,

Konfirmation

En af præsterne havde inviteret mig til konfirmationsgudstjeneste, så selvfølgelig gik jeg derover her søndag kl. 10. Der er ellers nok tider at vælge imellem. Der er fyldt med konfirmationer i 2-3 uger flere gange om dagen (selvfølgelig kun lørdag og søndag), fordi kirken er så lille. Jeg fik en plads oppe ved siden af kordegnen, for der var ikke andre.

Jeg har vist ikke været til andre konfirmationer end min egen i 1977, så der er løbet meget vand i stranden siden. Konfirmation betyder, at Gud bekræfter det løfte om at være med os, som han gav, da vi blev døbt. Det er da en smuk tanke og tradition – og personligt tror jeg et eller andet sted på det. I gamle dage sagde man også, at konfirmationen betegner overgangen mellem barn og voksen. Sådan er det vist ikke helt længere.

Der er ingen tvivl om, at det er en festdag. De unge mennesker er så fine og forventningsfulde, og man kan kun ønske dem alt det bedste fremover. Det er egentlig meget sjovt at se dem med slips og sirlige kjoler. De ligner nu bare ikke nogen, der er på vej ind i “de voksnes rækker”. Nuvel de har “gået til præst” i et halvt år, og der er ingen tvivl om, at Stine-Helene har gjort alt hvad hun kunne for at give dem en god introduktion til, hvad det vil sige at være kristen og at udleve sin tro. Nu om dage består konfirmationsforberedelsen blandt andet af en hel masse oplevelser, som skal medvirke til, at man kan tage troen til sig på en anden og mere aktiv måde, og det er kun positivt. Jeg kan dårligt huske, hvordan det var, da jeg gik til til konfirmationsforberedelse, men jeg tror ikke, vi som sådan oplevede noget. Det var vist mere klasseundervisning i præstegården.

Hun havde valgt nogle rigtig gode salmer. Det er meget sjældent, jeg kan dem alle.

  • I østen stiger solen op
  • Du, som gir os liv og gør os glade
  • Se, hvilket menneske
  • Det dufter lysegrønt af græs
  • Tak, Gud, for denne lyse morgen

Der var også saxofon og klaver, og det virkede rigtig godt.

Alt i alt er jeg glad for, at jeg blev inviteret. Jeg synes dagen starter så godt i kirken.

God søndag til dig.

,

Præster

Jeg omgås af naturlige årsager mange både nuværende og forhenværende præster: 3 – 4 i Hvidovre Kirke og min tidligere SIND-bisidder Bodil. Jo mere jeg lærer dem at kende, jo større respekt får jeg for deres “håndværk”, uddannelse, dannelse, viden og evner som samtalepartnere. Mette fra psyk., som også er 25 pct. i Hvidovre Kirke, og jeg har lange samtaler, og vi kommer vidt omkring: Hvordan det nu går med mig og så de teologiske emner. Hun er en fantastisk samtalepartner, og jeg glæder mig altid til vores møder. Hvis man nu kan kalde det de “personlige samtaler”, så kan jeg i disse samtaler mærke, at hun har haft sin gang på psyk. i mere end 15 år. Hun forstår, hvis jeg siger, at jeg har haft en rigtig dårlig dag eller er bange for ikke at slå til på arbejdet. Og det er ikke bare rygklapperi men også relevant modspil. På mange måder modvirker disse samtaler ensomheden og er med til at skabe gode dage.

Der er så mange ting i og omkring kirken, hvor jeg ikke føler mig videre velfunderet eller ligefrem uvidende, og der er meget, jeg gerne vil have afmystificeret. Jeg bryder mig ikke om en kirke med “mystiske” hændelser, og jeg vil gerne kunne forstå, hvad det er, der foregår og hvorfor. Jeg har vist skrevet det før, men jeg forstår godt de mennesker, der dumper ned midt i en højmesse søndag kl. 10 og ikke fatter noget som helst. Noget af det kan man lære sig ved at bruge kirken jævnligt, andet bliver man nødt til at spørge om eller læse sige til.

Når der skal ansættes en ny præst, skal hver udvalgt kandidat holde en såkaldt prøveprædiken på ca. 30 minutter. Herefter kommer den egentlige ansættelsessamtale på en times tid – den ligner alle de andre ansættelsessamtaler, jeg har holdt gennem mit arbejdsliv, bortset fra at vi har forberedt ca. 20 spørgsmål af teologisk karakter, som alle kandidater skal igennem. Vi har lige ansat en ny præst, så vi har lige været hele møllen igennem med fire kandidater.

