, ,

De er nok ikke født dummere på Lolland

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

De er nok ikke født dummere på Lolland

Danmark nærmer sig analfabetismen. Jeg overvejer, hvad der foregår i folkets skole nu til dags. Det er i hvert fald ikke regnestykker med bare 2 + 2, 10 * 2, staveord og læsning af “Mads og Mette”.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udgav den 6. maj en uhyggelig analyse, der viser de geografiske forskelle på elever, der efter 9. klasse ikke får over 02 eller mere i både dansk og matematik. Det vil sige, at de dumper i begge fag.

Da man jo nok ikke er født dummere på Lolland end i Gentofte, må årsagen altså findes et andet sted. Analysen fortæller ikke om årsagen til forskellene, og det kan man naturligvis heller ikke.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at de statslige midler til genopretning bør bruges, hvor behovet er størst, fremfor at blive blive smurt ud som et lige tyndt lag fernis over hele landet. Det virker da også som det eneste rigtige, hvis man vil undgå, at de regionale forskelle cementeres og fortsætter i det uendelige. Når unge dumper i begge fag, er det umuligt at tage en ungdomsuddannelse endsige bare at begynde på en.

Enhver idiot ved, at gennemsnitsindkomsten er højere i Gentofte end på Lolland og på Bornholm (som omtales længere nede), så man må forestille sig, at det er socioøkonomiske faktorer, der er afgørende for de uhyggelige forskelle. Forældre er eksemplets magt. I Gentofte lever forældre i højere grad end på Lolland og på Bornholm af at beherske sproget og at kunne regne den ud.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Analysen rummer mange uhyggelige tal

Hvis du interesserer dig bare en smule for uddannelse og regionale forskelle, bliver du ganske enkelt nødt til at læse analysen, der rummer mange uhyggelige tal.

Jeg faldt blandt andet over tabel 1, der viser, at på Bornholm dumpede lidt over ¼ i både dansk og matematik i sommeren 2023. Bornholm er den landsdel, der har oplevet den største tilbagegang sammenholdt med årene 2016-2019. Så meget for “solskinsøen”, kunsthåndværket og de røgede sild. Den landsgennemsnitlige tilbagegang er 2,9 procentpoint.

De er nok ikke født dummere på Lolland

Der kan stilles mange spørgsmål

Af noten til tabel 1 fremgår det tydeligt, at man har undersøgt elever i den ganske almindelige folkeskoles 9. klasse. Efterskoler, privatskole og specialskoler er udeladt. De udsving, som disse kunne have medført både i den ene og den anden retning, er altså ikke en del af resultaterne. De forklarer ingenting.

Analysen og de mange tabeller, den rummer, bekræfter den tendens, jeg ser i min dagligdag for så vidt angår faget dansk: Mange kan ikke stave og ejer ikke sproglig opmærksomhed. Matematik ser jeg ikke noget til. Hvis der ikke meget hurtigt gribes ind overfor dette fænomen, kan vi ikke blive ved at kalde os for et videnssamfund, for de kommende generationer vil ikke fortsat kunne erhverve sig viden.

  • Hvilke muligheder har man i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, når man er dumpet i både dansk og matematik? Jeg forestiller mig, at mulighederne er urimeligt ringe
  • De unge har tilbragt ni år i folkets skole – men hvad har de foretaget sig der? Hvad har de fået de mange år til at gå med? Et eller andet må de jo have lavet
  • Det er lige knap 44 år siden, jeg selv forlod folkeskolen, som måske ikke var jordens mest kreative institution, men jeg trivedes fint, og vi lærte altså både at stave og regne, og det er vel folkeskolens formål?
  • Hvem er ansvarlig for tendenserne?
  • Hvem er ansvarlig for de regionale forskelle?

Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

I løbet af september skal jeg have malet hele lejligheden, for den trænger alvorligt, idet jeg har boet her i lige knap 17 år, hvor stuerne ikke er blevet malet. Vedligeholdelseskontoen bugner af penge. Det er i øvrigt en glimrende anledning til at overgå til kun at ryge udendørs. Intentionen er i hvert fald god. Lad os se, om det holder.

