/12 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Landsindsamling

Kirkens Korshær

I dag søndag den 27. november – som også er første søndag i advent – holder Kirkens Korshær for første gang nogensinde siden 1938 en landsindsamling. Behovet har aldrig været tilstede før, men nu er fattigdommen i Danmark blevet markant større efter indførelsen af det “moderne” kontanthjælpsloft og integrationsydelsen. Jeg kalder dem nu ved rette navn: “Fattigdomsydelser”.

Modsætninger mødes, for der har lige været forbrugsfest på “Black Friday”. Afstanden mellem mennesker er altså blevet større.

Nogle mennesker er trætte af landsindsamlingerne, og det er måske forståeligt nok, da der efterhånden er mange af dem. For at være helt præcis er der 18 styks. Her er en liste over dem.

Du kan støtte mennesker, der har det svært, ved at sende et beløb til Kirkens Korshær via MobilePay på nummer 40 16 87 88.

Julehjælp

Folkekirken.dk har lavet en liste over muligheder for julehjælp: Listen er her.

Forleden læste jeg en artikel om, at en af de store nødhjælpsorganisationer (jeg kan desværre ikke huske hvilken, men det var vist noget med børn) oplevede en stigning på 525 pct. i antallet af ansøgninger til julehjælp allerede nu, og så er der endda længe til jul.

Som noget helt nyt har Hvidovre Kirke lagt et ansøgningsskema på hjemmesiden. Desværre er der ikke angivet en ansøgningsfrist.

/4 Kommentarer/i /af

Kommissorium for økonomiudvalget

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4, 2650 Hvidovre

Telefon: 22 81 17 31

9. oktober 2016

Til:

Hvidovre Kirke,

Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre.

Att. Menighedsrådet

Beslutningspunkt til menighedsrådsmøde den 27. oktober 2016.

Kommissorium for økonomiudvalgets arbejde med budgettet for det kommende kalenderår samt mere åbenhed i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder.

På menighedsrådsmødet torsdag den 22. september 2016, blev det som konsekvens af dagsordenens punkt seks (Budgetprocedure, forslag til fornyelse) besluttet at udarbejde et kommissorium med det formål at opstille en klar sondring for henholdsvis økonomiudvalgets arbejde med årsbudgettet og menighedsrådets arbejde med samme. Herudover skal processen i forbindelse med anskaffelser og anlægsarbejder rettes til.

Det er ikke i Bekendtgørelse af lov om menighedsråd beskrevet, hvordan et menighedsråd skal lægge budgetter. Dvs. at vi kan udforme processen, som vi finder det bedst.

Årsbudgettet:

Det overordnede formål er at sikre, at menighedsrådet kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag, idet hele menighedsrådet er ansvarlig for kirkens samlede økonomi. Det er herudover formålet at skabe en mere åben og demokratisk proces.

Kan årsbudgettet gøres mere gennemskueligt, vil det forhåbentlig bevirke, at flere rådsmedlemmer vil deltage i drøftelserne.

For det første skal budgetprocessen gå i gang en måned tidligere, for at vi kan overholde udefrakommende tidsfrister. Det betyder, at arbejdet går i gang på menighedsrådets møde i maj. Konsekvensen heraf er, at budgetønsker skal indleveres til økonomiudvalget medio april.

Som supplement til de mange sider tal skal økonomiudvalget udarbejde et egentligt budgetnotat på 2 – 3 A4-sider. Notatet skal i klartekst beskrive, hvordan økonomiudvalget har prioriteret og hvorfor mv.

Notatet skal som minimum indeholde følgende:

  1. De originale budgetønsker til det kommende år og udvalgets holdning/indstilling til dem.
  2. Alle oplysninger, der vedrører budgettet, skal fremgå af det relevante dagsordenspunkt.
  3. De prioriteringer, økonomiudvalget har foretaget, skal fremgå, ligesom bevæggrundene skal fremgå.
  4. Det skal fremgå hvilke poster, menighedsrådet kan få indflydelse på og prioritere imellem under hensyntagen til, at menighedsrådet er ansvarlig for den samlede økonomi. Et helt normalt budget består naturligvis af en række fremskrivninger, forrige års regnskab, en skelen til seneste kvartalsrapport, og andet som ”man ved noget om” – fx når der er planlagt en ny aktivitet, eller hvis det er besluttet i menighedsrådet at en aktivitet, skal udfases, hvorved der opstår frie midler. Det er derfor oplagt, at menighedsrådet ikke kan ”lege med” faste udgifter.
  5. Hvis visionsudvalget genopstår, skal økonomiudvalget og visionsudvalget i fællesskab sikre, at der er penge til de fastlagte visioner. Dette kan foregå de to udvalg imellem, men hele menighedsrådet skal orienteres om drøftelserne og resultaterne heraf.

