Indlæg

,

Ubuntu

Ubuntu er et styresystem

Et styresystem er hele nerven i en computer. Uden styresystemet kan den ingenting. Fx er Windows også et styresystem, og kan computeren ikke indlæse Windows, er der bare sort skærm. De fleste har nok prøvet den ret ubehagelige oplevelse.

Jeg har i flere år villet lege lidt med Linux i form af det gratis Ubuntu, men jeg er ikke rigtig kommet i gang, fordi det virkede så uoverskueligt med terminal, kommandoer, iso-filer, og hvad ved jeg. I søndags tog jeg mig sammen og gik i gang med at installere Ubuntu, der er den nemme variant. Jeg installerede det i en ‘Virtuel Box’, som vil sige, at der reserveres et område af computeren til Ubuntu i en form for ‘sandkasse’. På den måde kan man have både Ubuntu og Windows kørende på en gang. Og man kan lave alle de tossede øvelser man vil med Ubuntu, uden der sker noget med computeren.

Det drillede helt vildt! Når jeg kom til en formular hvor brugeroplysninger skulle tastes ind, var tastaturet helt dødt. Det fik jeg hjælp til i Facebookgruppen ‘Linux for begyndere’. Næste problem var, at skærmen ikke kunne udvides, fordi skærmopløsningen var sat til den mindste mulige størrelse og ikke kunne ændres. Det fik jeg også fantastisk hjælp til  i Facebookgruppen. Facebook kan meget!

Nu er jeg kørende

Nu kan jeg udforske og lege. Det meste virker, som det plejer, og der er ikke så meget at vænne sig til bortset fra nogle velkendte genvejstaster, som jeg stadig leder efter. Noget der imponerer mig meget er de 100-vis af programmer, der følger med. Blandt andet medfølger en hel kontorpakke (Libre Office), der er en værdig afløser for Officepakken og Scribus, der er et DTP-program, jeg holder meget af. Alt er gratis udviklet af mennesker til mennesker. Jeg kan ikke lade være at tænke på, om ikke min næste PC skal køre ren Ubuntu? Der er mange penge at spare på en Windowslicens og på Officepakken.

Erfaringer efter tre dage

Brugervenlighed

Ubuntu ankommer blank og vårfrisk. Det første man ser, når man er logget på, er det tomme orange skrivebord med dokken ovre til venstre. Dokken rummer favoritter på samme måde som i Windows. Man kan nemt tilføje og fjerne programmer til dokken. Som standard ligger Firefox (browser) og Thunderbird (mail-program) øverst. Det er fint for mig, for disse open source-programmer har jeg brugt i mange år.

Alting virker meget brugervenligt og er lige til at gå til.

Scan til PDF

Der følger et scanningsprogram med og for sjov prøvede jeg om mit opståede problem med ikke at kunne gemme som PDF pludselig kunne løses. Det kunne det, hvor er det bare dejligt. En anden ting, man kan være imponeret over, er, at Ubuntu bare finder scanneren uden bøvl.

Jeg er solgt

Jeg vil prøve at lave mest muligt i Ubuntu for at lære det hurtigst muligt, for jeg er solgt. Heldigvis har jeg afsat tilstrækkelig meget plads i sandkassen og ellers kan det vel ændres?

Endnu en Ubuntu-installation

En Ubuntu-installation på 2½ time.

En bekendt på 68 år fortalte, at hun havde ventet fire (!) måneder på at få sin Vista-pc tilbage og nu ville hun prøve Linux. Hun orkede ikke at vente længere. Der var et eller andet galt med Vista-installationen og hun havde pænt og ordentligt afleveret pc’en hos forhandleren, der ikke kunne afhjælpe problemet og heller ikke kun nedgradere til en XP. Nu var pc’en nærmest stendød.

Jeg tilbød at installere Ubuntu for hende. Det var først, da ordene var fløjet ud af munden på mig, at jeg kom til at tænke på, at det måske var lidt vel kækt. Et er af eksperimentere med egne maskiner, noget andet er at begynde at rode med andres. På den anden side havde hun alligevel undværet sin pc så længe og hun accepterede, at data nok ville være tabt. Der var altså ikke meget, der kunne blive værre.

Hendes pc kom hjem hos mig, og jeg prøvede at starte den med Vista, der kom frem efter en evighed; der lå også en Windows Recovery, så det var tydeligt, at nogen havde forsøgt at gøre noget. På forhånd havde jeg købt en cd med 10.04 LTS (50 kr. incl. porto), således at jeg var sikker på, at det ikke kunne gå galt i forbindelse med at brænde en ISO-fil, for det har drillet før.Med en LTS udgave behøver hun ikke tænke på at opgradere før om tre år.

Fra jeg satte cd’en i, til pc’en var kørende med en helt opdateret og trimmet Ubuntu, gik der 2½ time; heri er inkluderet den tid, der gik med at gennemføre “trin for trin guiden”, som sikrer, at tingene rent faktisk også fungerer som forventet. Jeg kører altid denne guide igennem og har aldrig haft problemer. En forudsætning for at køre guiden på den nemme måde (med kopier og indsæt) er selvfølgelig, at man kan komme på nettet, men det var heller ikke noget problem. Jeg satte pc’en på mit eget trådløse netværk uden det mindste problem. Ubuntu-installation er virkelig let og det gælder i særlig grad, hvis Ubuntu må ligge på hele harddisken. Hvis der skal være flere operativsystemer kan valget i trin 5 af 6 være lidt indviklet, hvis man ikke ved noget om partitioner. Men ellers er det nærmest bare at klikke på “Næste”.

