Lumosity
Et hjernetrænings-spil
Jeg spiller flittigt Lumosity og har nu fået en fast rutine med at spille efter morgenkaffen, så jeg ikke glemmer det. Herudover har programmet en indbygget bipper, som jeg har sat til kl. 12:00, så der er ikke rigtig nogen undskyldning for at glemme at spille.
Spillet kan spilles på alle mobiltelefoner og tablets.
Der er faktisk progression, og jeg glæder mig, hver gang jeg har en “high score”; på en eller anden måde er det opmuntrende at spille – også mod sig selv. Jeg tror, jeg har spillet ca. 20 spil nu, og det vil sige, at resultaterne må være ved at være renset for tilfældigheder.
“Memory” ligger som forventet lavest, så det er den, jeg arbejder på at forbedre. Pludselig har “Speed” overhalet “Problem solving”, der i lang tid lå højest, og det begriber jeg ikke, for jeg er bare ikke hurtig og har aldrig været det. Måske er det bare et udtryk for, at jeg nu har spillet så meget, at jeg ved hvad næste træk er/hvad det går ud på, og dat det selvfølgelig derfor går hurtigere. Det vil så også sige, at jeg sikkert fortsat er langsom til alt andet end dette spil
Det kunne være spændende at få Jørgens professionelle vurdering af spillet.
Kritikkerne
Kritikkerne af disse “hjernetræningsspil” siger, at man bliver dygtig til spillet og så ikke ret meget andet. Jeg ved det ikke, men jeg har det sjovt med Lumosity.
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.




