, ,

Hadeord og -vendinger

Træt af at høre dem

Jeg har besluttet at lave en generisk liste over hadeord og -vendinger, og hvis du har lyst til at være med så skriv dine hadeord og -vendinger i kommentarfeltet; måske kan vi så lave en meget (mega 🙂 ) lang liste i fællesskab.

Jeg er først begyndt i dag og har bare lige noteret, hvad der faldt mig ind, så listen er ikke ret lang endnu. Kom og vær med – måske kan vi i fællesskab generere noget unikt?

Mine egne bidrag:

  • Gøre en forskel
  • Fremadrettet
  • Mega foran alting fx megalang liste 🙂
  • Det ligner at. Det hedder: “Det ser ud som om” eller “det ligner”
  • Win-win-situation
  • Italesætte
  • “Omkring” er meget misbrugt. Fx han læste en bog omkring emnet
  • “Nybegynder” sludder, det hedder bare “Begynder”

Bidrag fra mine læsere – alle modtaget med stor tak:

  • Kanon
  • Reform
  • Spritny
  • Lige præcis
  • Fuck
  • Rigtig – i betydningen rigtig, rigtig stort
  • Fed/fedt/superfedt
  • Jo, men altså …
  • Jeg er ikke racist, men …
  • Und Alles
  • Über nice
  • Jeg takker og bukker
  • Omstillingsparat
  • På sigt
  • Når det så er sagt
  • Kvalitetstid
  • Lige to sekunder
  • Jeg lytter til dig
  • Det er modtaget
  • I min optik
  • Overnight. Kunne erstattes af “På ingen tid”
  • Kommentere på
  • Jeg hører, hvad du siger, men…
  • “Et eller andet sted” synes jeg …
  • “Det , jeg hører dig sige, er ….”
  • Når det så er sagt, så synes jeg, det går rigtig, rigtig godt.
  • Lige om lidt, når det bruges om “inden længe”
  • Armslængdeprincip
  • Spotte (i betydningen få øje på)
  • Udfordringer når der er tale om problemer. Sidstnævnte findes næsten ikke mere
  • Fordi at
  • Kontekst i stedet for sammenhæng
  • Et kopi – det hedder en kopi
  • “Det jeg tænker er” og “Hvad tænker du om det
  • Super
  • Ildsjæl
  • På den lange bane
  • På den korte bane
  • starte op i stedet for starte eller begynde
  • handle ind i stedet for handle eller købe ind
  • åbne op i stedet for åbne
  • “op til 2 graders varme”. 2 plus grader er dælme ikke varme.
  • “jeg har nu været ansat her i femten år, og det har været en spændende rejse”. Det er spændende rejse, der er problemet.
  • “Går ind”. Især frisører går ind og f.eks. klipper
  • af helveds til.
  • Fremadrettet
, , ,

Kvalitet på nettet

Jeg synes, jeg læser så meget sludder på nettet: der er enormt mange stave- og andre sjuskefejl, og teksterne bærer generelt tegn på ikke at være ordentligt gennemarbejdet. Jeg kan næsten ikke holde ud at læse på Facebook, da der her er utrolig meget sjusk.

kriminalhistorie.dk prøver vi at gøre meget ud af kvaliteten – det, vi præsenterer, skal simpelthen være i orden:

  • Leif Sepstrup tager gode billeder af de originale arkivalier i Viborg.
  • Jeg laver første udkast til transskription af de originale dokumenter.
  • Alice Sachse og Jytte Hammerich kontrollerer mine udkast eller starter selv dokumenterne op.
  • Mona Lillelund Hamann kontrollerer læsbarheden og har de formidlingsmæssige briller på; Mona har rollen som den uvildige læser og melder tilbage, hvis der er afsnit i teksterne, der ikke er til at forstå, da de så skal rettes til. Generelt prøver vi at skrive til alle – ikke bare til slægtsforskere.
  • Ellen Nielsen læser den sidste korrektur og sørger for, at alle kommaer er sat korrekt; man bliver jo blind på det, man selv har skrevet, og det er meget svært at læse korrektur på egne dokumenter.

Som det fremgår har alle vores dokumenter gennemgået en længere proces, inden de bliver lagt ud på nettet, og det er jeg rigtig stolt af. Leif og jeg er simpelthen så glade for at have et korps af gode hjælpere. En af de bedste ting er næsten, at hjælperne alle har meldt sig selv til at deltage i projektet – vi har altså ikke været ude at spørge om hjælp. Lige nu har projektet således seks deltagere, så der er en del at koordinere, hvilket er min opgave.

Vi har afsluttet historien om Tislumbunken og har nu taget fat på Hans Peter Knudsen, der drukner sine to børn i Aarhus Mølleå. Han dømmes til døden i tre retsinstanser og har i en måned udsigten til at få hovedet skilt fra kroppen; heldigvis benådes han af kongen. Det er en historie, vi glæder os meget til at kunne præsentere inden så længe.

, , ,

Verden set fra min plads

På intranettet kører en artikelserie “verden set fra min plads” skåret over følgende læst:

  • Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at…
  • I dag skal jeg arbejde med…
  • Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis…
  • Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen,…
  • Den bedste søndag for mig byder på…
  • Et billede af udsigten fra kontoret.

Hele idéen er, at man (sikkert redaktionen) finder en medarbejder, der så at sige udfylder skemaet og afslutter med et billede af sin udsigt fra arbejdspladsen.

