/6 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Fællesskab

Billedet herover kalder jeg altid “Morfar høster”, da det er morfar der sidder på høstmaskinen. Negene samles med håndkraft, og der rives efterfølgende med håndkraft.

Opdatering: Maskinen, morfar sidder på, hedder/hed en “aflægger”. Ifølge Ordbog over det danske sprog er en aflægger “Maskine, som skærer Kornet af og lægger det i Neg.”

Henny skrev Grundlovsdag til dette indlæg: Præsteindsættelse:

Men jeg er nok bare et produkt af vores individualiserede, fragmenterede virkelighed.

Det har fået mig til at tænke på vigtigheden af fællesskaber. Morfar (1899 – 1982) og hans far (1859 – 1917) var med på datidens klassiske højskoler (vist nok Rødding), og de var med i andelsbevægelsen med de par køer, de nu havde. De var begge “småkårshusmænd”, og alligevel drev de det vidt. Jeg regner med, at de drog nytte af fællesskaberne.

Selv vil jeg gerne noget, der er større end den “individualiserede, fragmenterede virkelighed.”

  • Der er et fællesskab i kirken, og det holder jeg meget af. Efterhånden har jeg lært mange at kende, og langt de fleste er enormt søde mennesker.
  • Der er et fællesskab på arbejdet. Nogen at sige godmorgen til, nogen at spise frokost med og nogen at sige farvel til. Michelle og jeg joker lidt om, hvis tur det nu er til at lave kaffe, men ellers passer vi hver især vores egen butik. Produktivitetskravene fra det offentlige findes også i NGO-verdenen. Der skal præsteres/produceres hver dag. Man skal hver dag være i topform. Og husk nu, at produktivitet bare er et andet ord for besparelse.
  • Da jeg stod udenfor arbejdsmarkedet, følte jeg mig meget ensom. Bare det at kunne sige “jeg har været på arbejde” øger chancerne for fællesskab i samfundets hamsterhjul.
  • Der vil måske vise sig et fællesskab i mit nye parti. Jeg har meldt mig ind (og de fleste kan sikkert regne ud hvor, men det er nu heller ingen hemmelighed), og jeg har læst det tilsendte materiale. Først da jeg havde betalt gebyret for det første år, kom jeg til at tænke på, at her måske er en chance for at lære nogen at kende, som jeg har noget til fælles med.
  • Psykiatrifonden har på deres hjemmeside skrevet meget om ensomhed. Fx at det er lettere at gå ud at mødes med nogen, man har en interesse til fælles med, end at gå ud med det formål at lære nogen at kende. Det klinger godt i mine ører, og jeg vil gerne prøve det.
  • Der er også et fællesskab i Cyberspace og i Blogland. Det er mennesker, jeg kender temmelig godt, skønt jeg stort set aldrig har mødt dem. Jeg tror, de ville bemærke, hvis jeg pludselig ikke var her længere.
  • Til Danmarkskanonen skrev jeg følgende, der også handler om fællesskab: “Folkekirken har i mange, mange år været et samlingspunkt for alle danskere. Kirken har den dag i dag budskaber til os alle, og vi kan blive rigere på ånd ved at komme i kirken. Derfor skal den danske folkekirke med.”

Fællesskab har en styrke, der er vigtig i livet, og uden fællesskab lever man næsten ikke.

 

/8 Kommentarer/i , /af ,

Tak Gud

Dagen i dag er lidt sørgmodig, for vi har sagt farvel til kst. sognepræst Stine-Helene Riedel, der har været hos os i Hvidovre Kirke siden november 2015. Jeg ærgrer mig over, at hun ikke kan blive, men menighedsrådet ville det anderledes. Jeg kunne godt lide hendes ligefremme facon, at hun var meget nede på jorden og i øjenhøjde med “sognebørnene”. Sidstnævnte er i øvrigt et frygteligt udtryk.

Hun kom med en lille indledning, inden hun gik for alteret (det kaldes vist  regibemærkninger – og dem kan biskoppen ikke lide), hvor hun blandt andet sagde, at hun til i dag havde valgt sine yndlingssalmer. Så har vi samme smag (!), og i dag kunne jeg for en gangs skyld dem alle. Det er fx dejligt at kende “Hil dig frelser og forsoner”, som har en smuk tekst og en ligefrem melodi. Vi sluttede med en af mine absolutte favoritter: “Tak Gud”, som er glad musik med masser af rytme. Den er vist mest for børn, men jeg er  ligeglad. Jeg har haft gang i Google for at finde en udgave, der bliver spillet og sunget i en kirke, men det lykkedes ikke. Til almindelig oplysning findes den i salmebogstillægget som nr. 901.

Efter gudstjenesten var der en fin afskedsreception med et par upassende taler men selvfølgelig også nogle gode.

