Kommunal administration
Førtidspension
Avisen.dk har en meget høj grad af social indignation, så jeg læser altid deres indlæg. Til tider er de lidt for enøjede, men man kan ikke tage fra dem, at de råber højt, når det er berettiget, og det er det ofte.
I dag har de fx et indlæg, hvor de viser, hvor mange borgere i ressourceforløb, der efter forløbets slutning tilkendes førtidspension. I Kolding drejer det sig om 73 pct. I Københavns Kommune er det kun 14 procent af de 235 borgere, der har afsluttet et ressourceforløb, som har fået førtidspension. I Hvidovre Kommune er andelen 33,3 pct. Det får Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet, til at sige, at der må være noget galt. Og det har hun ret i.
Der må være nogen, der kan lære de kommunale sagsbehandlere – og ikke mindst deres chefer – at administrere i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen, og i overensstemmelse med principafgørelser fra Den Sociale Ankestyrelse:
Hun (Kirsten Ketscher, red.) mener, at nogle af de sager, hvor borgere går fra ressourceforløb til kontanthjælp kan være i strid med en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen på området. Afgørelsen siger, at kommuner ikke må sætte folk på kontanthjælp, hvis de stadig er syge. I stedet skal der tilbydes et nyt ressourceforløb. Læs mere om afgørelsen her.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på min egen sag. Der mente både min utrolig dygtige bisidder og den dygtige og omhyggelige kommunale sagsbehandler, at jeg godt kunne stile efter en førtidspension. Det ville jeg bare ikke. Jeg ville ikke henvises til livsvarig offentlig og passiv forsørgelse. Det er jo bare lidt absurd, at de, der ikke vil have pension, opfordres til det (selvfølgelig kun et fåtal), mens de, der trænger allermest, ikke får muligheden.
Efterskrift 7. august 2017: Et klip fra TV Lorry om emnet.
Lægeerklæringer
Når man får sygedagpenge – normalt 22 uger, der kan forlænges til 69 uger – skal der naturligvis indhentes lægeerklæringer dels fra egen læge, dels fra hospitaler, speciallæger mv. Sagen skal belyses fuldgyldigt; det tjener både borgeren og kommunen bedst.
Avisen.dk har taget fat i endnu en sag. Den handler om Lea, der har været syg i ni år:
I en lægeattest fra Lea Hansens praktiserende læge, som er lavet for omkring to år siden, står der, at hendes “arbejdsevne er varigt og betydelig nedsat i et hvert erhverv”.
Der står også, at hun er færdigudredt, og at det ikke skønnes, at hendes arbejdsevne bliver bedre.
“Det er min lægefaglige anbefaling, at patienten tildeles pension og såfremt dette ikke er muligt, må patienten forsøges via ressourceforløb at blive indpasset i et mikroskopisk flexjob,” står der i lægeattesten, som Avisen.dk har fået tilsendt en kopi af. Kilde: Avisen.dk
Problemet i denne sag er, at Lea efter kommunens opfattelse nu ikke længere er syg men rask nok til det ordinære arbejdsmarked. Hun kan derfor ikke indstilles til hverken fleksjob, pension eller nyt ressourceforløb, som er rehabiliteringsteamets handlemuligheder.
Jeg kommer aldrig til at forstå, at kommunernes lægekonsulenter kan overrule de læger, der har fulgt borgeren i en lang periode. Man render jo ikke sådan rundt og skifter sin egen læge ud. Jeg har haft min læge i 100 år, og hun er sød, dygtig og meget hjælpsom. Hun er jo bare ikke psykiater, så hendes erklæring var lidt tyndbenet. Det hun ved om bipolar affektiv sindslidelse, har hun vel delvist lært af mig 🙂
Speciallægerne må antages at være grundige, fx var jeg hos min speciallæge Pia Glyngdal i 3½ time, og hun var så god til at stille spørgsmål, at jeg syntes, at vi fik det hele med. Erklæringen kunne ikke have været bedre.
Overlægen Melita på Psykiatrisk Center Hvidovre indkaldte mig også til interview, selvom hun kendte mig godt på forhånd. Hun skrev også en god og fyldig erklæring efter et par timers samtale.
Herudover forelå en grundig slutrapport på 14 sider fra Psykiatrifonden, der også kendte mig utrolig godt efter ni måneders samarbejde i noget, de kaldte “afklarings- og udviklingsforløb”. Psykiatrifonden blev rodet ind i det hele på opfordring fra Distriktspsykiatrien, der foreslog kommunen at betale dette forløb, uagtet at det var noget dyrere end mange andre “anden aktør”.
