/4 Kommentarer/i , /af ,

Pop, retfærdighed og kontanthjælpsloftet

Andrea Berg

Jeg hører ikke særlig ofte musik, da jeg ikke kan lytte samtidig med, at jeg foretager mig noget andet. Endnu en kognitiv problemstilling. Men så pyt da – så hører jeg Andrea Berg i pauserne. Det er rigtig ægte tysk schlager, og udtryk for noget meget lidt intellektuelt. Men pyt med det; det er fed musik, og jeg bliver som hovedregel glad af at lytte til det.

Herunder finder du min yndling: Andrea Berg – Du hast mich tausendmal belogen (Remix 2013).

Egentlig var jeg gået i seng, men tankerne om det moderne kontanthjælpsloft blev ved at kredse indeni mig. Og så tankerne om Alf Ross’ “Om ret og retfærdighed”.

Jeg prøver at udtrykke mig, selv om det er komplekst.

Københavns Universitet 1994 – 1990

Jeg startede på Københavns Universitet i sommeren 1984, og jeg havde glædet mig meget. Det, at det lige præcis skulle være jurastudiet, var temmelig tilfældigt: På Amagerkollegiet boede der i min gård en fyr ved navn Henrik Perregaard. Han læste jura. Han havde en fantastisk rolig udstråling, som om han hvilede i sig selv. Det ville jeg jo også gerne, og sådan kom jeg til at læse jura. Der var også en anden stud. jur, som også var rigtig sød. Tjah lidt sært men meget af det vi foretager os i vore liv er jo båret af tilfældigheder.  Ergo jeg læste jura.

Jeg fandt først på tredje årsprøve ud af, at det var en fejl, men jeg havde ikke råd til at starte på et andet studium, så selvfølgelig var der ikke andet at gøre end at fuldføre.  Studiegælden skulle jo helst også være til at betale tilbage. Skulle jeg have fulgt mit hjerte, havde jeg læst dansk og historie. Den gang var arbejdsløshedstallene for alle cand.mag’erne meget triste.

Fejlen bestod i, at jeg kun interesserede mig for den jura, der havde med mennesker at gør: Kriminologi, Kriminalpolitik, Specialstrafferet og retslære. Der er intet af det foregående, man bliver rig på – det er mere indbringende med konkursret, ejendomsret osv.

Retslære

På selve jurastudiet er der (der kan sket meget siden da) ikke så meget med at tænke selv. Hvis man tænker selv og selv forholder sig til tingene, får man ikke høje karakterer. Jeg synes dog, der var en undtagelse i faget Retslære, hvor vi primært læste “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross. Den største af nutidens store tænkere på sit felt. Det var lige noget for mig, endelig en der kunne hæve sig på et metaniveau og lege med tanker og teorier.

I det fag beskæftiger man sig også med det vandede begreb “Retfærdighed”.  Man kan skrive side op og ned om, hvad man mener/synes/mærker er retfærdighed eller slet ikke er retfærdighed. Alf Ross helt sikre svar (og jeg ved, jeg ikke har glemt det) er, at retfærdighed er at lige forhold behandles ens. Mere hokuspokus er der sådan set ikke i det.

Men det betyder også, at man ikke kan pege på en lov, en bekendtgørelse eller en paragraf og så udbryde “Det er uretfærdigt”. Men jeg synes, Alf Ross gør det rigtigste!

Kontanthjælpsloftet

Ja og så til det sidste, og egl. det vi kom fra: Kontanthjælpsloftet.

I TV Avisen viste de et par tilfælde, med borgere der – ud fra ovenstående – blev behandlet uretfærdigt, fordi deres sager ikke blev ensartet behandlet, selv om der var “årsagernes lighed”. En kommune friholdt 25 pct. af borgerne fra kravet om de 225 timers job; en anden kommune friholdt  75 – 80 pct. Årsagen var, om de var syge til at arbejde.

Hvor går man som borger hen med det? Det må være Ankestyrelsen. De har bare en sagsbehandlingstid på otte måneder. Borgeren når jo at dø af sult i mellemtiden.

