/8 Kommentarer/i , /af ,

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

Nye Borgerlige vil overhale DF og DD højre om?

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

De fleste mennesker er heldigvis søde, rare, empatiske og fornuftige, men det sker, man støder på de modsatte typer. Kampen på de politiske yderfløje er sikkert hård og ubarmhjertig. Der lefles for laveste fællesnævner, for det er der stemmer i.

Annoncen herunder er selvfølgelig ikke henvendt til mennesker fra Syrien. Den er henvendt til Nye Borgerliges potentielle vælgere.

Måske skulle Martin Henriksen selv deltage i konkurrencen? Han skal bare love, han aldrig kommer igen.

Han vil sikkert trives glimrende i Bashar al-Assads autoritære regime. Assads regime har beskrevet sig selv som sekulært, mens eksperter har hævdet, at regimet udnytter etniske og sekteriske spændinger i landet for at forblive ved magten.

Det anslås, at borgerkrigen i Syrien, har kostet 220.000 mennesker livet, mens 11 millioner er sendt på flugt. I januar 2015 blev det rapporteret, at 200.000 politiske fanger var fængslet i Syrien for at modsætte sig Assads regime. Under den syriske borgerkrig, er Assad personligt blevet impliceret i krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden af FN. Kilde: Wikiwand.

Ugeavisen Odense bragte den 12. juni 2024 nedenstående annonce, så det må stå sløjt til med avisens annonceindtægter:

Skal Martin selv på solferie i Assads Syrien?

“Nye Borgerlige udlodder enkeltbillet til Syrien

Stort set hele Syrien er sikkert igen. Landet skal genopbygges.
Sydens varme kalder på de over 43.000 syrere, som i dag er i Danmark.
Vind en billet hjem – du skal bare love, at du aldrig kommer igen.
Tilmeld dig konkurrencen på aabenraa@nyeborgerlige.dk”

Teksten siger meget om partiets kernevælgere. Det må formodes, at det ikke er studenterhuen, der trykker. Det bygger jeg på, at jeg selv voksede op et sted, hvor man stemte på Fremskridtspartiet. Man gik ind for dødsstraf, atomkraft, lukning af Christiania og så Glistrup som den bedste statsminister.

Nye Borgerliges vælgere går måske heller ikke tallene så nøje efter efter i sømmene?

Den største indvandrergruppe i Danmark kommer fra Syrien. Det samlede antal var i starten af 2022 i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Kilde: Danmarks Statistik (DST), der desværre ikke har nyere tal.

Det vil sige, at på ca. 18 måneder skal antallet være steget med 7.675 personer. Kan det passe, når den store flygtningetilgang sås i 2015? Hvis det er sandt, så må det næsten være familiesammenførte? Partiets hjemmeside oplyser desværre ikke om talgrundlaget.

Syrernes beskæftigelsesgrad i 2022

I 2022 så syrernes beskæftigelsesgrad ud som tabellen herunder viser. En beskæftigelsesgrad på 43 er ikke høj!

Det ville være interessant at se nyere tal, fordi den generelle beskæftigelse i samfundet er øget. Vi har sjældent haft så mange i beskæftigelse og så få arbejdsløse. Det har måske også påvirket mennesker fra Syrien?

Statistikbanken hos DST Mænd Kvinder I alt  Andel
Beskæftigede      10.777      4.338      15.115 43 %
Arbejdsløse            661              719            1.380 4 %
Uden for arbejdsstyrken        7.944        10.355          18.299 53 %
I alt      19.382        15.412          34.794 100 %

Sammenligner man beskæftigelsesgraden med mennesker fra Somalia, er deres beskæftigelsesgrad 47, og mennesker fra Iran har en beskæftigelsesgrad på 54. Landene, jeg sammenligner med, er grebet ud af luften. Det er altså helt tilfældige tal.

Altså ligger syrerne i den lave ende.

  • Har man levet i et samfund, der er præget af hændelserne omtalt i udlændingeloven § 7 Stk. 3, som mange syrere har ophold efter, kan man måske godt forstå, det er svært at indgå i arbejdsstyrken?
  • Der er også den mulighed, at arbejdsgiverne ikke ønsker at ansætte mennesker af syrisk herkomst?
  • Er syrerne bare dovne?
  • Er der andre muligheder?

Udlændingeloven § 7 Stk. 3 lyder:

I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.

