Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!

, , , ,

Ros til Gigahost! Hjælp til Thunderbird.

Gigahost har god support!

Siden i lørdags har jeg ikke kunnet sende e-mails. Jeg blev ved med at få en fejlside fra TDC, når jeg forsøgte at sende fra min e-mail-konto hos Gigahost.

Jeg henvendte mig hos mit webhotel, for jeg kunne jo se i mine indstillinger, at det var den udgående mail, der var valgt som standard – og i øvrigt plejer det da at virke, og jeg eksperimenterer trods alt ikke med at at få min livsnerve til at gå ned. Set i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det naturligvis måtte være TDC, for ellers ville fejlsiden fra dem ikke komme frem.

Mange mails (sendt via webmailen) senere må jeg erkende, at jeg brugte TDC som udgående mail, og at det var fejlen. Efter en lille justering af indstillingerne under forbindelsessikkerhed til STARTTLS, virker sagerne igen. Jeg undlader at spørge mig selv, hvordan det pludselig kan ændre sig af sig selv – måske er det fordi Windows veje trods alt er uransagelige?

Gigahosts support skal have stor ros for utrætteligt at have besvaret mine e-mails, hvor jeg blandt andet har skrevet, at jeg var 1000 pct. (mindst) sikker på, at jeg ikke brugte TDC-konfigurationen. Det var først, da jeg slettede TDC-konfigurationen, at der kom en anden fejlmeddelelse op, som vi kunne bruge til at komme videre med. Py ha – jeg er lettet over, at det fungerer igen.

Og så til noget andet: vejrudsigten for Telendos, hvor jeg snart agter at tilbringe en uge. Det er ikke de vilde temperaturer, men jeg synes sørme alligevel, at det ser godt ud. Det ligner da en bogstak, en havkajak og en uges ferie med kulinariske oplevelser og oplevelsen af bare at lave mindst muligt.

Snart på ferie

Jeg skal snart have en uges ferie.

Helt tilbage til firserne skal jeg for at ramme et år, jeg senest var i Grækenland. Jeg glæder mig til en uge på Telendos med årets sidste sol og behagelige temperaturer. Hvis du klikker på linket, vil du finde Erics beskrivelse af denne lille ø. Det er faktisk hans “skyld”, at jeg nu atter begiver mig til Grækenland efter de mange års pause, men da jeg havde læst om denne lille bitte ø uden veje og uden biler var min eneste tanke “der må jeg til”. Og som sagt så gjort.

Jeg er allerede i gang med at forestille mig, hvad jeg skal have med:

  • Kamera, det store gode
  • En lille computer og et usb-stik, så jeg måske kan blogge på turen
  • iPhone til musikken
  • Bøger
  • Snorkel og dykkermaske
  • Trøje, jakke og noget tøj
  • Visa-kort

Det bliver en let og lille udsøgt oppakning, og med denne liste, har jeg stort også fortalt, hvad jeg agter at foretage mig. Det, der måtte mangle på listen, klarer Visa-kortet 🙂 På en dag som i dag, der startede og sluttede med regnvejr er det så skønt at have en lille ferie at se hen til.

,

VMware med Ubuntu

Pavestolt er jeg

Gennem lang tid har jeg ønsket mig at få Ubuntu på min stationære pc, så jeg kan lære noget Unix og i øvrigt blive mere fortrolig med denne del af Open Source verdenen. Det er ikke nogen kunst at installere Ubuntu, så det er det eneste operativsystem – men jeg ville have det liggende ved siden af Windows 7, som fortsat skal være det maskinen starter op med, og jeg ville gerne have Ubuntu på en virtuel maskine, så jeg ikke skulle boote for at vælge enten det ene eller det andet operativsystem.

Løsningen var VMware Player altså en virtuel maskine på pc’en og på denne virtuelle maskine er Ubuntu så installeret som operativsystem. En ven sendte mig linket til VMware Player og i aftes begyndte jeg så at eksperimentere. Belært af erfaringen eksperimenterer jeg ikke længere helt vildt; for der går så pokkers meget tid med at reetablere den tidligere tilstand! Jeg startede derfor at dele et af mine drev op i to, for så kunne det ikke gå helt galt. Skulle jeg få det hele til at gå i kluddermor, har jeg stadig en pc, der kan bootes! Rigtig hensigtsmæssigt.

VMware Player skriver på deres hjemmeside, at det er den letteste måde at få en virtuel maskine på – og jeg må give dem ret! Det var egentligt bare at klikke næste og næste og at boote en enkelt gang, så var den virtuelle maskine etableret. VMware “forventer”, at man installerer fx Ubuntu, så det er der en guide til. Jeg måtte godt nok prøve i to omgange før det lykkedes, men så trillede det også lystigt derudad.

Jeg har også installeret phpMyAdmin, My SQL og Apache og det virker – jeg er faktisk selv lidt overrasket. Til denne del har jeg brugt nogle fremragende sider fra Ubuntu blandt andet denne, hvor man bliver guidet gennem det hele og altså ender med blandt andet en server på en virtuel maskine. Jeg har det lidt som om, det ikke er mig der kan dette her – og det kan jeg jo heller ikke, men jeg kan finde hjemmesider, der guider.

Nu skal jeg atter i gang med min bog om Unix. Jeg startede i foråret, men kom ikke så langt, fordi Ubuntu lå på en lille netbook og ikke på min store stationære pc. Jeg tror, jeg kan huske lidt af det, jeg lærte mig selv, men det letteste er vist at begynde forfra.

Selvstudier falder meget i min smag! Det skyldes, at man kan være så hurtig (eller måske rettere langsom) man vil, og man kan hoppe frem og tilbage mellem kapitlerne som det nu passer en. Denne Unix bog guider en igennem på en meget menneskelig måde, og der er rigtig mange eksempler, man selv kan afprøve og lære af. Forfatterne er Dave Taylor og James C. Armstrong og den kan fx købes hos Saxo.com.