, , , ,

Synonymer mv.

Synonymer mv.

På genkig

Synonymer mv. er sjove, når man holder af at lege med sproget og ordene.

“På genkig” stammer egentlig fra Ingrid og Lillebror, der var noget af det eneste børne-tv i min barndom.

Revision er nok et bedre ord for at “kigge på igen”. Jeg kigger nemlig på mine indtil videre ni kapitler i lyset af de tips, Morten Backer kom med. Han rådede mig til at skrive mindre korrekt, mindre poleret og mere talesprogsagtigt, “som om du fortæller til en ven”. Det er også tilrådeligt at bruge ord, jeg aldrig ville tage i min mund.

For at undgå flere ens ord i en og samme sætning anbefalede han mig at bruge synonymordbogen.

Alt dette vil gøre teksten levende og menneskelig. For mig er det er vældig svær øvelse at sænke den sproglige overligger, men jeg kan godt se, hvad han mener.

Eksempel: “Hvem er jeg?”

Jeg har et introducerende kapitel med titlen “Hvem er jeg?”, og det har jeg revideret ud fra hans råd. Fem korte afsnit i det kapitel kommer til at se ca. sådan ud:

“I mine værste perioder har jeg kunnet svinge med et par timer eller endnu mindre mellem de to poler – mani og depression. Det kaldes ”ultra rapid cyckling”, og det er et mareridt, hvor jeg sommeren 2015 det ene øjeblik sidder hos psykologen og fortæller hende, at nu går jeg hjem og sætter den store løsning i værk, fordi jeg ikke længere kan udholde uvisheden om fremtiden, og fordi jeg hele tiden går og spørger mig selv, om det skal være nu?

I næste øjeblik har jeg ikke tid til at lade mig indlægge, for jeg har en aftale med Microsoft om geninstallation af min Officepakke, der er forsvundet ud i det blå. På lydfilen – som jeg har hørt mange gange – kan jeg høre, at hun kommer på skideren. Hun har mange års erfaring som psykolog, men her aner hun helt åbenlyst ikke, hvad hun skal gribe og gøre i.

En anden markant ting ved den optagelse er, at hun gentager sig selv i det uendelige. Jeg har spurgt hende hvorfor. Hun siger, det var en strategi, fordi de kognitive funktioner, i sådan en situation, nærmest er ude af drift.

Hun tilbyder at hente sin bil og køre mig til akutmodtagelsen, men det har jeg ikke tid til, for jeg har jo aftalen med Microsoft! Nu kan jeg grine lidt ad det, men da det stod på, var det bestemt ikke grinagtigt. Det var et helvede, som jeg ikke kan beskrive.

Jeg tør ikke fortælle hende alt det, jeg tænker; hun må trække det ud af mig, for jeg er bange for, at hun indlægger mig på “røde papirer”, hvilket er et synonym for tvangsindlæggelse pga. fareindikation. Hun overbeviser mig dog om, at sådan gør man ikke bare lige nu til dags.

Når jeg er i de dybe depressioner, er mit eneste ønske at dø, og at komme herfra ”for egen hånd”, som jeg – som beskrevet – har tænkt siden, jeg var 14 år. Der er næsten ingen steder, jeg kan vende sig hen. Psykiatrisk afdeling er stedet, jeg kan få lindring. Bortset fra de mange ECT-behandlinger (elektrochok) gør de egentlig ikke andet end at passe på, at jeg ikke tager livet af mig. De passer på mig, når jeg ikke selv kan.

Når man bliver indlagt med dødsdrift, er et af spørgsmålene altid: ”Kunne du finde på at skade dig selv, mens du er her”. Jeg har konstant svaret ”Nej jeg skal være hjemme, for at det kan lade sig gøre”. Det har undret mig, at de ikke har fulgt op på det udsagn, som jeg har tænkt en del over, og som jeg finder ret præcist.”

Ordbøger

Hos Gyldendal har de virkelig mange onlineordbøger til 99,00 kr. årligt. Jeg har købt Synonymordbogen og Fremmedordbogen, og de er rigtig gode, og det er en hurtig måde at få inspiration til at komme videre. Synonymerne er sjove at arbejde med. Indimellem undrer jeg mig alligevel. Fremmedordbogen har fx ikke et ord som “defaitistisk” eller “defaitisme”. Det har derimod Den Danske Ordbog, som findes ganske gratis på ordnet.dk.

