, , , ,

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Om alt mellem himmel og jord

Det sker, folk, der ikke kender min hjemmeside, spørger, hvad jeg skriver om. Så er det så dejligt nemt at svare, at sidens undertitel er: “Om alt mellem himmel og jord”. Det bærer denne post præg af.

  1. Da jeg blev 25 år, og det er længe siden, fik jeg en Alfi kuglekande i stål af mine nærmeste venner. Den har holdt lige til nu dog med en enkelt udskiftning af gevindet. Men nu kan den ikke længere. Kaffen holdes ganske enkelt ikke ordentligt varm længere. Min dag starter med fire kopper kaffe, og jeg gider ikke drikke de to af dem halvkolde, så nu har jeg investeret i en ny termokande. Selvfølgelig samme slags. Den kostede spidsen af en jetjager, men holder den også 32 år, holder den længere end mig, og så er det okay, og der er fem års garanti på isoleringsfunktionen.
  2. Jeg kan næsten ikke holde ud at browse på Facebook, for jeg ser kun alle stave- og formuleringsfejl, og det bliver værre og værre. Altså det er (også) mig, der bliver værre og værre. Det er ret anstrengende. Det er en del af Aspergers Syndrom, at man har fokus på detaljer. Sådan bliver man blandt andet en god slægtsforsker.
    • Jeg undrer mig over, at folk ikke kan stave eller bare sjusker og over, at de ikke læser korrektur på egne indlæg/svar. Så mange ordblinde er der næppe.
    • Nu overfaldes jeg helt sikkert med kommentarer om, at jeg ikke selv er perfekt. Det ved jeg godt, jeg ikke er. Men jeg gør mig i det mindste umage; bedre kan man ikke gøre det.
  3. Eric kalder det “Sproglig biksemad”, og det betyder nærmest et rodsammen af typisk engelsk og dansk. Jeg faldt over en side, der tilbød “outdoor-aktiviteter”. Heldigvis var der en anden end mig, der spurgte: “Hvad er der nu galt med ordet “udendørs?””
  4. Jeg har været i distriktspsykiatrien fredag formiddag. Vi har talt videre om min dødsangst. Gitte er god, for hun betoner, at det nok er en almenmenneskelig problemstilling og ikke hænger sammen med, om man har den ene eller anden psykiatriske diagnose (eller flere). Fordi man har en eller flere diagnoser, er man jo ikke kun syg.
  5. Christian (lægen, der skrev epikrisen (= sammenfatningen)) skrev blandt andet: “Pt. angiver til sidst at der er tale om, at hun grundet sin bipolare diagnose muligvis skal flyttes over til et ambulant afsnit der specialiserer sig i affektive lidelser. Dette er pt. meget bekymret over da hun for første gang i mange år endelig er stabil og kan frygte at dette skift kan destabilisere hende meget. Det vurderes af ut. at det ville kunne være en destabiliserende der kan føre til, at pt. igen vil blive indlagt mere hyppigt og ad længere varighed og det håbes af ut. at det er muligt at pt. fortsat kan følges hvor hun går nu.” Det er fint, og han har forstået mig! Jeg ser bort fra alle de sproglige fejl. Jeg vil tage det op med Henrik (lægen) i DPC, når jeg i løbet af kort tid ser ham igen. Det er nok op ad bakke. Hvorfor skulle de dog give mig særbehandling, mens de overflytter alle andre affektive patienter?
  6. Jeg føler en vældig tristesse over adoptionssagens formuleringer om, at jeg, som ca. toårig, mistænkes at være “mentalt og motorisk retarderet”, hvorfor børnehjemmet “Dear Home” indlagde mig seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling. Det er jo i forhistorisk tid og helt ligegyldigt nu, men jeg kan ikke lade være at tænke på det lille barn, der ikke fik tilstrækkelig kærlighed og omsorg, og derfor lukkede sig inde i sig selv og fremstod retarderet. Heldigvis for mig var der en socialrådgiver i Mødrehjælpen, der konkluderede, at “det barn trænger til en familie efter så langt et ophold på institution.” Og det havde hun ret i. Jeg ser bare barnet for mig.
    • Jeg har ikke børn, men jeg forestiller mig, man gør en masse for at formidle kærlighed og tryghed til det barn, man har i sin varetægt.
    • Er man ligeglad med et barn, trækker det sig ind i sig selv og lader som om, det er retarderet.
    • Nej, det er ikke fordi, jeg vil have ondt af mig selv, det er bare tanker, der dukker op.
  7. Også herhjemme har jeg netværksproblemer. Jeg er ved at blive vanvittig af det. Det har taget ca. 24 timer at skrive dette indlæg. Og jeg har ikke den ringeste forstand på netværk. Jeg har haft fat i min webhost, i Sucuri, der er udbyder af firewallen, YouSee, prøvet diverse browsere vel vidende at det ikke hjælper, indsat IP-adressen i hosts-filen, som vist nok er et lille trick, der bevirker, at forbindelsen ikke går via firewallen. Normalt har Sucuri lynhurtig support, men nu er der åbenbart gået weekend i den. Øv. Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

