/4 Kommentarer/i , /af ,

Noget om psykopater

Noget om psykopater

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner

Noget om psykopater

Når jeg går tur, lytter jeg ofte til “Hjernekassen på P1”, fordi Peter Lund Madsen og hans gæster er utrolig dygtige til at formidle hjernens virkemåder. Og jeg synes, hjernen er vanvittigt spændende.

Et enkelt afsnit har jeg hørt et par gange. Det drejer sig om “Forbryderhjerner” fra den 1. november 2022, fordi to af de indbudte gæster arbejder på Sankt Hans’ afd R (Retspsyk.), og fordi de fortæller om psykopati. De to er henholdsvis chefpsykolog og chefpsykiater. Den sidste gæst er tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen.

Udsendelsen drejer sig om samspillet mellem jura (straffelov) og psykiatri.

  1. Hvilke forbrydere skal i fængsel, og hvilke forbrydere skal på den lukkede afdeling? Det var det, der fik mig til at lytte første gang.
  2. Anden gang skyldtes ønsket om at forstå begrebet psykopati bedre, fordi jeg har haft en psykopat alt for tæt inde på livet i seks år.

Peter Lund Madsen indleder med at fortælle, at mennesket grundlæggende er født til at ville “det gode”, fordi det er en forudsætning for at indgå i fællesskabet, som det også er en menneskelig egenskab at have ønsket om. Ser vi nogen falde om på gaden, løber vi omgående vedkommende til hjælp. Og falder vi selv om på gaden, har vi en forventning om, at andre løber os til hjælp. Det er en del af ønsket om “det gode”. Men der findes mennesker, der er komplet ligeglade med “det gode”. Han spørger de to fra afd. R, om det skyldes genetik eller opvækst. Deres svar er, at det ved man ikke.

Og hvad er så en psykopat?

Psykopati er ikke en diagnose, og de to fra Sankt Hans må ikke skrive om et menneske, at han (for der er flest mænd, omend der også findes kvindelige psykopater) er psykopat. De må derimod gerne skrive, at vedkommende har “psykopatiske træk”, og med det mener de, at vedkommende har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Der er mange ting, der kendetegner dem, vi kalder en psykopat. En af dem er, at vedkommende har fokus på egne behov, og at andre mennesker primært er brikker i hans spil. Der er tre personer, der har betydning for ham, og det er “Me, Myself and I”, fortæller en af de to fra afd. R.

Peter Lund Madsen fortæller i den forbindelse, at han har læst om en meget gammel mand, der løslades efter at have afsonet straffen for at have begået fire drab. Han bliver spurgt, om han fortryder. Han svarer: “Ja selvfølgelig, det har jo ødelagt mit liv”.

En psykopat har blandt andet også fokus på dominans og kontrol, vi kunne også kalde det magt. Det er her, jeg genkender “min psykopat”.

Sex eller dominans og kontrol?

Jeg har ofte tænkt over, hvad pokker en voksen mand ville med en lille/ung pige? Jeg har sat mig selv ind i en ligning, hvor jeg selv havde et barn. Ville jeg så kunne jeg “tænde på” det og ønske sex med det? Aldrig i livet. Det er fuldstændig utænkeligt, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der kan få andre mennesker til det. Men min ligning har været forkert!

Det drejede sig nemlig ikke om sex fra psykopatens side. Det drejede sig om dominans og kontrol. Og det er en medvirkende forklaring på, at metoderne udvikles og “forfines”, efterhånden som årene går. Når metode 1 ikke virker, må han udtænke metode 2 osv.

Eksempler – der ikke er enkeltstående begivenheder – i kronologisk orden
  1. Han er tidligt hjemme fra sit job som lærer (og en lærer har en vis kontrol over eleverne) og lægger kabaler ved sofabordet i åbentstående morgenkåbe. 1974.
  2. Allerede inden han har giftet sig med “min mor”, tilbyder han mig penge for at gå i bad med ham. Vielsen finder sted april 1975.
  3. “Min mor” er 14 dage på Odense sygehus i forbindelse med en kompliceret fødsel af deres fællesbarn, der er født 30. marts 1976. Psykopaten bruger det meste af tiden på at se pornofilm på smalfilmsapparatet i deres soveværelse. Men det har jo egl. ikke noget med mig at gøre! Det har vel mere med seksualitet at gøre?
  4. I Svaneke mellem december 1978 og juli 1980:
    1. Han masturberer 20 cm fra mit ansigt (og fem meter fra deres soveværelse), hvis jeg sover for længe.
    2. Hvis jeg derimod ikke sover for længe, spærrer han med åbentstående morgenkåbe og erigeret penis for den smalle badeværelsesdør i underetagen, så jeg ikke kan komme forbi.
    3. Jeg er ansvarlig for at anrette morgenmaden. Når jeg påklædt står med ryggen til for at tage noget fra et højskab, trænger han sig ind på mig bagfra igen med åbentstående morgenkåbe.
    4. Når vi følges til skole i Aakirkeby, er hans venstre hånd på rattet og højre i mit skridt. Hvorfor satte jeg mig dog ikke på bagsædet?