Jeg bruger selvfølgelig også Words indbyggede stave- og grammatikkontrol. Den rammer godt fsva. retstavning, men den rammer bestemt ikke godt på sådan noget som sammensatte ord. Jeg har ikke lige nogle eksempler, men det sker meget ofte, at den mener, at mine sammensatte ord er forkerte. Det er ærgerligt, for det er faktisk et af de områder, hvor jeg ofte selv er usikker, og så ville det være rart med troværdig hjælp.

Scrivener

Morten Bracker anbefalede varmt programmet “Scrivener”, der har minimum fem fordele (kilde: Pernille Boelskov, 2013):

  1. Eminent overblik over scener og kapitler.
  2. Let at flytte scener og større tekstelementer.
  3. Let at klistre noter fast på den enkelte scene.
  4. Let at gå tilbage til tidligere versioner af en tekst.
  5. Mulighed for at skrive i fuld skærm uden forstyrrelser.

Jeg har kigget på den gratis version, og det ser interessant, men også uoverskueligt, ud. Der er flere gode videoer på YouTube.  For mig kan det gøre nytte i relation til at strukturere stoffet, som jeg synes er vældig svært. Jeg har 125 idéer inde i hovedet, men jeg kan ikke finde ud af at sætte dem sammen endsige sætte dem på papiret.

Men kan programmet noget, som jeg ikke lige så let kunne lave i Word?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, , ,

Backpacker 3

Lidt bøvlet plus Backpacker 3

Tingene er stadig lidt bøvlede i Folkekirkens Nødhjælp.

Kommunen må/kan/vil ikke hjælpe mig før 1. januar 2018, når jeg er blevet ledig. Jeg kan simpelthen ikke forklare dem, at det er en meget dårlig forretning for dem (og mig), og at da jeg for et år siden var i en helt tilsvarende situation, havnede jeg på psykiatrisk afdeling i 6½ uge.

Jeg kan heller ikke forklare dem, at retorik og termer kan være vigtige: De bliver ved med at sige og skrive, at jeg bliver opsagt 1. januar. Der er i min verden stor forskel på at blive opsagt og på at kontrakten udløber.

De har givet mig en licens til en database med firmaoplysninger og kontaktpersoner, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Uanset søgeord får jeg altid “0 hits”. Man skal bruge branchekoder og ikke stillingsbetegnelser.Et eller andet sted på nettet kan jeg sikkert sagtens finde en tabel over branchekoder, men det bliver jeg jo ikke meget klogere af. Jeg søger fx på webdesign, database og den slags, men det resulterer som nævnt i ingenting.

De er såmænd venlige nok, og nu har jeg inviteret mig selv på kaffe med den nye konsulent (omstruktureringer…) om et par uger. Det er altid godt at få sat ansigt på.

Så når alt det roder, kan jeg med god samvittighed kaste mig over et computerspil, for jeg kan alligevel ikke ændre en tøddel på noget af det. Resten af dette indlæg handler om spillet.

Backpacker: retrospektivt eller hvad?

Backpacker 3For ca. 10 år siden eller mere, spillede en kollega, Birgit, og jeg Backpacker i adskillige nætter på hendes computer i Charlottenlund. Jeg tror nok, hun omtalte sig selv som “spillefugl”. Det var simpelthen så hyggeligt, og vi fik da også et glas rødvin og/eller en god pilsner. Det reducerede på ingen måde hyggefaktoren. Så jeg ville finde spillet igen, og hygge mig lidt med det. Efter lang tids søgen lykkedes det at finde det i en version, der kan køre på en moderne maskine og med Windows 10. Jeg har på fornemmelsen, at det ikke er helt det samme som i fordums tider, for det foresvæver mig, at der også var stillbilleder. Jeg tror, jeg husker den store Kristusfigur i Sao Paolo – som jeg i øvrigt godt kunne tænke mig at se IRL. Nu er det alt sammen grafik, men den er flot og musikken er helt fin. Lige i sådan en situation er det altså rigtig fedt med en 32″ skærm og nogle gode højtalere.

Hvis du vil prøve Backpacker 3, begynder du her. Du skal først installere “BlueStacks 3” og derefter hente spillet.