Alt skal pakkes ned og opbevares et eller andet sted, så maleren kan komme til. Herefter skal det pakkes ud og sættes på plads igen en lørdag. Inden nedpakningen skal jeg have ryddet ud i en del bøger, der skal køres til genbrug eller forbrænding. Eksempelvis har jeg et par hylder fyldt med 20 år gamle IT-lærebøger, hvoraf de fleste selvfølgelig er ubrugelige nu, da der er sket meget på 20 år.

Jeg kan ikke overskue at gøre det selv, jeg har ingen, der kan hjælpe, og jeg kender ingen, der har en bil. Ergo må jeg betale mig fra det.

I den forbindelse talte jeg med en meget sød ung mand ved navn “Ali”. Han er i starten af 20erne og læser til procestekniker på Pharmalinjen på CBS. Det er en 4½ år lang uddannelse altså lige så lang som min. Han er lovet arbejde hos Novo Nordisk, når han er færdig. Jobbet er vellønnet, da det er i treholdsskift.

Vi talte om det usunde ved treholdsskift. Hjernens “vaskeprogrammer”, som gennemføres, når man sover den vigtige REM-søvn, forstyrres. Der er både kortere og færre perioder med REM-søvn, når man skal sove om dagen. Søvnen forstyrres herudover af trafikstøj, naboer mv. Bladet “Sygeplejersken” skrev fx i 1997 blandt andet:

Søvnproblemer

Skiftarbejdere klager generelt ofte over søvnforstyrrelser: De har problemer med at falde i søvn og at sove tilstrækkelig godt og længe.

Søvnkvaliteten bliver dårligere: Søvn-vågen-rytmen forrykkes, perioden med REM-søvn bliver kortere og opvågningerne bliver hyppigere – godt hjulpet på vej af al den aktivitet, andre udøver, når man skal forsøge at sove i dagtimerne: Trafiklarm og vejarbejde fra gaden, musik og kimende telefoner hos naboen eller i hjemmet osv.

Det er alt i alt ikke godt, for søvnkvaliteten har en stor indvirkning på menneskets generelle velbefindende.

Melatonin er et af de hormoner, der fortæller kroppen, at nu er der ikke dagslys, så nu skal vi sove. Der går bare kuk i det, når man er på treholdsskift, for der skal man jo altså arbejde, når det er mørkt.

Hedder man Ali, må man tage usundt arbejde

Ali var til fulde klar over, at det er utrolig usundt. Der er bare det, at når man hedder “Ali” og gerne vil arbejde med den ret lange uddannelse, man har arbejdet sig til, er man nødt til at tage et usundt skifteholdsarbejde. Man kan – uanset at man er født her, altid har boet her, taler og skriver perfekt dansk – ikke få et job uden skiftende vagter.

Jeg kalder det racisme! Og det er den form for racisme, man næsten ikke opdager, før man træffer et ungt menneske med den slags problemer.

Strukturel mistænkeliggørelse

Alis fortælling rammer lige ind i Frederik Vads (S) udtalelser fra Folketingets talerstol om, at muslimer – selvom de virker velintegrerede – sikkert udøver en samfundsomstyrtende virksomhed.

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

dr.dk citerede den 20. april Frederik Vads tale fra den 5. april:

– Det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok alene, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra, sagde Frederik Vad fra talerstolen den 5. april og kom senere i talen med nogle eksempler:

– Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.

Kaare Dybvad Bek (S) har ikke lyst til at iværksætte en undersøgelse af problemet, for det kan jo være, der slet ikke er et problem:

Den danske hverdagsracisme er ikke køn

Jeg håber, Socialdemokratiet på et eller andet tidspunkt indser, at de her er på gyngende grund. Jeg kalder det racisme!


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig.

Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Kaos i Forsvarsministeriet

Hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Hvad bliver det næste? Bliver det hygiejnebind for 195 milliarder kr.?

