/i , /af ,

Børn og unges mistrivsel 2

Børn og unges mistrivsel 2

Unge presses vanvittigt hårdt

Børn og unges mistrivsel 2

Denne artikel er en fortsættelse af “Børn og unges mistrivsel”.

Forleden talte jeg med en ung mand på 23 år, dvs. jeg er næsten tre gange så gammel som ham, idet jeg bliver 60 i år (hvilket er lidt skræmmende, men det går nok). Havde jeg været hurtig til at få børn, og havde mine børn også været hurtige, kunne jeg altså have været den unge mands bedstemor …

Han fortalte om sin hverdag:

  • Han er fuldtids bachelorstuderende på RUC
  • Han har deltidserhvervsarbejde i Hvidovre
  • Han har 30 timers transporttid pr. uge, da han ikke har råd til en bolig i København
  • Han har kun fri, når han sidder i toget fra Roskilde
  • Han vil i virkeligheden gerne fortsætte to mere år på RUC og blive kandidat, inden regeringen reducerer det til et år.

Erhvervsarbejde er nødvendigt for at få et arbejde efter endt studie, da arbejdsgiverne vil have mennesker med erhvervserfaring, når de kommer frisk fra fad fra universitetet … Det er sådan set ikke meget anderledes, end da jeg selv læste. Også dengang kom kandidater med relevant erhvervserfaring foran i jobkøen. Nogen sikkerhed gav det dog ikke.

Jeg husker min studietid som hård. Jeg elskede at studere og få ny viden, men fri havde jeg aldrig, da jeg også arbejdede på deltid. Noget af det er dog en erindringsforskydning, idet jeg boede på kollegium og var ret social der, og jeg havde da også kærester. Men studeret blev der.

Som årene gik, blev erhvervsarbejdet mere og mere kvalificeret og relevant. Det var slut med at forsøge at være hjemmehjælper (stakkels de gamle der fik besøg af mig) og at vaske op hos Frelsens Hær på Hørhusvej. Det var noget bedre at være i det daværende “Registertilsynet” og at være forskningsassistent på Kriminalistisk Institut under Københavns Universitet.

Da jeg talte med ham, fik jeg bare indtrykket af, at kravene er væsentligt større i dag end dengang. Jeg havde da fri; det har han aldrig, og der er ikke meget tid til at studere. Han bruger en masse tid med at føre kalender og planlægge sin tid. Jeg foreslog ham – som en anden bedstemor – at lægge tid ind i kalenderen, hvor der bare står “Fri”. Det var trods alt ikke nødvendigt, da jeg startede på Uni for næsten 40 år siden.

Regeringens påtænkte uddannelsesreform

Er det virkelig i orden at presse de unge så vanvittigt? Svaret er et klart “Nej”.

Psykologen har tit og ofte fortalt om de unge, hun har i sin klinik; de er ved at bukke under af stress, og de spørger hende, hvordan de skal vide, hvad de vil med fremtiden. Det er måske i orden at blive stresset i et job, når man vil have en karriere. Men det skal ikke begynde allerede på studiet.

Det er simpelthen ikke i orden, når nyeste forskning fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.viser, at den væsentligste årsag til mistrivslen er tempo, tempo, tempo. Der er sket en voldsom acceleration på de 40 år.

– Tempoet er mange gange forstørret. Både i skolen, men også i hverdagslivet, i fritidslivet og i aktiviteter. Og det får det til at kamme over for nogle, siger professor Noemi Katznelson, der er en forfatterne bag rapporten.”

Noemi Katznelson peger på, at “acceleration” er den absolut væsentligste årsag. “Acceleration: Også kaldet tempo. Alting skal gå hurtigere og hurtigere. Man skal hurtigere igennem uddannelsessystemet …”

Stress, angst og depression er folkesygdomme i Danmark, og der er ikke noget, der synes at blive bedre. For de unge på en videregående uddannelse, der gerne vil tage en kandidatgrad, bliver det bare værre, da SVM-regeringen planlægger at reducere den tid man “må have lov” at bruge på kandidatstudiet. De unge skal altså nå det hele på den halve tid.