Det går ud på, at man rejser rundt i verden og svarer på spørgsmål om byerne, man besøger. Man søger jobs i den fremlagte avis, der hver for sig byder på på nye spørgsmål, man overnatter på dyre hoteller eller på gadeplan med risikoen for overfald, man hjælper ældre damer over fodgængerovergange mv., hvorved man optjener bonusser og flybilletter.

Lige p.t. er jeg nærmest strandet i Auckland, som jeg intet ved om. Men det gør det jo bare mere udfordrende. De fleste spørgsmål er faktisk ret tricky, så der er masser af sjov i spillet. Jeg har kun haft ét “job”, hvor man skulle kombinere logoer med firmaer. Det var for nemt.

, , , ,

Ordmenneske

Man skal vide, hvad man kan

Når man søger nyt job, må man støve inventarlisten af, så man kommer i tanke om, hvad man egentlig kan. Inventarlisten er bare et andet ord for kompetencer.  Jeg er gået over til at kalde mig selv for et “ordmenneske”, for det er forståeligt for de fleste (arbejdsgivere). Jeg elsker ordene og sætningerne, og jeg kan godt lide at finde på pæne af begge slags.

Jeg kan af og til godt lide at lege med lidt gammeldags ord. I supportgruppen har jeg i guiden om Mozilla Firefox skrevet, at programmet “kerer sig” om brugernes privatliv. Jeg fik op til flere henvendelser om, at jeg havde stavet forkert 🙂

Hvis man ikke er ordmenneske, så er man vel noget andet? “Noget andet” kan måske være “humørikonmenneske”, som fx forfatteren af teksten til højre, som jeg har anonymiseret bedst muligt. Teksten stammer fra en Facebookgruppe, hvor de fleste medlemmer må være under 30 år eller måske endda under 25 år. Jeg kunne ikke lige finde et af de mere grelle eksempler, men dette illustrerer vist egentlig problemet nogenlunde.

Jeg er næsten ikke i stand til at læse en sådan tekst. Min hjerne fungerer altså ikke på det niveau. Alle de små figurer bliver for mig bare forstyrrende elementer, som jeg forgæves forsøger at hoppe over for at få mening i det sorte på det hvide, som vi typisk kalder bogstaver. Helt overordnet synes jeg, man skal kunne udtrykke sig med ordene i sig selv uden at skulle ty til små figurer.

En form for leg

Det med ordene er for mig en form for leg. En kollega beder ofte om hjælp til korrekturlæsning, og jeg siger altid ja med glæde. Det er typisk referater på seks eller syv sider, men det tager mig ikke ret lang tid. Af og til dukker der små sjove ting frem: Når “kutyme” bliver til “kostume”, og når “engagement” bliver til “arrangement”, kan jeg ikke lade være at smile med lyd på. Vi har kontor lige op ad hinanden, så hun kunne høre mit smil. Heldigvis har hun humor og kunne også selv se det sjove i det.

En del af legen er at bruge ordnet.dk. Jeg slår dagligt op for at være sikker på, at jeg ikke skriver noget vrøvl. Hvis man vil lege sprogrøgter, må man da starte med at feje for egen dør.

De stillinger, jeg p.t. kigger på og selv prøver at skabe, indeholder opgaver med sprog og tekster. Hvis jeg kan finde noget med udvikling og vedligeholdelse af websites, sociale medier, guides til software, tekster, korrektur mv. er min lykke gjort, for det er opgaver, jeg elsker, og som jeg synes, jeg er kompetent til. Nogle af de firmaer, jeg har kontakt med lige nu, tilbyder præcis disse opgaver. Jeg tror på det, men jeg tør alligevel ikke tro på det, før jeg står med en kontrakt med to underskrifter. Det er lidt det med en fugl i hånden og ti på taget.

Professionelle sprogbrugere

Psykiatrifonden har lavet et telefoninterview med mig i forbindelse med, at de skal skrive en artikel om “Det gode liv på arbejdsmarkedet med psykisk sygdom”. Jeg fik udkastet til høring og kunne komme med kommentarer. Der var nogle rent faktuelle fejl, fx var Hvidovre Kommune blevet til Rødovre Kommune, men der var også en del anden sproglig misk mask.

Jeg rettede artiklen igennem med Words korrekturværktøj og returnerede den til journalisten. Jeg blev faktisk helt glad, da han svarede, at han havde accepteret alle mine forslag til ændringer.

