/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Det var dyrt 2

Det var dyrt

Puslespil

Det var dyrt 2

Björn Afzelius & Globetrotters – og lidt senere Pia Raug – kører i baggrunden og minder om en svunden tid på Amagerkollegiet 1981 – 1990. Jeg øver mig på at kunne håndtere flere sanseindtryk på én gang. Det går ikke videre godt, men jeg har besluttet ikke at give op! Jeg har levet mit liv på viljen til ikke at give op!

Samtidig søger jeg at lægge det økonomiske puslespil, der skal belyse, hvad mit sygdomsforløb kostede for henholdsvis Hvidovre Kommune og psykiatrien.

Jeg har stillet Sundhedsdatastyrelsen nogle konkrete spørgsmål, som jeg forventede, de kunne svare på, når de nu om sig selv skriver:

Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner.

Jeg spørger fx: “Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?”

De svarer: “Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på”.

Den slags helt konkrete spørgsmål har jeg syv af. Jeg forstår det simpelthen ikke! Hvad Søren skal alle de lækre (jeg mener det!) DRG-takster så bruges til? og hvad med “en kliniker måske kunne give dig svar på” Jeg er jo bare en bruger, der elsker at nørde med tal med 23 års erfaring fra staten, og som trods alt stadig kan betjene Excel, og har et helt konkret formål. Jeg ved altså helt konkret, hvad jeg spørger til. Hvorfor skal jeg så henvende mig decentralt? Er det ikke netop disse omkostninger, DRG er udviklet til?

Men jeg giver ikke så let op og har kontaktet Birgitte Welcher, der tidligere var centerchef på Psykiatrisk Center Glostrup og Hvidovre (det er vist den absolutte top på et center), og som jeg er venner med på Facebook. Hun henviser til konstitueret centerchef Phoung Le Quach på Psykiatrisk Center Glostrup, og hende har jeg så kontaktet. Hun sidder naturligvis ikke selv med tal og kroner, men hun må vide, hvem der gør det. Lad os se… Det kan blive et rigtig godt afsnit i vores bog!

De syv konkrete tvivlsspørgsmål – og svar fra styrelsen:

“I opgørelser vedrørende behandlinger på psykiatriske hospitaler anvendes alene sengedags- og besøgstakster. De vejledende takster du har fundet på vores hjemmeside anvendes af Region Syddanmark, men vi kender ikke den eksakte anvendelse. Det må du evt. kontakte dem om.

Nedenfor har jeg forsøgt at svare på dine spørgsmål:

1) Når jeg har været indlagt OG fået ECT, skal jeg så bruge kode “5006 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), elektrochok, pat. o. 18 år”? Jeg gætter på, at svaret er ja. Men skal det så forstås sådan, at ECT er indregnet i taksten, og at jeg derfor ikke kan finde tallet for ECT isoleret set?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

2)  Kunne jeg i stedet bruge “5008 Bipolare tilstande (DF30-31, DF340), pat. o. 18 år” og så lægge de ambulante ECT’er til. Jeg har fået 51 behandlinger, og hvis jeg regner dem til den ambulante takst i 2016, får jeg en total på 248.523 kr… Det er sørme mange penge.

Vi ville benytte besøgstaksten for det givne år og gange antallet af besøg med den pågældende takst.

3) Jeg har gjort alle mine sengedage op vha. sundhed.dk, resultat: 188. Afhængig af dit svar på spørgsmål 1 og 2, ser det ud til, at jeg kun sjældent når op over Trimpunktet. Hvordan regner jeg omkostningen for indlæggelser, der ligger under Trimpunktet? Jeg har prøvet lidt med forholdstal, men det ser helt forkert ud.

Vi ville benytte sengedagstaksten for det givne år og gange antallet af sengedage i året med den pågældende takst.

4) Jeg har været udredt på Hukommelsesklinikken på RH. Den synes jeg ikke, jeg kan finde nogen steder. Det var i 2015. Kan du hjælpe?

Jeg er ikke sikker på, hvor du søger denne klinik. Besøgs- og sengedagstaksterne er opgjort på landsplan, og er derfor ikke klinik-specifikke. Det kan være, at klinikken kan hjælpe dig med de eksakte udgifter.

5) Under “Vejledende ambulante psykiatritakster” findes “Psyk04A, Samtale med behandlingssigte”. Er det her, jeg skal rubricere samtaler med kontaktperson og læge i Distriktspsykiatrien?

Dette vil en kliniker måske kunne give dig svar på.