Det skulle næsten ikke overraske mig med det kaos, der findes i det forsvar, vi poster milliarder af skattekroner i. Der er bare ikke rigtig nogen, der ved, hvor pengene bliver af, har Rigsrevisionen sagt. Og de plejer at have ret i deres kritikker.

Forleden sad jeg og lo højt, da jeg så nyheden om, at en enhed i Forsvarsministeriet (formentlig Forsvarskommandoen, men det er jeg i tvivl om) har skrevet noget papir med forslag til initiativer, der kan få flere kvinder til at søge ind i forsvaret.

Den slags papir skal være konkret, for ellers beskyldes det for bare at være ord på papir, og det kan man jo godt forstå. Her var det endog meget konkret: “Betal kvindernes hygiejnebind, mens de er i forsvaret” og løber rundt med sort-grøn tvære i ansigtet eller – med samme ansigtskulør – sidder og pudser geværløb. Det var dog liiige konkret nok for ministeren, der ikke er på vej i føtex efter Tampax mv.

Nu sidder jeg og græder næsten ved tanken om, at fregatten “Ivar Huitfeldt” i 30 minutter ikke kunne forsvare sig mod droneangreb, da det virkelig gjaldt under en såkaldt skarp mission i Det røde Hav. Kanonerne kunne heller ikke affyres, så de virkede efter hensigten. Granaterne eksploderede for tæt på fregatten selv.

Det er rapporteret hjem, men ministeren har ikke hørt en lyd om det. Så nu har han sendt forsvarschefen hjem og udpeget hans afløser. Det er fint, og hvad skulle ministeren ellers gøre, når han har “mistet tilliden”? Havde han ikke sendt ham hjem, måtte han selv gå (hjem), da han selvfølgelig er den øverste ansvarlige. Topembedsmænds vigtigste opgave er at beskytte ministeren. Excelfilerne (altså tallene i tabellerne) har de folk til. Og sådan skal det også være.

Forsvarsforligskredsen kan nemt finde sammen om at poste 195 mia. kr. i forsvaret. (I parentes bemærket kan ingen finde sammen om 6 mia. kr. til psykiatrien til finansiering af 10-årsplanen. Men det er jo selvfølgelig min kæphest).

Stakken af møgsager vokser i Forsvarsministeriet

Jeg har arbejdet med statslig resultat- og økonomistyring i 23 år, og derfor undrer det mig, at det kan gå så galt, som det er gået i Forsvarsministeriet. Jeg er vant til, at vi som statsinstitutioner skal kunne redegøre for hver en bøjet femøre og dokumentere enhver proces. Og det er også rigtigt sådan, da det er skatteborgernes penge. Og jeg skulle hilse at sige, at de ikke sidder løst – hvilket også er rigtigt.

Mangler man som statsinstitution ressourcer, fx grundet en beviselig ekstraordinær tilgang af sager, udarbejder man et aktstykke til Folketingets finansudvalg, Det er en kæmpe proces, der tager flere måneder at gennemføre. Det har jeg brugt mange aftner og nætter på. Alt skal dokumenteres, herunder at det beviseligt er en overraskelse, og at man ikke burde kunne have forudset det ved udarbejdelsen af det seneste forslag til finanslov.

Det siges, at man altid bliver kompenseret fuldt ud som følge af ny lovgivning. Det er en stor løgn. Også her skal man kæmpe for sin overlevelse og godtgøre, hvad der vil ske, hvis man ikke kompenseres fuldt ud. Det indebærer fx estimater over, hvor meget sagsbehandlingstiden vil øges, og det er svært at sige noget om.