/14 Kommentarer/i /af

Overvåget samvær

Jeg er ikke på vej i mani, så det er ikke af den grund, jeg skriver to indlæg på en dag. Jeg skriver igen, fordi jeg er harm på min vens vegne. Han har givet mig lov til at skrive  historien.

Min ven på øen

Måske kan du huske, at jeg skrev om en ven, der flyttede til en ø, og at vi har lært hinanden at kende på Psykiatrisk Center Hvidovre i sommeren 2015. Efter han flyttede til øen, har vi lært hinanden rigtig godt at kende. Vi ringer sammen hver dag, og vi støtter hinanden i stort og småt.

Han og hans tidligere kæreste har en dreng på fem år sammen. Min ven har fået besked om, at han kun kan se sønnen via “Overvåget samvær”, således som det er beskrevet i Lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love § 17, stk. 1. Hvorfor det egentlig er blevet til overvåget samvær, er jeg ikke klar over, ellers kan jeg bare ikke huske det.

Tilføjelse 01-10-2016: baggrunden for det overvågede samvær er, at kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid.

Han har haft et misbrugsproblem, men det er ovre, nu hvor han har mødt en ny kæreste, og der er kommet orden på livet igen. Han er ikke voldelig, for det hænger ikke sammen med at være buddhist – og var han ikke buddhist, var han såmænd ikke voldelig alligevel.

Årsager til overvåget samvær

Af en pjece fra Statsforvaltningen fremgår det: Der kan være mange forskellige grunde til, at Statsforvaltningen bestemmer, at en forælder har overvåget samvær med sit barn. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor kontakten mellem forælder og barn har været afbrudt i lang tid, eller hvor forælderen og barnet endnu ikke kender hinanden. Overvåget samvær kan også sættes i værk, hvis forældrene har mange konflikter og svært ved at samarbejde om barnet. Eller i situationer, hvor der er mistanke om vold eller misbrugsproblemer. I disse situationer vil fastsættelse af overvåget samvær typisk være et alternativ til ophævelse eller suspension af samværet.

Min ven har fået at vide, at Statsforvaltningen ikke kan se, at der skulle være noget til hinder for, at de ser hinanden, og at der hverken er psykiatriske diagnoser eller misbrugsproblemer, der står i vejen.

§ 17, stk. 4: “Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler om overvåget samvær”. Og det er så det, han/hun har gjort.

I dag skulle min ven så se sønnen for første gang i et år – der er en time til rådighed. Hvordan knytter man bånd på en time?

Gaven

Sønnen har lige haft fødselsdag, så min ven havde selvfølgelig en gave med. Det absurde er, at moderen nægtede sønnen at tage imod gaven, og denne nægtelse blev godkendt af statsforvaltningens jurister, da den børnesagkyndige psykolog, der var sat til at overvåge samværet, spurgte dem, hvordan det (altså gaven) skulle håndteres. Begrundelsen var, at hvis sønnen fik gaven, kunne moderen blive sur, og at det ikke var foreneligt med barnets tarv, at have en sur mor.

Jeg kan slet ikke forstå den form for argumentation, og jeg har lovet at hjælpe med at formulere en klage til ministeren for familie- og forbrugeranliggender, jfr. § 31. Det kan ikke være sandt. (I øvrigt er det da underligt, at man har ment, at sager om familier og forbrugere skulle ligge under samme ressortministerium).

Da han ringede og fortalte mig om det, talte vi lidt om “Foreningen far”, og om de kunne hjælpe. Jeg er bare ikke så begejstret for dem, da det man hører ofte er, at de hjælper voldelige fædre med igen at få del i forældremyndigheden, og at fædrene derefter udøver vold mod børnene eller i helt groteske tilfælde ligefrem slår børnene ihjel.

Jeg synes, det hele er noget underligt noget, og jeg skal nok få en klage banket sammen.

 

/8 Kommentarer/i , /af ,

Nye Borgerlige

Pernille Vermund i debat med Clement.

Pernille Vermund og venner har samlet de (vistnok) 20.000 underskrifter, så Nye Borgerlige kan blive berettiget til at stille op ved det måske snarlige valg.

