/8 Kommentarer/i /af

Hvad får du tiden til at gå med?

Hvad får du tiden til at gå med?

Jeg har ikke tid nok

Hvad får du tiden til at gå med?

I går talte jeg i telefon med et menneske, der spurgte mig, hvad jeg får tiden til at gå med? Jeg blev helt overrumplet og vidste næsten ikke, hvad jeg skulle svare, for sandheden er, at jeg – som mange andre pensionister – slet ikke har tid nok. Jeg sidder ikke og glor ud i luften, jeg ser stort set ikke TV, jeg har intet abonnement på Netflix eller HBO, jeg læser (endnu) ikke bøger eller lignende, der kunne rubriceres som “tidsfordriv”.

Jeg producerer en masse, som det stort set kun er mig selv, der skal bruge, og som der måske aldrig er nogen, der opdager.

Jeg elsker mit rolige liv, hvor jeg kan bruge et par timer på hver artikel på hjemmesiden. Idé(er), to gange korrektur, billeder osv. tager simpelthen tid, men det gør jo ikke noget, og jeg elsker det. Jeg hygger mig. Hertil kommer tiden med respons til de mennesker, der er så søde at kommentere artiklerne. Hver enkelt skal have et ordentligt svar inden for rimelig tid, for får de det ikke, gider de nok ikke komme tilbage. Svar til dem prioriteres til enhver tid højere end svar til respondenter via Facebook.

Jeg er i en livsfase, hvor jeg kan tillade mig det. Nogle kalder det med rette for “Livets tredje akt”. For første gang i livet kan jeg selv definere, hvad jeg vil bruge tiden på. Først definerede forældre og folkeskole, så definerede uddannelsesinstitutionerne og til sidst arbejdsmarkedet. Nu er det endelig min tur!

Det er så sjovt, at mine venner i Thy, der også begge er pensionister, og jeg, kan have svært ved at finde et tidspunkt at tale i telefon sammen. De har deres liv, som er vidt forskelligt fra mit, og jeg har mit, som slet ikke ligner de flestes. Vi har kendt hinanden i mere end 20 år, og nu ligner vores livsfaser hinanden lidt. Vi har alle tre valgt livets tredje akt til, og vi elsker det hver især – men hvornår skal vi tale sammen? Vi kan sammen grine af, at vi kan være i tvivl om, hvilken dag det er. Det betyder ikke ret meget, om det er tirsdag eller onsdag. Det er den vildeste luksus, man kan forestille sig.

Og hvad får jeg “tiden til at gå med”?

  1. Artikler til hjemmesiden. Det går der meget tid med, da jeg synes, mine ca. 70 abonnenter skal have noget at stå op til mandag morgen. Men i virkeligheden allermest fordi jeg glædes over legen med ordene. Den er til for min egen skyld; der er nok ikke så mange andre, der gennemskuer min til tider subtile ordleg.
  2. Slægtsforskning, hvor jeg p.t. er i gang med “Den store oprydning”. Jeg supplerer og perfektionerer mine data. Og jeg prøver at rette alle de fejl, jeg begik for 20 år siden. Hvem er kunden til det? Tjah, vel primært mig selv; men jeg kan da se, at masser af MyHeritage-brugere skriver af fra mig, da det ellers ville være underligt, at de når nøjagtig de samme resultater.
  3. Af og til taler jeg i telefon, hvilket jeg er meget begejstret for. For mig er det en metode til at holde de sociale forbindelseskanaler åbne. Facebook mv. er fine muligheder, men for mig er mennesker først rigtige mennesker, når vi får en god snak.
  4. Rengøring og den slags kedelige ting prioriterer jeg at betale mig fra en gang om måneden i erkendelse af at 1. – 3. blokerede for det, så det ikke blev gjort. Selv kunstige planter skal jo af og til støves af.

Jeg har det, som jeg vil have det

Jeg kan altså bruge tiden, som jeg vil, og jeg kan bo, som jeg vil. Der er styr på al input og output, og jeg er glad hver morgen, jeg vågner og spørger mig selv: “Hvad har jeg mest lyst til i dag?”. Det er stort efter syv år i evig usikkerhed om fremtiden. Kampen er slut og jeg har aldrig haft det bedre. Jeg er taknemmelig hver dag.