6) Er det rigtig forstået, at der ikke sondres mellem åbne og lukkede afsnit? Jeg ville da tro, at en sengedag på et lukket afsnit er noget dyrere, bla. fordi der er mere personale, sikringsforanstaltningerne er dyre osv.

I besøgs- og sengedagstaksterne skelnes der ikke mellem lukket og åbne afsnit. Du må eventuelt kontakte behandlingsstederne for at høre, hvordan de afregner.

7) Jeg har været undersøgt og testet på Psykiatrisk Center Hvidovre. Undersøgelsen varede 2 * 2½ time i 2015. Jeg har fundet denne oplysning: “PG13H, Neuropsykologisk undersøgelse, udvidet” til 2.002 kr. Det forekommer mig at være meget billigt for fem timer. En speciallægeerklæring vil vel til sammenligning koste omkring 6.000 kr.

Vi ville afregne besøget med besøgstaksten for 2015.”

I intet af det materiale, jeg har studeret, er der noget der hedder besøg eller besøgstakster. Jeg undrer mig meget. Hvad skal jeg så med metabegreber som DRG, hvis man alligevel skal have fat i lokale klinikere?

Konkretisering

Det, jeg dybest set gerne vil kende prisen på er nedenstående og visse tilkøbsydelser så som ECT, neurologisk speciallægeerklæring, to MR-scanninger af hjernen efter tilfældighedsfund af cyster, Hukommelsesklinikken, kontaktperson i Distriktspsykiatrien og læger sammesteds.

Hertil kommer omkostningerne i Hvidovre Kommune, men dem venter jeg lige lidt med – der er da grænser for, hvad min stakkels bipolare hjerne kan rumme 🙂

Kilde: Sundhed.dk Specifikation af indlæggelser
Diagnose Forløb start Forløb slut Antal dage
Episode med blandingstilstand 2014-09-05 2014-09-12 7
Manisk episode med psykotiske  symptomer 2014-11-03 2014-12-02 29
Svær depression med psykotiske symptomer 2015-03-17 2015-05-15 59
Svær depression med psykotiske symptomer 2015-06-27 2015-07-13 16
Hypomanisk episode 2015-07-24 2015-08-15 22
Let til moderat depression 2015-09-26 2015-09-29 3
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?) 2015-10-22 2015-10-26 4
Bipolar affektiv sindslidelse UNS (hvad er UNS?) 2015-12-22 2015-12-24 2
Let til moderat depression 06-10-2016 21-11-2016 46
I alt: ni indlæggelser Dage i alt: 188

Tabellen herover er på mange måder et “wake up call”, forstået på den måde, at der er meget, jeg slet ikke kan huske eller husker på en helt anden måde, fx:

  • Jeg mente, at de to indlæggelser i 2014 bestod af 2 * 7 dage midt på sommeren. Jeg er så sikker, at jeg regner med, at de tager fejl 🙂
  • De 59 dage i 2015 regnede jeg med løb henover sommeren.
  • Jeg troede, at forløbet i september 2015 (på et lukket afsnit) varede fem dage og ikke tre dage.
  • Jeg husker ikke at være “løsladt” juleaftensdag i 2015.

Lydfiler

Til brug for bogen har jeg gennemlyttet de p.t. 52 sessioner med psykologen og lavet et resume af hver fil. De er på mange måder en øjenåbner. Når jeg hører dem, græder og griner jeg med os. Hold da op hvor har jeg været langt ude, hold da op hvor har hun passet på mig, og hvor har hun skubbet mig på vej.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Det var dyrt 1

Det var dyrt

Jeg pusler med et bogprojekt

Det var dyrt 1

Det kan være, jeg har en medforfatter til bogen. Hun skal først tænke, da hun har travlt, og hvem er målgruppen, kan vi, har vi et budskab og alt det der. Det er ikke lige min gebet.

Jeg laver ikke så meget p.t., så jeg er gået i gang med at pusle lidt. Jeg hygger mig vældigt med det.

I morgen er det præcis et år siden, jeg sidst (eller er det senest?) blev indlagt. Det er da en lille fest værd!

Hvad har det kostet?

Noget af det, vi kunne tænke os, er et afsnit om, hvad et forløb som mit sygdomsforløb har kostet. Hun gætter på to millioner kr. grebet ud af den blå luft. Det er rigtig mange penge, men efterhånden som jeg får puslet nogle af dataene sammen i mit elskede Excel, så løber det op. Det kan godt være, hendes gæt ikke er helt tosset. Det, man kan spørge om, er: Hvad havde det kostet, hvis man ikke havde lavet investeringen? Et liv? Evig førtidspension, som flere mente, jeg kunne være berettiget til.

