Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!

2 Svar
  1. Stegemüller
    Stegemüller siger:

    @ AJenbo

    Tak for din kommentar! Jeg har prøvet at spørge hende lidt ud om hendes oplevelser med Ubuntu, men hun er ikke typen, der eksperimenterer, så indtil videre er hun bare tilfreds med at kunne sende mails og se billeder.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.