/9 Kommentarer/i , /af ,

Fem og skejser

Skejser 1

Disse dage er fem et central tal, når der vel at mærke sættes pct. efter – altså 5 pct.

Venstre vil lade overførselsindkomsternes pris- og lønregulering sakke agter ud; det vil sige, at folk på overførselsindkomst kommer til at betale en hel del af skattelettelserne til de rigeste. Den manglende regulering indbringer 1,1 mia. kroner.

De 1,1 mia. kroner skal bl.a. finansiere en nedsættelse af topskatten med 5 procentpoint for topskatteydere, der tjener op til en million kroner. Regeringen foreslår en topskattelettelse til danskere, der tjener mellem 470.000 kroner og én million kroner om året, så de fremover skal betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.

Liberal Alliance er naturligvis ikke tilfredse, for deres krav er, at alle skal have topskatten reduceret med fem pct. – altså også dem, der tjener over en million. LA sætter regeringens overlevelse ind på denne mærkesag. Jamen lad da bare falde hvad ikke kan stå.

Ander Samuelsen sagde i går i TV-Avisen, at der ikke var tale om en “gave” fra Karsten Lauritzen og Lars Løkke, der var derimod tale om, at de rigeste får lov at beholde flere af deres egne penge.

DF og S ser indtil videre ikke ud til at ville være med, men lur mig om ikke bøtten vender, når realiteterne skal forhandles på plads. Det ville i hvert fald ikke undre mig, da det er flere år siden, de to partier bevægede sig væk fra den hedengangne idé om solidaritet. Det er ikke noget, man bruger mere.

Skejser 2 – Fra nationaløkonomi til privatøkonomi

For første gang i to år, er der overskud på kontoen, efter at JØP har udbetalt den første rate på min invalidepension. Det er helt fantastisk. Det har pint mig konstant at have minus, for jeg plejer at have orden på den slags, men jeg har ikke haft andre muligheder. Og jeg gav egl. op og lod det sejle, idet jeg ikke kunne se en udvej.

I to år har jeg dagligt modtaget en SMS fra banken hver morgen kl. 9, hvor jeg kunne følge med i det aktuelle minus. Det er slut nu. Og jeg er så glad over det. Nu vil jeg tage mig den luksus at købe et nyt ur, som jeg har trængt til længe – og det skal være et Ole Mathisen-ur.

Du må have en god dag!

/11 Kommentarer/i , /af ,

Tag et job

Da statsministeren i går fremlagde sin og regeringens “helhedsplan” – og da han forleden aften optrådte på en video på Facebook – sagde han adskillige gange: “Hvis de 250.000 ledige tager et job…” De langtidsledige får en særlig økonomisk gulerod ved at få en præmie på op til 30.000 kroner, hvis de kommer i job.

Set fra mit skrivebord er problemet ikke, om den kvarte million tager et job, men nærmere at der ikke er jobs til alle disse mennesker. Arbejdsmarkedet er ikke parat til alle disse nye medarbejdere. Nogle vil så komme med en hel masse indvendinger om, at Dovne Robert jo slet ikke gider arbejde. Selvfølgelig er der nogle, der ikke gider, men lad os nu holde fokus på flertallet bare en times tid.

Fra sommeren 2013 og et år frem var jeg selv ledig. Jeg skrev mange ansøgninger og fik af diverse konsulenter og outplacementfirmaer at vide, at ansøgningerne opfyldte kravene til kvalitet, indhold, længde osv. Mit CV er ret pænt. Det lykkedes mig ikke at komme til samtale så meget som én gang. Jeg endte med at konkludere, at jeg var for gammel.

Allerede dengang var dagpengeperioden skåret ned til 24 mdr. Faktisk var jeg “heldig” at blive syg, da jeg stod lige for at miste dagpengeretten. Næste skridt havde heddet kontanthjælp. Absurd form for held men sandt.

Hav en god aften.

/9 Kommentarer/i , /af ,

SU

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs og Lars Løkke Rasmussen mener, at danske studerende får for meget i SU (Statens Uddannelsesstøtte). En stor del af regeringens “Helhedsplan” skal finansieres af de studerende, alt imens der er skattelettelser til de rigeste.