Tilføjelse den 24. juni 2024 – tilmeld Martin Henriksen med familie til konkurrencen

Min læser Charlotte (Uglemor) har skrevet denne fede tilmelding til konkurrencen. Jeg tror, hun accepterer, at du bruger hendes tekst, som er:

“Hej Nye Borgerlige

Jeg vil gerne tilmelde: Martin & Lea Berg Henriksen, Vissemosevej 22, Gevnø, 4660 Store Heddinge.
Hvis der er plads, kan de måske få deres tre børn med?

Begrundelse: Jeg synes, familien på egen krop skulle have lov at opleve, hvor dejligt det sikre og solrige Syrien er.

Venlig hilsen”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Store dele af forvaltningen sejler

Store dele af forvaltningen sejler

I strid med god forvaltningsskik!

Store dele af forvaltningen sejler

Jeg har lige set TV Avisen kl. 7:00. Den havde adskillige indslag om områder, hvor den offentlige forvaltning sejler. Det er meget bekymrende, og man kan spørge sig selv, hvorfor det er sådan.

Artiklen er fyldt med måske’er og afspejler, at jeg kloger mig på ting, jeg ikke ved noget om. Jeg gætter bare!

Konkrete eksempler på sejladsen

1) Familieretshuset: Mennesker venter mere end gennemsnitligt 2½ år på at få deres sag behandlet. TV Avisen havde en fortælling om en døv dreng på otte år, der har fået tilkendt en erstatning på 1,2 millioner kr. efter en fejlslagen operation. Men det er muligt, han dør, inden sagen er afgjort.

Sten Bønsing, der er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, udtaler, at det er i strid med god forvaltningsskik. Han bakkes op af Birgitte Arent Eiriksson, der er direktør for Tænketanken Justitia.

Årsagen er måske, at tilgangen af sager er vokset med mere end 52 pct. på et år, uden at antallet af medarbejdere er fulgt med. Og så skal sagsbehandlingstiden selvfølgelig stige.

2) Vurderingsstyrelsen og de offentlige ejendomsvurderinger: Hver gang der er et indslag om de nye ejendomsvurderinger, sidder jeg både og griner og glæder mig over, at jeg ikke ejer en ejendom, for ejendomsvurderingerne sejler i allerhøjeste grad.

Ministeren er stærkt utilfreds med de mange fejl, der selvfølgelig ikke uden videre kan rettes. De betyder fx, at folk kan få tilsendt en regning på ejendomsskat for deres naboers grunde, som de aldrig har ejet. Vurderingsstyrelsens svar til de mennesker er, at så må de selv gå rundt kræve op hos naboerne.

Årsagen er måske, at politikerne for en del år siden (vist 2013) rundbarberede SKAT? Et nyt ejendomsvurderingssystem udvikler og tester jo ikke sig selv.

3) alles Lægehus: TV Avisen havde to eksempler på læger, tilknyttet alles Lægehus, hvor firmaet havde indsendt regninger til regionen på ydelser, lægerne aldrig havde ydet.

  1. Den ene læge havde tilset en patient med ondt i ryggen, så derfor havde hun selvfølgelig ikke udført tillægsydelsen “psykometrisk test”, der hjælper med at måle tilstedeværelsen og/eller graden af en depression.
  2. Den anden læge havde med sikkerhed ikke taget blodprøver på en plejehjemsbeboer under et hjemmebesøg.

alles Lægehus sender regningerne til regionerne, der ikke har en kinamands chance for at vide, hvilke ydelser, der faktisk er ydet. De må bare betale ved kasse 1. alles Lægehus siger, som da der senest var fokus på dem, at de arbejder på at rette op på fejlene. Men hvordan skulle de kunne gøre det?

Måske kunne man lave et udtræk fra systemet, lægerne skriver i, hvor de vel skriver en kode for ydelsen, og et andet udtræk med de koder, der står i fakturaerne, som sendes til regionerne. Stemmer de ikke overens, er der noget, der må ses efter i sømmene. Excel vil sikkert være et godt redskab til opgaven.

Det er sikkert svært, indviklet, kompliceret, tids- og ressourcekrævende og meget andet, men når Danmarks Radio gang på gang kan finde eksempler på uoverensstemmelser, er det altså ikke helt umuligt.

Årsagen til de forkerte afregninger er måske, at alles Lægehus er en privat virksomhed, der drives med formålet at tjene penge ikke at udøve lægegerning. Virksomheden har helt sikkert ikke afgivet et lægeløfte.

