/6 Kommentarer/i , /af ,

Ferie og feriepenge

Baggrundsviden

Da jeg var på sygedagpenge, optjente jeg feriepenge, og de stod så og snorksov på min konto hos AAK (Akademikernes A-kasse), da man jo ikke både kan være syg og holde ferie på en gang, og det er jo helt rimeligt. Jeg kunne med egne øjne se de 25 dage på “min konto” eller hvad det nu hed hos AAK.

På anbefaling fra Hvidovre Kommune meldte jeg mig ud af A-kassen, da jeg fik bevilget fleksjobbet. Jeg kommer aldrig til at stå fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, og det betyder selvfølgelig, at jeg ikke er berettiget til ydelser derfra. Det er naturligt nok, og de 500 kr. om måneden kan jeg godt bruge til noget andet.

Og så til nyere fakta

Ferieåret 2016/2017 kom jeg aldrig til at holde ferie, for “systemet” havde på en eller anden måde spist de 25 dage, jeg ellers havde optjent. Jeg spurgte min fleksjobkonsulent om det kunne have sin rigtighed? “Ja” svarede han “sådan er reglerne”. Nuvel jeg arbejder tre dage om ugen og har fri fire dage, så selvfølgelig er behovet for ferie jo ikke nær så stort som i gamle dage – men det kunne da være rart med en lille bustur til Harzen 😎 Sune var dog så sød at give mig lov til at holde fri fem dage i sammenhæng, og det var dejligt.

Fremtiden: ferieåret 2017/2018

Et eller andet sted på E-boks, Borger.dk  eller hvor det nu var (jeg kan simpelthen ikke finde det igen), jeg har alligevel fundet det, så jeg, at jeg har ca. 14,56 feriedage til gode. Når det ikke er 25 dage, skyldes det, at jeg først fik en rigtig kontrakt den 20. maj 2016, selvom jeg arbejdede fra 13. januar.

15 dage er selvfølgelig en voldsom forbedring i forhold til nul dage. Jeg har talt med en mægtig sød kvinde i kommunen, der forklarede en hel masse om deres bidrag og om en ny måde at beregne det på, som måske gør, at jeg alligevel kan holde 25 dage. Hvis jeg skal holde de 10 dage på ledighedsydelse – som er på kontanthjælpsniveau – så nøjes jeg med de 15 dage!

Ferieåret 2018/2019

Når man har et fleksjob, optjener man kun feriepenge af de timer, man får løn hos en arbejdsgiver. Da FKN nu kun betaler mig en time pr. uge, bliver det en noget mager ferie hvis overhovedet nogen.

Den søde kvinde i kommunen forklarede også her en hel masse, men jeg fik ikke fat i det hele. Jeg tror nok, konklusionen blev, at hun ville finde ud af et eller andet, da situationen er håbløst uholdbar og absurd. Hun inviterede mig sågar ned for at lave beregningerne sammen med hende, så det var lettere at forså, for hun kan ikke lige skrive det ned, hvilket er forståeligt nok. Jeg tror, jeg tager i mod tilbuddet om en kop kaffe og lidt anskuelighedsundervisning.

Konklusion

Jeg synes, det er meget indviklet, og jeg har svært ved at gennemskue det. Og så har jeg derudover følelsen af at være blevet snydt – men alting er jo sikkert i orden, og alle passer deres daglige dont så godt som muligt.

Jeg glæder mig over, at feriebehovet ikke længere er så udtalt.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Se nærmere til

Gammel musik?

Jeg ses jævnligt med en tidligere medpatient. Hun er rigtig sød og ca. 32 år. En dag nævnte jeg “Regnvejrsdag i november” af Pia Raug, og jeg fik tilføjet, at den kendte hun nok ikke. Jo jo hun kendte den skam godt, for hun havde deltaget i en kirkelig aktivitet, hvor der blev spillet “gammel musik” 🙂  Jeg kunne ikke lade være med at grine både af hende og mig selv.