Kunne det være endt med drab?

Engang for flere år siden, spurgte jeg psykologen, om hun troede, at det kunne være endt med drab. Hendes svar var overraskende: “Ja. Men det ville have været dig, der dræbte ham”. Det havde jeg aldrig selv tænkt. Jeg havde forestillet mig, at det var ham, der dræbte mig. Jeg kan ikke huske, hvorfor hun mente det, så jeg må spørge igen.

Efter vi havde talt om det, dukkede der meget svagt noget op i min erindring om at bruge en kniv mod ham. Det var mens, vi boede på Sydfyn, og det var i forbindelsen med episoden, hvor han bandt mig på hænder og ankler til en spisestuestol og krævede oralsex. Det har jeg forsøgt at beskrive i denne artikel fra 2017.

Det er formentlig den mest fornedrende episode i de seks år. Jeg husker ikke mere om det med kniven, det står meget svagt, men jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt. En af mine kerneværdier er, at man ikke taler usandt.

Havde psykopaten selv været udsat for overgreb?

Han fortalte ofte om sin dårlige barndom, uden at jeg husker detaljer om den.

Jeg ved fra studier af arkivalierne, at hans mor dør, da han er 16 måneder, og at han derefter vokser op hos to forskellige hold slægtninge. Det ene hold er en periode hos hans farmor og farfar, og det andet hold hører også til på hans fars side.

Der var en “fortælling” om noget med, at han i en periode var på “et drengehjem”. Hvor og hvornår ved jeg intet om. Det er muligt, at han der har været udsat for overgreb/krænkelser, og at det har fået ham til at mene, at det var en normal og acceptabel adfærd.

Vi husker vel alle sammen drengene på Godhavn, der oplevede de frygteligste ting. Børnene/de unge på Herlufsholm har også fortalt om adfærd, man nærmest ville tro var løgn, hvis man ikke vidste, at det var sandt.

Jeg har ledt intenst efter konfirmationen for måske at finde det “drengehjem” han altid talte om, som måske kunne forklare den person, han blev.

Eftersom han ikke er konfirmeret i nogen af 129 nedenstående sogne, kan han så enten slet ikke være konfirmeret eller borgerligt konfirmeret?

Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Allinge-Sandvig, 1939-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Hasle, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Klemensker, 1941-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Olsker, 1940-1958, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rutsker, 1939-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rø, 1935-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1924-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1945-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø – Methodist, 1935-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1933-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1944-1950, KM, Konfirmerede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Pedersker, 1942-1960, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Povlsker, 1924-1948, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åker, 1937-1946, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åkirkeby, 1943-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Knudsker, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1926-1944, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1945-1956, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nylarsker, 1932-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1911-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne, 1937-1950, KM, Konfirmerede (tjekket to gange, til og med 1948, da han i september 1947 tilsyneladende bor i Rønne)
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Vester Marie, 1929-1948, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Gudhjem, 1925-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Ibsker, 1927-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Svaneke, 1935-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Død
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1934-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1946-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Marie, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Holbo, Tibirke, 1937-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (her ligger “Godhavn” – dobbelttjekket)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1945-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1940-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1945-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Herred, Hørsholm Sogn, 1941-1956, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Dronninglund, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Hjallerup, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1928-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1944-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyøster, 1938-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1918-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1946-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Adventskirken, 1942-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Aldersro, 1940-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Allehelgen, 1941-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Anna, 1924-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ansgarkirken, 1933-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Apostelkirken, 1902-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bethlehem, 1918-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1941-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1944-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1905-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1943-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Brorsons, 1933-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christians, 1934-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christiansborg Slot, 1930-1965, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Citadel (Kastelkirken), 1925-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, David, 1923-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Enghave, 1924-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Filip, 1939-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Fredens, 1919-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiks, 1929-1944, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1935-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1943-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksholm, 1942-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frihavn (der er ingen konfirmerede senere end 1916. Mærkeligt!)
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1940-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Gethsemane, 1940-1968, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Godthåb, 1937-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1934-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1943-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hans Egede, 1923-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1940-1978, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1943-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1928-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1928-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Husum, 1937-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hyltebjerg, 1946-1962, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Højdevang, 1935-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Islands Brygge, 1943-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kapernaum, 1932-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kildevæld, 1931-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1926-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1945-1961, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kristkirken, 1928-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1940-1944, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen Jens Jensensvej nr. 12)
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1944-1949, KM, Konfirmerede (ingen konfirmerede fra børnehjemmet frem til og med 1946)
Københavns Amt, Sokkelund, Mariakirken, 1922-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Mariendal, 1939-1956, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nathanael, 1924-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nazareth, 1901-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Rosenvænget, 1932-1975, KM, Konfirmerede (Trippel-tjekket: Mange fra Det Kgl. Opfostringshus, Randersgade 10)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Andreas, 1937-1984, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Jakob, 1942-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1922-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Lukas, 1928-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Markus, 1919-1952, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1924-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1944-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Stefan, 1938-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Thomas, 1917-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1931-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1943-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1923-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1925-1950, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1944-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Solbjerg, 1923-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundby, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundkirken, 1946-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Tagensbo, 1946-1969, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Timotheus, 1938-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1909-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Utterslev, 1939-1975, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Valby, 1939-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1936-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1945-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vigerslev, 1941-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1938-1947, KM, Konfirmerede, Viede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1935-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ålholm, 1941-1954, KM, Konfirmerede (der er et børnehjem på adressen “Kjærstrupvej 56”!)
Københavns Amt, Sokkelund, Østervold, 1904-1966, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1940-1944, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1945-1954, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Flakkebjerg Sogn, 1930-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred, Førslev Sogn, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (børnehjemmet Holsteinsminde)

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Du kan aldrig blive til noget

Du kan aldrig blive til noget

Unge med ADHD og/eller autisme

Du kan aldrig blive til noget

GladTeknik, som jeg laver frivilligt arbejde for, postede forleden dag en lille tankevækkende video på 42 sekunder på deres sociale medier. I videoen fortalte en ung mand ved navn Mathias Stub Jørgensen, at han i folkeskolen havde fået at vide, at han aldrig rigtig ville blive til noget, at han ikke rigtig kunne finde ud af noget, og at han ikke duede til noget.

Han havde derfor gået den tunge vej gennem jobcenteret, nærmere bestemt fleksjobteamet, der havde bekræftet folkeskolens forudsigelser ved at dømme ham til, at han aldrig ville komme til at arbejde mere end 10-12 timer pr. uge.

Det blev Mathias selvfølgelig enormt ked af, for alle normale mennesker vil gerne bidrage til samfundet. Når man bidrager, indgår man i et fællesskab, Der er jo en grund til, at det hedder samfund; man er sammen om noget. Det er rart at have kolleger, det er rart at have nogle at spise frokost med og at sige ”god weekend” til osv.

Nu er Mathias ansat 32 timer om ugen hos GladTeknik, fordi virksomhedens leder og HR-manageren ved, hvordan man tilpasser arbejdspladsen til medarbejderen og ikke omvendt. I videoen ser man en utrolig charmerende og glad ung mand, der er rigtig stolt af sig selv. Og det forstår jeg godt. Han har været her hos mig for at hente min stationære PC. Og det er ikke kun i videoen, han ser glad ud.

Man skal have en diagnose

Når jeg går tur, hører jeg podcasts. Forleden hørte jeg en i serien “Hjernekassen på P1”, der bestyreres af Peter Lund Madsen. Det var muligvis  “ADHD” fra 15. august 2023, men der er flere, der kan komme i spil, hvis du selv vil lede.

De talte om det forhold, at der i dag er en nærmest eksplosiv vækst i antallet af unge med diagnoser herunder ADHD og autisme. Peter Lund Madsen sagde en helt central sætning, som jeg husker: “Vi har indrettet et samfund, hvor man skal have en diagnose for at få hjælp.”

Jeg har ikke børn, så følgende er fra min forestillingsverden: Som forælder ved man ikke, hvad man stiller op, når barnet fx ikke vil gå i skole. Man blamer sig selv og spørger sig selv, hvad man har gjort forkert. Når man ikke finder svaret, søger man hjælp i det sundhedsfaglige system. Man venter de gennemsnitligt 63 uger på en udredning og bliver glad, når/hvis psykiateren udstikker en diagnose, for så er der en forklaring på, at ens barn opfører sig “mærkeligt” og i hvert fald anderledes end de andre børn.

