Præster
Jeg omgås af naturlige årsager mange både nuværende og forhenværende præster: 3 – 4 i Hvidovre Kirke og min tidligere SIND-bisidder Bodil. Jo mere jeg lærer dem at kende, jo større respekt får jeg for deres “håndværk”, uddannelse, dannelse, viden og evner som samtalepartnere. Mette fra psyk., som også er 25 pct. i Hvidovre Kirke, og jeg har lange samtaler, og vi kommer vidt omkring: Hvordan det nu går med mig og så de teologiske emner. Hun er en fantastisk samtalepartner, og jeg glæder mig altid til vores møder. Hvis man nu kan kalde det de “personlige samtaler”, så kan jeg i disse samtaler mærke, at hun har haft sin gang på psyk. i mere end 15 år. Hun forstår, hvis jeg siger, at jeg har haft en rigtig dårlig dag eller er bange for ikke at slå til på arbejdet. Og det er ikke bare rygklapperi men også relevant modspil. På mange måder modvirker disse samtaler ensomheden og er med til at skabe gode dage.
Der er så mange ting i og omkring kirken, hvor jeg ikke føler mig videre velfunderet eller ligefrem uvidende, og der er meget, jeg gerne vil have afmystificeret. Jeg bryder mig ikke om en kirke med “mystiske” hændelser, og jeg vil gerne kunne forstå, hvad det er, der foregår og hvorfor. Jeg har vist skrevet det før, men jeg forstår godt de mennesker, der dumper ned midt i en højmesse søndag kl. 10 og ikke fatter noget som helst. Noget af det kan man lære sig ved at bruge kirken jævnligt, andet bliver man nødt til at spørge om eller læse sige til.
Når der skal ansættes en ny præst, skal hver udvalgt kandidat holde en såkaldt prøveprædiken på ca. 30 minutter. Herefter kommer den egentlige ansættelsessamtale på en times tid – den ligner alle de andre ansættelsessamtaler, jeg har holdt gennem mit arbejdsliv, bortset fra at vi har forberedt ca. 20 spørgsmål af teologisk karakter, som alle kandidater skal igennem. Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.
Det er selve menighedsrådet, der beslutter, hvem de vil ansætte. Præsterne bliver i bogstaveligste forstand sendt uden for døren, når der skal stemmes, hvilket i øvrigt er skriftligt og hemmeligt. Som lægmand synes jeg slet ikke, jeg kan gennemskue hele den teologiske side af sagen, herunder indholdet af prøveprædikenen, og det tror jeg ikke, jeg er ene om ikke at kunne. Fx skrev stort set alle 20 i deres ansøgninger, at de var grundtvigianere – det stod ikke soleklart for mig, hvad det konkret betyder for Hvidovre Kirkes dagligdag. Jeg er kommet til den konklusion, at det burde være præsterne, der træffer beslutningen om, hvem skal ansættes og menighedsrådet, der sendes uden for døren. Det er trods alt også præsterne, der skal have en ny kollega, som de skal kunne samarbejde med. Hvorfor det er omvendt ved jeg ikke.
PS: I dag tog Mette og jeg turen gennem en masse spændende kirkehistorie, og jeg tog også en masse noter, fordi jeg gerne ville skrive om noget af det her, men jeg kan ikke få mine skriblerier til at give mening. Men der er stikord som: Tidehverv, fætrene Langballe og Krarup, Luther, Grundvig, senmiddelalder, gode gerninger efter frelsen, helgener, der havde “overskydende” gode gerninger, vi skylder Gud livet, fordi han har givet os det, man kan ikke give noget væk, man ikke selv har fået, mission = synd og efterfølgende glædeligt budskab, Gud lukker os ind i Paradiset uanset om vi har gjort det gode hele tiden. Og der er mere …