Den unge mand og jeg blev enige om, at vi ikke kender nogen arbejdsgivere, der ønsker sig unge, der er dårligere uddannede – tværtimod. Men regeringen er på gennemført “uddannelsesbashing” og jagter unge på en videregående uddannelse, fordi man mener, de hellere skulle være blevet smedelærlinge eller lignende.

Forleden skrev en kvinde på Facebook, at de unge er evighedsstudenter og byrder for samfundet, der har “givet” dem en lang uddannelse. Jeg bad om dokumentation og kildehenvisninger for påstandene.

Jeg så, hun sendte et svar, men jeg orkede ikke at læse det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , /af ,

PFAS er vores egen skyld

PFAS er vores egen skyld

Regntøj og gryder med teflon

PFAS er vores egen skyld

PFAS er vores egen skyld

Lige nu bliver der fundet PFAS flere og flere steder. Senest er de økologiske æg kommet til, fordi der er FPAS i fiskemelet, man fodrer hønsene med. Børn mellem fire og ni år må højst spise 2½ økologisk æggeblomme om ugen.

Problemet er, at det er vore egen skyld – men vi var i god tro, der er laveste trin på culpa-stigen (hvor culpa betyder skyld); vi var ikke engang simpelt uagtsomme.

Vi ville have vandafvisende regntøj, potter og pander med teflon, vandafvisende maling og meget andet, der var vand- og fedtskyende og let at gøre rent.

Nu sidder vi med smerten, for stoffet dukker op stort set alle de steder, Fødevarestyrelsen undersøger for det: I havskummet, på markerne og nu i de økologiske æg (og sådanne køber jeg altid). Hvad bliver det næste?

Man skal ikke bilde sig ind, at PFAS bliver nemt at komme af med, for det bruges rigtig mange steder. Vi har at gøre med et meget omfangsrigt problem, som vi først nu begynder at kende omfanget og alvorsgraden af. Men et fælles EU-forbud er et vigtigt skridt. Det er ét af de initiativer, der skal til for at inddæmme og på sigt fjerne kilderne til forureningen, så vi trygt kan drikke vores vand og spise vores kød, siger miljøminister Magnus Heunicke.

Kilde: Miljøministeriets hjemmeside.

Miljøministeren vil i næste uge indkalde alle Folketingets partier til drøftelse, så det er alvorligt. Der tales om en national handlingsplan. For mange fylder kampen om store bededag imidlertid mere. Den er nemlig lettere at forstå. Kan man forestille sig en underskriftsindsamling med mere end 400.000 underskrifter mod brugen af PFAS (fluorstoffer)? Nej, vel!

Danmark og fire andre lande er klar med forslag til EU-forbud mod PFAS. Udkastet, der er sendt til EUs Kemikalieagentur, bliver præsenteret i Bruxelles d. 7. februar.

Hvad sker der med vores klima?

Nu er det PFAS (Der findes ca. 12.000 forskellige slags PFAS-stoffer), før jul var nyheden, at mere end halvdelen af drikkevandsboringerne er forurenede. Mange kommuner har søgt om at få andel i en statslig pulje på 150 millioner til at bygge diger, fordi vandstanden stiger som følge af klimaforandringer. Dragør Kommune var kun tre centimeter fra at blive oversvømmet, da der senest var en alvorlig storm. Der er helt sikkert mere, end jeg lige kan komme i tanke om.

Det er alvorligt, men det bliver ikke taget videre alvorligt af befolkningen. Myndighederne gør, hvad de kan. Mange af os tænker måske, at det ikke for alvor vil gå galt i vores levetid, men det vil det! Truslen rykker tættere og tættere på.

Vi bliver opfordrede til at købe el-biler, fordi el er mindre forurenende end fossile brændstoffer. Problemet er, at både fremstillingen og bortskaffelsen af batterierne er vanvittigt miljøbelastende. Jeg har flere gange overvejet, om man indtænker den samlede livscyklus, når man opfordrer til at købe el-biler. Det må man da gøre, for ellers er det helt Anders And, men jeg er ikke sikker på, at det sker.

Vores computere

Min leverandør af computere, reparationer, “dimser” mv. hedder GladTeknik. Der er flere årsager til, at jeg har valgt dem. En af dem er deres klare miljøprofil.