Jeg er så startet fra en ende af, og det er utrolig interessant. Jeg deler det op alt efter, om det er Hvidovre Kommune, der har betalt, eller om det er psykiatrien. Der er selvfølgelig også noget psykiatri i kommen, nemlig socialpsykiatrien, men så fint skal det trods alt ikke være.

Kommunen

Det er slet ikke så nemt at få et overblik på det område, for det er forskellige afdelinger, der rekvirerer diverse ydelser. Og hvordan skulle jeg kunne vide, om det er den ene eller den anden afdeling? De har ikke mulighed for at slå det op nogen steder, finder jeg nogen, der kan finde et tal, er de ikke sikre på, om de må udlevere det, for de har aldrig haft sådan en forespørgsel før. De er søde og flinke, men det er lidt op ad bakke. Jeg fandt dog frem til en chef, der gerne ville prøve at samle trådene. Jeg troede egentlig, at man registrerede en kugledyne til 6.000 kr. på mit CPR-nummer, men sådan spiller klaveret altså ikke i kommunalt regi.

Jeg har fået fat på en meget imødekommende herre, der gerne vil finde omkostningen til den støtte-kontaktperson, jeg havde i en kort periode. Det hele skal med! Psykiatrifonden i over et år, forløbet hos CSV (Center for Specialundervisning af Voksne), speciallægerklæringen mv.

Dog var det uproblematisk at få at vide, at jeg fra maj 2014 til maj 2016 havde fået 405.000 brutto i sygedagpenge.

Psykiatrien

Man kan komme rigtig langt vha. Sundhedsdatastyrelsens Afregning og finansiering (DRG). Styrelsen skriver selv: “Sundhedsdatastyrelsen vedligeholder og udvikler DRG-systemet, som bruges til økonomistyring i sundhedsvæsenet i fx kommuner, ministerier, styrelser, hospitaler og regioner.” DRG er en forkortelse af DiagnoseRelaterede Grupper.

Nogle steder er det meget tydeligt at se det indregnede produktivitetskrav… det er det krav, regeringen sammen med Dansk Folkeparti i dag har sat på stand by for 2018. Så har de et år til at udtænke noget endnu værre.

Medarbejderne er søde til at hjælpe med at finde tallene

Super fine og overskuelige tabeller om stort set alt, hvad man kan ønske sig, når man synes, det er sjovt at “lave tal”, når man lige har fundet systemet, og når man har en konkret opgave. Noget af det er lidt indforstået, men ved opringning til deres forskerservice, fik jeg noget fine links og forklaringer. Jeg undrer mig over, at tabellerne ikke sondrer mellem lukkede og åbne afdelinger. Der er mere personale på lukket, og de massive sikkerhedsforanstaltninger er bestemt ikke gratis. Nåh, men det er vel derfor, man har opfundet gennemsnittet.

Indtil videre har jeg (vistnok*) regnet ud, at jeg har fået ECT-behandlinger for 248.523 kr. (51 * 4.873 kr.).

Note: * “Vistnok” fordi jeg ikke kan se, om ECT-behandlingen er inkluderet i den diagnosekode, jeg har fundet. Men det er nok ikke helt skævt.

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien har lovet at tælle antal besøg hos hende og hos diverse læger der. Hukommelsesklinikken, den neurologiske speciallægeerklæring til 2.000 – jeg synes, det er meget billigt for 2 * 2½ times tests og samtale. Og så kan jeg ikke komme i tanke om mere. Men det er vel egentlig også nok…

Sundhed.dk

Jeg har altid syntes, at sundhed.dk er lidt af en rodebutik. De har mange fine oplysninger, men det er svært at få et overblik og at finde det, man skal bruge. Nu blev jeg imidlertid stædig, og så lykkedes det. En anden ting, jeg undrer mig over, er, at de ikke tilbyder mulighed for overførsel til fx Excel. Det ville gøre det noget nemmere at søge og sortere. På et tidspunkt skrev jeg faktisk til dem, hvorfor det ikke var en service. Men jeg fik aldrig et svar.

Jeg har været indlagt ni gange i i alt 188 dage i perioden fra den 5. september 2014 til 21. november 2016. Jeg har aldrig talt det op før, så jeg har bare gået og sagt ti gange. Det er da meget godt ramt 🙂  Når jeg kigger nærmere på nogle af datoerne, slår det mig, om jeg ikke bare blev udskrevet for hurtigt? Der er af og til kun et par uger imellem forløbene. Tre forløb har varet længere end 30 dage.

