/i , /af ,

Manchester

Er de syge i hovederne?

Så ramte terroren igen, denne gang Manchester hvor ca. 22 er dræbt og 60 er sårede. Tidligere var det München, Paris, Nice, Kabul, Ansbach m.fl. Listen er helt sikker meget længere.

I Manchester gik det primært ud over børn og unge, der ville høre noget fed popmusik, og derfor begav sig til en arena, hvor der er plads til over 20.000 mennesker.

Hvem er så syge i hovedet, at de er begyndt at lade det gå ud over børn og unge, der ikke har politiske motiver; de ville jo bare gerne høre noget musik!

Islamisk Stat har taget skylden. De vil nok selv hellere kalde det “taget æren”, det gør dem bare ikke mere sympatiske.

Efterdønningerne

Nu vil alle islamkritikerne, som fx Martin Henriksen (DF) og Inger Støjberg (V), igen få medvind i sejlene. Endnu engang vil de få folk til at føle sig utrygge, når de møder en muslim, en flygtning, en indvandrer mv. på gaden. Det er særdeles uheldigt. Medlemmerne af Islamisk Stat er virkelig syge i hovederne, men den almindelige syrer, der er flygtet pr. båd tværs over Middelhavet, er landet på Lesbos, og evt. har sat eget og børnenes liv på spil på rejsen, vil bare have et liv her. Han kommer (sgu)  ikke for at slå nogen ihjel. Han har formentlig set tilstrækkeligt mange forkullede liv i Mosul.

De virkelig syge medlemmer af Islamisk Stat burde man vel egl. med en fælles indsats på Den Europæiske Union-plan kunne fange relativt let? Hvorfor er der ikke nogen, der har forsøgt at søsætte et sådant forsøg?

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Ingers asylcirkus

Asyldebat

Her i landet er vi stolte af at have en tredeling af magten nemlig lovgivende, udøvende og dømmende magt. Derved adskiller vi os fra bananstater, og vi sikrer os mod, at magt korrumperer.

Det gælder bare ikke i Støjbergs Udlændinge- og Integrationsministerium. Hun undsiger såvel egne som Justitsministeriets juridiske eksperter i sin iver efter at “gå til kanten af konventionerne” som vi har hørt hende sige tusindvis af gange.

Ministerens instruks

Helt aktuelt gælder det de såkaldte barnebrude. Politiken skriver:

“Inger Støjberg gav ulovlig ordre trods advarsler fra embedsmænd: Udlændingeministeren fjernede selv et afgørende juridisk forbehold, inden hun sidste år gav en ulovlig ordre om tvangsadskillelse af unge par på landets asylcentre. Embedsfolk forsøgte ellers at advare hende. Flere partier kræver en undersøgelse.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) gennemtvang sidste år en ulovlig instruks om tvangsadskillelse af unge asylpar, selv om embedsmænd i hendes ministerium på forhånd havde forsøgt at advare mod beslutningen.

Efter flere ugers heftig diskussion om ’barnebrude’ fik Udlændingestyrelsen 10. februar 2016 en ordre om, at “ingen” asylansøgere under 18 år fremover måtte bo sammen med deres samlever – også selv om de havde børn.”

Det, der er mest problematisk, er ordet “ingen”, fordi hun med det siger, at alle skal skæres over en kam, og at sagerne ikke skal behandles individuelt. Det er ganske enkelt i strid med menneskeretskonventionen. Embedsmændene lægger ikke ryg til, og skrivelsen går hele vejen op i ministeriet uden underskrift fra nogen af dem.

Ministeriets fremgangsmåde kaldes af Ombudsmanden “stærkt kritisabel” og “samlet set meget vanskelig at forstå”.

Ministeren mener, at jura ikke er en eksakt videnskab. Det har hun måske nok have ret i, da lovgivningen ofte kan og skal fortolkes, men menneskerettighedskonventionen levner ikke meget plads til fortolkning, når det angår individuel sagsbehandling.

Ideen bag instruksen

Ministeren vil forhindre barnebrude, og formålet er jo egentlig ædelt, hvis det, hun går efter, er mindreårige pigers tvangsægteskaber med halvgamle mænd. Det er jo sådan set at sidestille med pædofili, og det kan ingen selvfølgelig understøtte. Udlændingestyrelsen behandlede i alt 27 sager. Da de endelig nåede til vejs ende, var der i alt to par, der skulle indkvarteres hver for sig.

