/2 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Tilfredshed med udstyr

Ofte bliver jeg mest inspireret til at blogge over nyt udstyr.

Der er tider, hvor jeg mangler inspiration til at blogge, typisk når jeg ikke rigtig deltager i forbrugersamfundet, og det gør jeg i lange perioder ikke, fordi jeg ikke synes, jeg mangler noget. I dag slog glæden over min stationære pc mig.

Den kører og kører og kører, og der er aldrig et problem med den, og selv sådan noget som at køre servicepack 1 på gør den uden at kny, alting går lynhurtigt og det var også det jeg ville have, da jeg købte den. Jeg gik stort set ned og sagde, at jeg ville have det bedste af det bedste, de kunne sætte sammen til mig, og det gjorde de selvfølgeligt gladeligt. Ved at vælge en stationær fik jeg meget mere pc for pengene end jeg ville have fået, hvis jeg valgte en bærbar. I mange år havde jeg kun bærbare og kun de dyre mærker. Nu har jeg byttet det hele rundt og har stationær i kvalitet og så bærbare, der slæber af i 3.000 kroners klassen – og bortset fra at alt synes at gå i slowmotion i forhold til den stationære, så virker de fint.

Starten var lidt hård for den stationære: først måtte der et nyt grafikkort i, og senere måtte der et nyt budkort i, da jeg tilstrækkeligt mange gange havde lidt “blue screeen of death”. Men efter det har der bare været sikker stabil drift.

Min sikkerhedspakke er Bullguard 10 og det har jeg ikke fortrudt et sekund. Jeg gider ikke selv sidde og sørge for sikkerhed og har valgt det program, der taler mindst muligt til mig, for jeg kan alligevel ikke svare på de spørgsmål, det stiller mig. Programmet koster ca. 500 kr. for en 2-årig licens til tre computere. Det undrer mig tit, at man ser/læser om folk, der køber dyre maskiner, ikke også smider den plovmand der skal til for at få noget ordentlig sikkerhed. Hvis man ikke vil betale, men gerne vil nørde med det hele selv har Spywarefri sammensat en gratispakke af programmer, der garanteret ikke konflikter med hinanden – for det er det, man skal passe på, hvis man begiver sig ud i selv at sammensætte sikkerhedspakker. Antivirus er i dag slet ikke nok.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Årsopgørelse 2010

Så hoppede den da lige ned i skattemappen.

For 2010 lod jeg min arbejdsgiver trække 2 pct. ekstra i skat for at kunne glæde mig selv her i foråret. Det havde jeg imidlertid glemt alt om, da der i dag kom en mail fra SKAT om, at nu var der et servicebrev til mig. Jeg har et CVR-nummer for ikke at lave “sorte” hjemmesider for slægtsforskere, og derfor kan SKAT ikke uden videre sende årsopgørelsen.

Det tog nu ikke mere end fem minutter at taste de par nuller ind (jeg har nemlig ikke omsat for en krone i 2010), og så var resultatet der. Yes jeg skal have penge tilbage i skat – så jeg har i den grad overrasket mig selv her i foråret.

Beløbet er noget, man kan regne med og finansierer lige rejsen til Telendos, en ny printer og udgør et tilskud til den kommende tids tandlægeregninger. Det er rigtig skønt.

Bortset fra det er jeg rigtig imponeret over SKATs hjemmeside og hele systemet med skattemappen. Det er da ikke så mange år siden vi sad og udfyldte det hele med pen og papir baseret på årsopgørelsen fra banken og arbejdsgivere; derefter gik der en rum tid, inden man fik resultatet. Nu bliver man – endda også som selvstændigt erhvervsdrivende – guidet igennem et system, der nok skal oplyse om alle de felter, man glemte at udfylde undervejs. Når det er slut, trykker man gem, og hvis man har en printer, der virker, kan man printe sin egen årsopgørelse, på hvilken der står, hvornår pengene er tilgængelige på ens Nem Konto (hvorfor skal alting hedde noget med nemt for tiden?)