De 188 sengedage skal så omsættes til kroner – hvem ved måske nærmer vi os hastigt de to millioner kr.?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Udsyn

Jeg er bekymret

Ifølge ordnet.dk betyder udsyn blandt andet: “det at have overblik og være vidtskuende; det at have en bred horisont“. Med den definition vil jeg da gerne have udsyn. Bloggen hedder. “Stegemüllers vindue mod verden”, og på den måde passer tingene fint sammen.

Jeg er bekymret over: Trump, Nordkoreas missilaffyringer rettet mod USA, Erdogan, Putin, styret i Myanmar, der indtil videre har sendt knapt en halv million muslimer på flugt til Bangladesh og lagt landminer ud i grænseområderne, det indvandrerkritiske (for nu at sige det pænt) Alternative für Deutschland (AfD) der fik 12,6 pct. af stemmerne ved gårsdagens valg i Tyskland, Inger Støjberg, Dansk Folkeparti, mikroplastikken i alle verdenshavene, klimaforandringerne, isen der smelter i Arktis, så isbjørnene ikke har et sted at være, pesticiderne i vores grundvand så drikkevandsboringer har måttet lukkes og sikkert meget mere.

For så vidt angår valget i Tyskland har Peter Skaarup (DF) allerede været ude på Twitter og deklameret, at han nu håber på, at der kommer styr på indvandringen, og at grænserne bliver lukkede. Man kan spørge sig selv, hvordan et parti med knapt 13 pct. af stemmerne kan få så stor indflydelse? Det kan de, fordi CDU og CSU havde et rigtig dårligt valg og anses som taberne. Angela Merkel forbliver godt nok kansler, men hun er stækket som Kristus på korset. Hun kommer ikke udenom AfD, der er en pendant til det danske DF. Hun kommer i vidt omfang til at regere på AfDs nåde og barmhjertighed.

Ligeglad?

Selvfølgelig kunne jeg bare være ligeglad, når jeg alligevel ikke kan stille noget op mod fx Nordkoreas missilaffyringer. Desværre har jeg ikke magt, som jeg har agt 🙂

Jeg kunne bare passe mit arbejde, skrive mine softwareguides, nyde min mad fra Aarstiderne, skrive et indlæg på bloggen, passe mine tider i Distriktspsykiatrien mv., da det alt sammen er fredelige aktiviteter, der ikke gør en kat fortræd.

Sådan er jeg bare ikke. Jeg kan ikke være ligeglad. Jeg har altid været et politisk tænkende menneske, og det inkluderer den tid, hvor jeg havde arvet positive tanker om straks at lukke Christiania, indføre dødsstraf og gøre Glistrup til statsminister. Det var mærkværdige holdninger, men det var dog holdninger. Jeg flyttede til Amagerkollegiet og blev klogere. Gudskelov. De læste alle sammen Information, og den fik jeg da også stavet mig igennem efter lidt træning.

Partipolitik

Det er ingen hemmelighed, at jeg er medlem af Enhedslisten, da de – for mig at se – tager ordentligt fat i de problemer, Danmark kan påvirke i ind- og udland. De kan ikke stille meget mere op mod Trump, end jeg selv kan, og det vil sige ingenting, men de kan påvirke det, der foregår inden for landets grænser. De er det eneste parti, der efter et valg gør det, de har lovet i valgtalerne. Det gør, at jeg synes, de er det eneste redelige parti i dansk politik p.t. Af samme årsager har jeg nu altid syntes, at Marianne Jelved var redelig, og jeg kunne godt lide hendes holdninger til “det lange seje træk”.

Problemet med Enhedslisten er, at de har en stærkt negativ holdning til Den Europæiske Union – på det område kan de tage i DF i hånden og råbe op om, at vi skal melde os ud. Selvfølgelig skal vi ikke det! Vi har brug for Den Europæiske Union, og Den Europæiske Union har brug for os. Staterne kan udrette mere i forening end hver for sig. Flygtningekrisen bør håndteres i fællesskab vha. en kvoteordning baseret på et eller andet kriterium næsten ligegyldigt hvilket. Hele miljøspørgsmålet bør håndteres i fællesskab. CO2-udslippet stopper ikke, og viser ikke pas, ved grænsen.

Nåh men solen skinner, og jeg kunne jo bare gå mig en tur…

 

/i , , /af , ,

Ingers asylcirkus

Kvoteflygtninge

Danmark har for mange år siden indgået en aftale med FNs flygtningehøjkommissariat, UNHCR, om at modtage 500 kvoteflygtninge pr. år. Kvoteflygtningene er de absolut dårligst stillede flygtninge fx meget gamle mennesker, mennesker med alvorlige sygdomme, enlige kvinder, børn uden forældre mv. Danmark har siden 1978 taget imod 500 sådanne kvoteflygtninge om året.