Anskaffelser og anlægsarbejder

  1. Formålet er at sikre, at menighedsrådet kan træffe afgørelse på et oplyst grundlag
  2. Når der er tale om større anskaffelser og anlægsarbejder, skal økonomiudvalget – eller et andet udvalg – indhente tre tilbud, så vi får den leverance, der er bedst og billigst. Under ordet ”bedst” hører naturligvis kvalitet og holdbarhed.
  3. Grænserne for hvornår, der skal indhentes et eller flere tilbud, er vist i tabellen på næste side. Er leverancen under 10.000 kr. skal der alene indhentes et mundtlig overslag. Disse leverancer er under bagatelgrænsen.
  4. Når det krævede antal tilbud foreligger, skal økonomiudvalget beskrive med ord hvilke fordele og ulemper, der er ved hvert enkelt tilbud.
  5. Tabellen med beløbsgrænserne herunder er blevet til med inspiration i ”Retningslinjer for iværksættelse af arbejder i Hvidovre sogn” som blev godkendt 24. juni 2010. Med indeværende kommissorium annulleres beslutningen fra 2010, da to retningsgivende dokumenter kan skabe uklarhed og tvivl, hvilket er det modsatte af, hvad vi gerne vil opnå med dette kommissorium.

 

Anskaffelser og anlægsarbejder.

 

Opgavetype:

 Beløbsgrænse: Antal skriftlige tilbud der skal forelægges for menighedsrådet. Bemærkninger:
Bagatelgrænse Fra 0 kr. til 9.999 kr.

0 tilbud

 Mundtligt overslag
Små opgaver Fra 10.000 kr. til 24.999 kr.

1 tilbud

 Sondringen mellem opgavetyperne og beløbsgrænserne gælder også for uforudsete og akutte opgaver.
Mellemstore opgaver Fra 25.000 kr. til 99.999 kr.

2 tilbud
Store opgaver Fra 100.000 kr. og opefter

3 tilbud

I aften skal jeg gennemgå dette kommissorium for menighedsrådet. Jeg ved ikke, om jeg kan, men jeg prøver. Jeg har aftalt at køre “hjem” til PCH med Mette (min præst). Hvis jeg ikke holder så længe, lister jeg af og tager en vogn.

Det er udformet, før jeg blev rigtig syg igen – jeg ville ikke kunne gøre det lige nu. Lige nu kan jeg ikke engang finde ud af, hvordan jeg har det…

/4 Kommentarer/i , /af ,

Menighedsrådsvalg

Vores lysbærer i Hvidovre Kirke

Samtidig med den amerikanske afstemning mellem Trump og Clinton den 8. november 2016 er der her i landet afstemningsvalg i de få sogne, hvor der er indleveret flere lister. Hos os i Hvidovre Sogn er der nu pludselig flere lister.

For det første har vi “Fælleslisten”, som vi fik på plads den 13. september, der samler mennesker, der har lyst til at smøge ærmerne op og gøre noget for den hvide middelalderkirkes liv og vækst, og som ikke bedriver partipolitik i kirken. Det skal dog siges, at vi i og for sig ikke har mærket så meget til de politisk valgte medlemmer, bortset fra at den konservative kasserer har løbet efter femørerne de seneste fire år – men det er altså passé med dem nu.

I går lige inden sidste frist dukkede der så endnu en liste op. Den hedder: ”Dem de andre ikke vil lege med”. Listen består dels af nogle nye kræfter, som vi ikke kender, og så et par af de socialdemokrater, der ikke kom ind på selve fælleslisten men havnede på suppleantposterne.

Summa summarum vi skal nu have afstemningsvalg (kampvalg).

Min gode kollega J i menighedsrådet er allerede i gang med at samle stemmer rundt omkring, hvor hun er aktiv i andre sammenhænge i sognet. Så kan hun få en masse personlige stemmer. Det er hende velundt, for hun er meget dygtig.

Jeg kender ikke et øje i Hvidovre, som ikke allerede er aktive i kirken. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal gå ud og kapre personlige stemmer. Tjah jeg kunne jo stemme dørklokker ved gå lidt og ned ad Åstrupgårdsvej. Det er bare slet ikke min stil, og jeg ved ikke, om jeg overhovedet kan det.