Hvordan kan der så være et helt ressortområde, hvor alt tilsyneladende sejler? (Med Ivar Huitfeldt og fregatten/fregatterne i Arktis er det meget konkret). Det forstår jeg simpelthen ikke. TV Avisen havde her til morgen kl. 7:00 en fornem opremsning af møgsager. Der var noget om:

  • nogle mia. kr., der blev bevilget i 2018, hvor ingen ved, hvad vi har fået for pengene. Hvor er de blevet af? Som Mads Korsager siger “Soldaterne har endnu ikke set noget til de penge”. dr.dk skriver “Rigsrevisionen og Statsrevisorerne har i en rapport rettet skarp kritik af Forsvarsministeriet for ikke at have haft styr på økonomien i af et af de helt centrale initiativer fra forsvarsforliget for 2018-2024 – nemlig etableringen af en 4.000 personer stor brigade, der skulle have stået kampklar i starten af i år.”
  • Elbit-sagen, hvor det politiske niveau fik at vide, at de havde utrolig kort tid til at træffe beslutning, da “det gode tilbud” fra Israelerne ellers ville løbe ud. I går kom det frem, at regningen forresten vil blive en milliard større, for man havde lige overset de afledte udgifter så som yderligere køretøjer, personel, ammunition og etablissement
  • Danmarks Radio har dygtigt dokumenteret, at den eller de fregatter, der har sejlet rundt i Arkis, ikke kan skyde og ikke har kunnet det i 15 år. De sejler altså rundt uden at kunne levere den ydelse, vi betaler dem for
  • som dr.dk skriver den 4. april: “Først kunne de ikke skyde; nu kan de ikke sejle”. De skriver endvidere: “Cirka en måned efter kanon-problemerne blev afsløret, blev to af Søværnets nyeste og mest moderne inspektionsfartøjer så taget midlertidigt ud af drift på grund af tekniske problemer.”
  • TV2 har med vanligt blik for folkelige “nede på jorden-sager enhver kan forstå” i 2020 udarbejdet en liste over møgsager i forsvaret. Den er godt krydret med både sex og mobning
  • Danmarks Radio har lavet en bruttoliste over endnu flere møgsager. Den finder du her.

Hvordan kan det ske?

Det er som om, forsvaret er noget “helligt”, man ikke piller ved, før det er uundgåeligt. Først når alt er gået fuldkommen “bananas”, sker der noget – og på det tidspunkt er det urimeligt dyrt at rette skuden op. Lige nu tales der om nogle mål, der skulle nås i 2024 men nu er udsat til 2030 …

Kan det ske, fordi man har sparet det såkaldt “unødige bureaukrati” væk? Er det et billede på, at de underliggende institutioner skal holdes mere i ørerne, end man lige troede? Og det sker jo ikke af sig selv via neurale netværk. Det kræver “kolde hænder”, men dem kan vi ikke lide. Der er for mange djøfer blandt dem.

Der er noget ved denne scene, der minder mig om – ikke om Romeo og Julie som Sebastian sang – Vurderingsstyrelsens system til ejendomsvurdering, som de selv oplyser, man ikke skal regne med. Det er (også) det rene Anders And, som muligvis er opstået som følge af, at man på et tidspunkt stort set nedlagde Skat. Og de tilbageværende medarbejdere blev spredt rundt omkring i landet, hvilket også er meget folkeligt.


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle lidt om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Alene hjemme på nettet

Alene hjemme på nettet

Ny fremragende DR Dokumentar

Alene hjemme på nettet

I aftes så jeg den nye DR Dokumentar “Alene hjemme på nettet”. Det er 45 minutter om, hvad børn og unge ser på de sociale medier, og som er problematisk, fordi de ikke taler med en voksen om det.

Jeg er rystet over, hvad børn ser i måske mange timer hver dag, og dette er ikke et korstog mod børns smartphones. Det er et korstog mod techgiganter, der – trods gyldne ord og løfter – ikke formår at gøre nettet til et sikkert og trygt sted for børn og unge. Men det er også et opråb til de voksne: Interessér dig for dit barns færden på de moderne legepladser!

Børn ser fx:

  • mennesker, der skyder sig selv i hovedet, og børnene hører lungernes sidste rallen
  • mennesker, der dræber, for dernæst at skære lemmer af offeret og afslutningsvist have sex med den døde
  • mennesker der spiller bowling med døde menneskers hoveder
  • børn, der bliver kørt over af racerbiler
  • osv.

Børn opfordres til at sende billeder af pik og patter. De bruger kræfter på at overveje, om de selv har lagt op til, at “samtalen” tog den drejning. Ergo “Er det min egen skyld?”.