/4 Kommentarer/i , /af ,

At slippe med skrækken

Mit ur var gået i stå…

I øjeblikket er jeg inde i en stime af ting, der går i stykker: 4-portsmodemmet, telefonen, kindtanden og printeren, så da mit nydelige Ole Mathiesen ur i starten af ugen blev ustabilt (gik, gik ikke) var jeg faktisk ikke engang overrasket, selvfølgelig skulle det da gå i stykker også.

Jeg slap imidlertid med skrækken og 60 kr. til et nyt batteri; det er til at blive helt glad af på sådan en forårsdag, hvor solen bare skinner og himlen er blå. Uret har gået i fem år på det batteri, der sad i ved købet. Det kan jeg ikke klage over.

/22 Kommentarer/i , /af ,

C for computer

ABC Scandinavia er nået til bogstav C, og det første der falder mig ind er, at ”C er for Computer” for “nørderierne” med mine computere bringer udfordringer og glæder – og bidrager ind i mellem til de mange grå hår. Det er bag skærmen, jeg synes, jeg udvikler og udfolder mig bedst. Det er her, jeg lærer nyt og høster erfaringer. Jeg ved ikke særlig meget om hardware og har det bare sådan, at det skal virke hver eneste gang og det skal gå stærkt.

Min maskinpark ser sådan ud:

Computer 1 er den stationære, som er et sandt kraftværk, der starter Windows 7 på en solid state disk på 32 sekunder. Det er min første stationære pc hjemme; jeg har haft sværget til bærbare, fordi jeg også har brug for at kunne tage en pc med på arkivet, når jeg skal arbejde med slægtsforskning. Sidste efterår var den bærbare tæt på sammenbruddet og det gik op for mig, hvor fantastisk en pc jeg kunne få, hvis jeg skød de samme penge i en stationær. Som tænkt så gjort! Her er specifikationerne. Jeg nyder dagligt at have fået en skærm på hele 24″ – den er større end fjernsynet, men det er også den rette prioritering, da jeg tilbringer væsentligt mere tid ved computeren end foran fjernsynet.

Computer 2 er en notebook til at slæbe rundt i verden – 2.700 kr. og ikke noget særligt, men den triller fint af sted med Windows 7 i en 64 bit version og rummer bare en Officepakke og min slægtsforskning.

Computer 3 er mage til nr. 2 og er købt til ren leg med Ubuntu og Linux – ingen Windows her. Jeg ville vide, hvad det var, de alle talte om, når de sagde Linux, så jeg valgte den distribution af operativsystemet, der skulle være den letteste for begyndere. Det er virkelig let, og det er fascinerende at få al den software stillet til rådighed uden at skulle frem med Visakortet en eneste gang.

Jeg har brugt meget tid på at lege med det og føler mig ganske godt hjemme med Ubuntu, som tillige er installeret på en virtuel maskine (VMWare Player) på den stationære. Senest har jeg installeret Ubuntu på en bekendts maskine, og jeg var ikke så lidt tilfreds med mig selv, da det viste sig at virke efter hensigten. Så havde alle mine eksperimenter på min egen maskine båret frugt.

På software-siden føler jeg mig ganske stærk. Jeg kan klare de fleste problemer selv og det jeg ikke kan selv, googler jeg mig frem til løsninger på. Det er sjældent, man har et problem, der ikke er en anden i verden, der har haft søgt en løsning på. Vidunderlige internet!

En del af softwaren er sikkerheden, og jeg har for et par år siden valgt Bullguard til at beskytte min pc og mine data. Når først programmet er installeret på pc’en, behøver man ikke tænke mere på sikkerhed eller bekymre sig om spam, og det bedste ved Bullguard er nærmest, at man aldrig hører fra det. Jeg hader de programmer, der hele tiden vil fortælle mig et eller andet, fx hvor mange internettrusler jeg har været udsat for, eller hvor mange spammails jeg er blevet sparet for. Sikkerheden skal være i top, men jeg gider ikke høre om det, med mindre der er et alvorligt problem at tage stilling til. I øvrigt har jeg satte alle indstillingerne til “mest hysterisk” og overladt til programmet at tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelt kritiske filer (standardsvaret er “slet dem”), for jeg er overbevist om, at det er Bullguard meget bedre til end jeg.

Og så kan der vist ikke vrides mere ud af et enkelt lille “c” 🙂