, , ,

Kantareller og lidt til

Kære læser

Allerførst må du have mig undskyldt at jeg svigter dig for tiden; men jeg har mange andre ting i hovedet og synes ikke jeg oplever noget, der er værd at blogge om.

Denne weekend har det dog været anderledes dejligt, for jeg har været i Sverige sammen med Ellen og John, som jeg kender her fra blogland. Vi mødtes første gang engang i maj til et mini-blogtræf og kemien var bare i orden fra starten, og nu er det ved at udvikle sig til et venskab. Hvor er det dejligt at træffe nogle af de mennesker IRL, man ‘møder’ i blogland.

Her i weekenden skulle vi samle svampe, hvilket jeg aldrig har prøvet før, og jeg må sige, at jeg var lidt skeptisk. Ikke overfor om Ellen kunne finde ud af det, men mere om jeg selv kunne. Ellen viste sig at være et naturtalent til at lære fra sig, og jeg fandt helt selv nogle pragteksemplarer af racen kantarel. Det er næsten som at finde rav eller søpindsvin: når man først har fundet det første selv, får man øje på dem med det samme. Det var så skønt at gå derinde i en svensk skov med svampekurv og kniv og børste. Jeg fik øje på utroligt mange svampe, som bare ikke kunne spises eller måske rettere ikke var værd at spise. Rød fluesvamp kender selv jeg – den er smuk men farlig.

Kantarelhøsten blev på næsten 900 gr. og hertil kommer, at Ellen fandt nogle rørhatte, der tilsammen gav 200 gr. Vi spiste høsten i dag til frokost og det smagte bare så skønt. Fra nu af tør jeg godt selv plukke kantareller, for dem føler jeg mig sikker på.

Billedet af høsten herunder er af Ellen Nielsen:

I dag har vi kløvet brænde. Ellen og John har en el-kløver (eller hvad sådan en nu hedder) så det gik hurtigt at fylde en 7-8 trillebørfulde med kløvet brænde. Jeg syntes, vi havde været enormt flittige lige til de viste mig gamle billeder af en tidligere brændestabel!

Alt i alt en skøn weekend i gode menneskers gode selskab. Jeg er fascineret over blogland og håber at jeg stadig har et par læsere eller tre. Nu venter hverdagen igen og jeg er spændt på, hvad ugen kan bringe. Jeg er mod min vilje blevet jobsøgende og håber at mailboksen vil blive fyldt med gode resultater fra diverse job-agenter på nettet.

En dejlig store bededagsferie

Jeg har været hos Ellen og John for at male

Ellen og John ejer den skønneste plet land i Sverige og på den står en ødegård, hvor det hvide maling på balustraden omkring terrassen trængte til at blive slebet ned og frisket op med ny hvid maling. Det havde de inviteret mig til at komme og hjælpe med.

Det er gået så godt, og vi har været så flittige og har nået meget mere end vi forventede. Planen var at nå balustrene, men da vi alle tre gik godt til den, nåede vi også en stribe vinduer og en enkelt dør og John har slebet et bord ind til dets jomfruelige indre.

Jeg elsker at male udendørs og i sær den type arbejde, hvor man kan se, hvor man er kommet til. Og det kunne man sørme her, for vinden og solen er hård ved træværket. Jeg elsker at arbejde på en helt anden måde, end jeg gør til hverdag.

Der har også været tid til sight seeing, så lørdag var vi om formiddagen ude at køre til Sporakulla og Breanäs.

Samlet set har det været en skøn store bededagsferie i gode venners selskab. Nu føler jeg mig godt brugt og glæder mig til at se min seng. Jeg orker ikke rigtig mere, for kroppen er ikke vant til at blive brugt på den måde i akavede stillinger. Fredag aften var jeg bekymret for min ryg, som simpelthen ikke er for god, men fire panodiler og en god nats søvn hjalp godt.

Resultater af blogland

Livet i blogland kan skabe resultater

Jeg har ofte spurgt mig selv, hvorfor jeg blogger. Nu har jeg fået et af svarene: Det skaber kontakt til andre mennesker. Jeg traf Ellen i blogland for et par år siden og siden har vi udvekslet mange kommentarer, og nu er jeg med hende og hendes man John i Sverige for at male!

Vi har været rigtig flittige i dag og har slebet og malet alt det hvide omkring balkonen (rækværket hedder det vel) på den svenske ødegård. Da vi startede i formiddag tænkte jeg: “Det når vi aldrig på en weekend”, men pludselig gik der sport i at prøve at blive færdige på én dag – og det blev vi sørne ved fælles hjælp. Vi har gjort det godt og skabt resultater, der kan ses. Jeg er også træt i ryggen, men sådan må det nu være.

Det er da fantastisk, at kontakter via nettet kan udvikles til at blive venskaber IRL. Da jeg tog herop 1. gang for 14 dage siden til blogtræf tænkte jeg, at det måske var lidt voldsomt at begive sig ud i et arrangement med fremmede mennesker flere dage i træk. Og nu har vi så begivet os ud i en hel store bededagsferie… Måske er jeg slet ikke så introvert og nørdet, som jeg ellers gerne beskriver mig selv?

Jeg skal male i Sverige

Ellen og John har været så søde at invitere mig til Sverige for at male.

Jeg elsker at male udendørs og da Ellen og John talte om, at de trængte til at få malet alt det hvide på terrassen sagde jeg straks som i sjov, at den klarede jeg lige. Efter hjemkomsten har vi så mailet sammen og fundet ud af, at de godt gider se mig i Store Bededagsferien hvis jeg kan bruge en pensel – og det kan jeg. Jeg synes, de gør mig en kæmpe tjeneste ved at tage mig med til Sverige endnu en gang, og de synes sikkert, at jeg gør dem en tjeneste ved at hjælpe med at male.

Det giver mig yderligere den fordel, at jeg kan få taget nogle billeder med mit eget kamera. Ellen tilbød helt storladent at jeg kunne bruge hendes, men jeg synes, det er svært at tage gode billeder med andres kameraer. Fx kan jeg ikke finde ud af tage billeder med kameraer uden søger. Det er som om, det jeg fanger, altid er noget andet end det jeg ville fange og sådan skal det jo ikke være.

Nu glæder jeg mig til Store Bededagsferien! Gode mennesker og godt selskab, samt mennesker man tie sammen med. Og de har lovet, at jeg må sove længe. Det er herligt.