,

Indforståethed i kirken – #439

Hvor skulle jeg vide det fra?

Jeg har lige haft en lang snak med min bedste ven, der har været præst i mange år, og vi kunne slet ikke blive enige. Og den slags er jo inspirerende.

Jeg fortalte hende, at jeg – de første par måneder jeg kom i kirken – undrede mig meget over, at alle præsterne vældig godt kunne lide nr. 439, for den var på tavlen hver søndag.

Senere gik det op for mig, at den salme (“Oh du guds lam” eller “Agnus Dei”) er en del af nadverritualet, og da der er nadver hver søndag, blev den selvfølgelig spillet hver søndag.

Hun sagde så, at jeg bare kunne have slået op bagi salmebogen. Igen “Hvor skulle jeg vide det fra?”.

Jeg er fra et fuldstændig kirkefremmed sted, hvor vi end ikke kom i kirke til jul. Så hvor skulle jeg vide det fra. Jeg blev konfirmeret i 1977, så 31 år efter huskede jeg ikke, om pastor Boas lærte os rytmen og pulsen i gudstjenesten. Altså var jeg bare dum! Men jeg kan næppe være den eneste!

Af og til spiser jeg en bid frokost vores menighedsrådsformand (som godt nok er en kvinde – det lyder bare så tåbeligt), og senest sagde hun noget, jeg har tænkt en del over: “Man skal lære at gå i kirke”. Det er jeg fuldstændig enig i. Hvis der var nogen, der havde lært mig det, havde jeg ikke været så dum, at jeg troede, alle præsterne bare rigtig godt kunne lide # 439.

Forslag til menighedsrådene

Hvis I ikke bare vil fortsætte jeres indforståethed og forblive en lille, lukket, selvsupplerende forsamling, er der forskellige tiltag, I kunne sætte i værk. Det kunne fx være, at man mødtes 45 – 60 minutter pr. måned og “belærte” alle  fremmødte om:

  1. Hvad fortæller vores altertavle
  2. Hvad fortæller vores prædikestol – har vi fx symbolet med Jesu flyvende fødder i vores kirke? Og hvorfor det?
  3. Er der en historie knyttet til vores døbefont?
  4. Hvad betyder dåben? Hvorfor gør nogle præster noget ud af at lade vandet plaske ned i døbefonten?
  5. Hvilke forpligtelser påtager man sig, hvis man “står fadder”?
  6. Hvorfor har vi et kirkeskib, når der alligevel aldrig er nogen, der ser det, og det koster kassen at fået det efterset/repareret?
  7. Hvorfor har nogle præster messetøj (messehagel og alba) på? Og hvorfor er det ikke dem alle? Og hvad betyder det?
  8. Hvorfor er der nogle præster, der messer? og hvorfor er det ikke dem alle? Hvad betyder det, hvis de gør det?
  9. Hvad betyder de liturgiske farver?  Og hvorfor har vi dem?
  10. Kunne vi gennemgår de forskellige ritualer (dåbsritualet, vielsesritualet. begravelses-/bisættelsesritualet) Og for hver af dem fortælle om deres opbygning og betydning?

Listen kunne helt sikkert være længere.

Det er bare et forslag til et menighedsråd eller flere

, , ,

Ydelseskatalog

Nye græsgange

Da jeg alligevel var nede i Kvickly, traf jeg Hvidovre Kirkes kirke- og kulturmedarbejder, og vi talte om kirkens hjemmeside, og at jeg p.t. er uden job. Jeg præsenterede hende for min idé om, at stiftet kunne ansætte mig som en art konsulent for de kirker, der har vanskeligt ved at klare udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider og opbygning af profiler på de sociale medier. Hun gav mig et navn: Kåre Gade i Helsingør Stift. Den slags er guld værd.

Idéen med det kirkelige spektrum er: den enkelte kirke er alt for lille til at beskæftige mig i 15 timer ugentligt. Et provsti er nok også for småt, men et stift vil være stort nok til at have behov for mine “ydelser”.