Hvis jeg ikke kommer ind, er det bare ærgerligt, for jeg har lagt hjerteblod og arbejde der siden 2008, så hvis folk nu skulle stemme på baggrund af det arbejde, der allerede er leveret, ville jeg måske nok have en bedre placering – tror jeg da selv.

Dybest set synes jeg, at et sådant afstemningsvalg er noget frygteligt pjat, som koster ca. 90.000 kr. Beløbet betales af provstiet, men det betyder jo ikke, at det ikke er en udgift. I øvrigt behandles provstiets pengekasse ofte som om den er uudtømmelig. Det er den jo altså ikke.

/3 Kommentarer/i /af

Magt og afmagt i mellemtiden

Titlen er inspireret af titlen på Svend Åge Madsens bog fra 1976: “Tugt og utugt i mellemtiden”. Den handler om en mand, der er uretmæssigt dømt for et mord. I virkeligheden er det kun “i mellemtiden” der binder de to titler sammen, for min historie er en historie om magt. Og den udspiller sig i menighedsrådet i Hvidovre Kirke; sådan en slags “De lange knives nat”.

Forleden aften havde vi et meget langt møde, fordi der var nogle rygter, der skulle stedes til hvile, blandt andet det med listen over de, der er uønskede i det kommende menighedsråd. Om de så egentlig blev stedt til hvile, er jeg ikke klar over, da jeg, som jeg ofte har tilstået, er et kvaj til politiske spilfægterier, eftersom de ikke interesserer mig. Jeg er i menighedsrådet, fordi jeg gerne vil skabe resultater vedrørende kirken og aktiviteterne sammen med andre mennesker. Og hvis disse mennesker så tilmed er rare at være sammen med, er det kun godt.

Da vi var “færdige” med rygterne, drejede diskussionen sig hen på økonomiprocesserne, som jeg har forstand på, da jeg levet urimeligt mange år af den slags. Så vidt jeg husker, har jeg udarbejdet 23 forslag til finanslov. Mine interesser i kirken koncentrerer sig om:

  1. Det der sker i selve kirken, højmesser, konfirmationsgudstjenester mv.
  2. Aktiviteterne
  3. Årsbudgettet da det danner rammen om 1 og 2.

Da vi ultimo juni drøftede forslag til årsbudget for 2017, var jeg ret godt forberedt og stillede forskellige spørgsmål primært angående budgetprocessen – og der er vel en grund til, at vi skal tale om det? Jeg ved ikke, hvad resultatet blev, for det blev ikke ført til referat. Jeg stikker ikke for bollemælk, så jeg har begået nedenstående notat til drøftelse ultimo september. Det nævnte jeg i torsdags, hvorpå der var en, der sagde, at han da gerne trak sig fra et navngivet udvalg, så jeg kunne træde ind i stedet. Jeg sagde min ærlige menig: “Du er under lavmålet”.

Da jeg kom hjem meget sent den aften, sendte jeg i afmagt notatet til dette udvalg, så har de en måned til at bekræfte sig selv og hinanden i, at jeg er en idiot 🙂 Hvis de hellere ser min hæl end min tå, forstår jeg det faktisk godt. De har bare overset, at jeg er en fighter!

Oplevelser som denne gør bestemt, at jeg overvejer, om jeg skal genopstille. Min psykolog i Psykiatrifonden fortalte mig flere gange, at mennesker med bipolar affektiv sindslidelse dør 14 år før gennemsnittet. Det gør, at jeg tænker, at det jeg skal lave i min fritid skal være rart og konstruktivt. Selvom jeg hader udtrykket, vil jeg gerne “gøre en forskel”.

25-08-2016

Stegemüller

Hvidovre Kirke, Hvidovre Kirkeplads 3, 2650 Hvidovre

Att.: Menighedsrådet

Processerne i forbindelse med forslag til budget for det kommende kalenderår.

Der er ikke i bekendtgørelse af lov om menighedsråd fastsat regler for budgetternes tilblivelse. Det eneste der fremgår er § 41, hvor det er anvist, at der skal holdes et menighedsmøde en gang om året, og på dette møde skal budgettet fremlægges. I ”Vejledning om kirke- og provstiudvalgskassernes budget, regnskab og revision” fra januar 2015 er beskrevet mere ”tekniske” vejledninger fx om FLØS, om artskontoplan, hovedformål mv. Budgettets tilblivelse er ikke omtalt. Konklusion: det enkelte menighedsråd kan sammensætte egne processer.