I 2016 tog vi kun ni af disse flygtninge, hvorefter ministeren dekreterede at aftalen måtte sættes på standby. Derfor er vi 491 bagud fra 2016 og i 2017 er vi af samme grund bagud med 500, da vi slet ikke har modtaget nogen. Det bliver så nok lidt tungt i 2018.

Inger Støjbergs bekymringer

Inger er meget bekymret. Hun mener slet ikke, at Danmark har råd eller overskud til at tage imod disse flygtninge. Især kommunernes kvababbelser bekymrer hende.

Danmark har et ansvar for at hjælpe de mennesker, der er på flugt. Men vi har også et ansvar for, at Danmark hænger sammen økonomisk, socialt og kulturelt, siger hun.

Hun minder om, at der sidste år (2015 red.) ankom 21.000 flygtninge og migranter, hvilket er historisk mange, og stiller Danmark over for en “række væsentlige udfordringer.”

Det gælder ikke mindst i forhold til kommunerne, der er efterladt med en betydelig opgave i forhold til at integrere de mange, der får opholdstilladelse som flygtninge i Danmark og de mange, som bliver familiesammenført hertil.

Kilde: Jyllands-Posten i 2016.

Inger Støjbergs pusterum i 2017 og 2018

Efter at der i 2015 kom utrolig mange spontanflygtninge til landet, synes Inger altså, der er behov for et pusterum i forbindelse med kvoteflygtningene. Pudsigt nok er hun ikke så bekymret for kommunerne længere. De må vel så sejle i deres egen sø.

»Der er kommet mange asylansøgere til Danmark de senere år, og det er en meget, meget stor opgave at få dem integreret. Derfor er det nødvendigt, at vi har et pusterum«, siger hun til Berlingske.

Men Støjberg foreslår i stedet, at det i fremtiden vil være den siddende minister, der årligt tager stilling til, om Danmark skal tage kvoteflygtninge – og hvor mange. Kilde Politiken.

Socialdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, men deres registrerede partner, Dansk Folkeparti, vil formentlig ikke være med. Det skyldes, at de er bekymrede for, hvem der bliver “asylminister”, hvis regeringen ser helt anderledes ud efter næste valg til Folketinget. De er deciderede bange for, at det kan gå hen at blive den radikale Morten Østergaard.

I små sko?

Kan det virkelig være sandt, at vi, som et af de rigeste lande i verden, ikke kan finde plads til de svageste 500 mennesker, der ingen muligheder har, der hvor de kommer fra? Skal det slet ikke ses i lyset af, at flygtningestrømmen er aftaget markant siden 2015? Inger begrunder det med, at der er så mange spontanflygtninge, der ikke er integrerede. Jow tak – men integration nås nu  engang lettest ved at komme ud på arbejdsmarkedet, og hvor mange arbejdsgivere står og byder velkommen ved hoveddøren?

Hun glemmer, at det lige netop er fastslået, at 30 pct. af de herboende flygtninge er i arbejde. Det er selvfølgelig kun en tredjedel, men for alle de penge, der må være blevet tilovers, når der nu kommer færre spontanflygtninge, kunne der vel investeres i bindende aftaler med arbejdsgivere og/eller forskning i, hvordan vi lettest og billigst, får flygtningene ud på arbejdsmarkedet. For en lille månedstid siden blev der offentliggjort en undersøgelse, der viste, at mange mandlige flygtninge rigtig gerne ville være mekanikere og frisører. De mangler bare en arbejdsgiver for at kunne udnytte de kompetencer, de har med sig fra hjemlandet. Og lad nu være med at sige at: “Vi kan ikke leve af at klippe hinanden” – det er princippet i det! Kan vi få ordentligt fat, kan vi tilbyde en arbejdsplads osv, så skal integrationen nok lykkes.

Og så er der lige det med aftalen med UNHCR: Kan Inger bare løbe fra den? Er det ikke sådan, at når vi er med i FN, har vi samtidig bundet os til at deltage i kvotesystemet? Selvfølgelig kan man altid genforhandle en aftale eller opsige den med et passende varsel, men indtil det er sket, er vi da for pokker nødt til at efterleve aftalen. Men det er måske indbefattet at Ingers ofte hørte udsagn: “Vi vil gå til kanten af konventionerne”? Men en aftale er altså ikke det samme som en konvention.