,

Hvordan var det Holocaust startede?

Hvordan var det Holocaust startede?

Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik (H)Vad

Hvordan var det Holocaust startede?

Topbilledet stammer fra Birkenau.

Denne artikel er inspireret af Gretelise Holm, der på sin Facebookprofil viser nedenstående billede.

Billedet stammer fra Berlingske Tidende den 25. januar 2024 (man skulle tro, det var 1939). Gretelise skriver om dateringen “Den 25.1 fik jeg den. (Jeg har det billige månedsabonnement med udvalgte artikler, så hvornår den har været i papiravisen ved jeg ikke)”:

Hvordan var det Holocaust startede?

Gretelise Holm skriver:

I et interview i Berlingske Tidende (25.1) forklarer socialdemokratiets nye udlændingeordfører, Frederik Vad, at indvandreres “herskerattituder” er et problem på linje med klimakrisen(!)

Ifølge Frederik Vad kommer “herskerattituderne” blandt andet til udtryk ved, at indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi.

Frederik Vad tager dermed arven op fra statsministeren, som blandt andet har forklaret os, at de “utryghedsskabende” indvandrere gør vaskekældre og togstationer usikre. Og at det i øvrigt også var dem, som i særlig grad spredte Corona.

Jeg delte billede og tekst på min egen Facebookprofil, og en af mine trofaste læsere og kommentatorer gennem mange år skrev “Hvordan var det Holocaust startede?” Og det har hun helt ret i. Dette ligner alt for meget, det vi så i Tyskland i 30’erne, hvor det var en bestemt navngiven religiøs minoritet, der blev lagt for had.

Vi skal være sådan på vagt overfor de mindste små spirer til udskamning af enkeltstående grupper i vores samfund, hvis vi virkelig mener det med “aldrig mere en Krystalnat” og alt det andet, vi går og siger, når vi vil solidarisere os med Holocaustoverlevere, og når vi vil hædres, fordi fiskere fra Gilleleje Havn satte livet på spil og sejlede et stort antal jøder til Sverige i 1943. Jeg  har ikke kontrolleret det, men det var vist ca. 20.000. (Mange glemmer fiskernes egen pekuniære interesse i transporterne).

Men sådan tænker S’erne måske ikke, for de tænker snart mere som SS’erne. Som en cirka skrev i Gretelises tråd: “Vi behøver snart ikke DF og M til at føre en stram udlændingepolitik, når vi har S”.

Dette er ikke bare en lille spire. Det er en kraftig vækst, der skal rykkes op med rode med det samme: “… indvandrere spærrer fortovene, så etniske danskere må gå helt ud på kørebanen for at komme forbi. …”

Jamen så må Frederik Vad bede Berlingske bringe et dementi

Her kommer et billede, som jeg ikke kender kilden til eller datoen på. Jeg vil tro, det stammer fra Twitter, som jeg ikke bruger. Det interessante er dog ikke kilde eller dato; det interessante er Frederik Vads udtalelse, der vises sammen med hans profilbillede:

Hvordan var det Holocaust startede?

Jamen hvis Berlingske Tidende virkelig har fejlciteret Frederik Vad, må han da bede avisen om straks at bringe et dementi. Længere er den vel ikke?

Det havde klædt ham, hvis han udover at sige, hvad han ikke sagde, så at fortælle hvad han faktisk sagde. Nu efterlader han sine venstreorienterede læsere (sådan nogle som mig) og andet godtfolk i et tomrum.

Der kom “et lille dementi”

Lørdag den 27. januar skrev Chris Kjær Jessen på Twitter:

Berlingske har lavet en fejl i en mellemrubrik i et nyhedsoverblik, da vi omtalte vores eget interview med Frederik Vad. Han har ikke sagt, at indvandrere er lige så farlige som klimaforandringer.