De når nok aldrig til mig, så jeg har selv taget teten:

Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at tænde computeren og medens den får tygget sig igennem diverse logon-scripts, går jeg ud og laver en svingende fuld kande kaffe i min terracotta-farvede Stelton-kande. Kruset bliver også vasket af hver morgen. Jeg kan godt lide at omgive mig med pæne ting og kan godt lide, at min arbejdsstation har et vist personligt præg, uden at jeg af den grund hører til dem, der har oprettet en dagligstue i mit lokale. Når computeren endelig er klar går jeg i gang med de mails, der er kommet siden i går eftermiddag, og jeg tjekker logfiler, der fortæller om kommunikationen mellem personalesystemet Omada og mTID er gået godt eller skidt. Det er heldigvis meget sjældent, at der er fejl i overførslerne, men det skal kontrolleres hver dag.

I dag skal jeg arbejde med at supportere mine ca. 3.000 brugere af mTID og herved adskiller dagen sig ikke fra de øvrige. Supporten foregår pr. e-mail, fordi det er den mest omkostningseffektive og hurtige form for support. Jeg vil tro, at min gennemsnitlige svartid ligger på 5-10 minutter, når supportmailen vel at mærke kommer inden for almindelig arbejdstid. Herudover skal jeg gøre klar til, at vi nærmer os et kvartalsskifte og at der skal indberettes fraværsoplysninger til Personalestyrelsen.

Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis jeg skal samarbejde med kolleger om sproglige emner. Jeg stiller mig til rådighed i kontoret for sproglig gennemgang af dokumenter og efterfølgende offentliggørelse af disse dokumenter på vores intranet. Det er en opgave, der desværre fylder alt for lidt i min dagligdag, og som jeg prøver at få til at fylde mere, fordi jeg elsker at rode med sprog og web. Vores intranet er et sharepoint-cms, som man skal være lettere nørdet for at få til at te sig, som man gerne vil have det. Det er lige noget for mig.

Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen, ville jeg gerne ud på en skovenhed og se, hvad det egentlig er, de går og laver. Med andre ord en slags “Skov og Naturstyrelsen i praksis”. Jeg kender alle vores styrelser og brugere særdeles godt set via en – eller rettere syv – database(r), men vores kerneydelser kender jeg i og for sig ikke.

Den bedste søndag for mig byder på indendørs nørderi med en af mine  computere eller slægtsforskning, hvis det er vinter, mens en sommersøndag helst skal byde på sol, rulleskøjter og friluftsbad.

Og her er så udsigten fra mit kontor – ikke synderligt interessant og foreviget med min iPhone. Bemærk at der på billedet kommer lys ind, hvilket er lidt af en sjældenhed, fordi der ligger en (anden) høj bygning lige på den anden side af det ellers sydvendte vindue.

, ,

Sprog: pendulord

Da pressemøde blev til doorstep

Sprog: Pendulord hedder de, dem jeg mener, folk bruger forkert

Kristeligt Dagblad har hver fredag en lille artikel om sprog på bagsiden af første sektion. I dag handlede den om “pendulord” som jeg slet ikke vidste kaldtes sådan, men det er altså dem, jeg mener alle andre mennesker bruger forkert.

Pendulord er i følge artiklen ord (og vendinger), der afhængig af ens egen alder bruges med fuldstændig modsat betydning. Disse ord er karakteriseret ved, at brugeren normalt kun kender, accepterer og anvender ordene i én af betydningerne. Jeg er altså en typisk pendulordbruger. Der nævnes i artiklen nogle eksempler:

Forfordelt: Jeg mener ganske bestemt, at den, der er blevet forfordelt, er blevet snydt, eller i hvert tilfælde ikke helt fik det, der tilkom ham. I dag kan vendingen dog lige så vel betyde, at han fik mere end der tilkom ham. Jeg vænner mig aldrig til den nye brug!

Bjørnetjeneste: Jeg synes, jeg gør nogen en bjørnetjeneste, når jeg i realiteten slet ikke gør dem en tjeneste. Nutidigt sprogbrug vil derimod være, at her er tale om en kæmpe stor tjeneste. I artiklen nævnes det, at det kan hænge sammen med DRs “Bamse og kylling”, hvor alt hvad der var stort og godt hang sammen med netop Bamse.

Klokken er godt 8: Endelig falder jeg i følge artiklen i den yngre lejr! Det er nemlig sådan, at yngre mennesker vil mene, at hvis klokken er godt 8, så er klokken lidt i/knap 8, mens ældre mennesker vil mene, at så er den lidt over 8. Lad os ikke lave en aftale til klokken godt 8 uden først at have udvekslet fødselsår 🙂

Patetisk: Hvis jeg siger, at jeg finder noget patetisk (det er nu ikke ord jeg sådan går rundt og bruger til hverdag) ville jeg mene, at det var højtideligt eller højstemt. I moderne sprogbrug betyder det lige omvendt nærmest ynkeligt.

Op ad bakke: Når jeg siger, at et eller andet er op ad bakke, vil jeg typisk henvise til en bøvlet og besværlig proces, der næsten ikke er til at komme igennem. “Nyere mennesker” mener, at det er et eller andet, der giver gode resultater. Løbetræningen fornægter sig ikke – det er sundt og nærende at løbe op ad bakker?

Jeg morer mig tit over sproglige finurligheder, men disse, hvor man nærmest kan aflæse dåbsattesten samtidig, har jeg måske et lidt mere anstrengt forhold til.


Jeg interesserer mig meget for sprog. Du kan derfor finde flere poster om sprog her.