Det er selve menighedsrådet, der beslutter, hvem de vil ansætte. Præsterne bliver i bogstaveligste forstand sendt uden for døren, når der skal stemmes, hvilket i øvrigt er skriftligt og hemmeligt. Som lægmand synes jeg slet ikke, jeg kan gennemskue hele den teologiske side af sagen, herunder indholdet af prøveprædikenen, og det tror jeg ikke, jeg er ene om ikke at kunne. Fx skrev stort set alle 20 i deres ansøgninger, at de var grundtvigianere – det stod ikke soleklart for mig, hvad det konkret betyder for Hvidovre Kirkes dagligdag. Jeg er kommet til den konklusion, at det burde være præsterne, der træffer beslutningen om, hvem skal ansættes og menighedsrådet, der sendes uden for døren. Det er trods alt også præsterne, der skal have en ny kollega, som de skal kunne samarbejde med. Hvorfor det er omvendt ved jeg ikke.


PS: I dag tog Mette og jeg turen gennem en masse spændende kirkehistorie, og jeg tog også en masse noter, fordi jeg gerne ville skrive om noget af det her, men jeg kan ikke få mine skriblerier til at give mening. Men der er stikord som: Tidehverv, fætrene Langballe og Krarup, Luther, Grundvig, senmiddelalder, gode gerninger efter frelsen, helgener, der havde “overskydende” gode gerninger, vi skylder Gud livet, fordi han har givet os det, man kan ikke give noget væk, man ikke selv har fået, mission = synd og efterfølgende glædeligt budskab, Gud lukker os ind i Paradiset uanset om vi har gjort det gode hele tiden. Og der er mere …

,

Tro det eller ej

Jeg færdes meget på Facebook, og jeg synes, det er et fantastisk sted. Jeg sidder ikke og læser om lykkelige menneskers fantastiske liv og gode udseende, for det afspejler ikke mit eget liv p.t., men jeg abonnerer fx på aviserne Information, Kristeligt Dagblad og Politiken. Så føler jeg mig godt opdateret. Herudover er jeg med i forskellige meget faglige grupper, hvor jeg dels kan lære noget, dels kan bidrage med noget. På den måde synes jeg, Facebook er et rigtig godt sted at færdes.

En af de debatter, der fylder meget, er Ateistisk Selskabs store aktuelle kampagne for, at man skal melde sig ud af folkekirken. Du finder FB-gruppen her: https://www.facebook.com/groups/ateistiskselskab/?fref=ts. For min skyld kan de da bare melde sig ud. Der skal selvfølgelig være en grund til at være medlem, og hvis man ikke tror på en brøkdel af det med Jesus Kristus Hans enbårne søn, skal man da ikke være tvunget til at være medlem. Her kan man melde sig ud hurtigt og nemt: https://udmeldelse.dk/udmeldelse-dk/

Hos os i Hvidovre Sogn sender vi folk en venlig skrivelse, hvor vi fortæller, hvilke konsekvenser det har, at man melder sig ud. Man kan fx ikke blive viet med mindre den ene part er medlem af folkekirken, og man kan heller ikke blive begravet fra folkekirken af en sognepræst mm. man er medlem: http://www.km.dk/folkekirken/borgerinformation/medlem/udmeldelse/ Det finder jeg faktisk ganske rimeligt. Vil man være med i foreningen og have dens ydelser, må man også betale kontingentet. Mange i Ateistisk Selskab argumenterer med, at de gerne vil spare kirkeskatten. Men hvad stiller de efterladte op, når de opdager, at det ikke er så ligetil at blive begravet, hvis man ikke var medlem af foreningen?

Jeg er selv fra et fuldstændig kirkefremmed hjem – vi kom end ikke juleaften, og det har taget mig mange år at tage kristendommen til mig, og stadig er der noget af det, jeg anser som lidt mystisk. Et eksempel er opstandelsen. Henover påske havde Kristelig Dagblad en artikelserie om dette emne. Det var interessant for mig, for jeg nægter at tro, at det hele er slut, når vi lukker vore øjne. Der må være noget mere. I artiklerne var der to grundlæggende retninger:

  • Opstandelsen handler om det åndelige, og sådan skal vi forstå det.
  • Opstandelsen skal tages helt bogstaveligt: Maria Magdalena og den anden Maria (antageligt Jesu mor) kom ud til graven, fandt at stenen var skubbet til side og at graven var tom.

