/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Hvad er op og ned?

1. april

Det er  første april, og jeg bryder mig overhovedet ikke om den dato. Det skyldes, at det er umuligt at hitte rede i, hvilke artikler/indlæg/nyheder mv. der er aprilsnarrre, og hvilke der er reelle.

Hvis man nu tager de årvågne briller på, så kunne det såmænd alt sammen være aprilsnarre – især dem, der drejer sig om politik. Og det er da tankevækkende, at det lige såvel kunne være fake. Det siger lidt om argumentationen i det politiske liv.

Et konkret eksempel er denne artikel i dagbladet Information, hvor Henrik Sass Larsen (gruppeformand i Socialdemokratiet) udbreder sig om nedenstående:

“Socialdemokratiet står stærkt, fordi vi i modsætning til Rehling forstår danskernes modstand mod den masseindvandring, der truer det velfærdssamfund, vi har bygget op gennem årtier.”

OG

“David Rehlings ideologi har sat Europa i brandfare og USA i kaos. Den utopiske humanismes ide om fri indvandring og globale rettigheder for flygtninge har medført en masseindvandring, som de vestlige landes økonomier og politiske og sociale strukturer ikke kan bære.”

Læser du artiklen, bliver det bare værre. Den er udgivet den 1. april, og jeg kan ærlig talt ikke finde ud af, om det er en aprilsnar eller om det er sandt. Jeg håber på det første.

God lørdag.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Ferie og feriepenge

Føljeton

Dette må være slutningen på føljetonen om feriepengene. Jeg skrev til “Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering” (STAR), der er klageinstans for A-kassernes afgørelser. Svaret kom i går.

Efter at have læst det langsomt et par gange synes jeg, det er et fint svar også selvom jeg kunne have ønsket mig et andet udfald.

I min mail til dem, bad jeg om henvisninger til diverse hjemler. Det må man da sige, at jeg har fået 🙂

Svar fra STAR

De skriver:

“Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 10. marts 2017 fået din mail. Du vil vide, hvorfor du har mistet 25 dage med feriedagpenge, som du har optjent i 2015.

Du oplyser, at du er begyndt i et fleksjob den 20. maj 2016. Du har meldt dig ud af a-kassen på den samme dato.

Vejledende udtalelse

Vi er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som a-kasserne træffer. Vi kan derfor kun vejlede generelt om reglerne. Det kan du se i § 65, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 31. januar 2017 (loven).

Feriedagpenge er en særlig form for dagpenge. For at få udbetalt feriedagpenge skal man opfylde flere betingelser. Man skal blandt andet have ret til dagpenge på ferietidspunktet. Det gælder også selv om man har fået en meddelelse fra a-kassen om, at man har optjent et vist antal dage med ret til feriedagpenge.

Feriedagpenge er derfor ikke ens ”egne penge” i modsætning til feriegodtgørelse optjent efter ferieloven.

Efter reglerne kan man kun få feriedagpenge, hvis man på ferietidspunktet ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed. Det kan du se i § 75 h, stk. 3, nr. 2, i loven.

Som fuldtidsforsikret skal du kunne overtage arbejde på fuld sædvanlig tid, det vil sige 37 timer om ugen.

Man har kun ret til dagpenge, hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet og kan henvises til arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid. Hvis man ikke kan overtage arbejde med fuld sædvanlig arbejdstid, har man ikke ret til dagpenge.

Du kan ikke stå til rådighed for et fuldtidsjob, når du har fået bevilget ret til et fleksjob. Derfor har du også meldt dig ud af a-kassen. Reglerne om rådighed fremgår af bekendtgørelse nr. 701 af 27. maj 2015 om rådighed.

Der er ikke regler om udbetaling af feriedagpenge, når der er en feriehindring. Det skyldes, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet umiddelbart forud for feriens afholdelse. Du kan også finde detaljerede regler om ret til feriedagpenge i bekendtgørelsen nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.

Reglerne finder du på ”Retsinformation.dk” ved at skrive nummer og årstal på reglerne.

Med venlig hilsen”

Og så er der vist ikke mere at komme efter.

God weekend til jer alle.

 

 

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dansker?

Martin Henriksen?

September 2016 rasede især en debat om, hvornår man i følge Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti var rigtig dansker. Han kom frem til, at man skulle have været dansker i mindst fire eller fem generationer.

Han fremfører stadig sine synspunkter, når medierne lader ham slippe afsted med det.

Nu har jeg i ca. 10 år beskæftiget mig med mine aner, og jeg kan se, at min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER, kom til Danmark i 1890 fra Frankfurt an der Oder. Han blev jfr. indfødsretssagen, som jeg har undersøgt nøje, dansk i 1919.

Han kom som en meget dygtig hattemagermester til Brede Klædefabrik, der på det tidspunkt havde en hatteafdeling. Senere lukkede Brede hatteafdelingen og videreførte den i Skodsborg under navnet “Skodsborg Hattefabrik”.