Da mit liv alligevel ligger på nettet, får I til slut et par billeder af mit interiør, som ikke er noget særligt, men som jeg er utrolig glad for:

Hvad får du tiden til at gå med?

Stuen med bøgerne nu i “stram alfabetisk” orden og inkorporeret lys.

 

Hvad får du tiden til at gå med?

Samme stue med bakkebordet, jeg er meget glad for.

 

Hvad får du tiden til at gå med?

Spisestuen med Piet Hein-bord og Arne Jacobsen-stole.

 

Hvad får du tiden til at gå med?

Spisestuen med Bixers mors maleri og et Montanaskab til glas, hvoraf flere er arvestykker.

 

Hvad får du tiden til at gå med?

Det højtelskede kontor, hvor jeg dagligt tilbringer 16 timer.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Da bøgerne fortalte livshistorie

Da bøgerne fortalte livshistorie

Hvad er et hjem uden bøger?

Da bøgerne fortalte livshistorie

Nej – der er ikke noget hjem uden bøger.

Af mange årsager var min al skønlitteratur gået i kaotisk uorden. Den skal være alfabetisk ordnet efter forfatter og dernæst titel, ellers kan jeg ikke holde ud at se på bøgerne. Jeg foretrækker en form for det, jeg selv kalder “stram alfabetisering”. I mindst seks måneder har jeg skullet ordne bøgerne, men det er bare ikke blevet til noget – men i dag blev det. Og det er blevet så pænt og ordentligt. Nu kan jeg igen holde ud at lade blikket glide hen over bogryggene.

Og bøgerne fortæller livshistorie. Det handler denne artikel om.

I de fleste står købsår og måned

Som regel har jeg skrevet, hvornår jeg har købt bogen og jeg har sat min underskrift i den. Det har jeg lært hjemmefra. I Peter Plys står fx “Hanne Stegemüller 1966” med “min mors” håndskrift, så de må have købt bogen, lige da de hentede mig.

Det er specielt at gense al den litteratur, jeg købte, da jeg boede på kollegiet, da kvindebevægelsen var næsten ny og det var nyt for mig at leve lesbisk. Det drejer fx om Dea Trier Mørchs “Vinterbørn” og “Aftenstjernen” og om Bente Clods “Brud”, “Syv sind” og “Vent til du hører mig le”. De er slidte, for de er læst mange gange. Der lå meget opbygning af identitet i dem. Jeg har slet ikke ord for det.

Mens jeg gik på studenterkurset købte – og læste – jeg adskillige klassikere, og de har overlevet to flytninger, netop fordi de fortæller livshistorie. Det drejer sig fx om Paludan, Pontoppidan,  H.C. Branner, Karl Bjarnhof, Kristian Kampmann, Rifbjerg osv.

Og nu har jeg helt glemt at nævne “Møllehaverne” (altså både Herdis og Johannes Møllehave). Jeg undrer mig over, hvordan jeg overhovedet fandt tiden til at læse alt det ved siden af et fuldtidsstudie, et deltidsjob, mange sociale relationer osv. Men det må jo have forekommet vigtigt.

Herefter fulgte en del år med væsentligt lettere genrer. En forfatter, der også fylder sin plads godt ud, er Marge Piercy – skøn kvinde; et hovedværk er “Vida”! Bjarne Reuter kom til sammen med en del krimier. De er fine som underholdning, men har slet ikke klassikernes vid og bid.

Andre er smukke boggaver fra forskellige konsulenthuse, der har været glade for samarbejdet, og hvor jeg har gemt kortet og med glæde mindes de enormt dygtige mennesker, jeg lærte at kende. Boggaverne er typisk givet i forbindelse med mine jobskifte. Det er også livshistorie, der er værd at gemme på.