Albummet “Hej lille drøm” er fra 1978 – og det er en stor del af min ungdom i 1980’erne.

Er det en single?

På en væg i stuen har jeg min egen gamle “Karius og Baktus”-plade rammet ind i mahogni sammen med coveret. Hun spurgte en dag, “Er det en single?” Det siger sørme meget om de år, der er gået.

Regnvejrsdag i november

En dag gik jeg hjem fra stationen i øsende regnvejr og kom pludselig til at tænke på “Regnvejrsdag i november”, og det specielle var, at jeg kunne huske stort set hele teksten. Det var jeg meget overrasket over. På den anden side har jeg jo en hørt den LP minimum 5.000 gange dengang…

Se nærmere til

Den smukkeste sang på pladen er “Se nærmere til”. Sangen er et digt, som en sygeplejerske på et engelsk alderdomshjem fandt i en afdød gammel dames sengeskuffe. Den kan jeg stort set også udenad. Jeg læste et eller andet sted, at den sang burde være pensum for enhver SOSU- og sygeplerskestuderende. Det, synes jeg egentlig, giver god mening.

God weekend!

 

/8 Kommentarer/i , /af ,

Bindegal?

Er verden blevet sindssyg?

Hver dag vågner jeg op til nye uhyrligheder, og jeg spørger mig selv, om det snart kan blive værre?

Jeg er bange for fremtiden:

  1.  Nummer et på hitlisten er naturligvis Donald Trump, der på ca. 1½ uge har sat staterne (og dermed også os andre) 200 år tilbage.
    1. Det gælder en ny justitsminister, der taler ham efter munden – ellers var han jo ikke blevet peget på.
    2. Og så er der abortlovene: Jeg er stolt af at udgøre en lille bitte brik med nogle regneark i Folkekirkens Nødhjælp, hvor vores generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen reagerer på, at Donald Trump, på sin første dag som præsident, gentager den republikanske praksis med at forbyde økonomisk støtte til udenlandske organisationer, der rådgiver om abort og prævention i een samlet pakke. Birgitte udtaler: “Vi må rådgive om kondomer – men vi må ikke fortælle, hvad man skal og ikke skal, hvis præventionen svigter.”
  2. Hvad tænker idioten (altså Trump) på? Han er en farlig mand. Abortlovene er væk, klimakonventionerne er væk. Hvad med Antarktis, sælerne og de oprindelige folkeslag?
  3. Meksikanerne skal selv betale en ca. 4.000 km. lang mur. Det har åbenbart ingen ende.
  4. Vi har en statsminister, der ikke tager afstand fra Donald Trump.
  5. Og den hjemlige andedam:
    1. Kommunerne får ikke lov at hjælpe mennesker, der lever af kontanthjælp til at blive i deres hjem, indtil de kan finde en anden og billigere bolig. Simon Emil Ammitzbøll (LA) bryder sig ikke om det, da han mener, at det udhuler den idé, der ligger bag kontanthjælpsloftet (jeg kan ikke lige finde dokumentationen, men jeg læste det i morges). Syv kommuner var gået sammen med henblik på at få nogle undtagelsesbestemmelser, men det lykkedes dem ikke, for det passede ikke den unge mand. Blandt de syv kommuner var: København, Aarhus og Randers.
    2. Og så lige et spørgsmål: Hvordan finder man en billigere bolig? Da jeg selv var rædselsslagen for at miste min lejlighed, forsøgte jeg at orientere mig lidt på markedet. Jeg bor i en af pensionskassens lejligheder, så det skulle vel være muligt, at finde noget billigere? Det var det bare ikke. Det er muligt at finde noget mindre men til samme pris!
    3. Jeg læser dagligt om mennesker, der ikke har til husleje, medicin, el og gas. Normalt bander jeg hverken på skrift eller mundtligt, for jeg synes ikke, det er særlig pænt, men “Hvad fanden er meningen?” Hvad forventes disse mennesker at gøre for at opretholde livet for sig selv og ofte også børnene?
    4. Og hvad med hele flygtningesituationen. Støjberg mener, at “tålt ophold” skal være lig med “utåleligt ophold”. Det mål har hun til fulde nået.
    5. Samme Støjberg er parat til at gå til “kanten af konventionerne”. Det har hun også opnået. Hvornår begynder hun at opsige konventionerne?
    6. Martin Henriksen er på forsiderne i dag med: “Danmark skal gøre op med sit asylsystem, hvor somaliere, irakere, iranere, afghanere og syrere i årtier har fået ophold og nogle dansk statsborgerskab. Selv udlændinge, som ikke får ophold, er meget svære at sende hjem.”
    7. En række embedsmænd besøgte luftavnen i Somalia (jeg kan ikke stave navnet Mogadishu – eller sådan noget lignende). Der var trygt og sikkert i lufthavnen, og på den baggrund vurderer ministeriet nu, at man sagtens kan repatriere folk, selvom landet (udenfor lufthavnen) ligger i ruiner.