 

,

Indbetalingsoversigten fra ATP Livslang Pension

Indbetalingsoversigten fra ATP Livslang Pension

Velkommen til Supplerende Arbejdsmarkedspension

Jeg er vel ved at blive “voksen”, når ATP begynder at fortælle, hvor meget der er indbetalt gennem årene og hvor meget, der vil blive udbetalt, når jeg bliver folkepensionist?

Jeg har tilmeldt mig Supplerende Arbejdsmarkedspension, fordi staten er så venlig at betale 60 pct. af beløbet, så jeg selv slipper med et par hundrede kr. om måneden. Om de samlet 500 kr. om måneden fra nu af og til jeg bliver folkepensionist, overhovedet vil kunne mærkes, tvivler jeg på, men lidt har også ret.

De holder styr på enorme mængder af tal – lige noget for mig

Hvis jeg kunne/skulle arbejde, ville et job hos ATP være lige i øjet med alle de data, de holder styr på 🙂  For mit vedkommende dannes oversigter tilbage til 1. januar 1980. Jeg var da 16 år og lige flyttet fra Bornholm til Nørrebro i København. En svær omstillingsproces at komme fra udsigten over Østersøen til en baggård i Dagmarsgade, men jeg kom væk, og det var godt.

Oversigten er både sjov og uforståelig, uagtet de har gjort sig umage ved at skrive en vejledning på ca. en A4-side. Jeg har læst den langsomt et par gange, men forstår stadig ikke helt, hvordan antallet af måneder kan blive større end 12 pr. år. Fænomenet opstår først fra 2012, hvor jeg i ti måneder modtog arbejdsløshedsunderstøttelse. De 23 år, hvor jeg arbejdede på helt almindelige vilkår og der blev foretaget almindelige indbetalinger, er antallet af måneder altid 12, og det indbetalte beløb sådan ca. 15-1.700 kr. Året 2020 er helt vildt. Der er indbetalt over 9.600 kr. Og 2019 rummer faktisk lidt over tre år, da der er registreret over 32 måneder.

Glemmer du – så husker ATP

“Minderne har jeg da lov at ha'” sang Liva Weel i “Glemmer du”. Sikke en masse glemte arbejdsgivere, der dukker op, når man dykker ned i de enkelte år. Så sjovt og nyttigt. Her er et udpluk med et par kommentarer:

  • 1981: Dsb Restaur Dsb Kiosker v/V Hansen. Jeg bestyrede morgenmaden lørdag og søndag på Hotel Astoria (hotellet lige foran Hovedbanegården) iført brun nederdel, hvid skjorte, brun vest og brune fodformede Jacoform-sko str. 40. Det har været et ømt syn. Direktøren holdt meget af at komme ned i kælderen, når man klædte om, i noget der mindede om et lille bur. Han havde altid et ærinde på det tidspunkt, og holdt meget af unge kvinder. Det var klamt, men jeg skulle jo tjene nogle penge.
  • 1982: Frelsens Hær – Hørhuset. Jeg kan ikke huske, hvad det gik ud på, udover at der var tale om en masse opvask, og så var der vist en skrap dame til at bestyre hele “butikken”. Jeg tror, der var tale om en form for værested.
  • 1982: Irma. Irma var en fantastisk arbejdsplads, og de går igen frem til 1984. En kort periode var jeg “flyver”, hvilket gik ud på, at man blev ringet op om morgenen og sendt derhen, hvor der fx. var opstået sygdom, så de manglede arbejdskraft i butikken. Det gik mest ud på at sidde i kasse, hvilket selvfølgelig ikke var så frygtelig interessant. Jeg fornøjede mig med at lære priserne udenad, og det var nyttig viden, for dengang tastede man selv på kasseapparatet. Når man kunne priserne i hovedet, kunne man ekspedere kunderne hurtigere.
  • 1983: Tårnby Kommune: Jeg havde en kort karriere som hjemmehjælper, men det var ikke rigtig noget for mig. Det var vist nærmest synd for de gamle, når det var mig, der kom.
  • 1983: Den Selvej Inst Amager Kollegiet. Jeg var 20 år og lige blevet nysproglig student. Min veninde Helle og jeg malede vinduesrammer og det træ, der var mellem vinduerne, på akkord en hel sommer. Bagefter rejste vi rundt i Grækenland for pengene. Det var herligt.
  • Irma: Også efter studenterkurset fra sommeren 1983 til 1. september 1984 bestyrede jeg grøntafdelingen på Søborg Hovedgade. Der var lidt langt fra Amagerkollegiet. Jeg har flyttet mange kilo kartofler. Det sjoveste ved den ansættelse var faktisk at holde øje med sammenhængen mellem min afdeling og de andre afdelingers tilbud. Var der tilbud på et eller andet hos de andre, der krævede frugt/grønt, skulle jeg selvfølgelig være opmærksom på at bestille ekstra meget af netop den vare hjem.
  • 1985: Post Danmark Løn,Pens.& Velf.Timel: Natarbejde på postgirokontoret på spidsen af Amager. Vi tastede girokort. Man tog et bundt betalte girokort og indtastede manuelt beløbsmodtager og beløb. Herefter satte man girokortet i en form for slæde, der med en enorm larm førte kortet hen i en bunke med alle de andre kort. Sikke et idiotarbejde og i dag forekommer det at være en fuldkommen vanvittig proces.
  • 1985: DANSKE BANK A/S: Valutakassen med optælling af udenlandsk valuta i enorme bunker. Hvad det nærmere gik ud på, husker jeg ikke.
  • 1985: Dsb Restaur Dsb Kiosker v/V Hansen: DSB Togservice hvor jeg var togstewardesse iført den bolchestribede skjorte og røde nederdel. Jacoformskoene var dog skiftet ud. Jeg har både kørt med salgsvognen gennem toget og passet togkiosken. Der er virkelig langt fra Kbh. H til Frederikshavn, når man skal stå op og lave kaffe hele vejen.
  • 1985: Olieselskabet af 31 August 1959: BP et eller andet sted på Amager. Pasning af stationen aften og weekend. Der lærte jeg at slæbe petroleumsdunke og passe benzinstandere.
  • Fra 1985 og til 2013: SLS = Statens LønSystem. Det er ikke udspecificeret, men heller ikke så interessant. Det rummer både studenterjobs rundt omkring i staten og jobs som kandidat.
  • Fra 2013 til dags dato: Diverse overførselsindkomster og fleksjobs. Ikke så interessant.

Da IT nærmest ikke var opfundet

Adskillige af de jobs (store som små), der er nævnt her, og også adskillige af dem fra 1984 og frem i staten, foregår i en tid, fra før IT er blevet en almindelighed og hver mands eje. Det er virkelig sært at tænke på, og jeg kan komme til at føle mig meget gammel. Tænk at vi sad om natten på Postgirokontoret og tastede girokort. Det er jo fuldkommen gak.