BT har aldrig været et medie for mig, men i går havde de faktisk en lille artikel, hvor de forestiller sig, hvordan Danmark vil se ud i 2030, hvis partiet får magt. Artiklen er her. Den slutter med at spørge: “Overvejer du at stemme på Nye Borgerlige til et kommende folketingsvalg?”.  49 pct. svarer “Ja”, mens 51 pct. stemmer “nej”. I alt deltog 4.600.Tallet må se anderledes ud, hvis man spurgte læsere af nogle andre aviser.

Det er et ret trist resultat. Og jeg synes, det er skræmmende, at et parti, der slår sig op på, at de vil være til højre for DF, kan fange så mange underskrifter og måske også stemmer.

Jeg er altid bange for den slags partier, der slår sig op på ultra højreorienteret populisme og leflen for laveste fællesnævner. Hvor bliver solidariteten og omsorgen for hinanden af? Er vi ikke længere tilladt at tænke selvstændige tanker, når vi vil forstå samfundets mekanismer og fællesskabet? Er det ikke længere tilladt at være intellektuel?

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan parlamentarismen vil se ud efter næste valg. Jeg tror, jeg kryber ind i mit sneglehus og venter på, at det går over.

/9 Kommentarer/i , /af ,

Kontanthjælpsloftet

1. oktober træder det moderne kontanthjælpsloft i kraft.

Alle ofrene fik i morges et brev via KMD, hvor det fremgår, hvor meget de vil have til rådighed fra den dato. Det snedige i hele denne her øvelse er, at der ikke skæres i selve kontanthjælpen, men derimod i boligstøtten og støtten til særligt høje boligudgifter (Aktivlovens § 34). Dette skete med applaus fra DF, der jo på denne måde undgik at løbe fra sine valgløfter.

De mennesker, der bliver ramt, er primært dem, der ikke har skaffet sig et arbejde i 113 timer siden 1. april (225 times kravet med effekt i et halvt år).

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen har gentagne gange i dag sagt, at man har reddet sit skind, hvis bare man tager et job seks timer om ugen – igen “tag et job”. Det ved han sikkert en masse om fra sin tid som administrerende direktør i DA.

“Tager man nogle få timers arbejde om ugen, undgår man at blive ramt af kontanthjælpsloftet, siger Jørn Neergaard Larsen.” Hans holdning er, at man bare går ned på jobcenteret og kræver det antal timer, og så fikser de det for en. Hvis det nu var så let, var der mange, der havde gjort det for længst.

Hele idéen med kontanthjælpsloftet er at motivere kontanthjælpsmodtagere til “at tage et job.” Det skal med andre ord kunne betale sig at arbejde. Den sang har vi hørt alt for tit. Hans ministerium har så regnet lidt på effekten af hele denne her øvelse, og hold dig nu fast: Der vil komme ca. 650 årsværk (fuldtidsstillinger) ud af dette her. Waugh hvor det virker.

Og er arbejdsgiverne så til rådighed for de udsatte? Jow da!

Der er en lang række erhvervsområder, der igen og igen kalder på arbejdskraft. Hotel, restauration, landbrug. Nu fylder vi de jobs ud med arbejdstagere fra nabolande. Men vores arbejde som politikere er at sikre, at de mennesker, der bor i Danmark, får del i de job, siger Jørn Neergaard Larsen.

Der har henover sommeren været en del forskellige tal på bordet om antallet af børn, der kommer til at vokse op under den ikke-eksisterende fattigdomsgrænse. Næsten uanset  hvordan man vender og drejer klaveret, ender man på ca. 7.000 børn. Alle organisationer, der har forstand på dette, havner på de 7.000. Det er kun beskæftigelsesministeren, der ikke kan se problemet.

Her kl. 20:45 vil jeg sætte mig hen at se 2. afsnit af “Barndom på bistand” på DR2. Den er optaget længe før 1. oktober, så de børn vi følger vil få endnu værre vilkår at leve under. I første afsnit var der en lille sekvens: Moderen havde lavet en eller anden kødret, der var ikke ris nok, men der var ikke penge til at gå ned at købe en pose ris mere.

Godt at fattigdom er noget, vi ser i fjernsynet…

Her fortælles historien om at gå ned på jobcenteret.

Boligselskaberne prøver at hjælpe beboere, der er i fare for at blive sat på gaden.