Mange mennesker smider bare computeren ud, når den bliver gammel og langsom, og så går de ned og køber en ny. Hvis man kender en dygtig reparatør, er det slet ikke nødvendigt. En sådan vil kunne reparere ned på komponentniveau eller blot udskifte de dele, der er blevet slidt med årene. Måske skal der bare en indvendig rensning til evt. kombineret med en ny omgang kølepasta. Så kan computeren køre mange år endnu. Det er godt for forbrugeren, hans/hendes pengepung og ikke mindst miljøet.

GladTeknik skriver blandt andet

Hos GladTeknik tænker vi meget over miljøet og opfordrer alle til at prøve at få repareret deres computer i stedet for blot at købe ny. Hvorfor? spørger du måske? Det er der flere årsager til. Produktionen af computere kræver enormt mange ressourcer og udleder omkring 250 kg. CO2 pr. computer og kræver ca. 1,5 kg. råstoffer. Det er altså en meget tung post i klimaregnskabet.

Derudover kan du ved at få repareret din computer i langt de fleste tilfælde fordoble dens levetid. Ofte er det små ting, som blot skal repareres eller udskiftes, før din computer kan leve videre. Du sparer dermed både dit CO2 forbrug, men højest sandsynligt også en del penge ved at få repareret din computer frem for at købe en helt ny (med forbehold for reparationens omfang).

Energikilder

“Hvad skal væk? Barsebäck”. Sådan sagde vi i min ungdom, for værket lå kun 20 km. fra København, og vi var bange for et uheld. Angsten blev cementeret i april 1986 i forbindelse med ulykken på Tjernobylværket.

Nu taler mange stærke kræfter for at indføre atomkraft i Danmark; argumentet er, at det er den sikreste og reneste energikilde, og at der er sket en voldsom udvikling de seneste 35 år. Selv vil jeg nu altid være bange for affaldet. Hvor skal vi gøre af det?

Jeg fandt følgende med Google. Desværre kan jeg ikke finde kilden, så det kan også være det rene Anders And.

Behandler man ikke det brugte brændsel overhovedet, tager det 250.000 år, før giftigheden er på niveau med det naturlige uran. Genbehandler man brændslet, som man gør i Frankrig, og trækker uran og plutonium ud, så det kan genbruges i en klassisk atomreaktor, går der “kun” 10.000 år.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

Hvordan kan man regne så forkert?

52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen

Finansministeriet skød langt under målet i sin vurdering af statens såkaldte nettokasse fra august 2022.

Finansministeriet har virkelig gjort i nælderne. Nyheden fremgik af Berlingske Tidende den 5. januar, og de havde nyheden fra /ritzau/, der atter havde tallene fra Nationalbanken. Trods de mange omveje er de alligevel nået frem til mig.

Hvordan kan man regne så meget forkert? Det var aldrig sket under Birgit, Vibeke og mig, sagde hunden.

Det er ikke første gang, at forventningen til statens finanser har været lavere, end hvordan virkeligheden har formet sig.

For 2021 fandt man 33,3 milliarder kroner mere, end hvad man forventede.

Var der ingen til at holde snuden i sporet?

Når vurderingen, der slog fejl, stammede fra august måned, spørger jeg mig selv og andre, om de ikke følger op på så vigtige nøgletal mere end hver fjerde måned? Finansministeriet må da have et sæt procedurer, der sikrer tæt opfølgning minimum en gang om måneden?

Der må mangle medarbejdere, der har til opgave at holde snuden i sporet.

Selv har jeg aldrig regnet med milliarder, men antallet af nuller er for så vidt også ligegyldigt; det er princippet og det er produren, og den manglede måske. Det kan selvfølgelig være, at man har sparet de medarbejdere væk, som noget af det væmmelige, overflødige bureaukrati, vi straks må til livs, og som politikerne i valgkampen var ved at falde over hinanden for at få aflivet; hellere i går end i dag.

Vil man have styr på sin styring, sker det altså ikke uberørt af menneskehånd. Det er ikke neurale netværk, der stopper tal ind i Excel eller andre former for “regnemaskiner”; det er mennesker af kød og blod.

Et stort gravearbejde?

Nu er vi ikke mange gravere i centraladministrationen, men dokumentation af upopulære fakta forudsætter ofte et enormt stort forudgående gravearbejde. Og til det behøver man medarbejdere, der bare ikke giver op, heller ikke selvom niveauet/niveauerne over dem helst vil fortsætte i uvidenhed og med bind for øjnene. De medarbejdere skal være gjort af godt stof.