Jeg kender det fra mig selv – men man havde ikke opfundet diagnoserne

Du kan aldrig blive til noget

Jeg kan levende sætte mig ind i Mathias’ historie, for jeg troede også selv, at jeg ikke kunne blive til noget, og at jeg ikke duede til noget. Det var ganske vist ikke folkeskolen, der udtalte sig sådan. Det var stedet, jeg boede.

Jeg havde (og har fortsat ikke) de kompetencer, de havde, og det, jeg kunne, havde til gengæld til ingen værdi. Men jeg var god nok til at vaske vinduer og bil en gang ugentligt osv. Der er lidt Askepot over det.

De havde kreative evner, de kunne spille musik, tegne, male osv., mens jeg ikke kunne tegne en tændstikmand. Min “mors” halvbror nærmest tvang mig til at spille på sav, men jeg fik ikke en tone ud af den. Min “mor” døbte mig “tonedøv”, for ikke en gang melodicaen, kunne jeg spille andet end falsk på.

Fra femte klasse og frem etablerede jeg et nært og indgående forhold til fysikbøger, som jeg fik gratis af psykopatens halvbroder, der vist stjal dem på det trykkeri, hvor han arbejdede (Th. Laursen i Tønder), og molekylebyggesæt, hvor man kunne bygge atomer med de forskellige molekyler. De var flotte, farvestrålende og lidt lækkert udførte.

Du kan aldrig blive til noget

Erhvervsvalget

Jeg troede, man skulle have deres kompetencer, for at blive til noget. Ergo troede jeg også, at jeg aldrig kunne blive til noget. Det var hårdt. I niende klasse sad jeg med den tykke bog med titlen “Hvad kan jeg blive” og bladrede. Det nærmeste, jeg kunne komme, var skibskok. I dag kan jeg kun grine af det og tænke, at jeg nok var blev en temmelig ringe skibskok, eftersom jeg mangler det overblik, der kræves, når mange retter skal være færdige på samme tid. Det kan jeg dårligt i mit eget lille køkken, selvom jeg faktisk er ret god til at lave mad.

Erhvervsvalget var skræmmende. Jeg var klar over, at det var vigtigt, men jeg manglede nogen at rådføre mig med. Eftersom jeg var så dum, at jeg troede, man kunne leve af at være student, besluttede jeg, at jeg ville være student. Så var jeg da blevet til noget.

Jeg flyttede til København og skrubbede gulve i De Gamles By det første år – og derefter begyndte jeg på Statens Kursus til Studentereksamen, som jeg kom ud fra i 1983 med et pænt gennemsnit.

Men jeg manglede jo sådan set stadig en diagnose, for eftersom man dårligt havde opfundet barndommen, havde man selvfølgelig heller ikke opfundet diagnoserne. I hvert fald ikke på Sydfyn og da slet ikke på Bornholm.

Foråret 2019 og Psykiater Pia Bohn Christiansen

Jeg ventede lige knapt et år på at komme i udredning hos psykiater Pia Bohn Christiansen. Jeg var 54 år, og altså det, man kalder “sendiagnosticeret”, da jeg endelig fik diagnosen.

Det skulle være hende, eftersom hun har speciale i både bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom. Hun kan kende forskel på en sygelig mani og en naturlig særinteresse. Og det er svært. Selv min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, der er en gammel rotte i faget, siger, at det er svært.

Selv var jeg ikke i tvivl om, at jeg havde Aspergers syndrom. Jeg havde vidst det i 11 år. Da jeg endelig kom til hende, manglede jeg bare en, der ville skrive under.

Og da udredningen var afsluttet, fortalte hun mig, at hun havde vidst det fra dag et. Noget af det, der havde givet hende en fornemmelse, var, at jeg mødte frem med samlige lægeerklæringer og udtalelser fra Gud og hver mand, der havde ment noget om mig siden 2014, hvor jeg blev syg for alvor, i kronologisk orden og som side 1 havde jeg selvfølgelig lavet en indholdsfortegnelse. Det havde hun ikke oplevet tidligere.

Jeg blev så glad, da jeg fik diagnosen, for endelig kunne jeg blive den, jeg altid havde været. Det var en blåstempling af at være sær, hvilket jeg for længst selv havde omdøbt til at være noget særligt.