Det er altid svært at gå i rette med skribenter (både professionelle og private), for de kan blive kede af det, og det er jo ikke mit ærinde. Ærindet er at prøve at skrive en korrekt tekst. Der er en tendens til “Jamen du kan jo godt forstå, hvad meningen er” eller “Få dig dog et liv. Fokusér på noget andet”. De synspunkter kan jeg slet ikke forstå.

Vi har et fint sprog med mange udfordringer og muligheder. Dem skal vi bruge.

, , , ,

Sociale medier

Sproget på de sociale medier

Jeg “elsker” Facebook, der kan bruges til mange nyttige ting fx at holde sig ajour med vægtige artikler fra Information, Kristeligt Dagblad og Politiken. Jeg har fået kontakt med flere tidligere kolleger via Facebook. Sidder jeg og bøvler med et eller andet problem fx med PCen, er der altid en gruppe at stille spørgsmål i, og medlemmerne er altid søde og hurtige til at svare. Så langt så godt.

Folkekirkens Nødhjælp uploadede i dag denne lille video, der opfordrer til dialog om den hårde tone, der bruges. Deres påstand er, at det er så let at sidde hjemme ved tastaturet og bag skærmen og så råbe grimt. Jeg må give dem ret. Herunder er et par eksempler:

Jeg forstår ikke, hvordan der kan findes mennesker, der ytrer sig på den måde; eller jo det gør jeg måske nok, for det må være fordi, de selv på en eller anden måde er forsmåede og ikke har haft indflydelse på egen tilværelse. Men uanset hvad: Jeg græmmes. Fordi man selv har det hårdt, behøver andre vel ikke have det værre!

Jeg fulgte kommentarsporet til videoen. FKNs oplæg til debat drejede sig om sprog og ord, men på ingen tid drejede 75 pct. af kommentarerne sig om børnebegrænsning. En kommentar lød: “De oversvømmer os som græshopper” (der så også var skrevet med versaler). Folk skriver det mest forfærdelige om andre mennesker, bare fordi de ikke står ansigt til ansigt. Og det er ikke kun om de 800 millioner fattigste i verden, det er såmænd også om de øvrige, der ytrer sig med kommentarer.

Statsministeren sagde i en af sine nytårstaler: “Danmark er et kristent land”. Hvis det er sandt, må jeg sige, at barmhjertighed og næstekærlighed kan ligge på et meget lille sted.

Befolkningstilvæksten

Vi tager den lige en gang til: “Når levestandarden hæves i et land og børnedødeligheden dermed falder, begynder kvinderne at føde færre børn. Det har Hans Rosling, den svenske professor i international sundhed, flere gange demonstreret.” Kilde: Verdens bedste nyheder. Så længe, der er udbredt fattigdom, føder kvinderne mange børn i håb om, at bare nogle af dem overlever og kan være med til at forsørge dem, når de bliver gamle.

Brobyggeren Özlem Cekic

Özlem Cekic har netop udgivet bogen “Hvorfor hader han dig, mor?”, der handler om hendes enorme projekt “Brobygger”, hvor hun drikker “dialogkaffe” med de, der hader hende mest, typisk fordi hun er muslim.  Jeg følger hende på Facebook og er imponeret over, hvad hun ene kvinde har sat i værk og opnået. Og så er det, vi kommer tilbage til sproget på de sociale medier:

Hun viser af og til nogle af de mails hun får, og de har stort set ingen nedre grænse: Luder, perker, rotte, skrid hjem med dig, kulturberiger, og også længere flere sammenhængende ord som fx disse:

Du er den heldige banan, der er havnet i et samfund, hvor du som kvinde får den respekt som tilkommer alle mennesker. Derfor må du forstå, Abrahamististiske religioner ikke har nogen fremtid her i Danmark. Du er kommet hertil som indvandrer, og forstår ikke den kamp landets befolkning har haft med religion. Din religion er ikke noget du bør være stolt af, eller et stykke bagage du bare mener folk har med. Abrahamistist religion er dumhed. Danmark skal videre fra dumhed, så derfor har politikere som dig ingen fremtid her. Fremtidens Danmark skal være for folk der kan tænke frit.

Hun tror på, at vi kommer længst ved at tale sammen, og det er jeg fuldstændig enig i. Og når vi så gør det ansigt til ansigt, risikerer vi at forstå hinanden. Ansigt til ansigt kommer alle hadeordene med versaler ikke til syne.