For mange, mange år siden var jeg ansat et sted, hvor der var gået kuk i noget med nogle millioner. Jeg var mellemleder uden forstand på debet og kredit, men jeg bakkede fuldt ud op om de to, der vidste, hvad de foretog sig. Og det var ikke populært. De undersøgte, regnede, dokumenterede og gjorde ved i lang tid – og ikke overraskende havde de fuldkommen ret i deres formodninger.

Der var gået kuk i noget, og det var alvorligt. Perioden, hvor sandheden kom for dagen, var ikke rar, og der rullede chefhoveder. Menige medarbejdere måtte også afskediges, for at vi kunne få vendt skuden. Vi skulle selv sørge for at få orden i eget hus igen; folk uden for centraladministrationen ved ikke, at det fungerer sådan. Men det gør det altså, og det er jo på en måde i orden, men det er ikke i orden, når det går ud over medarbejdere, der intet har haft med det at gøre, andet at de var ansat på den forkerte adresse.

Tilbage til de uventede 52,4 milliarder kr.

Da jeg læste nyheden om alle de rare ekstra penge, var min første tanke: “Jubi nu kan vi rette op på både psykiatrien og somatikken på en gang”, men sådan spiller klaveret desværre ikke.

Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er af /ritzau/ citeret for følgende

Det betyder ikke, at vi næste år kan bygge nye hospitaler for pengene.

Det skyldes, at der er en række krav til, hvordan og hvor meget man må påvirke økonomien.

Systemet er indrettet sådan, at der kan være gode eller dårlige år, uden at man af den grund skal lave om på, hvordan samfundet fungerer.

Det er selvfølgelig den slags instrumenter, der sikrer balance og stabilitet henover årene, så vi ikke pludselig ender med en statsbankerot, som den i 1813, når der regnes forkert “i den anden retning”, men det kunne nu være rart, hvis vi kunne bruge bare halvdelen af beløbet på en genopretning af det sundhedsvæsen, der lige nu ligger for døden.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Store Bededag er til at forstå men resten …

Store Bededag er til at forstå men resten …

Danskerne skal arbejde lidt mere

Store Bededag er til at forstå men resten …

Det er pudsigt: der er nu nedsat en “reformivrig regering”, som vil reformere alt, hvad den kan få øje på, og det er ikke så lidt.

Men hvad debatteres? Det gør fjernelsen af (formentlig) Store Bededag. Det kan man nemlig forstå. Resten er noget sværere.

Nationaløkonomi giver ikke sig selv. Jeg havde i 1984/85 en fantastisk underviser – ved navn Preben Etwil – i det fag. Jeg elskede økonomi og hadede arveret. De andre på holdet havde det modsat. Jeg skulle have taget konsekvensen og skiftet studie til polit.

Store Bededags oprindelse mv.

Store Bededag blev indført af Chr. den 5te ved denne forordning fra 27. marts 1686. Forordningen findes her i sin fulde ordlyd.

“Vi Christian den Femte, af Guds Naade, Konge til Danmarck og Norge etc. Giøre alle vitterligt, at Vi allernaadigst hafver for got anseet at anordne og paabiude, (…), at udi begge Vore Riger og tilhørige Lande, Aarligen paa dend fierde Fredag som efter Paaske Helligdage indfalder, een extraordinarie Bede-Dag skal holdis (…)”

Herved koncentrerede kongen adskillige andre helligdage i én stor. Det var smart af kongen og betegner den tids reformer og ønske om produktivitetsstigninger: “Vi smækker det hele sammen og sparer lidt hid og did.” Der er jo en grund til, at det kaldes “Store Bededag”

En afskaffelse af Store Bededag må derfor betyde, at nogle andre helligdage automatisk genindføres.

Nogle peger på Mariæ bebudelsesdags genkomst, men det er vist ikke en helligdag, selvom Wiki udnævner dagen til en “Bevægelig helligdag”. Dagen er bare en kirkelig mærkedag, som fortæller om, at ærkeenglen Gabriel kom til jomfru Maria og bebudede Jesu fødsel den førstkommende juleaften.

