, ,

Frit valg

Normalt ved jeg ganske udmærket, hvad jeg vil skrive om. Sådan er det bare ikke i dag. Derfor er det blevet en blandet landhandel uden sammenhæng. Jeg kunne ikke prioritere, derfor er der frit valg på alle hylder.

Danmarkskanonen

Da Bertel Haarder i 90’erne var undervisningsminister, kaldte nogle ham “Bertel Bims”. Det brød jeg mig ikke om. Jeg synes faktisk, at han er en af de få redelige ministre/medlemmer af folketinget, og sådan taler man ganske enkelt hverken til eller om et andet mennesker. Politisk er han og jeg ikke enige, men det hindrer mig ikke i at mene, at han gør et godt stykke arbejde.

I sin sidste periode som kulturminister igangsatte han “Danmarkskanonen”. Danskerne skulle prioritere og værdisætte værdier. Der blev i 1. runde afgivet lidt over 326.000 stemmer, hvilket jeg synes er ganske pænt, når der alene måtte peges på immaterielle rettigheder. Det kræver da et vist abstraktionsniveau.

En mængde eksperter har siddet og tematiseret de mange indkomne forslag, og de endte med 20 værdier, der skulle indgå i den endelige afstemning. Det betyder, at danskerne blev spurgt to gange.

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er:
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Jeg har været med i begge runder, fordi jeg synes, at det er et både godt og vigtigt initiativ. Jeg kan ikke helt huske, hvad jeg selv foreslog og senere stemte på, men andelstanken var helt bestemt i blandt dem.

Jeg føler mig forbundet med andelsbevægelsen, fordi min morfar og oldefar, der var bønder med et lille husdyrhold på den jyske hede, var en del af andelsbevægelsen, der medførte bedre kår for dem. De havde vel maksimalt 10 køer, og det var ikke let at finde føde til dem på heden. Der måtte udefrakommende midler til.

I min slægtsforskning har jeg fundet breve fra dem hjem til, når de var på den første folkehøjskole i Rødding. De var bønder, de havde ikke gået ret meget i skole, der var ikke stort økonomisk overskud, men alligevel uddannede de sig og deltog i samfundslivet. Jeg er stolt over at være i familie med dem. De repræsenterer noget væsentligt. Øv – jeg har set forkert. Andelsbevægelsen kom netop ikke med, men I skal have historien alligevel, for jeg kan så godt lide den 🙂

I mandags (den 12. december) kom så resultatet af den endelige afstemning her. Her er en meget overskuelig oversigt over værdierne og lidt uddybende tekst.

Jeg synes faktisk, det er nogle fine værdier, som vi vil kunne tage med os ind i fremtiden.

Der er imidlertid rigtig mange kritikere. Som eksempel er “Den kristne kulturarv” kommet med i kanonen, og det var faktisk en af dem jeg stemte på, men forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som jeg følger på Facebook, skriver hertil, at det havde bedre at vælge “Religionsfrihed”, som den nu engang er defineret i grundloven. Hun mener, at vi skiller folk mere, end vi samler dem, og det kan der vel være noget om. Men nu var det jo ikke “Religionsfrihed”, der kom ind hverken i første eller anden runde!

Jeg har set flere steder, at mange er kritiske, og at de fleste siger det med, at vi skiller frem for at samle. I et gammelt klip fra Jyllands Posen kan man læse:

“Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige, siger kulturministeren til Jyllands-Posten.”

Hvis det er den holdning, de 326.000 er gået til tastaturet med, er det selvfølgelig et problem, og så har kritikerne ret!

Aleppo – Syrien

Dagens aviser og TV Avisen er fyldt med den frygtelige situation i Aleppo i Syrien, hvor Assad og russerne bomber civile mål i kampen mod oprørsstyrkerne.

Der sidder omkring 10.000 mennesker i murbrokkerne i et område, der er ca. to kvadratkilometer stort. De har ikke en chance. Børnene har ikke fået mad og vand i dagevis. Planen var egentlig, at de indespærrede skulle være kørt ud af byen i morges til et mere fredeligt sted, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.

Hvordan kan civilsamfundet tolerere dette? Hvordan kan alle verdens ledere tolerere dette? Hvad hjælper fakkeltoget foran Christiansborg? Det er selvfølgelig altid dejligt, når mennesker bliver oprørte, går på gaden og viser deres afsky, men her skal der mere til end 1.000 med fakler.

Der var en modig kvinde i FNs Generalforsamling, der tog bladet fra munden og spurgte den syriske repræsentant, hvordan dette kan gå til. Han ævlede noget om, at Aleppo nu var “befriet”.

Hos Folkekirkens Nødhjælp kan man købe en overlevelsespakke – der er den dyre til 375,00 kr. og en noget billigere til 125,00 kr.

 

, ,

Alternativt arbejdsmarked

Genbrug

Der er muligvis ved at opstå en jobmulighed i den afdeling i Folkekirkens Nødhjælp, der hedder Genbrug. Det betyder ikke, at jeg skal stå i en genbrugsbutik, for det hverken kan eller vil jeg. Jeg skal ned at tale med chefen på mandag. Indtil videre aner jeg ikke, hvad det går ud på, men det er også næsten ligegyldigt.