Eftermiddagen har jeg tilbragt hos en ældre dame fra menigheden, der er begyndt at slægtsforske, og bruger det samme program – Legacy – som jeg selv bruger. Hun havde brug for et par staldtips, og det kunne jeg godt levere, selv om det snart er et par år siden, jeg har været aktiv slægtsforsker. Jeg har brugt al min fritid i 10 år på slægtsforskning, og jeg er nået langt, men pludselig siger det mig ikke noget mere, og jeg kan heller ikke koncentrere mig så længe ad gangen. Måske er det også noget med, at alting har sin tid? Data ligger nu trygt i Dropbox, på en DVD og på en ekstern harddisk, og så kan jeg altid tage dem frem igen, hvis/når lysten melder sig.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Diverse

Tænk at blive konfirmeret på sådan en smuk forårsdag! Jeg har været ovre i kirken for at tage billeder til en af dagens tre konfirmationer. De bruger ind imellem mig som en slags husfotograf, og det er en opgave, jeg gladeligt tager på mig. Jeg trykker på knappen og fyrer løs, og nogle af dem bliver gode. I dag var der dog problemer med overbelysning, da den skarpe sol stod lige ind ad vinduerne på de hvidkalkede vægge.

Det er en fornøjelse at se de glade og forventningsfulde unge mennesker. Jeg læste et eller andet sted, at der gennemsnitligt ofres ca. 20.000 kr. på en konfirmation. Jeg synes, det er lidt vildt. Det er slet ikke til at forstå, at det er de samme unge, der malede altertavler i februar måned.

Jeg tror, jeg har pådraget mig en “frossen skulder” – i hvert fald gør det forbistret ondt; det er smerter, der minder om dem fra “Restless legs”, diffuse, allesteds nærværende og stort set konstante. Der har ikke været nogen optakt; pludselig var det der bare. Jeg har googlet lidt, og det, jeg har kunnet finde, passer præcist. Det kan være flere år om at gå væk… Jeg har bestilt tid hos min læge, men kunne først komme til på torsdag. Jeg håber inderligt, hun kan hjælpe, for lige nu overlever jeg på en kombination af Ibuprofen og Pamol. ØV – jeg synes ellers, jeg har set læger nok de seneste to år. Så indtil videre vil min deltagelse i blogland være begrænset – jeg må spare skulderen til arbejdet, det er trods alt det vigtigste. Jeg læser med hos jer andre, men jeg kan ikke kommentere så meget, som jeg gerne ville.

Nyd den fine lørdag.

 

/7 Kommentarer/i , /af ,

Konfirmation

En af præsterne havde inviteret mig til konfirmationsgudstjeneste, så selvfølgelig gik jeg derover her søndag kl. 10. Der er ellers nok tider at vælge imellem. Der er fyldt med konfirmationer i 2-3 uger flere gange om dagen (selvfølgelig kun lørdag og søndag), fordi kirken er så lille. Jeg fik en plads oppe ved siden af kordegnen, for der var ikke andre.

Jeg har vist ikke været til andre konfirmationer end min egen i 1977, så der er løbet meget vand i stranden siden. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med os, som han gav, da vi blev døbt. Det er da en smuk tanke og tradition – og personligt tror jeg et eller andet sted på det. I gamle dage sagde man også, at konfirmationen betegner overgangen mellem barn og voksen. Sådan er det vist ikke helt længere.

Der er ingen tvivl om, at det er en festdag. De unge mennesker er så fine og forventningsfulde, og man kan kun ønske dem alt det bedste fremover. Det er egentlig meget sjovt at se dem med slips og sirlige kjoler. De ligner nu bare ikke nogen, der er på vej ind i “de voksnes rækker”. Nuvel de har “gået til præst” i et halvt år, og der er ingen tvivl om, at Stine-Helene har gjort alt hvad hun kunne for at give dem en god introduktion til, hvad det vil sige at være kristen og at udleve sin tro. Nu om dage består konfirmationsforberedelsen blandt andet af en hel masse oplevelser, som skal medvirke til, at man kan tage troen til sig på en anden og mere aktiv måde, og det er kun positivt. Jeg kan dårligt huske, hvordan det var, da jeg gik til til konfirmationsforberedelse, men jeg tror ikke, vi som sådan oplevede noget. Det var vist mere klasseundervisning i præstegården.

Hun havde valgt nogle rigtig gode salmer. Det er meget sjældent, jeg kan dem alle.

  • I østen stiger solen op
  • Du, som gir os liv og gør os glade
  • Se, hvilket menneske
  • Det dufter lysegrønt af græs
  • Tak, Gud, for denne lyse morgen

Der var også saxofon og klaver, og det virkede rigtig godt.

Alt i alt er jeg glad for, at jeg blev inviteret. Jeg synes dagen starter så godt i kirken.

God søndag til dig.