Oldefar er min ane i fjerde generation, og dermed synes Martin Henriksen nok ikke, at jeg er rigtig dansker! Men jeg er 53 år, jeg er født og opvokset her, jeg har altid haft dansk statsborgerskab og pas. Hvad kræver han mere?

Et kuriosum

Martin Henriksen er sikkert ligeglad, men glasset herunder betyder meget for mig. Det er et glas oldefar bragte med sig fra an der Oder i 1890. Hvordan det nogensinde er lykkedes glasset at overleve turen, ved jeg ikke.

Det står nu i mit glasskab, og jeg er rigtig glad for det, for det forbinder mig med historien. Martin Henriksen er nok bare ikke så overbevist om, at historie er en vigtig faktor med mindre den meler hans egen beske kage.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Udsyn

Rundt omkring

En af de ting, jeg elsker ved FKN, er, at vi (naturligvis fristes man til at sige) har verdensperspektivet fremme i stort set alt, hvad vi laver – selv ved mine små dumme bestillinger ud til genbrugsbutikkerne og de mange manuelle processer i den forbindelse.

I dag til frokost gik snakken på Sydsudan, Yemen, Nigeria og Somalia. FN har erklæret, at sultkatastrofen her er den værste siden organisationens oprettelse i 1945 i umiddelbar forlængelse af 2. verdenskrig. Flere kolleger arbejder hårdt på at skaffe donationer, der kan afbøde bare lidt af katastrofen. Nogle af vores sædvanlige store donorer har egentlige katastrofepuljer, så vi kan være heldige – og dygtige.

Forleden så jeg i TVA, at tusindvis af børn nu er så sultne og forpinte, at de ikke har kræfter til at græde længere.

Mit hjerter krymper sig.

Imens er der nogle i ministerierne, der spiser kage for at fejre 50 stramninger i dansk asylpolitik. Der er altså et eller andet galt i dette her samfund. Og det er jeg dødtræt af. Det er David Trads også, så han postede nedenstående billede på Facebook og tog på den måde kampen op mod den såkaldte “integrationsminister”. Titlen “udvisningsminister” ville passe bedre.

Debatterne på de sociale medier

Jeg følger ret godt med i debatterne om udlændingepolitikken på de sociale medier, primært Facebook – også selvom jeg næsten ikke kan holde det ud.

Her er termerne primært: Pladderhumanister, Godhedsindustri, Vi kan ikke redde hele verden, Bekvemmelighedsflygtninge, Kulturberigere, Send dem retur, Gør som Australien, Perker, Tossegode, Velfærdsturister, Vi skal hjælpe vores egne hjemløse først – fortsæt selv.

For nu at tage det sidste først: Der er ca. 6.000 hjemløse i Danmark – og det er 6.000 for mange! Men hvis nu alle de, der siger, at dem skal vi hjælpe først så også hjalp dem, så var der altså ingen hjemløse i Danmark længere. De kan kun kaldes “Tågehorn” – ja altså ikke de hjemløse, men dem der kæfter op. Det er snik snak uden handling.

Den Europæiske Union fallit?

Jeg er med i Enhedslisten, da jeg føler, at det er et af de eneste troværdige partier i disse år – men deres Den Europæiske Union-politik kan jeg slet ikke følge. Der står de på linje med DF, hvilket ikke er noget positivt varemærke.

Jeg tror på, at staterne kan løse flere problemer i fællesskab end hver for sig.

Da den første forgænger for det nuværende Den Europæiske Union blev dannet, kaldtes det EKS, en forkortelse for det “Europæiske Kul- og Stålfællesskab”. Idéen var udadtil et ønske om et økonomisk samarbejde, men herunder lå også, at sørge for at Frankrig og Tyskland ikke for tredje gang skulle føre bitterlig krig mod hinanden, som var det, der udløste både 1. og 2. verdenskrig.

Siden har det (naturligvis) udviklet sig, og alle kan jo historier om de krumme agurker mv. Det skal nok ses lidt efter i sømmene, men den grundlæggende idé er rigtig.

Jeg synes, Den Europæiske Union spiller fallit i disse år, hvor de ikke kan finde ud af at indføre en kvoteordning for asylansøgere, så alle lande måtte tage deres andel. Det er for nemt at sætte hegn og grænsebomme op, læne sig tilbage i ro og mag, og lade Sverige og Tyskland tage broderparten af problemerne. Jeg finder det faktisk direkte usympatisk. Og i tillæg betaler man Tyrkiet formuer for at sikre, at asylansøgerne ikke kommer længere end til Tyrkiet. Jo jo de europæiske grænsebomme virker skam ganske udmærket.

Der må snart ske et eller andet. Det første, der skal ske, er valg i både Frankrig og Tyskland. Her kan man kun håbe på en begrænset sejr til AfD og Marine Le Penn ad modum Gert Wilders i Holland.

Tjah… God weekend.