Nu bruger jeg mine evner til blandt andet at opdage de fleste detaljer på GladTekniks hjemmeside, som direktøren har givet mig ansvaret for. Og det går egl. ret godt.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

ECT gør verden normal igen

ECT gør verden normal igen

Søvn og ECT modvirker begyndende mani

ECT gør verden normal igen

Torsdag var jeg til samtale hos min kontaktperson i psykiatrien. Hun tilbød medicin, sikkert fordi hun skulle, selvom hun kendte svaret på forhånd. “Nej tak”, jeg skal ikke have mere af deres kemi. Parkinsonismen er det værste, jeg har prøvet. Og derudover virker ECT stort set med det samme, mens diverse stemningsstabiliserende medicin har en latenstid på 6-8 uger.

Mange mennesker er glade for medicin og den hjælper dem, og den hjalp også mig i mange år. Men pludselig kammede det over: Jeg rystede, så jeg ikke kunne ramme tasterne på tastaturet, jeg faldt uden at kunne rejse mig og lå på gulvet i 8-12 timer, jeg kunne ikke se, jeg kunne ikke styre min blære osv. Sidstnævnte betød, at jeg hver morgen vågnede op i en våd seng. Kunne du tænke dig at prøve det?

Det er fx interessant, at professor Poul Videbech, der er den her i landet, der ved mest om ECT, skriver følgende:

Patientønske
Endelig foretrækker mange patienter, der tidligere har fået ECT-behandling, på ny at få denne behandling, hvis de atter får en depression, fordi de har erfaring med, at den virker så hurtigt.

Poul Videbech skriver primært om ECTs virkning på depressioner. Min erfaring er dog, at det også virker mod (begyndende) manier.

I Distriktspsykiatrien fik jeg tre sovepiller, og det var vidunderligt pludselig at kunne sove igen. Søvn har en mirakuløs virkning. Hjernen kører en række “vaskeprogrammer”, når man sover. Jeg er ikke helt klar over, hvad det er, der sker, men jeg ved, at det er vigtigt for mit funktionsniveau. Jeg var blevet så træt, at jeg ikke kunne sove, og det gjorde ondt i alle knogler, led, muskler og sener. Sådan får jeg det dog altid, når jeg har sovet for lidt, uanset om det bare er “almindeligt” eller der er tegn på begyndende mani.

I går var jeg til ECT

Min verden er atter blevet normal, og det er jeg meget glad for.

På den ene side: Det andet var bekymrende. Jeg har ikke tid til en ny indlæggelse; jeg skal jo til Tyskland.

På den anden side: Det er vanskeligt at forklare, men der er også noget trist over det. Der er jo noget dejligt over at have “superkræfter”, at kunne arbejde døgnet rundt, at kunne gå 8.000 skridt dagligt, ikke at bruge tiden på normaliteter så som madlavning og personlig hygiejne, at anskaffe forskellige nye ting osv. Jeg er fx nået virkelig langt med mine tyske aner i den kunstigt opstemte periode.

Det er lidt som at falde ned fra en klippe. Man stod på toppen med “superkræfter”, og man er faldet ned i normaliteten, hvor hverdagens gøremål nærmer sig, vasketøjet må ordnes, og det gennemsnitlige antal skridt kun er 7.052 🙂 Nu er man bare ligesom alle de andre. Det er da kedeligt.

Engang var jeg angst for ECT

Jeg havde en længere periode, hvor jeg – helt ubegrundet – var angst for ikke at vågne op af narkosen igen. Ubegrundet fordi det aldrig nogensinde i hele verden er sket, at folk ikke er vågnet op igen efter ECT.

Og hos Poul Videbech kan man læse, at behandlingen er brugt siden 20’erne men selvfølgelig er udviklet på de 100 år, der er gået. Men sådan er angst. Det er bare irrationelt. Man kan ikke sige til folk “Der er da ingen grund til at være bange.” Sådan fungerer det ganske enkelt ikke.

Psykologen hjalp mig igennem det, så nu siger jeg til mig selv:

  1. Jeg er ikke på vej til skafottet
  2. Det er gode mennesker, der ikke vil mig noget ondt
  3. Jeg har selv valgt behandlingsformen

Efter jeg er begyndt at have ovenstående tre fokuspunkter i hovedet op til behandlingen, fylder behandlingen ikke hele hjernen ugen op til behandlingen. Nu tænker jeg faktisk ikke på det. Det eneste er, at jeg skal huske kun at stille vækkeuret 1 time før, Flextrafik henter mig.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech

ECT gør verden normal igen

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
.

