/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sprog: Pseudoengelsk

sprog pseudoengelsk

“Dignity” betyder “Værdighed”

Sprog og sprogbehandling på især LinkedIn

LinkedIn er et spændende sted at færdes. Man kan “møde” mange interessante virksomheder og mennesker. Folk, der kan noget og har en passion for det, de laver. Nogle er tidligere forbindelser, andre er nye. Nogle vil følge mig; jeg kvitterer naturligvis ved at følge dem. Andre finder jeg selv frem til ad snirklede omveje og prøver på den måde at udbygge mit netværk.

Dog er der et emne, der irriterer mig: sproget behandles ikke med “dignity”. Der er alt for meget pseudoengelsk, hvor man lige så godt kunne have anvendt pæredanske ord og vendinger. Det er en selvfølge i opslag, der drejer sig om IT/programmering/computere/anden “teknik”, hvor basis bare er engelsk, hvilket man ikke kan lave om på i en håndevending.

Et markant eksempel

Jeg faldt over dette: “SNEAKPEAK fra vores photoshooting i sidste uge“.

“Sneakpeak”… På dansk siger vi altså “smugkig”. Jeg kan ikke lige finde noget dansk for “photoshooting” uden at skyde mig selv i foden med “fotosession”, hvor “session” også er engelsk, det ville dog være en smule bedre. I hvert fald er “ph” skiftet ud med “f”.

Hvad skyldes det?

Det er ikke så ligetil at finde årsagen. Der er meget på LinkedIn, der foregår på engelsk, da afsenderen har en (naturlig) interesse i også at ramme engelsktalende modtagere. Det er der ikke noget galt i. Problemet opstår, når sprogene rodes sammen i en pærevælling som i eksemplet. Man kan passende spørge, hvem der har gavn af det: det engelsktalende eller det dansktalende publikum? Svaret er vist: Ingen af dem. Hold dog sprogene hver for sig. Lav to opslag; et på dansk og et på engelsk. Der er masser af plads på LinkedIn, og det samme gælder Facebook; her er fænomenet med dårlig sprogbehandling bare ikke så udbredt. Eller jo det er det, der går det bare i en anden retning. Her har du et par skønne eksempler:

  • Hamberryg
  • Privellegier

Disse to afsendere kunne have haft glæde og gavn af Den Danske Ordbog, der findes ganske gratis på nettet.

Afsenderne synes måske, pseudoengelsk ser smartere ud og sender signaler om, at man er åh så internationalt orienteret, er helt fremme i skoene, for længst har skiftet problemer ud med udfordringer og er gået over til “ser ind i” lige som statsministeren.

Selv synes jeg, det vidner om dårlig sprogfornemmelse og manglende respekt for, at dansk er et ganske udmærket sprog både til skrift og tale.

Sproget interesserer mig i bred forstand, så du kan læse en stribe poster om sproget her.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Emojis

Emojis

De små søde figurer?

Jeg bruger uhyre sjældent de små søde figurer også kaldet “Emojis”, men alle mine venner og bekendte i mit efterhånden store virtuelle netværk gør. Og resten af verden gør også, så det er mig, der er bagud!

Mine svar og nye indlæg er i fare for at drukne, for hvem ser noget, der bare er tekst blandt alle de poster, der er fyldt med små figurer?

En af mine venner skrev for et par år siden, at hun syntes, de var rigtig gode til hurtigt at udtrykke en følelse. Det har hun selvfølgelig ret i.

Jeg bruger dem alligevel ikke af disse årsager:

  • Der findes tusindvis af emojis, p.t. over 3.000, og jeg føler mig slet ikke sikker på, hvad hver enkelt af dem betyder. Hvordan kan jeg vide, om jeg bruger den rette?
  • Vi har så mange gode bogstaver. Hvor ikke bare bruge dem? Bogstaver kan sat rigtigt sammen blive til fine ord.
  • Hvorfor skal det gå så stærkt? Både veninden og jeg har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet (jeg selv helt), så hvorfor er der ikke tid nok til at sætte bogstaver sammen til ord?

Nej de bliver aldrig noget for mig. Jeg er for gammel(dags) til dem. Jeg ville skulle sidde med en form for emoji-ordbog, inden jeg kunne bruge nogen af dem for ikke at komme i tvivl om, hvorvidt jeg brugte dem rigtigt/forkert.

Nej så hellere bogstaver og ord. Det ved jeg da, hvad er! Dem har jeg kendt siden ca. 1968…

/6 Kommentarer/i , , , , /af , , , ,

Sølvpapirshat?

Sølvpapirshat

Debatniveauet?

Er jeg en “sølvpapirshat”? Debatniveauet er visse steder på de sociale medier ufatteligt lavt. Alligevel må jeg af og til kæfte op.

