/4 Kommentarer/i , /af ,

Danske Sømands- og Udlandskirker

I dag har vi taget afsked med Pia Sundbøll, der gennem en del år har været hospitalspræst på Hvidovre Hospital (95 pct. af sin tid) og sognepræst i Hvidovre de resterende fem pct.

Jeg har altid syntes, at det var lidt pjattet med de fem pct. Herregud hun skal jo bare gå til menighedsrådsmøderne, så har hun mere end opfyldt sin kvote.

Hun har fået nyt job. Hun skal være udlandsprovst og bliver dermed den øverste leder for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, som varetager den kirkelige betjening af danskere i udlandet. Hun er 61, så det er utrolig flot at gå ud at få en lederstilling. Og så at være provst for præster, der bor rundt om i hele verden. Der er en meget fin artikel fra Kristelig Dagblad her, men jeg tror desværre, man skal have abonnement for at kunne se det hele.

Jeg kommer til at savne hende, for hun taler, så man kan forstå det. Og en af de ting hun gør, som jeg er meget begejstret for er, at hun indleder gudstjenesten med lidt “regibemærkninger”. Det kan fx være: Dagens tekst handler om…, man skal særligt være opmærksom på… Salmer og tekst hører sammen på følgende måde… Det tager ingen tid, men det er en stor hjælp til at forstå gudstjenesten.

Biskoppen (Lise Lotte Rebel) bryder sig ikke om regibemærkningerne, men det er både Pia og jeg nu ret ligeglade med.

En dag vil jeg huske at spørge “min præst”, hvor meget valgfrihed de egentlig har, og hvad det rette ord for dette er? Fx er det sådan, at de ikke bruger den samme liturgi, kun nogle bruger messehagel, nogle siger “Lad os be’ sammen”, men det hedder da, “Lad os alle bede”, nogle bruger nyt Fadervor andre det gamle. Jeg kunne sådan set godt tænke mig, at det blev gjort ensartet, så jeg som kirkegænger var helt tryg ved, hvad jeg gik ind i, jeg er klar over, at dette er et djøf-synspunkt, og de har altså en eller form for frihed til at gøre, som de finder bedst.

/18 Kommentarer/i , , /af , ,

Julehjælp

Af og til kan man finde noget interessant på Facebook og YouTube: Bag dette link gemmer sig en seks minutter og seks sekunder lang video om, at 7.000 flere familier end sidste år må søge julehjælp. Mange begrunder ansøgningen med kontanthjælpsloftet. Sidste år søgte ca. 32.000 familier hos en eller flere af de 18 private hjælpeorganisationer. Nu viser det seneste tal fra Socialministeriet, at vi vil lande på ca. 39.000.

Videoen er primært et interview med Bente Danholt fra Røde Kors, Odense. På mig virker hun yderst kompetent og vidende, og man kan mærke, at hun været i “gamet” i mange år.

Hvert år kommer diskussionen om, hvorvidt muslimerne også skal kunne søge julehjælp, når de nu ikke holder jul. Jeg talte lidt med min præst om det, og hun kom med en god formulering “Vi hjælper, fordi vi er kristne”.

Det trækker følelser. For tre år siden stod følgende i Kristeligt Dagblad:

Hvorfor må fattige kristne børn undvære juletræ eller julegaver, mens muslimske familier, der ikke engang holder jul, kan få julehjælp?

Jeg har prøvet at lede lidt efter hvor stor en andel af ansøgerne til julehjælpen, der er muslimer, og som altså ikke holder jul. Jeg fandt andele på alt mellem 10 og 90 afhængig af, hvem der udtalte sig, så det fik jeg ikke meget ud af.

Problemstillingen er simpel og handler ikke om tro. Den handler om, at der er alt for mange, der har alt for lidt.

/12 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.

/4 Kommentarer/i /af

Kommissorium for økonomiudvalget

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4, 2650 Hvidovre

Telefon: 22 81 17 31

9. oktober 2016

Til:

Hvidovre Kirke,

Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre.

Att. Menighedsrådet

Beslutningspunkt til menighedsrådsmøde den 27. oktober 2016.

Kommissorium for økonomiudvalgets arbejde med budgettet for det kommende kalenderår samt mere åbenhed i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder.

På menighedsrådsmødet torsdag den 22. september 2016, blev det som konsekvens af dagsordenens punkt seks (Budgetprocedure, forslag til fornyelse) besluttet at udarbejde et kommissorium med det formål at opstille en klar sondring for henholdsvis økonomiudvalgets arbejde med årsbudgettet og menighedsrådets arbejde med samme. Herudover skal processen i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder rettes til.