Næh, dem vi skal have tilbage må være 3. juledag, 3. påskedag og i hvert fald Sankt Hans-dag. Muligvis er der flere helligdage, der blev bortrationaliserede ved reformen i 1686, vi nu får krav på.

Jeg ser “min præst” i morgen kl. 16. Hun er meget dygtig, meget intellektuel og teoretisk velfunderet, så jeg har bebudet hende, at hun inden mødet skal have sin kirkeret frem for at se på danskernes retsstilling, hvis Store Bededag virkelig afskaffes.

I øvrigt må det antages også at gælde andre end danske statsborgere her i landet, men det er blevet meget moderne for samtlige politikere på alle fløje at sige “danskerne” og “Danmark” i hver anden sætning.

Udkommet af den sparede Store Bededag

Salget af Store Bededag skal finansiere den øgede krigsindsats – først og fremmest i Ukraine. Hvordan sammenhængen helt præcist er, forstår jeg ikke rigtig, men der skulle gerne komme 4.000 årsværk (1 årsværk er 1.924 timer, fordi 37 timer pr. uge i 52 uger = 1.924) ud af det, og de årsværk må så have en værdi, og for den værdi kan vi købe nogle af de yderligere kugler, kanoner og krudt mv., som vi kan sende til Ukraine? “Nogle af” fordi der ikke er så mange af de 4.000 årsværk, der tjener en million, og der skal bruges 4½ mia., jfr. herunder.

Når Putin så engang er smidt ud af Ukraine, skal vi vel så have Store Bededag retur?

Nu gør jeg lidt grin med et emne, der overhovedet ikke er morsomt, for det drejer sig om menneskers liv og død; mennesker der er flygtet fra deres hjem måske med katten i en transportkasse i højre hånd og et barn i venstre hånd. Men det er virkelig det, der står i “Ansvar for Danmark”, som regeringsgrundlaget officielt hedder.

Se blot:

Side 11: “Med Putins angreb på Ukraine er der krig i Europa. Truslen er rykket tættere på. For at finansiere de øgede udgifter til forsvaret i de kommende år vil regeringen fremsætte et lovforslag, der afskaffer en helligdag, som træder i kraft i 2024. Danskerne skal bidrage til vores fælles sikkerhed.”

Side 36: “Regeringen vil derfor fremrykke indfasningen af det varige løft af udgifterne til forsvar og sikkerhed til 2 pct. af BNP fra 2033 til 2030 svarende til 4½ mia. kr. mere end forudsat i det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik. Danskerne bidrager til styrkelsen af vores fælles sikkerhed ved afskaffelsen af en helligdag.”

Som jeg husker det, var resultatet af det nationale kompromis om dansk sikkerhedspolitik 18 mia. kr. ekstra i 2033 ff. Nu lægges der så 4½ mia. oveni og det allerede fra 2030. Det kan vel ikke betyde andet end at vi årligt skal have forøgede forsvarsudgifter på 22½ mia. Det er godt nok mange penge og kan næppe kaldes andet end oprustning!

Det demagogiske element

Der er lidt regerings-demagogi her: Hvem vil sige nej til at hjælpe Ukraine (hverken danskere eller andre nationaliteter)? Og det med Store Bededag mærker vi jo ikke så meget. Den kan vi hver især godt bidrage med. Det gør ikke ondt andet end i Facebookdebatterne.

Til sammenligning når den samlede psykiatri op på 4½ mia. ekstra qua regeringsgrundlaget og så er 10-årsplanen fuldt finansieret. Vi kunne altså gøre psykiatrien lidt over fem gange bedre for det beløb, vi nu skal købe krudt og kugler for. Vi kunne belægge alle sygeplejerskerne og værelserne med guld. Men det er så mange penge, at psykiatrien slet ikke kan bruge dem. Og det siger ikke så lidt efter årevis udsultning. Psykiatrien klarer 10-årsplanen med 4½ mia.

Jeg elsker tal og tallenes magi, og dette er måske eksempler på at få milliarderne til at blive til menneskepenge. Til noget der er til at forstå. Det er årsagen til, at vi taler om afskaffelsen af Store Bededag. Den er nemlig håndgribelig!

Store Bededag er til at forstå men resten …

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.