I udsendelsen havde man med børnenes tilladelse lavet sammenklip af det, de havde set. Disse klip blev vist til forældrene, og de fleste var ret rystede over det og prøvede at indlede en samtale om det.

Oplevelserne bliver ikke talt igennem med en voksen

De taler ikke med forældrene om det. Det skyldes, at de er bange for, at deres apps (TikTok, Snapchat, Instagram osv.) så kræves slettet eller telefonen konfiskeres, og den frygt er forståelig, for de sociale medier er stedet børn og unge etablerer, opretholder og udbygger venskaber. Det kan vi ikke lave om på, selvom vi måske mener, de burde gå ud at lege eller læse en bog i stedet. Sådan fungerer verden altså bare ikke i dag, og det må vi vænne os til. TikTok, Snapchat mv. er dagens legepladser.

I dokumentaren fortæller mange børn om PTSD-lignende flashbacks, der forfølger dem flere år efter. Når de ligger og skal sove, ser de stadig de modbydelige billeder på indersiden af øjenlågene. Og oplevelserne består, fordi de aldrig bliver talt igennem – måske mange gange – med en voksen, som barnet har tillid til. Skal man af med grimme oplevelser, skal der sættes ord på, og det skal siges højt. 

Hvis børnene taler med nogen om deres oplevelser, sker det typisk med andre børn, der har set det samme. Men børn har jo ikke det samme udsyn og den samme forståelse, som en voksen skal have. Voksne skal levere tryghed. Og de skal være et sted, børnene altid kan henvende sig med alle former for oplevelser.

Anja Philip fra Forbrugerrådet Tænk var i TV Avisen kl. 7:00. Hun sagde meget klogt: “Vi er vant til som forældre at spørge ‘Hvad har du lært i skolen i dag?’. Det skal udbygges med ‘Hvad har du set på TikTok i dag?’ “. På den måde viser man, at man er til rådighed for samtaler om svære emner.

Techgiganternes ansvar

Techgiganterne tjener formuer på de reklamer, der vises på forskellige sociale medier, men de ønsker ikke at være sig deres eget ansvar bevidst. Og ingen af dem har haft lyst (eller mod?) til at medvirke i DR Dokumentaren eller i TV Avisen.

De skriver nok så troskyldigt til Danmarks Radio, at de sandelig gør meget for, at nettet skal være et trygt og sikkert sted også for børn og unge. Den sang har vi hørt i mange år, men der sker ikke noget. Sociale medier er ikke blevet et bedre sted for børn og unge at færdes. Det er en medvirkende årsag til, at Red Barnet har oprettet SletDet Rådgivningen.

Diverse apps fungerer sådan, at har man set en video, får man mere af det samme. Har man set en voldsvideo, et selvmord osv., så fanges det af algoritmerne, hvorpå barnet/den unge får serveret flere tilsvarende videoer. Det er forklaringen på, at adskillige af de 50 interviewede børn og unge siger “Jeg forstod det ikke, for jeg havde jo aldrig søgt på det”.

Alene hjemme på nettet

Kilde: Red Barnet

Et politisk ansvar

Når techgiganterne ikke selv kan finde ud af det eller gider gøre noget ved det, fordi profitten så reduceres, må lovgiver træde til. Der er ikke andre muligheder. Men det er et led i at hindre børns og unges mistrivsel. Og det siger politikerne jo som oftest, at de gerne vil. Nu får de mulighed for at vise det.

Techgiganterne ved alt om os. De ved helt sikkert også, hvor gamle vi er. Det må være muligt for lovgiver at pålægge techgiganterne at stoppe det modbydelige indhold til mennesker under 18 år.

Indtil da må vi som voksne stille os til rådighed. Jeg hverken har eller kender børn. Men jeg lever i den naive tro, at jeg ville kunne finde ud af at stille spørgsmål til det, barnet ser på sociale medier – for det er ikke videoer med katte eller af kager. For den slags får man ikke flashbacks af!


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.