 

Øv – jeg kan ikke holde det ud mere! Hvornår sker der noget politisk, man kan glæde sig over? Jeg tilhører det, man kan kalde den yderste venstrefløj, men jeg vil mene, at ovenstående hidrører fra det, man må kalde almenmenneskeligt og henhørende menneskerettighederne – politik eller ej!

/14 Kommentarer/i , /af ,

Apotekerregninger

Hvem kan?

Lørdag var jeg nede på apoteket på storkøb, og det beløb sig til alt i alt 44,00 kr. Jeg nærmer sig tilskudsårets slutning. Pyt med at jeg så har købt for 4.300,- kr. i årets løb. Jeg er jo en trofast kunde, og jeg regner med, at de snart kan mit CPR-nummer udenad. Jeg kan sagtens. Men hvad med alle dem, der ikke kan? Med 4.300 svarer det til, at jeg lige nu har købt for ca. 4.300 kr./9 måneder = 477 kr. pr. måned.

Hvad med dem, der ikke kan?

For mig er det ikke noget problem. Men jeg kigger med i en Facebookgruppe, der hedder “Kontanthjælpsmodtagere er også mennesker”, og her kan man læse om mennesker, der ikke har råd til livsnødvendig medicin og enten beder apotekeren om en afdragsordning eller henstand, når de kun har 469 kr. tilbage til resten af måneden, når vi fx skriver den 15. Og kan de ikke få en afdragsordning, må de gå uden medicinen!

Jeg spurgte min apoteker, om de har sådanne tilfælde, og det har de!

Som borger i et velfærdssamfund kan jeg ikke forstå, det skal være sådan. Faktisk mener jeg, at det overhovedet ikke kan være sandt, at folk ikke har mulighed for at købe den livsvigtige medicin, og at deres overlevelse afhænger af den enkelte apoteker. Det er sygt.

Ad snirklede veje kommer vi til den nuværende regerings (og også den foregåendes) mantra om, at de skal “tage et arbejde”, og at “det skal kunne betale sig at arbejde”. For pokker da der er jo ikke jobs at få, hvis man ikke er top-fit og robust (det nye boss word) på arbejdsmarkedet. Har man været uden for arbejdsmarkedet i nogle år, er det urimeligt vanskeligt at komme ind igen. Folk skal starte med “Sengepraktik”, bevise deres værd, begå sig godt i en virksomhedspraktik, som arbejdsgiverne lukrerer på, dvs. skaffer sig gratis arbejdskraft uden at kvittere med et job bagefter.

Og hvor langt bringer diverse småjobs på 225 timer ind til apotekerregningen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, der er et eller andet galt i vores samfund. Samfund betyder fællesskab, men det gælder åbenbart ikke de mest marginaliserede og deres medicinregninger!