Selv kan jeg bedst forstå den bogstavelige retning. Den giver mening for mig.

Jeg kan sagtens forstå dem, der dumper ned i en højmesse søndag kl. 10:00 og ikke fatter en brik! På en eller anden måde skal man lære det med at gå til gudstjeneste, lære liturgien og langsomt blive en del af menigheden. Det har taget mig 7-8 år, og der er stadig ting, jeg ikke fatter en brik af, og som jeg henfører til, at jeg nok bare ikke er bibelstærk nok. Under alle omstændigheder synes jeg, det er skønt at gå til gudstjeneste. Det er en time i fred og ro; ingen Facebook, ingen e-mails, intet andet end Ordet forkyndt af en af vores dygtige præster. Sædvanligvis tjekker jeg lige lørdag aften via hjemmesiden hvem der er “på” søndag formiddag, men i øjeblikket er jeg glad for dem alle. Jeg er spændt på den nye præst, vi ansætter. I forbindelse med prøveprædikenen fandt jeg ham lidt for salvelsesfuld, men alle andre var begejstrede, så det er nok bare mig, der ikke er tilstrækkeligt bibelstærk…

,

Menighedsplejen – fortsat

Dette indlæg læses bedst i sammenhæng med det forrige indlæg.

Tabellen viser, hvad man helt konkret kan købe for 100,-, 150,- og 200,- kroner. Til forsørgeren har vi lagt vægt på at der også skal være sund mad så som frugt og grønt.

[vtftable fols=”{1}1-3:3c78d8;{/}{2}1-3:3c78d8;{/}{3}1-3:3c78d8;{/}{4}1-3:3c78d8;{/}{5}1-3:3c78d8;{/}{6}1-3:3c78d8;{/}{7}1-3:3c78d8;{/}{8}1-3:3c78d8;{/}{9}1-3:3c78d8;{/}{10}1-3:3c78d8;{/}{11}1-3:3c78d8;{/}{12}1-3:3c78d8;{/}{13}1-3:3c78d8;{/}{14}1-3:3c78d8;{/}{15}1-3:3c78d8;{/}{16}1-3:3c78d8;{/}{17}1-3:3c78d8;{/}{18}1-3:3c78d8;{/}{19}1-3:3c78d8;{/}{20}1-3:3c78d8;{/}{21}1-3:3c78d8;{/}” mer=”0,0,0,3;” st=”bc:bbbbbb;bt:1;”]
{f121}Indkøb i Netto den 31. marts 2016;;;{f120};;;{f120} ;;;{f120} ;nn;
{f1}Alle beløb i hele kroner;;;{f1}Enlig;;;{f1}Forsørger;;;{f1}Ren overlevelse;nn;
Mælk;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Rugbrød;;;{f40}9;;;{f40}18;;;{f40}9;nn;
“Smør” Bakkedal;;;{f40}15;;;{f40}15;;;{f40}15;nn;
1 l. yougurt;;;{f40}11;;;{f40}11;;;{f40}0;nn;
Finvalsede havregryn;;;{f40}9;;;{f40}9;;;{f40}9;nn;
Leverpostej;;;{f40}13;;;{f40}13;;;{f40}13;nn;
Pålæg – fx skinke;;;{f40}8;;;{f40}8;;;{f40}0;nn;
1 pakke hakket oksekød;;;{f40}35;;;{f40}35;;;{f40}0;nn;
1 pose løg;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}0;nn;
2 kg. kartofler;;;{f40}10;;;{f40}10;;;{f40}10;nn;
1 pose gulerødder;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Frosne grønsager;;;{f40}0;;;{f40}12;;;{f40}0;nn;
5 æbler;;;{f40}0;;;{f40}10;;;{f40}0;nn;
1 pose mel;;;{f40}0;;;{f40}12;;;{f40}0;nn;
Gær;;;{f40}0;;;{f40}1;;;{f40}0;nn;
1 dåse flåede tomater;;;{f40}6;;;{f40}6;;;{f40}6;nn;
Pasta;;;{f40}8;;;{f40}8;;;{f40}8;nn;
Agurk;;;{f40}0;;;{f40}6;;;{f40}0;nn;
Rosiner;;;{f40}0;;;{f40}13;;;{f40}0;nn;
{f1}I alt;;;{f41}142;;;{f41}204;;;{f41}82;nn;
[/vtftable]