Til rest fra studiet

Jeg skulle nok aldrig have været jurist, men det blev jeg jo så. Jeg har gemt nogle få bøger, der har haft betydning på et metaniveau. De er kendetegnede af ikke at handle om enkeltstående paragraffer (der jo alligevel forældes lynhurtigt) men handler om, hvordan vi på et overordnet niveau kan tilgå juraen – og det er spændende.

I en af dem har jeg i 1987  skrevet “Jura er livets mangfoldighed sat på formler”, og det kan der da være noget om.

  • En bog, der virkelig skulle læses langsomt, når man ville forstå den, er “Om ret og retfærdighed” af Alf Ross, 2. udgave. Hans hovedværk, hvor man lærer, at retfærdighed er, at de lige tilfælde behandles lige. Punktum. Det er noget vrøvl, når folk siger, at en regel eller en afgørelse er uretfærdig.
    • Side 358: “A siger: Jeg er imod denne regel, for den er ganske uretfærdig. Han burde sige: Denne regel er ganske uretfærdig, for jeg er modstander af den.”
    • Et eller andet sted stod der også noget i retning af “Retfærdighed er en apriorisk hest, man spænder for en følelsesmæssig vogn”. Jeg kan desværre ikke finde det igen, men jeg ved det bare, for det var sådan en fantastisk billeddannende sætning …
  • “Retsfilosofiens historie i omrids” af Tore Strömberg, 1984. Overteoretisk og pragtfuld.
  • Eva Smiths “Vidnebeviset – en vurdering af afhøringsmetoder og vidneforklaringer”. Det er hendes fantastiske disputats, som jeg læste, som var det en krimi. Den var simpelthen så spændende og velskrevet, at jeg ikke kunne lægge den fra mig igen. Avisudklippene i bogen peger på oktober 1986. Da var jeg lige startet på 2. årsprøve.
  • Anne Knudsen og Steen Valgreen-Voigt: “Eva Smith – Jeg håber, jeg har gjort en forskel”. Denne bog er fra 2020 og er selvfølgelig længe efter, jeg afsluttede studiet (faktisk 30 år …). Den passer bare godt her.

Arvestykkerne

Der var herudover et par titler, jeg var utrolig glad for at finde:

  • “Kim” af Vibeke Malthe-Bruun. Informations overskrift (ingen betalingsmur) er “Kim Malthe-Bruuns efterladte breve fra krigen på nærmeste hold og fra fængslet under Gestapo griber stadig”. Kim blev skudt af tyskerne i Ryvangen som 21-årig den 6. april 1945 (der må være en fejl i Informations angivelse).
    • Vibeke var Kims mor, og hun skrev bogen om sin døde søn. I bogen står “Jørgen Stegemüller”, der var min far, men desværre intet årstal. Jeg er indtil november 1972 vokset op i skyggen af fortællingen om krigen.
  • “Intet Nyt fra Vestfronten” – klistret sammen med tape og med spildte blækklatter, som det fremgår af billedet nederst – af Erich Maria Remarque fra MCMXXIX (1929). Udenpå og et par steder indeni står “F. Stegemüller”. Det var min farfar Felix Stegemüller, som jeg desværre aldrig har mødt. Jeg tror aldrig, jeg har fået den læst, men det kan komme, jfr. næste afsnit.
  • “Opfindelsernes bog”, udgaven fra 1923, så den må også have tilhørt min farfar. Det er en meget fin version; man kan ikke se, at den fylder 100 år i 2023 – altså lige om lidt. Som barn forstod jeg ikke, at jeg ikke måtte lege med de forskellige modeller af fx dampmaskiner og automobiler, der ligger i bøgerne. Det giver mening som voksen!

Da bøgerne fortalte livshistorie

At begynde at læse igen?

I flere år har jeg ikke kunnet læse pga. de kognitive deficitter fra den bipolare affektive sindslidelse, hvor bevidstheden løb afsted med mig. Jeg kunne ikke holde koncentrationen i mere end 20 minutter, hvis jeg selv var passiv. Efter 20 minutter var tankerne på Maldiverne eller Madeira. Det har været en stor sorg set i forhold til tidligere, hvor jeg altid var i gang med mindst én bog. Nu har jeg lyst til at forsøge igen. Jeg kan da prøve bare lige så stille; og det agter jeg at gøre.