Hvorfor er vi endt med – og i – den rodebutik?

Der er selvfølgelig ikke en entydig forklaring på roderiet, men det entydige svar er, at nogen må rydde op.

Måske har vi i vores iver efter at automatisere og effektivisere (og begge dele er ædle formål) tænkt det “for stort”? Det er blevet så komplekst, at ingen reelt kan gennemskue det, og det er da menneskeligt.

Store dele af forvaltningen sejler

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Uanset resultatet er de glade

Uanset resultatet er de glade

Valg til Europa-parlamentet 2024

Uanset resultatet er de glade

Jeg har fulgt med i valget til Europa-parlamentet på DR1, og jeg synes, de har gjort det utrolig godt. Jeg kunne slet ikke komme i seng i nat, og her til morgen kan jeg slet ikke få slukket for valgdækningen på kanalen. De formår at forklare både de danske resultater og de europæiske resultater på en måde, så det er tydeligt, hvordan de påvirker hinanden.

Jeg kan godt lide folk som Anna Gaarslev og Jens Ringberg, der som halvgamle mennesker har årelang erfaring med politisk dækning. Især Anna Gaarslev kan man mærke som både menneske og Italiens-kender, ja faktisk helt fantastisk Europa-kender.

Det er markant og/eller interessant, at uanset om det er gået op eller ned, er de glade.

  1. Når et parti som SF har fået en markant fremgang, der målt i procenter har gjort dem større end Socialdemokratiet, er glæden er helt forståelig. Jeg var helt rørt, da Pia Olsen Dyhr dårligt turde stole på exit poll’en og dernæst blev utrolig glad for at se de første 84 procent optalte stemmer.
  2. I Venstre er de også glade, selvom deres antal af pladser i Europa-parlamentet bliver halveret, fordi de havde frygtet, at det blev værre.
  3. Socialdemokraterne har, ligesom flere andre europæiske socialdemokratiske partier fx i Tyskland, haft et enormt dårligt valg, men deres målsætning var at fastholde de tre kandidater. Så det glæder de sig selvfølgelig over. Mette Frederiksen skriver dog på Instagram, at resultatet er “træls”.

Det er som om, de, der frygtede en tilbagegang, har justeret nedforventningerne. Og hvis man så bare sammenholder forventninger med resultater, er der kun grund til at glæde sig over, at det ikke blev værre. Det er en sjov – men forståelig – politisk virkelighed.

Uanset resultatet er de glade

Jeg tør godt afsløre min stemme

Det er sikkert ikke videre overraskende, at jeg hører til på venstrefløjen, og at det har jeg gjort siden 1981. For mig stod valget derfor mellem Enhedslisten og SF.

  1. Enhedslisten blev valgt fra, fordi jeg har en rigtig dårlig fornemmelse af deres holdning til krigen/konflikten i Israel. Jeg oplever den som alt for enøjet. De gik til valg på, at en stemme på Enhedslisten var en stemme for et frit Palæstina. Det kunne jeg ikke overskue konsekvenserne af, for hvad betød det egentlig? Derfor blev tommelfingeren vendt nedad i forhold til dem, skønt jeg ellers er enig i den øvrige del af deres partiprogram og er mere tryg ved deres valgforbund end SF’s.
  2. SF – med en personlig stemme på Kira – blev valgt til primært på grund af deres grønne profil. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for fx at sikre livet i havene og sørge for at reducere landbrugets CO2-udledning. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at isbjørnene fx snart ikke har et sted at være og at der ikke er flere fisk i de danske have og fjorde. Europa udfordres af klimaforandringer, flygtningestrømme, skattefusk, social dumping og fattigdom, og det er vi nødt til at finde fælleseuropæiske løsninger på. Et land kan ikke gå enegang i forhold til disse problemer.

Den frygtede højredrejning er en realitet

Set på europæisk plan er den højredrejning, der er blevet talt meget om, en realitet.

Det er skræmmende, at tyske AfD ligger lige under Socialdemokratiet, at Front National har høstet en tredjedel af de franske stemmer, at Meloni stormer frem i Italien osv. Alle tre partier ønsker at reducere eller helt stoppe støtten til Ukraine, så man glæder sig sikkert i Kreml.