Sune har et par gange spurgt: “Hvad er vigtigst: et sted at være eller lønnen?”. Jeg har hver gang svaret “Et sted at være”. Jeg er ham taknemmelig for, at han gør et stort benarbejde.

Det alternative arbejdsmarked

Hvis de skal ansætte mig i Genbrug, skal det være så billigt som muligt for dem. De kan slippe med at betale for en time om ugen. Det har jeg tjekket med kommunen.

Umiddelbart klingede det lidt af moderne slavehandel. Det er det, jeg kalder for det alternative arbejdsmarked.

Dette arbejdsmarked består af:

  • Fleksjobs
  • Aktivering
  • Skånejobs
  • Virksomhedspraktikker
  • Løntilskudsjobs
  • 225 timer om året, jfr. kontanthjælpsloftet
  • Og der er sikkert flere, jeg kan bare ikke lige finde dem

Disse jobtyper tilbyder man mennesker, der hænger med det yderste af neglene i kanten af arbejdsmarkedet. Enhver på kanten vil sige ja til alt dette næsten uanset vilkårene. Siger man ikke ja, får man sikkert også bøvl med kommunen.

Apropos kommunen består dialogen på Jobnet primært af trusselsbreve, der lister alle sanktionerne og nævner alle de ydelser, jeg kan miste. Når jeg så spørger fleksjobkonsulenten, hvordan jeg skal forholde mig til disse breve, er svaret, at det skal jeg ikke tage mig af… Det er selvfølgelig rart nok, men hvordan i alverden skulle jeg vide det? Det forekommer mig at være temmelig uprofessionelt.

Og hvad svarer jeg så?

Efter en kort samtale med min erhvervsrådgiver fra Psykiatrifonden, er der ingen tvivl om, at jeg skal sige “ja tak” til stort set hvad som helst. Og det skal jeg fordi:

  • Folkekirkens Nødhjælp er verdens bedste arbejdsplads
  • Jeg kender organisationen og en stor del af kulturen
  • Kollegerne i HR er hjælpsomme og “fremkommelige” og hvorfor skulle de så ikke være det også nede i Genbrug?
  • NGO-verdenen er ny for mig, men rummer alt det, jeg gerne vil med et job på de præmisser, jeg nu engang har
  • Det er langt bedre for min psykiske habitus at blive et sted, hvor jeg kender kulturen end at skulle “starte forfra” i en ny organisation. Det har jeg ganske enkelt ikke kræfter til lige nu. Jeg kan slet ikke forestille mig at skulle gå rundt og sige “Hej jeg hedder Hanne”.

Og så siger jeg pyt til alt det med hvem, der betaler hvilke/hvor mange timer. Jeg kan leve af det, der kommer ud af det, og det er fuldstændig ligegyldigt for mig, hvor pengene kommer fra.

Til slut er der så det med en bagkant: Selvfølgelig ville jeg langt foretrække noget uden bagkant, da det er hårdt hele tiden at skulle tænke på, hvad man gør næste gang, kontrakten løber ud. Det giver meget indre uro. Men jeg siger ja stort set uden skelen til kontraktens rækkevidde – ja måske er tre måneder lidt vel lidt, men det må kunne forhandles.

Jeg er glad for at have erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden i ryggen. Hun stillede det klarere op, end jeg selv kunne.

Nu mangler jeg bare  at finde ud af, hvad det går ud på og om jeg er kompetent til det 🙂

, ,

Julehjælp

Af og til kan man finde noget interessant på Facebook og YouTube: Bag dette link gemmer sig en seks minutter og seks sekunder lang video om, at 7.000 flere familier end sidste år må søge julehjælp. Mange begrunder ansøgningen med kontanthjælpsloftet. Sidste år søgte ca. 32.000 familier hos en eller flere af de 18 private hjælpeorganisationer. Nu viser det seneste tal fra Socialministeriet, at vi vil lande på ca. 39.000.

Videoen er primært et interview med Bente Danholt fra Røde Kors, Odense. På mig virker hun yderst kompetent og vidende, og man kan mærke, at hun været i “gamet” i mange år.

Hvert år kommer diskussionen om, hvorvidt muslimerne også skal kunne søge julehjælp, når de nu ikke holder jul. Jeg talte lidt med min præst om det, og hun kom med en god formulering “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Det trækker følelser. For tre år siden stod følgende i Kristeligt Dagblad:

Hvorfor må fattige kristne børn undvære juletræ eller julegaver, mens muslimske familier, der ikke engang holder jul, kan få julehjælp?

Jeg har prøvet at lede lidt efter hvor stor en andel af ansøgerne til julehjælpen, der er muslimer, og som altså ikke holder jul. Jeg fandt andele på alt mellem 10 og 90 afhængig af, hvem der udtalte sig, så det fik jeg ikke meget ud af.

Problemstillingen er simpel og handler ikke om tro. Den handler om, at der er alt for mange, der har alt for lidt.

, , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.