Jeg delte sorgen over ikke at kunne læse med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Eftersom vi er stort set lige gamle, begge har kærlighed til bøger, har vi også læst mange af de samme bøger, så hun kunne foreslå mig nogle helt konkrete titler, jeg kan begynde med. “Vinterbørn” kom ind på førstepladsen, da den er ret let læst. Jeg er spændt på at gå i gang, og jeg er spændt på at læse om, hvordan verden så ud for 40 år siden.

Da bøgerne fortalte livshistorie

Har du en mening om hjemmesiden?

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Nu er der styr på kablerne

Nu er der styr på kablerne

Er det ikke bare pænt?

Nu er der styr på kablerne

Jeg har en ven med mere praktisk håndelag end mig selv (der skal nu heller ikke meget til), og han har i dag været her og ordnet samtlige kabler, der bare lå og flød under skrivebordet. Det har de gjort i 15 år uden egentlig at genere mig, men efter jeg købte mit sidste skrivebord, der vil holde min tid ud, hvorfor det er “sidste”, kunne selv jeg se, at der manglede sammenhæng. Jeg kunne ikke have verdens smukkeste skrivebord fra Domusnord og så have det kabelhelvede nedenunder.

Kabelhelvede er synonym med “ormegård”, der måske er et lidt pænere udtryk.

Jeg købte to “D-Line stor kabelskjuler” i sort, for at de kunne passe med kabinettet til PC’en, og så kom John og fiksede det hele for mig. Er det ikke bare pænt?

På videoen ses

  • Slægtsprogrammet Legacy med overblik over mine (adoptiv-)forældre.
  • Den uundværlige “Sogn, Herred, Amt” fra Danske slægtsforskere.
  • To printere: En til farve og scanning samt en laser til sort/hvid.
  • Pæne lamper over arbejdsstationen boret ind i den nederste hylde. Desværre er de 15 år gamle, og derfor ikke LED.
  • Bordskåner til kop/glas da der nødigt skulle ske noget med det nye skrivebord.
  • Skærmen er en gammel 32″ fra Acer – som fungerer upåklageligt. Af og til overvejer jeg en to-skærms-løsning, men jeg synes egentlig ikke, jeg behøver det. Det fungerer fint med en skærm, som jeg er vant til. Og jeg tror bare, jeg vil blive forvirret af to skærme, selvom jeg nu har plads til det.
  • Kabelskjulerne i funktion.
  • Der er synlige kabler tilbage, men et eller andet sted skal de jo være. “Ormegården” er dog reduceret til en tiendedel.

Videoen er 55 sekunder lang og viser mit “hjemmekontor”, der nu endelig er, som jeg gerne vil have det.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , /af ,

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

Genopdaget glæden ved kogekunsten

Grøntsager og krydderier fra HelloFresh

En bekendt fortalte mig om HelloFresh, og jeg har nu handlet hos firmaet et par måneder. Konceptet er ligesom Aarstiderne: madkasser der bringes til døren en gang ugentligt.

HelloFresh slår på, at man faktisk kan spare lidt penge, fordi der ikke forekommer impulskøb, at der ikke forekommer madspild, da alt leveres i afpassede mængder, og at de forstår, at man gerne vil have ordentlig og sund mad uden at ville stå længe ude i die Küche. De leverer det, man skal bruge og ikke mere.

Ugens menu

  1. “Hurtig kyllingewok med jasminris og stegte grøntsager.” Er spist. Smagte skønt. Masser af krydderier
  2. “Hurtig æg- og baconburger med pandestegt champignon og grøn salat.” Er spist. Fint at spare på kødet.
  3. “Vegetariske bønnetacos med saftig ananassalat og spicy cajundressing.”
  4. “Char siu-inspireret svine- og kalvekød med hoisinvendte nudler og stegte grøntsager”.
  5. “Hvidløgsmarineret svinemørbrad med kogte kartofler og ovnbagt broccoli.”