Det nye Europa-parlament vil få en sammensætning der – med Ole Ryborgs udtryk – enten løfter foden fra speederen eller helt bremser den grønne omstilling. Det er også skræmmende og kortsigtet.

Havde jeg børnebørn, ville jeg være bekymret over begge dele.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Demokrati er både rettigheder og pligter

Demokrati er både rettigheder og pligter

Valget til Europa-parlamentet på søndag

Demokrati er både rettigheder og pligter

Rettigheder og pligter følges som hovedregel ad. Det gør de i hvert fald i et demokrati som vores, hvor vi netop har fejret grundlovens 175-års fødselsdag. Jeg har ret til at stemme, og jeg synes derfor også, jeg har en pligt til at stemme. Jeg har aldrig undladt at stemme hverken til valg til Folketinget eller til valg til Europa-parlamentet.

Forud for valget på søndag har jeg haft svært ved at beslutte mig for, hvor krydset skal sættes. Jeg har prøvet kandidattesten på dr.dk, og jeg har forsøgt at se de to partilederdebatter, men har opgivet dem begge efter 20 minutter. Jeg kan ikke holde ud at høre partilederne stå at råbe og skrige hurtigst muligt ad hinanden. Det bliver ganske enkelt for usagligt.

De temaer, der tages op er for letkøbte og for langt fra den politiske virkelighed. Det bliver noget, “vælgerne forstår”: Hvor mange minutter må børn dagligt være på sociale medier? Mener Socialdemokraterne egentlig, at 400.000 enfamiliehuse skal energirenoveres eller ej? Hvad kommer først: fred og sikkerhed eller fiskedøden? Skal Danmark i det hele taget være medlem af EU? osv.

Jeg har lidt svært ved at gennemskue valgforbundene, måske bare fordi jeg ikke har sat mig godt nok ind i principperne! Et parti, jeg er positivt stemt overfor grundet deres holdning til spørgsmålet om kvoteflygtninge, er imidlertid i valgforbund med Socialdemokratiet. Så det kan de godt glemme, hvis det er sandt at valgforbundene er sådan en form for “teorien om de forbundne kar”.

Jeg er pro-europæer

Jeg har altid været fortaler for dansk EU-medlemskab, og det vedbliver jeg at være. Et par (letkøbte) eksempler er:

  1. Når mænd ikke selv kan finde ud af, at de altså også har pligt til til at passe deres egne børn, er det fint, at der lovgives på EU-plan.
  2. GDPR er en positiv beskyttelse af vores data. Stille og roligt påvirker GDPR flere og flere områder. Vi er siden maj 2018 i stigende grad blevet opmærksomme på, at det er vores data, nogle får lov at bruge, så længe vi samtykker. Og når vi trækker samtykket tilbage, har vi “retten til at blive glemt”.
    • Uden GDPR ville vi aldrig nogensinde have overvejet, om det er i orden, at de 140.000 “hælprøver” fra nyfødte bruges til forskning, uden at nogen har givet samtykke til det. Jeg er selv alt for gammel til at have fået taget en hælprøve. Havde jeg fået taget en prøve, ville jeg være tindrende ligeglad, hvad den blev brugt til – men det er fint at tage debatten.
    • GDPR har den dybt åndssvage afledte effekt, vi alle sammen skal trykke på en knap, hver gang, vi besøger en hjemmeside. Men det kan åbenbart ikke laves anderledes. Og har man sagt A, må man også sige B.

De højrenationale partier, der siger “danskerne” i hver anden sætning, tror, det vil gå danskerne meget bedre udenfor EU. Hertil er kun at sige “Kig til Storbritannien og se, hvor godt det er gået efter Brexit”. Landet er i dyb krise. Økonomien sejler og arbejdsløsheden er rekordhøj. Flere og flere mennesker er fattigere, end de nogensinde har været.

De blanke stemmer og ikke-stemmerne

Adskillige debattører skriver, at de ikke stemmer eller stemmer blankt, fordi de er utilfredse med alting og ikke kan finde den mindst ringe kandidat. De mener, at de hermed har udtrykt deres utilfredshed. Og det har de da også på en måde.

Realiteten er bare, at at der ikke i hverken Folketinget eller EU-parlamentet er afsat et antal pladser, hvor nogle repræsenterer denne gruppe. Når man ikke bruger sin stemme eller stemmer blankt, har man sat sig selv uden for indflydelse. Det er såre simpelt.

God valgdag!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.