Statsministeren skrev på Facebook (de små irriterende figurer er også hendes):

“Jeg lover at overlade pladsen til dirigenten i aften, når Odense Symfoniorkester holder genåbningskoncert 😅

Det er en stor dag. For i dag genåbner dele af kulturlivet. Bliver så skønt, når koncertsale landet over igen fyldes med musik. Corona har for alvor sat streg under, hvor vigtig kulturen og kunsten er for os. Fællesskabet, nærværet og dén følelse af samhørighed, som kulturen giver os, kan vi ikke undvære 🙏🏼

Smitten er stadig i blandt os – og det er vigtigt, at vi holder fast – fortsætter med at huske de gode råd. Pas godt på hinanden derude”

Det resulterede naturligvis i hundredvis af coronaskeptikeres mere eller mindre usympatiske og dårligt formulerede kommentarer.

Selv svarede jeg hende:

“Jeg bakker op om regeringens restriktioner og håndtering af pandemien! Jeg synes, de har bragt os helskinnede gennem noget, der kunne have bragt os i en forfærdelig krise!
Jeg har dog svært ved at forstå, det er så frygtelig vigtigt at komme til koncert/Roskilde/Skanderborg, til fitness, på værtshus, på busrejse osv. Men det er jo nok bare mig, der har et mystisk sind med en autismediagnose!”

Sølvpapirshat?

Flere syntes herefter, jeg er en kæmpe-idiot, og en kaldte mig en “sølvpapirshat”. Jeg har ofte set udtrykket, men var ikke klar over, hvad det var, jeg blev beskyldt for.
Information havde i januar 2014 en fin beskrivelse af det. De skrev blandt andet som led i serien “Ugens ord”:

“Sølvpapirshat” bruges dog oftest som en nedsættende betegnelse for personer, der giver meninger til kende som opfattes som paranoide eller konspiratoriske. Hatten kan antage forskellige former og blev såvidt vides nævnt første gang i en science-fiction novelle af Julian Huxley fra 1927, hvor sølvpapirshatte skulle blokere for telepati:

»Vi havde opdaget, at metal var relativt uigennemtrængeligt for den telepatiske effekt, og havde forberedt en slags prædikestol af tin, som vi kunne stå bag ved, mens vi gennemførte eksperimenterne. Dette kombineret med hætter af metalfolie reducerede virkningerne på os enormt«.”

Han mangler en ordbog!

For det første tror jeg ikke på telepati, og for det andet synes jeg ikke, jeg er hverken paranoid eller konspiratorisk. Og for det tredje mener jeg ikke, den mening jeg tilkendegav, kunne opfattes som hverken paranoid eller konspiratorisk. Faktisk tror jeg slet ikke, vedkommende selv ved, hvad ordet betyder og bruger det forkert. Jeg vil muligvis forære ham en nudansk ordbog ved lejlighed…

Herefter stod jeg af den debat. Niveauet var simpelthen for lavt.

Andre poster om sprog

Jeg interesserer mig for det skrevne og talte sprog. Du finder flere poster om sprog her.

/2 Kommentarer/i /af

Udlængsel

Udlængsel

For både 40 og 30 år siden

Udlængslen har altid ligget i mig, men den har ikke været en stræben henimod noget, mere en drøm om at slippe væk fra noget. I 1980 (41 år siden…) stod jeg i køkkenet i Svaneke, kiggede ud ad vinduet og drømte om at blive skibskok. Alternative drømme var at komme ‘i huset’ på en stor gård ikke så langt væk. En anden tanke var at komme i lære som apoteksassistent på Nexø apotek, hvor jeg havde været i praktik og lavet en masse Kodimagnyler.

I 1990, 31 år siden…, da jeg lige var blevet færdig på universitetet, var jeg, som alle andre nyudklækkede jurister, arbejdsløs og lettere desperat. Jeg skulle flytte fra kollegiet, men hvordan skulle jeg finde en lejlighed, jeg kunne betale, når indtægten bestod af dagpenge? Jeg søgte alt, der kunne søges, herunder adskillige stillinger på Grønland og Færøerne. Tanken om nogle år på Grønland tiltalte mig, og landstingsvalget nu her har fået mig til at huske på det. Måske havde det slet ikke været så tosset at komme derop nogle år?

Markant er det, at udlængslen ikke har været det positive tilvalg men mere fravalget af det eksisterende – enten det seksuelle misbrug i barndommen fra 1974 og frem eller arbejdsløsheden i 1990.

Måske var jeg blevet en okay Djøffer på Grønland, men jeg var helt sikkert blevet en elendig skibskok eller ung pige i huset på Bornholm. Jeg har slet ikke det rette håndelag for den slags. Jeg er skabt til at bruge mit hoved fremfor mine hænder. Sådan er det bare og jeg er ikke engang flov over det længer. Jeg kan skrue en pære i, resten skal jeg have folk til. Sådan er det bare.

Retrospektivt

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men pt. løber tankerne gerne baglæns. Livet passerer på mange måder revy, nu hvor der (måske – jeg ved det en af de nærmest dage) er sat en milepæl i. Jamen, jamen mig på søfartsskolen ved Tved udenfor Svendborg… det er til at dø af grin over, men for 41 år siden forekom det relevant.