved en af Arbejderne blev lemlæstet. Han fik bogstavelig talt Armen revet af i en Maskine, og i forfærdelig medtaget Tilstand førtes han til Amtssygehuset i Gentofte, hvor man haaber at redde hans Lliv.

Den paagældende Arbejder, Richard Stegemüller, der er en Mand i Trediveaars-Alderen, skulde lægge en Rem paa et Hjul paa en af Maskinerne. Han regnede med, at han nok kunde lægge Remmen paa, mens Hjulet var i Gang, men Remmen fik fat i hans Arm, og Stegemüller blev revet med af det roterende Hjul. Med voldsom Kraft blev han hævet op til Loftet i Maskinrummet, og idet han stødte mod Loftet fik han Armen revet af, hvorefter han faldt til Jorden. Falck fra Ørnegaarden bragte den haardt kvæstede Arbejder, der havde lidt et betydeligt blodtab, til Amtssygehuset i Gentofte, hvor han straks kom paa Operationsbordet. Trods Ulykkens alvorlige og usædvanlige Karakter synes der at være godt Haab om, at Stegemüller slipper fra den med Livet.

Nationaltidende, torsdag den 2. November 1944.

Billedet herunder forestiller ham og hans hustru Tove Anna Bodil SVENDSEN (1914-1966) i den Vin- og Tobaksforretning de sammen drev i Nærum. Det er tydeligt, at det er den venstre arm, der mangler.