/i , , /af , ,

Samarbejde og respekt som behandling

Samarbejde og respekt som behandling

Når behandling virker

Samarbejde og respekt som behandling

Min erfaring er, at behandling virker, når patient/klient og behandler samarbejder og har en gensidig respekt.

Vi er ikke ligestillede, men vi er ligeværdige. Psykologen er ikke et bedre menneske, end jeg er (tror jeg da), og min kontaktperson i Distriktspsykiatrien er ikke et bedre menneske, end jeg er (tror jeg da).

De har deres faglighed, og det er den, jeg kommer for at nyde godt af. Ellers kunne jeg jo lige så godt blive hjemme. Jeg gør det, de foreslår mig at gøre, fordi de er dygtige og har årelang erfaring. Med dem begge oplever jeg, at vi har et samarbejde om at løse et givent problem eller belyse en given problemstilling. De respekterer mig begge som det menneske, jeg nu en gang er, og de prøver ikke på at lave om på mig.

Jeg frygter den dag, de begge går på pension men håber med at være “repareret” til den tid.

Jeg er ikke alene

Jeg har talt med to andre mennesker, som jeg kender vældig godt – en med en somatisk sygdom og en med en psykisk sygdom – der helt uafhængigt af hinanden (de aner ikke, hvem den anden er) også sagde ordene “samarbejde og respekt” om den gode og effektive behandling.

Hvis der ikke er samarbejde og gensidig respekt, virker behandlingen ikke. Det kan være behandling i psykiatrien eller det kan være et årelangt samtaleforløb hos en psykolog.

Evaluering

Min kontaktperson i Distriktspsykiatrien og jeg har i dag evalueret de seneste uger, hvor jeg har haft det “fantastisk”. Jeg blev så glad, da hun sagde “Det er svært”.

Når hun som professionel siger sådan, løftes der et ansvar og et åg fra mine skuldre. Så burde jeg ikke selv have set faresignalerne.

Retrospektivt er det nemt at være klog – også for mig selv. Måske husker du også byggematador Kurt Thorsens “I bagklogskabens ulideligt klare lys”?

Vi talte om, hvorvidt nogen burde have handlet anderledes. Vi blev enige om, at vi alle har gjort det rigtige og ageret på faresignalerne, da de blev tydelige nok.

Vi har opstillet en plan for, hvad vi gør næste gang, for jeg sover ikke mere Tornerosesøvn, end at jeg ved, der kommer en næste gang. Men det er selvfølgelig også en slags søvn …

Den besværlige patient 1

Under en enkelt (ud af af et utal) indlæggelse har jeg følt mig som den besværlige patient. Altså jeg havde fornemmelsen af, at en læge syntes, jeg var så uendeligt irriterende, fordi jeg ville forstå, hvad vedkommende sagde, fordi jeg spurgte til journalnotater, hvis jeg enten ikke forstod det eller var uenig og gerne ville drøfte det skrevne.

Jeg havde følelsen af, at vedkommende ganske enkelt syntes, jeg var en kæmpeidiot og fandens besværlig.

Jeg har et “kort”, jeg kun meget, meget sjældent trækker, fordi det er så uendeligt uhøfligt, men hvis jeg er trængt op i en krog og kan mærke, at vedkommende synes, jeg er en idiot, siger jeg “Jeg er altså ikke blevet dum af at blive syg”. Det lukker selvfølgelig for dialogen, men der er jo i forvejen ingen dialog, så der er ikke gået noget tabt.

Og en ting er sikkert: Jeg henvendte mig jo ikke i modtagelsen for at være besværlig. Jeg henvender mig først, når jeg ved, jeg har det så dårligt, at de ikke kan sende mig hjem igen. Sådan er det at være en erfaren psykiatribruger.

Den “besværlige” patient 2

Jeg ved ikke ret meget om det, så måske er dette noget vrøvl, men det er mit indtryk fra psykiatrien, at man faktisk sætter pris på de “besværlige” patienter, fordi det er dem, man kan lære noget af og på den måde udvikle psykiatrien.

Og det minder mig om de alle de sindssyg dygtige medarbejdere på mit stamafsnit (Brøndbyøstervej, 808), der som deres kollektive mantra har: “Vi giver aldrig op”.

Jeg bliver aldrig den type patient, der går ud af overlægens kontor og siger/tænker “Nu har hun fortalt mig, hvordan jeg har det”. Den må de længere ud på landet med.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.