Samlet set bruger staten omkring 20 milliarder kroner på SU om året. Og ifølge helhedsplanen skal halvdelen af den fremtidige SU udbetales som et lån. Kilde: dr.dk

Regeringen forslår altså lån i stedet.

Da jeg læste fra 1981 – 1990 (studenterkurset er talt med) hed muligheden – for at få en uddannelse – statsgaranterede banklån. Jeg kan ikke huske, hvad gælden lød på, da jeg blev kandidat, men jeg kan tilgengæld huske, at det tog mig 13 år at afdrage gælden trods gode og vellønnede jobs. 13 år hvor jeg ikke kunne foretage mig det samme som dem med de rige og supporterende forældre kunne. Dem var der en del af på jura. Jeg brokker ikke, jeg konstaterer bare, for jeg havde det fint nok. Jeg har aldrig regnet ud, hvor meget banken tjente i renter på, at jeg tog en langvarig universitetsuddannelse. Det var nok ikke småpenge.

Regeringen plejer at sige, at vi skal være et videnssamfund, der skaber forskere, som kan begå sig på den internationale scene. Der er ganske enkelt ikke sammenhæng mellem ord og handling længere – hvis der da nogensinde har været det?

Alle nationale og internationale undersøgelser viser, at hvis der ikke er en rimelig understøttelse af de studerende, er det kun børn af rige forældre, der får en uddannelse. De lavtlønnedes børn eller børn af folk på overførselsindkomster får ikke en chance for at bryde den negative sociale arv.

Kære Lars Løkke Rasmussen – jeg synes, du skulle tænke dette igennem en gang til.

/6 Kommentarer/i , /af ,

6,081081081

225 timer divideret med 37 er lig med 6,081081081 uger. Der er flere decimaler, men jeg gider ikke skrive flere.

De 6,081081081 uger er det antal, som en kontanthjælpsmodtager skal arbejde for ikke at få skåret i kontanthjælpen fra 1. oktober.

Regeringens oprindelige skøn var, at ca. 8.000 mennesker ville ramt af denne regel. Realiteten er, at der er gået varslingsbreve ud til lige knap 49.000 mennesker. Hvordan kan man regne så meget forkert i Finansministeriet?

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside ligger der flere forskellige såkaldte faktaark, der beskriver 225 timers reglen, fx:

“Skærpet rådighed: En 225 timers regel.
Der indføres en 225 timers regel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal dokumentere, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at arbejde minimum 225
timer indenfor et år. Det svarer til ca. seks ugers fuldtidsarbejde og skal tilskynde
til, at alle bibeholder en tilknytning til arbejdsmarkedet.”

En ugift person over 30 år kan få lidt over 10.000 kr. før skat i kontanthjælp pr. måned. Opfylder han/hun ikke kravet om de seks ugers arbejde, bliver der trukket 1.000 kr. månedligt. Det fremgår ikke, om det er før eller efter skat, men uanset hvad, så er det et stort beløb ud af kontanthjælpssatsen. Jeg vil faktisk mene, at det ikke er muligt at overleve.

En interessant detalje, som man kan finde på borger.dk er, at det skal være helt ordinært og ustøttet arbejde i de seks uger – dvs. at et job i løntilskud ikke medregnes. Så er man da helt sikker på at få lagt de dårligst stillede helt ned.

Mit ærinde her er i virkeligheden at tænke over (og måske få andre til at tænke over), hvordan man skaffer sig seks ugers arbejde?

Hvordan kan man motivere arbejdsgivere til at ansætte folk i så kort en periode? Hvad får de ud af det?

Fra alle de jobs jeg selv har haft, er det min erfaring, at de første tre måneder ikke er en god forretning for arbejdsgiveren – det er nærmest ren tilsætning: man kender ikke opgaverne, man har ikke et netværk, man kender ikke processerne og kan derfor let lave fejl, man kender ikke hierarkiet osv. Den slags essentielle forudsætninger for at kunne klare jobbet tager det tre måneder at komme ind i. Først på det tidspunkt kan man blive en del af virksomheden.

Hvis jeg var arbejdsgiver, ville jeg ikke ansætte nogen i 6 uger:

  • Hvorfor pokker skulle jeg gør det?
  • Hvilken benefice ville der være for mig?