Sommeren 1984 blev jeg ansat som fuldmægtig i det daværende Arbejdsskadestyrelsen. De første 1½ år behandlede jeg kirurgiske sager om ulykkestilfælde. Det var en god arbejdsplads med mange dejlige kolleger. Januar 1986 døde Mogens fra sekretariatet og jeg overtog hans plads, da vicedirektør Karin Kristensen på en eller anden måde havde fået øje på mig. Det er aldrig gået op for mig hvordan.

På den måde kom jeg til at tage del i indførelsen af “EDB” (sådan hed det dengang). Vi fik elektronisk sagsbehandlingssystem, produktionsstatistikker pr. medarbejder og WordPerfect, efter Finansudvalget havde godkendt vores ansøgning om en særbevilling på mange millioner kr. Styrelsen var stærkt udskældt for blandt andet langsommelig sagsbehandling, og vi måtte ind i fremtiden.

Ca. 250 medarbejdere blev uddannede i alt det nye, og jeg underviste sammen med Rie fra IT. Det var en svær tid for “skrivedamerne”, og adskillige sagde op, fordi de ikke kunne følge med på det hurtigtkørende tog.

Og så er historien om historien slut.

, ,

En bagatelgrænse for overskydende skat?

En bagatelgrænse for overskydende skat?

Det bliver en festdag!

Jeg fik mail fra Skat om, at jeg skulle godkende en ny årsopgørelse for 2020, da de havde nye oplysninger. Hrm… lidt nervøs bliver man jo altid, for det er ikke til at vide, om der evt. venter en regning, selvom jeg altid justerer og tjekker tallene et par gange i løbet af indkomståret. Jeg bryder mig nemlig ikke om (gamle) regninger.

Efter login og godkendelse af det ene og det andet kom jeg frem til resultatet: Jeg skal simpelthen have fire kroner mere tilbage. Det bliver en festdag, når de bliver sat ind på nemkontoen.

Burde vi indføre en bagatelgrænse?

Jeg har ingen idé om, hvad det kan have kostet at beregne den formidable sum, men det har helt sikkert kostet mere end fire kroner, selvom alting selvfølgelig foregår automatisk. Og systemet skal selvfølgelig regne på det, før de(t) kan kende beløbets størrelse. Det er klart nok.

Det er da bare fjollet at udbetale fire kr. Måske er de samlede omkostninger 100 kr., hvis det kan gøre det? Så måske skulle vi indføre en bagatelgrænse på fx. 100 kr., når der vel at mærke er tale om udbetalinger? Det kunne være en nænsom måde at reducere de offentlige udgifter. Ingen ville rigtig mærke det.

For så vidt angår restskatter findes der alligevel en art bagatelgrænse for 2020 på 20.500 kr. Er restskatten under det beløb, indregnes den sammen med et procenttillæg i det kommende års skat, hvis man vil have det. En skattegæld på 20.500 kr. bliver med rentetillægget til en gæld på 21.320 kr., der kan overføres til skatterne for året 2021.

En positiv sidegevinst

Mailen fra Skat havde den positive sidegevinst, at jeg blev mindet om at gennemgå forskudsopgørelsen for i år, da mine forhold har ændret sig på mange punkter. Når jeg nu er blevet pensionist, koster Djøf fx. kun det halve, og jeg kunne aldrig finde på at melde mig ud, og indtægterne er også blevet mindre; det skal der selvfølgelig være styr på i god tid.

, , ,

Socialdemokratisme

Ritt Bjerregaard 80 år

Ritt fyldte 80 år i onsdags den 19. maj. Det fik landets statsminister eller måske nærmere hendes “særlige rådgivere” op af lænestolen dagen efter(!), hvor en af dem blandt andet skrev følgende på Facebook:

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage. Og du er om nogen stærk.

Og du er lykkedes. Betydningen af dit arbejde er enorm. For Socialdemokratiet. For københavnerne. Og for ligestillingen. Du har været et forbillede for mange unge kvinder. Det ved jeg. Og jeg ved, at du stadig i dag inspirerer unge kvinder til at stå op for dem selv og kæmpe for det, de tror på.

