Uanset resultatet er de glade
Valg til Europa-parlamentet 2024
Indholdsfortegnelse
Uanset resultatet er de glade
Jeg har fulgt med i valget til Europa-parlamentet på DR1, og jeg synes, de har gjort det utrolig godt. Jeg kunne slet ikke komme i seng i nat, og her til morgen kan jeg slet ikke få slukket for valgdækningen på kanalen. De formår at forklare både de danske resultater og de europæiske resultater på en måde, så det er tydeligt, hvordan de påvirker hinanden.
Jeg kan godt lide folk som Anna Gaarslev og Jens Ringberg, der som halvgamle mennesker har årelang erfaring med politisk dækning. Især Anna Gaarslev kan man mærke som både menneske og Italiens-kender, ja faktisk helt fantastisk Europa-kender.
Det er markant og/eller interessant, at uanset om det er gået op eller ned, er de glade.
- Når et parti som SF har fået en markant fremgang, der målt i procenter har gjort dem større end Socialdemokratiet, er glæden er helt forståelig. Jeg var helt rørt, da Pia Olsen Dyhr dårligt turde stole på exit poll’en og dernæst blev utrolig glad for at se de første 84 procent optalte stemmer.
- I Venstre er de også glade, selvom deres antal af pladser i Europa-parlamentet bliver halveret, fordi de havde frygtet, at det blev værre.
- Socialdemokraterne har, ligesom flere andre europæiske socialdemokratiske partier fx i Tyskland, haft et enormt dårligt valg, men deres målsætning var at fastholde de tre kandidater. Så det glæder de sig selvfølgelig over. Mette Frederiksen skriver dog på Instagram, at resultatet er “træls”.
Det er som om, de, der frygtede en tilbagegang, har justeret nedforventningerne. Og hvis man så bare sammenholder forventninger med resultater, er der kun grund til at glæde sig over, at det ikke blev værre. Det er en sjov – men forståelig – politisk virkelighed.
Jeg tør godt afsløre min stemme
Det er sikkert ikke videre overraskende, at jeg hører til på venstrefløjen, og at det har jeg gjort siden 1981. For mig stod valget derfor mellem Enhedslisten og SF.
- Enhedslisten blev valgt fra, fordi jeg har en rigtig dårlig fornemmelse af deres holdning til krigen/konflikten i Israel. Jeg oplever den som alt for enøjet. De gik til valg på, at en stemme på Enhedslisten var en stemme for et frit Palæstina. Det kunne jeg ikke overskue konsekvenserne af, for hvad betød det egentlig? Derfor blev tommelfingeren vendt nedad i forhold til dem, skønt jeg ellers er enig i den øvrige del af deres partiprogram og er mere tryg ved deres valgforbund end SF’s.
- SF – med en personlig stemme på Kira – blev valgt til primært på grund af deres grønne profil. Vi er simpelthen nødt til at gøre noget for fx at sikre livet i havene og sørge for at reducere landbrugets CO2-udledning. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at isbjørnene fx snart ikke har et sted at være og at der ikke er flere fisk i de danske have og fjorde. Europa udfordres af klimaforandringer, flygtningestrømme, skattefusk, social dumping og fattigdom, og det er vi nødt til at finde fælleseuropæiske løsninger på. Et land kan ikke gå enegang i forhold til disse problemer.
Den frygtede højredrejning er en realitet
Set på europæisk plan er den højredrejning, der er blevet talt meget om, en realitet.
Det er skræmmende, at tyske AfD ligger lige under Socialdemokratiet, at Front National har høstet en tredjedel af de franske stemmer, at Meloni stormer frem i Italien osv. Alle tre partier ønsker at reducere eller helt stoppe støtten til Ukraine, så man glæder sig sikkert i Kreml.
Det nye Europa-parlament vil få en sammensætning der – med Ole Ryborgs udtryk – enten løfter foden fra speederen eller helt bremser den grønne omstilling. Det er også skræmmende og kortsigtet.
Havde jeg børnebørn, ville jeg være bekymret over begge dele.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Som nævnt i en tidligere kommentar hører jeg til dem der stemmer. Jeg var tidligt på den og var med til at se at der ikke var noget som helst i stemmeurnerne. Det har jeg ikke prøvet før.
Jeg har bl.a. bemærket at det er gået lidt tilbage for Orban i Ungarn, at det må vise sig om Marine i Frankrig er regeringsduelig, at Meloni i Italien støtter Ukraine, at Norden ikke er rykket så meget til højre som andre steder, at Socialdemokratiet så noget forstenede ud kl. 23, da prognosen kom og at det ikke er til at holde de sorgløse danskere, der optræder i tv-indslag og med stor begejstring forklarer at de ikke ved hvad valget drejer sig om fordi de mangler information (de kunne jo ulejlige sig med at opsøge den). Med mere.
@ Jørgen
Vi er simpelthen 100 pct. enige om det med de ret dumme mennesker, der synes, at de ikke ved, hvad valget til EU-parlamentet drejer sig om, at det er “nede i EU” og at “der er langt til Bruxelles” osv. Vi lever i en tid, hvor det er uhyre let at opsøge information. Der er ingen undskyldning for ikke at gøre det.
Ja, det er spændende, hvordan det vil gå ved det franske parlamentsvalg. Hvis det kommer til at ligne det netop overståede valg, får Marine Le Pen chancen for at vise, om hun er regeringsduelig eller ikke. Hvis valget ikke ligner EU-valget, får hun ikke denne chance. Jeg hører til dem, der tror, at hun får chancen, når Front National høstede 33 pct. ag stemmerne, mens Macrons EU-venlige parti kun høstede 16 pct. af stemmerne.
Lars Løkke er vel egl. den, der mest ærligt har tolket valget: Regeringspartierne har fået en ordentlig lussing. Det bliver vi nødt til at tage alvorligt.
Og der er folk i det socialdemokratiske bagland, der siger, at vi må ud af den regering og tilbage til “de bredeste skuldre må bære de tungeste læs”, hvis partiet skal komme tilbage til det, de engang stod for. Det kan jeg jo godt lide at høre.
Jeg har haft den samme opfattelse af patiernes glæde – og havde de samme overvejelser inden jeg skulle sætte mit X. Hos mig trumfede miljøet alt andet – og frygten for at komme til at hjælpe Alternativet trumfede Israel-spørgsmålet – så kan du også regne ud, hvor min stemme endte henne 😉
@ Charlotte
Du har sat et godt og forstandigt X!
Jeg er opså helt vanvittigt bekymret for klima, fisk, isbjørne, biodiversitet, diesel-hakkere, og hvad det nu alt sammen hedder. Og den bekymring vil kun stige i de kommende fem år med det resultat, der er kommet på europæisk plan.
Jeg har talt ed min ven, der sagde noget utrolig interessant. Hun sagde bl.a., at resultatet af dette valg til Europa-parlamentet går hende meget mere på, end det plejer at gøre. Som regel er det en lille smule fjernt og ikke ligegyldigt, men ikke så essentielt for mig og mit liv. Nu er det pludselig vanvittig vigtigt bl.a. pga. den forventede reducerede opbakning til Ukraine.