/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Skribent

Skribent

Masser af tid

Jeg har masser af tid og en del af den kan snildt gå med at skrive til POV.International. Jeg er gået i gang og har indsendt en artikel om ECT-behandling og en om det androgyne i mig og vejen dertil. Om de kan lide artiklerne eller ej, ved jeg selvfølgelig ikke, men nu er der åbent for tag selv-bordet. De kan tage det, de kan bruge. Eller de kan lade være, men jeg håber naturligvis på, at de kan bruge bare noget af det, jeg skriver.

Jeg kender en af journalisterne på forhånd, og hun er så sød at hjælpe mig lidt i starten. Hvem ved fx uden videre, at man ikke længere bruger semikolon eller udråbstegn eller hvad en manchet er? Jeg elsker ellers semikolon, men det er så en saga blot… Men jeg elsker ordene og sproget, så jeg skal nok komme igennem det. Og det er en kæmpe glæde at være blevet spurgt, om jeg vil bidrage. Selvfølgelig vil jeg det.

Wordfeud

Apropos ord: jeg er begyndt at spille Wordfeud med min cyberven oppe på Mors. Han kom fluks 80 point foran fra morgenstunden, og dem har jeg ikke helt formået at indhente. Min spilstatistik er virkelig dårlig, men det morer mig at spille. Næste gang er det mig, der kommer i førertrøjen fra starten. Jeg har et vindergen i mig, det skal bare støves af.

Hvis du vil spille Wordfeud med mig, er mit brugernavn overraskende nok “Stegemüller”.

Puslespillet

Jeg forsøger mig med “Garden Shed”, oversat på æsken til “Udhus”, der rummer fem hunde, en kat og en pokkers masse blomster tilsat et enormt rødt tegltag. Vi lagde det også på afdelingen, men det var ikke mig, der var mesteren. Mesteren var C., som ingen kunne slå. Gid jeg havde hendes evner. Jeg kan slet ikke få brikkerne til at hænge sammen, men jeg går (u)tålmodigt rundt om spisestuebordet i ihærdige forsøg på bare at finde en enkelt brik eller to, der kan hænge sammen. Præsten var her til formiddag, og hun er af den irriterende type, der kan gå en gang om bordet og så have fundet fem brikker, der kan sættes sammen. Vi har aftalt, at næste gang lægger vi puslespil. Jeg er jo sikkert ikke blevet færdig med udhuset til den tid 🙂

Hos tandlægen

Det er også altid en glæde at gå til tandlægen, for hun siger altid “det ser så fint ud”. Man kan så spørge, hvorfor det alligevel koster 560 kr. ? Vrøvl! Jeg ved det godt. Hun skal selvfølgelig have penge for de undersøgelser, hun laver for at kunne konkludere, at det netop ser fint ud. Hendes tid er ikke gratis; det er kun min tid der er gratis lige p.t.

Hun var så sød, at hun spurgte, om jeg havde været nogen spændende steder her i sommer. Selv havde hun være to uger i Egypten. Jeg kunne kun svare, at jeg havde været fem uger på psykiatrisk afdeling.

Vi ender altid med at drøfte, hvornår jeg skal komme igen. Hun siger om fem måneder, men jeg siger om tre måneder, og jeg vinder. Der er ingen grund til at komme så ofte, når alt er fint, men jeg tænker tilbage på de år, hvor mine tænder lignede en katastrofe på grund af mundtørhed, og nu skal jeg bare ikke risikere det mindste. Jeg har kun 103.000 til tandlægeregning en gang i livet.

Og nu går jeg altså ind til det puslespil igen.

/i , , /af , ,

Smileys

smileys

Nu lægger jeg mig ud

Altså ikke forstået som at jeg udvider mit taljemål, men forstået som at nu lægger jeg mig ud med hele mit skønne virtuelle fællesskab. Jeg vover at lufte min  foragt for smileys.

På Facebook

Jeg er som bekendt meget på Facebook og har stor glæde af det. Der er techfællesskaber, private venskaber, mennesker jeg har mødt et par gange, som jeg har lyst at følge osv. Det er alt sammen fryd og gammen.

På Facebook kan man skrive sammen enten privat eller i al offentlighed. Det er også godt. Jeg deler som hovedregel offentligt, da jeg ved, jeg aldrig skriver noget, der ikke tåler dagens lys. Private ‘samtaler’ er selvfølgelig private!

Til sagen med smileys

Jeg forstår ikke at enhver ‘samtale’, måske bare et enkelt svar,  rummer læssevis af smileys altså de små runde mænd (og koner), der smiler eller langt mere avancerede udgaver med (vist nok) hænder, der klapper, juletræer, hjerter, smileys, der rækker tunge osv. osv. Hvorfor kan vi ikke udtrykke os i ord på de sociale medier? Ordene står stærkere og er mere nuancerede. Ord kan man lege med og twiste, så de rummer netop det rette udtryk. Ord kan udtrykke det helt præcise budskab. Der er grunde til, at vores danske sprog kan udtrykke så meget.

Et svar læsset over med de små figurer bevirker, at jeg næsten ikke kan læse det. De er simpelthen forstyrrende.