I dag er vi mange, der står på skuldrene af det arbejde og de kampe, som du og din generation har taget.

Har Google translated det?

På dansk kan man vist ikke sige “stå op for dem selv”. “Forsvare eller kæmpe for en person eller en sag” er bedre, jf. Den Danske Ordbog. Man kunne også vælge “gå i brechen for…” men det er selvfølgelig heller ikke ordentligt dansk.

Statsministeren – eller hendes to særlige rådgivere – har det med på irriterende vis at tale og skrive engelsk på dansk på en måde, så man skulle tro, det var Google, der havde translated det. Hun/de har således ved flere lejligheder brugt en formulering, andre officielle talere også har taget til sig om pandemien: “Vi ser ind i en krise, der vil medføre (…)”. I min verden (nej ikke “i min optik”) kunne de nøjes med “Vi ser en krise…”. Det andet er Google translated pseudoengelsk.

Om eller omkring

Herudover holder statsministeren og rådgiverne meget af ordet “omkring”. De – og mange andre – bruger “omkring”, hvor “om” havde været tilstrækkeligt, og de overser, at “omkring” skal forstås sådan, jf. igen Den Danske Ordbog: “således at noget omgiver eller indeslutter noget andet”.

Jeg var lige på Psykiatrifondens nye hjemmeside og fandt dette skønne eksempel på vrøvle-brug af “omkring”:

Vi lægger vægt på åbenhed omkring vores hånd­te­ring og be­skyt­tel­se af per­so­nop­lys­nin­ger.


Socialdemokratismen

Socialdemokratisme

Demonstration, Rådhuspladsen, den 19. maj 2021

Din tanke og værdi har altid været, at den stærke skal hjælpe den svage…” skriver de til Ritt Bjerregaard; det er smukt, og svarer til det gamle socialdemokrati, der også sagde “De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder.” Tankegangen ligger blandt andet bag vores progressive skattesystem: de, der tjener mest, må også betale mest til den fælles kasse, hvilket forekommer mig at være absolut rimeligt og rigtigt.

Det er bare udtryk for et socialdemokrati, der er lagt i graven og erstattet af et andet parti, der er vældig bange for at miste terræn i forhold til det næststørste arbejderparti med Pernille Vermund i spidsen og Dansk Folkeparti med den folkekære Kristian Thulesen Dahl. At de to sidstnævnte så kæmper med hinanden er en anden historie.

Hvis vi stadig havde det gamle socialdemokrati, hvor den stærke skal hjælpe den svage, var der heller ikke ekstraordinær travlhed i regeringskontorerne med at få omskrevet Udlændingeloven, så syrerne kan sendes hjem til Assads terrorregime evt. med livsvarig repatrieringsydelse tildelt af Hjemrejsestyrelsen – og hvis de nægter, og det gør de, så til et udrejsecenter, der nok alligevel ikke skal ligge på Langelands sydspids. Det har SF sørget for, så nu kan deres eneste borgmester – nemlig ham på Langeland – være sikker på genvalg ved efterårets kommunalvalg.

Vi er de stærke, de er de svage, så vi burde hjælpe. Mange mener, vi allerede har hjulpet rigeligt, at Syrien er et sikkert sted og at det derfor er på tide at minde syrerne om, at en opholdstilladelse efter Udlændingelovens § 7, stk. 3 er midlertidig og at det har de hele tiden været klar over.

Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Rasmus Stoklund minder på deres side om, at de for knapt to år siden gik til valg med løfter om en strammere kurs overfor udlændinge. Det fik de en masse stemmer på og nu er de i færd med at indfri løfterne, og da vi gudskelov lever i et demokrati, er det selvfølgelig det rigtige at gøre. Det er bare ikke mig, der har stemt dem ind; derfor vil jeg have lov at mene, der nu om dage er noget galt med Socialdemokratiet eller måske rettere de 914.882 vælgere (25,9 pct. af samtlige afgivne stemmer) der den 5. juni 2019 satte deres kryds ved liste A.