Menighedsrådsvalg
Samtidig med den amerikanske afstemning mellem Trump og Clinton den 8. november 2016 er der her i landet afstemningsvalg i de få sogne, hvor der er indleveret flere lister. Hos os i Hvidovre Sogn er der nu pludselig flere lister.
For det første har vi “Fælleslisten”, som vi fik på plads den 13. september, der samler mennesker, der har lyst til at smøge ærmerne op og gøre noget for den hvide middelalderkirkes liv og vækst, og som ikke bedriver partipolitik i kirken. Det skal dog siges, at vi i og for sig ikke har mærket så meget til de politisk valgte medlemmer, bortset fra at den konservative kasserer har løbet efter femørerne de seneste fire år – men det er altså passé med dem nu.
I går lige inden sidste frist dukkede der så endnu en liste op. Den hedder: ”Dem de andre ikke vil lege med”. Listen består dels af nogle nye kræfter, som vi ikke kender, og så et par af de socialdemokrater, der ikke kom ind på selve fælleslisten men havnede på suppleantposterne.
Summa summarum vi skal nu have afstemningsvalg (kampvalg).
Min gode kollega J i menighedsrådet er allerede i gang med at samle stemmer rundt omkring, hvor hun er aktiv i andre sammenhænge i sognet. Så kan hun få en masse personlige stemmer. Det er hende velundt, for hun er meget dygtig.
Jeg kender ikke et øje i Hvidovre, som ikke allerede er aktive i kirken. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ud og kapre personlige stemmer. Tjah jeg kunne jo stemme dørklokker ved gå lidt og ned ad Åstrupgårdsvej. Det er bare slet ikke min stil, og jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan det.
Hvis jeg ikke kommer ind, er det bare ærgerligt, for jeg har lagt hjerteblod og arbejde der siden 2008, så hvis folk nu skulle stemme på baggrund af det arbejde, der allerede er leveret, ville jeg måske nok have en bedre placering – tror jeg da selv.
Dybest set synes jeg, at et sådant afstemningsvalg er noget frygteligt pjat, som koster ca. 90.000 kr. Beløbet betales af provstiet, men det betyder jo ikke, at det ikke er en udgift. I øvrigt behandles provstiets pengekasse ofte som om den er uudtømmelig. Det er den jo altså ikke.