Nu kan man selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg ikke kan finde ud af det, og det er også korrekt. Jeg fatter ikke, hvor folk får alle ‘koderne’, der ligger til grund for figurerne, fra. Her på bloggen indsniger sig også af og til en glad smiley 🙂 for den kode kan jeg dog, og så kan jeg en sur smiley, men den har jeg ikke brug for, men det er kolon bindestreg parentes begynd. Selv hvis jeg kunne ‘koderne, ville jeg aldrig være i stand til at huske dem. Der må være hundredvis. Jeg er imponeret af dem, der kan dem.

For ikke så længe side spurgte jeg til, hvor koderne kom fra og fik svaret, at de stammede fra tekstbeskeder/SMS’er. Jeg tænkte, at jeg måske kunne lære bare ti og holde op med at være et oldtidsfund 🙂 Det opgav jeg dog hurtigt, men jeg fik trods alt lært <3 for hjerte.

/7 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Hottentot-pjat

hottentot

Halfdan Rasmussens rim

En del af dagens debat har udspillet sig om genudgivelsen af nogle af Halfdan Rasmussens rim for børn. Miseren er, at Gyldendal har valgt at fjerne otte rim hvor ordet ‘neger’ og/eller ‘hottentot’ indgår. Årsagen er, at de kan virke ‘racistisk nedsættende’.

Come on! Der er sørme langt flere mishagsytringer i Danmark p.t., der er racistisk nedsættende end et ord som ‘hottentot’ i et rim for børn, der er beregnet til at blive læst op ved sengetid. Alle ansvarlige forældre kan vel forklare deres børn, at det ikke er termer, vi går hen og slynger i ansigtet på andre mennesker.

hottentotDet betyder hottentot:

‘Person som tilhører et oprindeligt folkeslag i det sydlige Afrika hvis medlemmer er små af vækst og taler et sprog med karakteristiske kliklyde nyere betegnelse for folkeslaget: khoikhoi. Undertiden nedsættende’. Kilde: Den Danske Ordbog. Man kan således godt bruge ordet, man kan bare lade være at bruge det nedsættende.

Halfdan Rasmussens datter om hottentot

Forfatterens datter er blevet interviewet til Radio 24syv i anledning af sagen, da hun har forsøgt at kæmpe imod fjernelsen af de otte rim.

Jeg synes, at det er en form for censur. Det virker mærkeligt. Hvor ender man så? Hvornår skal man ellers censurere og med tilbagevirkende kraft tage ting ud af film eller digte, hvor man ville bruge et andet sprogbrug i dag. Det er jo et tidsbillede også. Jeg synes personligt, at det er ærgerligt, siger hun til radiostationen.

Morten Østergaard siger

Jeg hørte den radiale leder Morten Østergaard være enig med mig i, at det er noget pjat. Han nævnte, at han aldrig havde hørt en flygtning/indvandrer beklage sig over den slags ord og vendinger men nok over nogle andre!

Inspiration: TV2Nyhederne.

/8 Kommentarer/i , /af ,

Flere svindlere – jubiii

Flere svindlere – jubiii

Jeg klarede 12:02 denne gang

Først ringede et britisk nummer, men der blev lagt på. Dernæst ringede et amerikansk nummer, hvor ‘deltagerne’ talte næsten fejlfrit indisk. Jeg elsker de opringninger fra Microsoft Support, og sporten er at se, hvor længe man kan spilde deres tid. Jeg har vist sat personlig rekord i dag.

Første hug

Den første jeg talte med ville have mig ind på alle mulige sider, jeg ikke kendte, så jeg brugte tricket med at sige, at jeg bruger Mac – men den var slet ikke noget problem. Jeg fik straks hans kollega senior technician Anders And fra Microsofts Appleafdeling…

Næste træk

Hun dirigerede mig først til https://jigsaw.w3.org/css-validator/ som jeg jo ganske udmærket kender, så det turde jeg godt. Det var også uproblematisk at indtaste e-mailadresse og ‘se alle fejlene på computeren’ 🙂 Hvis man nu ikke havde bare lidt forstand, kunne man jo let hoppe på det, og tro at alle de gule markeringer var fejl på computeren. Da jeg sagde til hende, at jeg ganske udmærket kendte den validator, at de gule markeringer var css-fejl, og der i øvrigt ikke er en kobling mellem computeren og e-mailadressen, havde hun en ny idé

Næste træk var: ‘Anydesk’, som jeg ikke kender, og derfor ikke skal rode mig ud i. Jeg spurgte hende, hvad det gik ud på, og svaret var, at det gjordet det nemmere for ‘Microsoft’ at reparere min computer. Jeg svarede, at det turde jeg ikke, hvorpå hun spurgte, hvor gammel jeg var. Jeg har nået den alder, hvor jeg ikke har lyst at oplyse den, men hun sagde til mig, at jeg lød som hendes bedstemor og at jeg i øvrigt vil miste min computer.

12::02 spildte jeg af svindlernes tid. Det fryder mig altid, når det lykkes.

Sikke en dag 🙂