Samlet set er jeg rigtig glad for, at min sag var så velbelyst, og jeg følte mig favnet i min sårbarhed.
Og så tilbage til de kommunale lægekonsulenter: Hvor lang tid bruger de på sagen? Skal vi gætte på maksimum 15 minutter? Og så har de i øvrigt aldrig nogensinde set patienten/borgeren. Hvad er det, der gør, at de kan sidde som små konger og tilsidesætte alt det materiale, der er skrevet af de, der kender patienten? Jeg kommer aldrig til at forstå det. Hvorfor griber Ankestyrelsen ikke ind? Er det ikke jura for første årsprøve, at forvaltningen skal forholde sig adækvat til de dokumenter, der er i sagen? Hvorfor er der ingen, der skrider til handling?
Jeg spørger bare!
Tilføjelse om lægekonsulenternes opgaver:
Det var Psykiatrifonden, der i sin tid gjorde mig opmærksom på DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet). Hos dem finder man altid gode svar på vanskelige spørgsmål, således også her.
DUKH henviser til:
- Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 13 – § 17
- Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
- Bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om sygedagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
- Ministersvar nr. 820/2014
- Principafgørelse D-28-05
- Netsvar ”Klage over lægekonsulent”
Jeg har plukket to afsnit fra “Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14. SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 820”
“Fra 1. juli 2013 har kommunerne således ikke kunnet rekvirere sundhedsfaglig rådgivning fra kommunalt ansatte lægekonsulenter eller eksterne lægekonsulenter i disse sager.”
“Det fremgår af disse regler, at kommunerne selv tilrettelægger, hvordan den sundhedsfaglige rådgivning tilvejebringes. Det er samtidig fastsat, at lægekonsulenten hvor en sådan anvendes ikke kan foretage undersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen. Lægekonsulenten kan således heller ikke ændre eller stille nye diagnoser, når lægekonsulenten yder sundhedsfaglig rådgivning. Herudover er det fastsat, at lægekonsulentens sundhedsfaglige rådgivning ikke må indeholde rådgivning om, hvilken ydelse borgeren skal tilkendes.”
Nu er reglerne således klokkeklare. Der er ikke behov for underlige fortolkninger eller afvigelser fra hovedreglen. Det betyder ganske enkelt, at kommunerne handler ulovligt!
Herunder findes en skrivelse, der drejer sig om lægekonsulenternes rolle i tiden FØR reformen af fleksjob og førtidspension. Jeg var ikke opmærksom på, at der var nye regler om konsulenterne. Derfor er hele afsnittet nu gennemstreget.
Min gode ven oppe på Mors, fandt dette frem til mig. Når man har læst det, er det klokkeklart, at kommunernes brug af lægekonsulenter er direkte strid med gældende ret, der er udtrykt i: “Skrivelse med orientering om lægekonsulenters rolle i sager om førtidspension”. Skrivelsen ligger på Retsinformation.
Lægekonsulentens rolle
Jeg har klippet det lidt ud i pap ved at fremhæve det centrale indhold med fed. Her er simpelthen ikke noget at tage fejl af eller misforstå. Det er endnu engang jura for første årsprøve.
Lægekonsulenten er en administrativ medarbejder ansat af kommunen, som har til opgave at bistå myndigheden med at klarlægge indholdet af andre lægers udtalelser. Lægeattesterne i sagen skal indeholde de nødvendige og tilstrækkelige oplysninger, og lægekonsulenten skal således alene forklare betydningen af dokumentationen, om der er sammenhæng i oplysningerne, og om der eventuelt er andre aspekter (fx behandlingsmuligheder), som bør belyses.
Hvis oplysningerne ikke er tilstrækkelige, har lægekonsulenten til opgave at pege på, hvilke helbredsoplysninger der mangler. Lægekonsulentens opgave er ikke at indhente de manglende oplysninger eller efterprøve andre lægers oplysninger ved selv at foretage undersøgelser. Lægekonsulenten må således ikke ændre diagnoser eller stille nye.
Lægekonsulenten bør ikke udtale sig om, hvorvidt borgeren samlet set opfylder betingelserne for førtidspension og andre offentlige ydelser, da kompetencen til at træffe afgørelse om dette alene tilkommer kommunen.
Lægekonsulenten kan bistå kommunen med at afdække eventuelle skånebehov, som der skal tages hensyn til ved borgerens eventuelle tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Lægekonsulenterne må ikke gennem sit arbejde have kendskab til den, som sagen vedrører. Hvis borgeren fx er patient i lægekonsulentens private praksis, er lægekonsulenten inhabil i sagen.