Nedenstående bedes optaget på førstkommende møde i menighedsrådet som et beslutningspunkt.

Den seneste drøftelse af forslaget til budget den 30. juni 2016:

  1. Budgetønsker: Der var indkommet to ønsker til budgettet fra hhv. Præst A (20.000 kr. til etablering af sorggrupper) og Præst B (12.000 kr. til en ekstra månedlig gudstjeneste på lukket afdeling på PCH.). Ønskerne blev ikke forelagt rådet. Selv kendte jeg kun til dem, fordi Præst B havde fortalt om dem, og jeg fik dem udleveret hos Medarbejder A. Ønskerne behandles og beskæres p.t. af Økonomiudvalget.
  2. Overskuelighed: I selve dagsordenen fandtes 21 sider med budgetposter. I det vedhæftede bilag fandtes 10 sider med specifikationer af budgetposter.
  3. Større anskaffelser fx skiffertag og flygel: Menighedsrådet får kun forelagt én mulighed og ét tal.
  4. Kirkelig betjening nedprioriteres i forhold til anskaffelser.
  5. Processerne er lukkede og menighedsrådet bliver ikke inddraget i den overordnede prioritering og drøftelse af ressourcer.

Forslag til nye processer:

  1. Budgetønsker: Samtlige budgetønsker bør forelægges menighedsrådet, der foretager prioriteringen. Når det kun er Økonomiudvalget, der ser ønskerne, skabes en lukket og udemokratisk proces. Vi ved ikke, hvad der indkom, og vi ved ikke, hvordan der er prioriteret og beskåret. Det er det samlede menighedsråd, der har pligt til og er ansvarlig for den samlede prioritering.
  2. Overskuelighed: Det er for mange vanskeligt at forholde sig til de mange sider tal, der for en stor dels vedkommende drejer sig om småbeløb til transport og fortæring. Mange af disse tal er helt naturlige fremskrivninger af regnskabstal fra det foregående regnskabsår med skelen til den seneste kvartalsrapport. Overskueligheden kan øges ved, at der udarbejdes et egentligt budgetnotat på et par A4-sider, som i ord (ctr. tal) beskriver det fremlagte forslag. Det bør beskrives, hvilke udgiftsposter der kan ”leges med”. For eksempel kan vi ikke røre ved husleje, lys og varme, men der må være andre poster, der kan holdes op mod hinanden og prioriteres. Det bør herudover beskrives, hvilke vægtninger der er foretaget af Økonomiudvalget, og om der er nogle af disse, der kan ”leges med”. Hvis vi kan bringe lidt liv i ”Visionsudvalget” igen, skal det tillige beskrives, hvordan visioner og penge hænger sammen.
  3. Større anskaffelser: P.t. får menighedsrådet udelukkende forelagt ét tal og én mulighed for så vidt angår større anskaffelser som eksempel: Skiffertag og flygel. Der bør skabes mere gennemsigtighed og demokrati i denne proces. Menighedsrådet bør have forelagt tre muligheder i tre forskellige prisklasser. Hver af mulighederne bør beskrives med fordele og ulemper. Herved kan det sikres, at menighedsrådet træffer beslutning på et oplyst grundlag.
  4. Prioritering mellem anskaffelser og kirkelig betjening: Der er efter min opfattelse sket en skævvridning mellem midlerne til den kirkelige betjening og midlerne til anskaffelser og vedligeholdelse. For så vidt angår midler til den kirkelig betjening sidder vi og taler om småbeløb på 5.000 kr. og 10.000 kr. og har svært ved at finde dem, mens vedligeholdelse og anskaffelse gå glat igennem med beløb på flere hundrede tusinde kroner. Den kirkelige betjening er vores raison d’être, men det kan man ikke se af vores budgetlægning.
  5. De lukkede processer: Hvis ovenstående punkt 1 – 4 kan føres ud i livet, vil budgetprocessen atter blive åben og demokratisk. P.t. får menighedsrådet forelagt budgetforslaget som et stort set færdigt resultat, som det kræver meget stor indsigt at flytte ret meget på. Det er muligt, at der, som konsekvens af ovenstående, skal skrives en form for kommissorium til Økonomiudvalget, så det bliver klart, hvor skillelinjen mellem deres opgaver og rådets opgaver, går.

Venlig hilsen

Stegemüller

Åstrupgårdsvej 4

2650 Hvidovre