På de sociale medier er der i dag en del debat om sagen, idet Politiken har taget den op. De, der støtter ministeren, skriver, at vi andre går ind for pædofili. Sikke en gang vrøvl.

Kongebrev udstedes af kommunen efter gældende lov, som er Ægteskabsloven. Det vil typisk være en forudsætning for indgåelse af ægteskab hvis:

  • Den ene af parterne er under 18 år.
  • Gravide piger, som er fyldt 15 år.
  • Par, som har fælles bolig og er ældre end 16 år.

Og hvis nu Støjberg skulle bestemme, burde der være en fjerde bullet, hvor der stod, at dette alene gælder etniske danskere.

Rigsretssag?

Både Enhedslisten og Alternativet ønsker sig som minimum en undersøgelseskommission, hvor det skal klarlægges, om ministeren var blevet advaret om, at hendes instruks var ulovlig. Jeg så lige TV-avisen. Der afviste hun at være blevet advaret.

Hvis en undersøgelseskommission kan fastslå, at hun netop var blevet advaret, er der grundlag for en rigsretssag. Det vil være godt, da vi så kan få fastslået, om vi i Danmark stadig har en tredeling af magten og ikke er blevet en bananstat.

/14 Kommentarer/i , /af ,

Prioriteringer

Politikernes vigtigste opgave er at prioritere – og det gør de så:

Boligskat

Der er i dag indgået en bred politisk aftale om en ny model for boligskat. Den er ikke helt enkel at forstå, men følgende fremgår af dr.dk:

De nye ejendomsvurderinger vil dog stadig være usikre. Derfor kommer der en sikkerhedsmargin på 20 procent, så der kun betales boligskat af 80 procent af værdien.

Det vil sige, at der skal betales ejendomsværdiskat af 3,2 mio. kr. for et hus, der er vurderet til 4 mio. kr.

Ejendomsværdiskatten bliver på 0,55 pct. af beskatningsværdien op til 6 mio. kr. – det vil sige en vurdering på 7,5 mio. kr. Værdien derover beskattes med 1,4 pct.

– Det betyder, at vi får en aftale, som giver boligejerne en lille lettelse samlet set, når man regner det hele ind i modellen.

Altså boligejerne får i 2021 en samlet skattelettelse på 20 mia (!). Det er det, de kalder “en lille lettelse” Det er dem med de dyreste boliger, der får de største lettelser – sådan er det jo, når man regner i procent. Men det er det, der på nationaløkonomisk hedder, at det “vender den tunge ende nedad”. Mest til de rigeste, og ingenting til de fattigste. Der står godt nok også noget om, at det også vil komme lejerne tilgode, men det er ikke beskrevet nærmere.

Den lille lettelse er finansieret af et råderum, som er tilvejebragt ved hjælp af kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen.

Barndom på bistand

Også i dag: Tilfældig faldt jeg over anden sæson af DR2’s glimrende fire udsendelser ved navn “Barndom på bistand”. Første sæson var optaget før kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen og integrationsydelsen og anden sæson efter disse nye fattigdomsydelser.

I udsendelserne følger man forskellige udsatte og hudløse mennesker, der ikke kan få det til at løbe rundt rent økonomisk. De har ingen uddannelse, de har intet job, og de er konstant overvåget af systemet. Det skal retfærdigvis siges, at det fortælles der ikke meget om. Der er dog den undtagelse, at en pige på 18 år bor med sin mor og lillebror i et rækkehus, hvor skimmelsvampene vokser 12 cm op fra gulvet. Lillebroderen var 13 år, og fandt de ikke en ny bolig, ville han blive tvangsfjernet, da skimmelsvampe naturligvis er sundhedsskadelige… men det gælder jo altså for alle aldersgrupper. Kommunen havde dog fundet et mindre og sundere rækkehus til familien.

Der er en kvinde med to sønner på 12 år – Peter og Mikkel – der ikke altid spiser sig mæt om aftenen, for at børnene kan dele de kogte ris, der er tilbage. Så går hun sulten i seng. Hun er i øvrigt også begyndt at spise et stykke rugbrød mindre til frokost. Den familie er rørende.

