,

Fattigdom i praksis

Facebookgruppen “Support PC og andet”

Jeg er medlem af flere Facebookgrupper. Den bedste er den med IT-supporten til brugere på alle niveauer. Vi er en fem eller seks mennesker, der udgør kernen. Jeg har ikke evner til at yde den direkte support, men jeg kan skrive vores guides. På den måde, er der noget til os alle. Jeg har endnu aldrig mødt nogen af “gutterne”, men vi planlægger at ændre på det i sommerens løb. Jeg har endda inviteret en af dem til at sove på min feltseng.

Jeg skal have fortalt dem, at jeg kun kan klare ca. 1½ time ad gangen, før jeg går en lille tur rundt omkring kirkegården på den anden side af gaden. Derefter er jeg klar igen. Det er de præmisser, jeg kan være med på. Jeg glæder mig, for de er så søde – og det ved jeg, fordi vi har korresponderet i et par år. Jeg kan sagtens afkode de skrevne ord. Jeg glæder mig til at gøre det virtuelle fællesskab til et mere nærværende fællesskab.

Det det egentlig handler om

Et godt menneske – som faktisk ville besøge mig med en buket fra dem alle, da jeg sidst var indlagt – havde brugt rigtig mange timer (syv/otte) remote på en bruger med en XP-maskine (dvs. stærkt forældet). Som det er naturligt, kom de undervejs til at tale om brugerens liv. Vedkommende havde her den 9. juni 100,00 kr. tilbage til resten af måneden til mad og medicin. Enhver kan sige sig selv, at det ikke er muligt at overleve.

Det gode menneske kontaktede et andet godt menneske, som boede ikke så langt væk fra brugeren. Han lavede et opslag på Facebook om, at man kunne komme forbi med, hvad man nu end havde i skabe og skuffer: Toiletpapir, pasta, flåede tomater og den slags basisvarer. Han ville ikke have kontanter. Naturalier var i højsædet.

I løbet af kort tid (vist ca. otte timer), havde rigtig mange doneret lidt – en enkelt hele to bæreposer med mad og guf. Jeg kan ikke lige komme forbi langt oppe i Jylland, men jeg ville gerne give et lille bidrag, så jeg sendte “en hund” via MobilePay” også selvom han ikke ville have kontanter. Den betrængte var glad. Nu skulle hun ikke dø af sult. Hendes liv var svært nok i forvejen med en del alvorlige diagnoser.

Politik

Jeg ved ikke, om vedkommende er på kontanthjælp med 225-timers regel eller hvilken en anden fattigdomsydelse, hun lige overlever af. Jeg er bare fuldstændig overbevist om, at ingen kan overleve på 100,00 kr. fra den 9. til den 30. Der er ingen, der må skubbes ud i den form for fattigdom. Det er uværdigt, og hvordan skal vi som samfund nogensinde samle dem op igen?

Mine venner fra gruppen: en på førtidspension, en anden vistnok på understøttelse, og jeg selv i fleksjob. Vi hoster faktisk op med lidt. Tænk hvis også de velbjergede gjorde det samme i den samme skala!

4 Svar
  1. Jørgen
    Jørgen siger:

    Det er ikke godt at vide hvorledes det forklares at der er så lidt tilbage til resten af måneden, men det er indlysende at det ikke er til at leve af. Er der mon noget der hedder overlevelseshjælp mere? En mere permanent løsning er naturligvis bedre.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Jeg tror faktisk ikke, der længere er noget, der hedder overlevelseshjælp (bare ordet..). Nu om dage kan man søge det, der hedder “enkeltydelse”, som kan bevilges, hvis man har uforudsete udgifter – underforstået at hvis de var til at forudse, skulle man spare op til dem. I den omhandlede situation var der vist noget med en bilregning, og den er vel ikke til at forudse? Den del, jeg har været involveret i, nævnte ikke noget om bilen, så der kunne selvfølgelig være en kattelem. Det skal nu bare ikke overskygge, at hendes situation er/var forfærdelig. Hun havde adskillige livstruende diagnoser, så arbejdsmarkedet var fuldstændig udelukket.

  2. Anette
    Anette siger:

    Dejligt at der lige blev gjort noget der, desværre er der så mange der er i den situation og den gentages hver måned, det må stresse enormt og det bliver man ikke rask af (eller får job af).
    Det ville være dejligt hvis alle hjalp… men endnu bedre hvis samfundet gave en ydelse man kunne leve af til alle med behov.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Anette

      Du har helt ret. Det vi gjorde forslår jo som en skrædder i helvede, når der er så mange, der har hjælp-behov. Du har også ret i, at det bliver man hverken rask af eller får et job ved.

      Tidligere hjalp samfundet meget mere end i dag, men nutildags er socialpolitikken jo blevet til arbejdsmarkedspolitik.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.