Det er ikke i Bekendtgørelse af lov om menighedsråd beskrevet, hvordan et menighedsråd skal lægge budgetter. Dvs. at vi kan udforme processen, som vi finder det bedst.

Årsbudgettet:

Det overordnede formål er at sikre, at menighedsrådet kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, idet hele menighedsrådet er ansvarlig for kirkens samlede økonomi. Det er herudover formålet at skabe en mere åben og demokratisk proces.

Kan årsbudgettet gøres mere gennemskueligt, vil det forhåbentlig bevirke, at flere rådsmedlemmer vil deltage i drøftelserne.

For det første skal budgetprocessen gå i gang en måned tidligere, for at vi kan overholde udefrakommende tidsfrister. Det betyder, at arbejdet går i gang på menighedsrådets møde i maj. Konsekvensen heraf er, at budgetønsker skal indleveres til økonomiudvalget medio april.

Som supplement til de mange sider tal skal økonomiudvalget udarbejde et egentligt budgetnotat på 2 – 3 A4-sider. Notatet skal i klartekst beskrive, hvordan økonomiudvalget har prioriteret og hvorfor mv.

Notatet skal som minimum indeholde følgende:

  1. De originale budgetønsker til det kommende år og udvalgets holdning/indstilling til dem.
  2. Alle oplysninger, der vedrører budgettet, skal fremgå af det relevante dagsordenspunkt.
  3. De prioriteringer, økonomiudvalget har foretaget, skal fremgå, ligesom bevæggrundene skal fremgå.
  4. Det skal fremgå hvilke poster, menighedsrådet kan få indflydelse på og prioritere imellem under hensyntagen til, at menighedsrådet er ansvarlig for den samlede økonomi. Et helt normalt budget består naturligvis af en række fremskrivninger, forrige års regnskab, en skelen til seneste kvartalsrapport, og andet som ”man ved noget om” – fx når der er planlagt en ny aktivitet, eller hvis det er besluttet i menighedsrådet at en aktivitet, skal udfases, hvorved der opstår frie midler. Det er derfor oplagt, at menighedsrådet ikke kan ”lege med” faste udgifter.
  5. Hvis visionsudvalget genopstår, skal økonomiudvalget og visionsudvalget i fællesskab sikre, at der er penge til de fastlagte visioner. Dette kan foregå de to udvalg imellem, men hele menighedsrådet skal orienteres om drøftelserne og resultaterne heraf.

Anskaffelser og anlægsarbejder

  1. Formålet er at sikre, at menighedsrådet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag
  2. Når der er tale om større anskaffelser og anlægsarbejder, skal økonomiudvalget – eller et andet udvalg – indhente tre tilbud, så vi får den leverance, der er bedst og billigst. Under ordet ”bedst” hører naturligvis kvalitet og holdbarhed.
  3. Grænserne for hvornår, der skal indhentes et eller flere tilbud, er vist i tabellen på næste side. Er leverancen under 10.000 kr. skal der alene indhentes et mundtlig overslag. Disse leverancer er under bagatelgrænsen.
  4. Når det krævede antal tilbud foreligger, skal økonomiudvalget beskrive med ord hvilke fordele og ulemper, der er ved hvert enkelt tilbud.
  5. Tabellen med beløbsgrænserne herunder er blevet til med inspiration i ”Retningslinjer for iværksættelse af arbejder i Hvidovre sogn” som blev godkendt 24. juni 2010. Med indeværende kommissorium annulleres beslutningen fra 2010, da to retningsgivende dokumenter kan skabe uklarhed og tvivl, hvilket er det modsatte af, hvad vi gerne vil opnå med dette kommissorium.

 

Anskaffelser og anlægsarbejder.

 

Opgavetype:

 Beløbsgrænse: Antal skriftlige tilbud der skal forelægges for menighedsrådet. Bemærkninger:
Bagatelgrænse Fra 0 kr. til 9.999 kr.

0 tilbud

 Mundtligt overslag
Små opgaver Fra 10.000 kr. til 24.999 kr.

1 tilbud

 Sondringen mellem opgavetyperne og beløbsgrænserne gælder også for uforudsete og akutte opgaver.
Mellemstore opgaver Fra 25.000 kr. til 99.999 kr.

2 tilbud
Store opgaver Fra 100.000 kr. og opefter

3 tilbud

I aften skal jeg gennemgå dette kommissorium for menighedsrådet. Jeg ved ikke, om jeg kan, men jeg prøver. Jeg har aftalt at køre “hjem” til PCH med Mette (min præst). Hvis jeg ikke holder så længe, lister jeg af og tager en vogn.

Det er udformet, før jeg blev rigtig syg igen – jeg ville ikke kunne gøre det lige nu. Lige nu kan jeg ikke engang finde ud af, hvordan jeg har det…