Hun er en god mor på de præmisser, der er. Hun er nærværende og kærlig. Man kan høre på børnene, at de – trods fattigdommen – har det godt, fordi hun giver dem alt det lidt, hun kan. De må aflive hunden, da den lider af en uhelbredelig sygdom. De får en ny på afbetaling med 500 kr. om måneden, dog ikke i december, og er der problemer med at betale, kan hun ringe og få ydelsen sat ned. En hund er hendes antidepressiva. Jeg må indrømme, at jeg sad med tårer i øjnene, da hun fortalte drengene, at den første hund måtte aflives. Der var meget gråd, for et dyr kan betyde meget, hvis man ikke har så meget andet. En at kramme og en at fortælle hemmeligheder.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at de alle sammen havde dyr: Hunde, papegøjer og slanger. Det er også bemærkelsesværdigt, at de alle levede i et afsindigt roderi. Men man må huske, at det kræver overskud at rydde op og gøre rent. Der er heller ingen af de voksne, der lever i parforhold, men den slags kræver også overskud.

Der er den overvægtige dreng, Mikkel, der skal på julemærkehjem i 10 uger. Han bliver mobbet, fordi han er for tung, fordi de ikke har råd til sund mad. På julemærkehjemmet vil han få noget ordentlig mad og en masse motion. Så kan det være, han ikke bliver mobbet så meget længere. Derudover lærer han at tale ordentligt, som jo også er en vigtig kompetence, hvis man vil bryde ud af fattigdommen. Der skal spares en del på maden, for at han kan få løbesko og joggingbukser med på hjemmet. Det opvejes delvist af, at moderen så kan spare lidt, mens han er væk.

Det er markant, at alle børnene er fuldstændig viklet ind i familiens økonomi. De ved alt om kontanthjælpsloftets ikrafttrædelsesdato og konsekvenser. De ved, at de nu vil blive endnu fattigere, end de hele tiden har været.

Børn skal ikke have styr på husholdningsbudgettet. Det hører ikke til en ordentlig barndom!

Prioritering

Så politikerne har i sandhed prioriteret!

Bag aftalen om boligskatten står – udover regeringen – Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale. Kun Enhedslisten og Alternativet kæfter op om uhyrlighederne. Enhedslisten er de eneste, der siger, at det er fattigdomsydelserne, der finansierer den lille lettelse på 20 mia. kr.

Der var engang, jeg stemte på Socialdemokratiet, fordi jeg syntes/troede, de stod for solidaritet, lighed og fagbevægelse. Men det er mange år siden!

 

 

/4 Kommentarer/i , /af ,

Kan det være sandt?

Fattigdomsydelser

Jeg følger med i Facebookgruppen “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, der af en eller anden grund er skrevet med udelukkende versaler.

Der er ingen tvivl om, at der nu i Danmark findes tre vanvittige former for fattigdomsydelser/reformer der skal gøre syge mennesker raske ved at “tage et arbejde” ud fra devicen: “Det skal kunne betale sig at arbejde”. De tre reformer, jeg har i tankerne er:

  • 225 timers-reglen
  • Kontanthjælpsloftet
  • Integrationsydelsen
Kan det være sandt?

Her til formiddag faldt jeg over følgende opslag:

Jeg tror, det er sandt. Hvorfor skulle skribenten dog lyve?

Ingen mennesker kan leve af 200 kr. om måneden! Jeg spørger mig selv, hvordan skribenten overlever, og om dette kan være sandt i et såkaldt velfærdssamfund?

Historien melder intet om, hvorvidt skribenten er syg eller rask, eller om vedkommende har en uddannelse. Og det er sådan set heller ikke det centrale her. Det centrale er de 200 kr. til en måned. Hvis vedkommende rent faktisk er syg, er der i hvert fald ikke råd til medicinen.

Hvad er formålet?

Ifølge VLAK-regeringen er formålet at få flere til at “tage et job”. Der er bare ingen jobs til disse mennesker. Økonomer har regnet på den såkaldte beskæftigelseseffekt af fattigdomsydelserne. Deres konklusion er, at disse ydelser vil bringe ca. 700 mennesker i arbejde, og at de vil bringe 7.000 børn i yderligere fattigdom. Forældrene bliver sat på gaden, når huslejen ikke bliver betalt, og næste skridt er at børnene bliver tvangsfjernet.

Visse boligselskaber har oprettet rådgivere, der skal hjælpe med at se på et budget og en vej til at blive i den eksisterende bolig.

Det kan simpelthen ikke være sandt! Men det er det jo nok.