Når man følger linket, og læser hvad der faktisk står, nemlig at der var en fejl i mellemrubrikken (errare humanum est!), så bliver man klar over, at Hr. Hvad altså mener det med herskerattituden og benægtelsen af Holocaust. Det er kun det med klimaforandringerne, Berlingske trækker tilbage, fordi de selv har fejlet.

Hvad mener Frederik Hvad?

Hvordan var det Holocaust startede?

Berlingske Tidende på nettet den 25. januar kl. 20:25


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Krigen i Gaza – jeg undrer mig

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

40 pct. af de ca. 2 millioner indbyggere i Gaza er børn (jeg er ikke klar over, hvor grænsen til “voksen” går). Derfor vil det vel være “naturligt” ud fra en normalfordeling, at 40 pct. af de dræbte er børn. Israel siger, de har ret til at forsvare sig selv. Jeg spørger til gengæld “Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?”

Og mit spørgsmål er ikke af retorisk karakter. Det er helt reelt, for jeg forstår det ikke.

Jeg deltager normalt ikke i debatten

Jeg afholder mig fra den eksisterende debat på sociale medier, demonstrationer mv., idet debatniveauet simpelthen er for lavt. Uanset hvad man skriver, bliver det vendt og drejet af begge parter, så mine egne udsagn til sidst er uigenkendelige for mig selv. Det orker jeg ikke. Men det er i virkeligheden problematisk, at så mange ikke deltager. En Megafonmåling viste ultimo november 2023, at ca. 1/3 ikke deltager af frygt for repressalier:

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

Nu kan man selvfølgelig sige, at det ikke rokker en tøddel ved noget som helst, om folk deltager eller ej. Og derfor kan det være inderligt ligegyldigt. Men det er voldsomt problematisk, at der er så mange jøder i Danmark, der skjuler deres religion af frygt for repressalier. Lige så problematisk er det, at muslimer oplever hadtale og fordømmende opførsel.

  • Vi er (fra København) 3.144 km. fra Tel Aviv.
  • Hvorfor lever konflikten i bedste velgående her i landet?
  • Er det fordi, der er tale om en grundkonflikt, der berører de dybeste sår (og had) på begge sider? Pludselig er vi alle bevidste om Seksdageskrigen i 1967. Vi ved, hvad 1948 repræsenterer. Vi kan stave til “Holocaust” osv.
  • Kritik af Israels drab på civile i Gaza er bare ikke antisemitisme.
  • Det er ikke i orden hver dag at overtræde det absurde begreb “krigens love“.

Det der rokker er samtale!

“Brobyggerne” har iværksat et initiativ på tværs af skellene. Overrabbiner i Danmark Jair Melchior deltager sammen med blandt andet Amjad El-Chahabi, der har palæstinensiske rødder. De drikker en pokkers masse dialogkaffe, mens de taler sammen. Og samtale er den eneste vej frem. At vente på, at en af parterne “vinder”, er ikke en farbar vej. Hvor mange mennesker, børn inkl., skal betale den højeste pris, inden en af parterne har “vundet”?

Der er også andre lignende initiativer, som jeg ikke kan huske navnene på, men også her er idéen at sætte mennesker til at tale sammen. Et af initiativerne går ud på, at en palæstinenser og en jøde mødes en gang om måneden og taler sammen – vist nok ledet af en moderator, der skal sikre debatniveauet.

Der var ikke meget glædelig jul, og det er ikke en glæde at se tilbage på 2023

Julegudstjenesten i Betlehem blev forståeligt nok aflyst. Der var ikke noget at fejre. Og når jeg i dag ser tilbage på 2023 er det ikke med glæde.

Verden står i brand og måske har Mette Frederiksen ret i, at de seneste 32 fredelige år har været en parentes i verdenshistorien, og at vi nu må vænne os til en anderledes verdensorden? Det er ikke det, jeg ønsker mig. Jeg ønsker mig allermest fred både i Israel og i Ukraine. Alt for mange mennesker mister livet uden grund. Det er meningsløst.

