52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen
Hvordan kan man regne så forkert?
52,4 milliarder kroner ekstra i statskassen
Finansministeriet skød langt under målet i sin vurdering af statens såkaldte nettokasse fra august 2022.
Finansministeriet har virkelig gjort i nælderne. Nyheden fremgik af Berlingske Tidende den 5. januar, og de havde nyheden fra /ritzau/, der atter havde tallene fra Nationalbanken. Trods de mange omveje er de alligevel nået frem til mig.
Hvordan kan man regne så meget forkert? Det var aldrig sket under Birgit, Vibeke og mig, sagde hunden.
Det er ikke første gang, at forventningen til statens finanser har været lavere, end hvordan virkeligheden har formet sig.
For 2021 fandt man 33,3 milliarder kroner mere, end hvad man forventede.
Var der ingen til at holde snuden i sporet?
Når vurderingen, der slog fejl, stammede fra august måned, spørger jeg mig selv og andre, om de ikke følger op på så vigtige nøgletal mere end hver fjerde måned? Finansministeriet må da have et sæt procedurer, der sikrer tæt opfølgning minimum en gang om måneden?
Der må mangle medarbejdere, der har til opgave at holde snuden i sporet.
Selv har jeg aldrig regnet med milliarder, men antallet af nuller er for så vidt også ligegyldigt; det er princippet og det er produren, og den manglede måske. Det kan selvfølgelig være, at man har sparet de medarbejdere væk, som noget af det væmmelige, overflødige bureaukrati, vi straks må til livs, og som politikerne i valgkampen var ved at falde over hinanden for at få aflivet; hellere i går end i dag.
Vil man have styr på sin styring, sker det altså ikke uberørt af menneskehånd. Det er ikke neurale netværk, der stopper tal ind i Excel eller andre former for “regnemaskiner”; det er mennesker af kød og blod.
Et stort gravearbejde?
Nu er vi ikke mange gravere i centraladministrationen, men dokumentation af upopulære fakta forudsætter ofte et enormt stort forudgående gravearbejde. Og til det behøver man medarbejdere, der bare ikke giver op, heller ikke selvom niveauet/niveauerne over dem helst vil fortsætte i uvidenhed og med bind for øjnene. De medarbejdere skal være gjort af godt stof.
For mange, mange år siden var jeg ansat et sted, hvor der var gået kuk i noget med nogle millioner. Jeg var mellemleder uden forstand på debet og kredit, men jeg bakkede fuldt ud op om de to, der vidste, hvad de foretog sig. Og det var ikke populært. De undersøgte, regnede, dokumenterede og gjorde ved i lang tid – og ikke overraskende havde de fuldkommen ret i deres formodninger.
Der var gået kuk i noget, og det var alvorligt. Perioden, hvor sandheden kom for dagen, var ikke rar, og der rullede chefhoveder. Menige medarbejdere måtte også afskediges, for at vi kunne få vendt skuden. Vi skulle selv sørge for at få orden i eget hus igen; folk uden for centraladministrationen ved ikke, at det fungerer sådan. Men det gør det altså, og det er jo på en måde i orden, men det er ikke i orden, når det går ud over medarbejdere, der intet har haft med det at gøre, andet at de var ansat på den forkerte adresse.
Tilbage til de uventede 52,4 milliarder kr.
Da jeg læste nyheden om alle de rare ekstra penge, var min første tanke: “Jubi nu kan vi rette op på både psykiatrien og somatikken på en gang”, men sådan spiller klaveret desværre ikke.
Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank, er af /ritzau/ citeret for følgende
Det betyder ikke, at vi næste år kan bygge nye hospitaler for pengene.
Det skyldes, at der er en række krav til, hvordan og hvor meget man må påvirke økonomien.
Systemet er indrettet sådan, at der kan være gode eller dårlige år, uden at man af den grund skal lave om på, hvordan samfundet fungerer.
Det er selvfølgelig den slags instrumenter, der sikrer balance og stabilitet henover årene, så vi ikke pludselig ender med en statsbankerot, som den i 1813, når der regnes forkert “i den anden retning”, men det kunne nu være rart, hvis vi kunne bruge bare halvdelen af beløbet på en genopretning af det sundhedsvæsen, der lige nu ligger for døden.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