Jeg ville aldrig nogensinde have fået købt så spændende ting ind selv eller gide at finde kogebøger frem og planlægge andet end en færdigret fra Coop, der skulle 25 minutter i ovnen ved 180°. Mit temmelig gode køkkentøj kunne have fået tilladelse til at ruste (videre) op.

Fik jeg endelig købt ind til et eller andet, havnede jeg altid med noget, fx krydderier, der var til tre års forbrug af, men sidste salgsdato lå kun et år ude i fremtiden: altså madspild, og jeg hader at smide mad af alle slags ud, når millioner af mennesker i verden sulter.

Jeg har ikke noget imod gulerødder, men jeg orker ikke at sidde og tygge mig gennem de 1.850 gram, der blev til overs, når jeg kun skulle bruge en enkelt revet gulerod til salaten.

Mad for idioter

Grøntsager og krydderier fra HelloFreshDa jeg var barn, samlede jeg på opskrifter. Kirsten Hüttemeier huserede i Familie Journalen, og jeg klippede ud og klistrede ind et andet sted.

Engang for mange år siden var jeg ret skrap til at lave mad, siger andre, og fx har min fars ungdomskæreste gemt nogle af mine opskrifter. Det må være meget længe siden, for jeg kan ikke huske det.

I nyere historisk tid handlede jeg en periode hos Aarstiderne, men det blev for dyrt – og jeg syntes, jeg brugte mere tid i køkkenet, end jeg havde lyst til.

HelloFresh gør noget smart: De tilbyder en måltidskasse, hvor retterne kan tilberedes på 20 – 30 minutter. Jeg har taget tid, og det er sandt.

En anden positiv ting er, at man kan slippe for fisk. (“Slipfisk” – ikke “Klipfisk”).

Der er opskrifter med. Alt er beskrevet. Det er mad for idioter: start med at vaske hænder, tænd ovnen på 200°, gør sådan og sådan, det skal se sådan ud, når du serverer det osv.

Mit lækre køkkentøj har stået ubrugt hen i flere år. Nu synes jeg, det er hyggeligt tage det frem og at lave maden, der altid smager godt. Der er altid godt med krydderier og masser af grøntsager. Bevidstheden om at spise noget ordentligt er rar. Opvasken følger gratis med.

Jeg smager på det meste i rå tilstand (æg og kylling naturligvis undtaget), fordi jeg har et eller andet med, at jeg gerne vil have en fornemmelse af, hvordan ingredienserne smagte/føltes, før de blev varmebehandlet på forskellig vis.

Hertil kommer at jeg ikke findeler ingredienserne nær så meget, som opskriften tilsiger. Jeg bryder mig ikke om mad, der er blevet fuldstændig ukendelig mos og mast sammen. Det skal have både vid og bid ved serveringen. Jeg skal helst kunne “genkende” ingredienserne. Jeg har for årevis siden læst, at det er almindelige autismetræk.

Et firma man kan kontakte

Efterhånden er det sjældent, man kan kontakte et firma. De små robotter nede i højre hjørne, der tror, de kan svare på alt, bare man stiller de rigtige spørgsmål, vinder frem. Det kan være utrolig svært at stille spørgsmål, der passer til robottens svar. HelloFresh kan man faktisk ringe til.

Et par gange har jeg haft spørgsmål enten til regningen eller til en ingrediens, en “pak choi” der var blevet noget slatten. Uden videre trak medarbejderen temmelig meget fra på den næste regning. Det var jeg ret imponeret af, at jeg skulle opleve begge gange. De gør virkelig meget for at have tilfredse kunder.

Kun en enkelt anke: prisen

Jeg abonnerer på fem måltider til to personer pr. uge. Og jeg kan snildt spise for dem begge, måske fordi jeg kun spiser det ene måltid pr. dag. Det er lidt vel dyrt, når man indtænker, at det ikke er økologisk; eller også er portionerne simpelthen for små. Prisen er (inkl. levering) 699,- kr. Det er altså 140 kr. pr. dag.

Nå, men mad skal man jo have, og lige nu er jeg i færd med noget andet, der vil spare mig for mange penge hver måned, hvis det lykkes. Men det er hemmeligt …

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.