Børn bliver dræbt i Gaza. Dem, der ikke dør, behandles på de få tilbageværende hospitaler uden bedøvelse. I Ukraine sidder unge mænd i de mudrede skyttegrave eller i vores aflagte Leopardkampvogne, der er bedre end ingenting. Hvor er den større mening med det?

Måske er der et øjebliks næsten orgastisk glæde over modpartens død? Herefter fortsætter vanviddet.

Det kan ikke blive ved.

 

Hvordan kan drab på børn være selvforsvar?

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

Kan vi snart få julefred

Kan vi snart få julefred

Salig fred, himmelsk fred?

Kan vi snart få julefred

B.S. Ingemann skrev allerede i 1850 i “Glade jul, dejlige jul”:

Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned!
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl, han har frelst,
– fryd dig, hver sjæl, han har frelst!

Knapt 175 år senere har vi ikke fået teksten “implementeret”. Der kommer ikke mange engle herned i år.

Svaret på spørgsmålene ser ud til at være et rungende “Nej”. De slår hinanden ihjel i Israel, og de slår hinanden ihjel i Ukraine. Sidstnævnte hører vi dog ikke meget om for tiden, idet konflikten i Israel har overtaget scenen. Og det bidrager jeg så selv til med denne post …

Konflikten i Israel udvikler sig konstant til det værre. Syv dages våbenhvile blev indstillet, og begge parter siger, det er den anden parts skyld. Jeg har absolut ingen mening om, hvem der taler sandt, idet det første offer i enhver krig er sandheden.

De mærkelige demonstrationer i Aarhus og København foregår tilsyneladende, uden at nogen har tænkt sig om eller tænkt på konsekvenserne af at deltage. Hvad er det, man fortæller, når man stiller sig op i enten den ene eller den anden lejr? Svaret er nemt: Slå de andre ihjel; lad de andre betale den højeste pris.

Jeg skal ikke til demonstration.

Bekymringer

  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange jøder i Danmark, der får tegnet davidsstjerner og hagekors på deres vinduer og døre. Det minder mig alt for meget om krystalnatten den 9. november 1938 i Tyskland.
  • Jeg er alvorligt bekymret over manglen på dialog og den manglende forståelse for, at ikke alle jøder er zionister. Manglende forståelse tillader jeg mig at omskrive til det, det er nemlig: dumhed.
  • Jeg er alvorligt bekymret over, at Israeli Defence Forces (IDF) nu bomber massivt også i Sydgaza, når det var der, man rådede civilbefolkningen at tage til. Hvor kan de næsten to millioner mennesker snart være? Hvor kan de lægge sig til at sove og forvente at vågne op næste morgen?
  • Jeg er alvorligt bekymret over de mange børn, der bliver dræbt, eftersom næsten halvdelen af Gazas befolkning består af børn. Børnene støtter sikkert hverken Hamas eller IDF. De vil måske hellere ud at lege?
  • Jeg er alvorligt bekymret over den manglende overholdelse af krigens love og antallet af krigsforbrydelser, der begås af begge parter. Sikke et krigsforbrydertribunal der skal sammensættes, når dette en gang er slut.

Af og til får jeg tårer i øjnene og gråd i stemmen (selvom jeg ikke taler med mig selv), når jeg ser TV Avisen. Jeg synes, det er forfærdeligt, at to nabofolk ikke kan finde frem til en løsning, der er acceptabel for begge parter. Det er, som om der altid har været krig i Mellemøsten.

Når jeg tænker tilbage, kan jeg svagt huske billederne fra Seksdageskrigen. Krigen mellem Israel og de arabiske stater Syrien, Jordan, Egypten og Irak blev udkæmpet i 1967. Israel vandt krigen og besatte Sinaihalvøen, Vestbredden, Gaza og dele af Golanhøjderne.

Når man synes, at der altid har været krig i Mellemøsten, forfalder nogle til at tænke: “Nu slås de igen”. Det er en farlig tankegang, som gør os blinde for alle dem, der betaler den højeste pris.