Jeg ridder ikke  så længe, som jeg sadler (eller hvad det nu hedder), så jeg gik hjem og ringede til min gode Morten fra Jobøst. Han syntes, det var en god idé, så det kører vi på med sammen med det firma, han har gang i. Jeg vil gerne, at vi spiller på flere heste, så min tid, i det der jobcenter-helvedet, kan blive kortest mulig. Jeg har lavet ydelseskataloget nedenfor, og så kan Morten – den ekstroverte del af af os to – kontakte Kåre Gade i Helsingør Stift. Jeg tager mig af papirarbejdet, og han står for det “udkørende”, som jeg slet ikke kan. Det er en befrielse at kunne sige det ærligt.

Det, jeg kan se som en knast, er, at stiftet også har en “Mediekonsulent og SoMe-redaktør” ved navn Sarah Auken ansat som en  form for assistent for Kåre Gade. Auken… så er man af præsteslægt og har fortrin, men det skal ikke afskrække mig/os fra at prøve.

Ydelseskatalog

  • Udvikling af lækre websites fra scratch. Senere vedligeholdelse i tæt samarbejde med den enkelte kirke- og kulturmedarbejder.
  • SEO – sikre at det er den enkelte kirke, der kommer øverst ved Googlesøgninger og ikke omvejen via sogn.dk.
  • Optimering af hastighed og mobilvenlighed. Vi skal i dag forholde os til, at ca. 60 pct. af de, der besøger hjemmesiderne, surfer vha. mobil eller tablet.
  • Brugerundersøgelser for at blive klogere på, hvem der bruger vores sider, da det er afgørende for hvilke elementer, der skal være på hjemmesiden. Hvis fx 75 pct. af brugerne er over 60 år, skal der ikke være for meget, der ”hopper og danser”, selvom det ser smart ud.
  • Opbygning og vedligeholdelse af den enkelte kirkes profil på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter mv.).
  • Stilsikre og ensartede designlinjer. Se gerne: https://supportpcogandet.dk, der netop er redesignet.
  • Udvikling af guides så den enkelte kirke selv bliver bedre i stand til at varetage opgaverne.
  • Gennemgang af skriftlige materialer mhp. at sikre, at den enkelte kirkes faglige profil afspejler sig i kirkens tekster, herunder korrekturopgaver.

Personlig profil

Jeg er 54 år og har en psykisk lidelse. Da den er velbehandlet, hindrer den mig ikke i at:

  • Arbejde struktureret.
  • Trives bedst foran min 32” skærm.
  • Lave pæne, indbydende og stilsikre hjemmesider fx som nævnt tidligere https://supportpcogandet.dk.
  • Koncentrere mig om det samme i lang tid.
  • Holde af alskens læreprocesser og af at finde (nye) løsninger. Gennem de seneste 1½ år har jeg lært meget om SQL-databaser og om backend i fx WordPress.
  • Skrive indlæg på min blog: https://test.stegemueller.dk/blog/ Her er opgaven at skrive indlæg, der blandt andet fortæller om psykisk sygdom, politik, webdesign og i øvrigt om alt mellem himmel og jord.
  • Være noget ”nørdet”.
  • Jeg har gennem otte år været medlem af menighedsrådet ved Hvidovre Kirke, ligesom jeg har været frivillig i forbindelse med konfirmandarbejdet. Opgaven med sidstnævnte har været at tage knivskarpe fotos af deres malede altertavler.

Om stiftet så bidder på eller ej, ved jeg ikke. Men nu er jeg i hvert fald kommet med et udspil, som der kan files på. Jeg er lidt spændt, især da idéen er helt og holdent er min egen. Jeg kan godt uden hjælp!

Det er i morgen, jeg skal til det lokale jobcenter og have pænt tøj på… Jeg leger med på legen, det er jeg nødt til, og har vasket min fedeste trøje fra Red & Green, som faktisk klæder mit ret godt. Kvaliteten er så god, at ingen kan se, at den er årevis gammel – måske mere end ti.