Næste skridt bliver, at jeg skal hjem hos hende og hjælpe med opsætning af e-mail-konti og netbank samt guide hende lidt gennem alle de nye muligheder i Ubuntu, men jeg forventer ikke, at der vil blive problemer. Faktisk glæder jeg mig til at se det hele virke hjemme hos hende selv, og er lidt spændt på, hvordan vi får printer mv. sat på – men det finder Ubuntu sikkert selv ud af 🙂

Det er skønt at kunne hjælpe nogen med noget, og jeg synes, det er lidt sejt, at en kvinde på 68 siger farvel til Windows og beslutter sig helt og holdent for Linux!

Vild med Linux og Ubuntu

Jeg ved, jeg gentager mig selv…

En bekendt af mig, som nærmer sig sin pensionering, fortalte mig forleden, hvordan hun nu i fire måneder (!) havde undværet sin computer, fordi der var et problem med at få styresystemet nedgraderet til Windows xp (vist fra Vista), og at hun nu havde besluttet sig for at ville have Linux på sin pc. Jeg tilbød mig straks som fødselshjælper, for der er ikke noget, der skal passes på, og vi kan tillade os at lade Linux være det eneste styresystem – der er med andre ord ikke noget, der kan gå galt. Jeg glæder mig, til hun får sin pc hjem fra “reparation”, så jeg kan gå i gang med at hjælpe med verdens bedste styresystem: Ubuntu

Nuvel det forpligter at tilbyde sin hjælp, så jeg fortsætter min udforskning af Ubuntu og ikke mindst Unix. Det går lidt langsomt med Unix-delen, men jeg prøver at huske mig selv på, hvad der står på alle siderne om Linux “Husk at du (heller) ikke lærte Windows på én dag” – og sådan lærer man heller ikke Unix på én dag. Jeg tager et par sider pr. dag i min lærebog og efterhånden kan jeg mærke, at mere og mere bliver rutine, men man er sørme ikke født med at vide at “ls -c -F” giver en kolonne opdelt liste over filerne 🙂

Jeg har læst en lang artikel hos Ubuntudanmark om, at det kunne være lidt bøvlet at komme på netbank – ergo måtte jeg prøve at komme på netbank (jeg har Nordea) med Ubuntu. Jeg havde faktisk forventet at det ville være svært og indviklet, men det trillede bare igennem, nøjagtig som under Windows. Jeg bliver mere og mere imponeret over, hvad Open Source verdenen har at tilbyde.

I dag var også dagen, hvor jeg udforskede nogle af filerne i eksempel-mappen. Der lå en lydfil; jeg dobbeltklikkede og så spillede den (også) bare. Jeg sad lidt forbløffet tilbage.

,

VMware med Ubuntu

Pavestolt er jeg

Gennem lang tid har jeg ønsket mig at få Ubuntu på min stationære pc, så jeg kan lære noget Unix og i øvrigt blive mere fortrolig med denne del af Open Source verdenen. Det er ikke nogen kunst at installere Ubuntu, så det er det eneste operativsystem – men jeg ville have det liggende ved siden af Windows 7, som fortsat skal være det maskinen starter op med, og jeg ville gerne have Ubuntu på en virtuel maskine, så jeg ikke skulle boote for at vælge enten det ene eller det andet operativsystem.

Løsningen var VMware Player altså en virtuel maskine på pc’en og på denne virtuelle maskine er Ubuntu så installeret som operativsystem. En ven sendte mig linket til VMware Player og i aftes begyndte jeg så at eksperimentere. Belært af erfaringen eksperimenterer jeg ikke længere helt vildt; for der går så pokkers meget tid med at reetablere den tidligere tilstand! Jeg startede derfor at dele et af mine drev op i to, for så kunne det ikke gå helt galt. Skulle jeg få det hele til at gå i kluddermor, har jeg stadig en pc, der kan bootes! Rigtig hensigtsmæssigt.

VMware Player skriver på deres hjemmeside, at det er den letteste måde at få en virtuel maskine på – og jeg må give dem ret! Det var egentligt bare at klikke næste og næste og at boote en enkelt gang, så var den virtuelle maskine etableret. VMware “forventer”, at man installerer fx Ubuntu, så det er der en guide til. Jeg måtte godt nok prøve i to omgange før det lykkedes, men så trillede det også lystigt derudad.

Jeg har også installeret phpMyAdmin, My SQL og Apache og det virker – jeg er faktisk selv lidt overrasket. Til denne del har jeg brugt nogle fremragende sider fra Ubuntu blandt andet denne, hvor man bliver guidet gennem det hele og altså ender med blandt andet en server på en virtuel maskine. Jeg har det lidt som om, det ikke er mig der kan dette her – og det kan jeg jo heller ikke, men jeg kan finde hjemmesider, der guider.

Nu skal jeg atter i gang med min bog om Unix. Jeg startede i foråret, men kom ikke så langt, fordi Ubuntu lå på en lille netbook og ikke på min store stationære pc. Jeg tror, jeg kan huske lidt af det, jeg lærte mig selv, men det letteste er vist at begynde forfra.

Selvstudier falder meget i min smag! Det skyldes, at man kan være så hurtig (eller måske rettere langsom) man vil, og man kan hoppe frem og tilbage mellem kapitlerne som det nu passer en. Denne Unix bog guider en igennem på en meget menneskelig måde, og der er rigtig mange eksempler, man selv kan afprøve og lære af. Forfatterne er Dave Taylor og James C. Armstrong og den kan fx købes hos Saxo.com.