Kan vi snart få julefred


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Indsats over ydelse

Kontanthjælp til unge med psykiske lidelser

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen fortalte glad i TV Avisen kl. 7:00, at regeringen nu i al sin visdom har besluttet at reducere kontanthjælpen til unge (under 30 år) med psykiske lidelser med 4.000 kr. om måneden fra sommeren 2025. Jeg kunne ikke lige få plads på billedet, men der vil også være en overgangsydelse på 2.000 kr.

Hendes begejstring syntes at bunde i, at de har besluttet sig for et princip, de kalder “Indsats over ydelse”, og det lyder jo fint. Alle de penge de sparer på kontanthjælpen, vil de lave indsatser for. Jeg siger bare, at jeg er glad for at fylde 60 år (på mandag), og ikke som min søde nabo at være ung, nyuddannet, kæmpe for at få det første job og have skizotypi.

TV Avisen interviewede en ung kvinde, der havde skizofreni. Når hun mister 4.000 kr. om måneden, vil hun ikke længere kunne gå i den behandling hos ? (jeg kan ikke lige huske, hvilken type terapeut, det var), der hjælper hende med forskellige mestringsstrategier, så hun har bare noget, der minder om et liv. Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse og ikke noget at gøre grin med.

Mange, der har skizofreni, hører stemmer. Det må være rædsomt – jeg holdt højst 14 dage. Forestil dig at du konstant havde en stemme inde i hovedet, der fx talte nedsættende til dig eller opfordrede dig til at begå selvmord. Jeg har mødt mange stemmehørere, som har fortalt om det, fordi jeg simpelthen har spurgt, og jeg forstår slet ikke, hvordan de klarer det.

De skal “motiveres” til at tage en uddannelse og et arbejde

Hvordan kan nogen tro, at man bliver “rask” af at få fjernet livsgrundlaget? Hvordan forestiller man sig, at alvorligt syge mennesker pludselig skal få et “incitament” til at “tage et arbejde”? Hvis du fx har en psykoselidelse, har du måske hallucinationer, og så kan du ikke arbejde.

Jeg havde for en del år siden snerten af en psykose – det kaldtes en nærpsykose, fordi jeg var psykosenær – med hallucinationer. Jeg var næsten sikker på, at naboerne spillede salonmusik fra 1920’erne, så jeg gik langs væggene for at be- eller afkræfte det. Det var ikke sjovt; faktisk var jeg meget bange. Det var heller ikke sjovt at gå på indkøb med fornemmelsen af at svæve 20 cm over gulvet nede i Brugsen. Der kunne jeg (heller) ikke arbejde.

Når jeg har talt med medpatienter, har jeg stort set aldrig mødt nogen, der ikke gerne ville arbejde, fordi der er meget, man mangler, når man er ung og udenfor arbejdsmarkedet. Det er noget andet, når man er en gammel kone som mig, men jeg kan bestemt også savne fællesskabet om opgaveløsningen og kollegerne. Men de unge kan ikke finde en arbejdsgiver, uanset hvor meget de prøver. For arbejdsgiverne er ikke villige til at tage risikoen for fx at lære en medarbejder op som kort efter holder op i virksomheden.

Virksomheder med indsigt

Jeg kender kun to virksomheder, der ved, hvordan man inkluderer unge med psykiske lidelser. Den ene er den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne og den anden er mine venner hos GladTeknik A/S. De har en ung stifter og direktør på 30 år, Mathias Emil Nielsen, som forstår at udnytte alle ressourcer hos unge – typisk autister. 80 pct. af virksomhedens ansatte har en eller flere diagnoser, som Mathias kalder #Superkræfter. Selv har han Aspergers syndrom og ADHD.

Og det er ikke fordi, de nusser rundt og aer hinanden på kind og ryg. De laver forretning, faktisk så godt at de netop har modtaget Børsens Gazellepris. For at få den skal man have fordoblet sit regnskabsresultat fra det ene år til det andet.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.