Formålet med det pæne tøj er, at man skal have et billede lagt ind på http://fleksmatch.dk/ sammen med en latterligt lille tekst, så man kan stå “skarpt” overfor div. arbejdsgivere. Idéen med tiltaget er, at arbejdsgivere sjældent er opmærksomme på, at der er fleksjobmedarbejdere i deres område, der kan varetage de opgaver, der trænger til at blive løst. Formålet er i sin grundsubstans ædelt – jeg er bare holdt op med at tro på databaser til jobsøgning. Jeg tror på Mortens model med den personlige kontakt, den er jeg bare ikke i stand til selv at stå for.

Jeg har kigget mig omkring på siden og kan se, at det skarpe fx er:

Jeg er en “ung” pige på 49 år med stor livs- og arbejdsmæssig erfaring, indenfor mange områder.

Oprindelig er jeg uddannet elektronikmekaniker, men brænder for området som salgsassistent indenfor butiksområdet. Jeg har flere års erfaring som butiksassistent bla. hos Superbest

I min fritid er jeg kreativ med bla. blomster og knytning af tyrkiske tæpper og holder meget af at bruge tid i haven.”

Samlet set så ved jeg ikke rigtig, men naturligvis skal alle døre holdes åbne. I vil høre fra min advokat…

, , ,

Herrens veje

Afsnit tre

Jeg hænger med på “Herrens veje”. Jeg ser den bare som ren underholdning og uden de store teologiske overvejelser – selvom jeg da naturligvis er farvet af otte år i menighedsrådet i Hvidovre Sogn. Jeg synes, jeg ved noget om kirkelig betjening og den slags – og om de evindelige regnskaber/budgetter på 60 sider, som ingen forholdt sig til, altså lige bortset fra mig.

Forvirrende

Afsnit tre var et fyldt med små sekvenser og idelige klip fra den ene sekvens til den anden. Klip, klip og klip… Hvorfor får vi ikke lov at falde til ro i en scene? hvorfor skal der straks klippes til noget andet – typisk til noget, der ikke har at gøre med det, vi kom fra? Er det egentlig interessant, hvor Christian ender efter sin “rulletur” i Nepal? Hvis det er interessant, hvorfor så? Er rulleturen et billede på et eller andet? Hans evige deroute efter han har snydt Gud og hvermand?

Måske er det bare mine kognitive problemer, og alle andre generer ikke, men jeg falder let fra.

Regnedrengene

Biskop Monica overrækker budskabet om kirketællinger og stikprøver til Johannes. En kirke i provstiet skal lukkes. Provst Johannes får lov at få en finger med i spillet – siger hun. Reelt har han ikke noget at skulle have sagt. Antal kirkegængere, lønudgifter, overhead, driftsomkostninger (det kunne fx være nyt skiffertag på kapellet, nyt piano, nye hynder til kirkebænkene osv.). Det skal kunne betale sig at drive kirke, og det kan det jo ikke, hvis der ikke er “kunder” i butikken.

Jeg er ambivalent her – og det skyldes, at jeg har brugt 23 år på at lege “regnedreng” i Finansministeriet og at leve op til dem:

  • Finansministeriet: Når vi bruger penge af den offentlige kasse, skal vi kunne dokumentere nytteværdien af hver enkelt krone. Er der ingen “kunder” i butikken, må vi lukke, idet “billetprisen” ellers bliver for høj. Det er da svært at sige nej til. Pengekassen er trods alt ikke uendelig.
  • Menighedsrådsmedlem: Der skal altid være et sted at søge Kristus og at høre evangeliet. Det samlede personale (og der er mange flere end præsterne) må gøre mere for at udbrede de glade budskaber. I serien ender det med “Yoga og Jesus” mv., men vi kender alle til “Spaghettigudstjenester”, sogneaftener, sogneeftermiddage mv. Det er alt sammen aktiviteter, der samler folk til huse, og det er så skønt og vigtigt. Det skaber fællesskab i menigheden, og det er vigtigt. Men tilbage står, at den danske folkekirke ikke er dygtig til at samle yngre mennesker. Frikirkerne (fx Pinsekirken) er meget dygtig til at samle yngre mennesker til huse. Her kunne vi lære noget – også uden at lade os døbe i et badekar.

Men tilbage til serien: den er spændende, irriterende, insisterende, forvirrende og den efterlader seeren i en form for limbo.

Men jeg skal alligevel se med næste søndag!