, ,

Udlængsel

Lonely Planet Tanzania

Denne post skulle bare have handlet om at have haft en fin Sankt Hans aften på Svanegården sammen med søde mennesker, som jeg har noget til fælles med, fordi vi er ædru alkoholikere og om det skønne ved at være ude til middag et sted, hvor ingen drikker alkohol – men jeg har været hos boghandleren…

Der sker et eller andet, når jeg får en ny Lonely Planet guidebog i hånden; min udlængsel tændes og den gamle idé om at spare en hel masse penge op og lukke butikken herhjemme i 3-4 måneder genopstår.

I mange år har jeg haft drømmen om at lukke min hoveddør og så vide, at der var flere måneder, til jeg atter skulle stikke nøglen i den lås. Jeg ville bare rejse rundt med min rygsæk, sådan lidt på må og få, opleve det der var at opleve, have en passende blanding af aktive dage og dovne dage. Jeg ville nok vælge mig Asien, som jeg har lidt erfaring med: Laos, Vietnam, Thailand og måske et smut ind i Kina. Det kunne faktisk være genialt at være på sådan en længere rejse om tre år i slutningen af oktober, for så slipper jeg for at bekymre mig om, hvad jeg skal gøre ved, at jeg bliver 50.

Når man nu har styr på sin økonomi må det da være en plan, der kan realiseres? Der skal spares op til de faste udgifter for tre måneder + til rejsen. Det er ikke ret dyrt at være i Asien, og umiddelbart vil jeg mene, at 100.000 kr. er et passende opsparingsmål.

Jeg har ellers de seneste dage gået om at drømt om en ejerbolig med altan eller en plet jord. Men spørger jeg mig selv, hvilket ønske der er størst er jeg ikke i tvivl: Rejsen!

Drømme er dejlige – måske kan de realiseres? De bedste penge, man kan give ud, er dem til flybiletter!

8 replies
  1. Flemming Bo Jensen
    Flemming Bo Jensen says:

    GO! Mit korte råd 🙂 Det er vitterligt blot med at kaste sig ud i det, man kan altid tjene nogle flere penge, det betyder intet i forhold til nye oplevelser, nye horisonter, nye indtryk fra den efterhånden enorme verden vi lever i.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Flemming – I have left! Du har ret Flemming og du af alle ved det dog, da du har satset alt på ét brædt og virkelig udlever drømmen. Jeg er meget af det du har gjort/er i færd med at gøre. Det er at lytte til den helt ultimative udlængsel. Jeg kan overskue en 3-4 måneder og tror, det er en oplevelse, jeg vil kunne leve højt på i flere år.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Det drømmer vi så sandelig også om, men det er helt uladsiggørligt inden vi bliver pensionister – ingen af os ville blive bevilget så lang en ferie, fordi den i et sådant tilfælde hedder orlov, og den går kun, hvis man er nybagt forælder…
    Men når den tid kommer, så gør vi det, hvis helbredet ellers stadig er til det. Det bliver dog ikke med rygsæk og i telt. Hvilket fører mig til at give Eric helt ret: hvis du må nogen måde kan realisere det om et par år, så må du ikke tøve, men kaste dig ud i det – det kan kun blive en kæmpeoplevelse.

    Jeg kan jo kun på det varmeste anbefale Afrika, men det er nok ikke et land, man rejser rundt i alene. Til gengæld er der masser af rygsækture, hvor man rejser små grupper af ligesindede sammen. Min datter rejste rundt på denne måde i Afrika i tre måneder af sit sabbatår i 1996 – hun rejste faktisk alene rundt i Sydafrika de sidste fire uger. (Jeg havde ikke en rolig nat, før hun var velbeholden hjemme igen 🙂 )
    Du kender sikkert Topas rejser? De har mange spændende/interessante ture.

    Jeg glæder mig til at følge med i din beslutningsproces.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Jeg tror jeg kan få det til at hænge sammen ved at skubbe nogle feriedage sammen fra forskellige ferieår og så spare ret så kraftigt op til et par måneder uden løn. Jeg er klar og den mentale planlægning er allerede i gang. Mere herom senere.

      Jeg har tænkt på Afrika, men jeg tror – som du – ikke det er et kontinent, jeg vil være tryg ved at rejse alene rundt i. Jeg kan huske, at jeg, da vi for nogle år siden kørte ind i Dar Es Salam, var glad for at sidde i en af Topas’ minibusser. Så jo Topas kender jeg; jeg var i Tanzania med dem i 2002 og i Vietnam med dem i julen 2009/2010. Det er super rejser og måske kunne denne store rejse starte som en del af en Topas-tur!

      Svar
  3. Eric
    Eric says:

    Det lyder da som en fremragende idé! Hvis det er det, du drømmer om, er det da med at gøre det, hvis det kan realiseres. Ingen kender morgendagen.

    Udlængsel er vi mange, der kender til. Desværre er den med at smække hoveddøren i for 3-4 måneder udelukket her i huset. Vores hoveddør skal åbnes efter max 3-4 uger, indtil vi bli’r gamle nok til at bestemme selv.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Ja ikke? Jeg ved så mænd heller ikke, hvad min arbejdsgiver vil sige, og ingen siger, at jeg har den samme chef om tre år. Men jeg er da straks gået i gang med at filosofere over, at hvis man nu kunne få lov at samle ferie for to år sammen, så giver det i sig selv 12 uger, og så er der kun en måned, hvor der skal spares op til kompensationen for manglende indtægt. Det gør jo straks det hele mere “realisabelt”. Mentalt er jeg faktisk klar til at udleve drømmen og kunne tage af sted i morgen!

      Svar
  4. Gert Larsen
    Gert Larsen says:

    Kære Hanne,

    Det er bare at komme afsted. Du bestemmer selv. Hvor der er vilje er der vej. Det er for sent at fortryde, når du er 78.. 🙂

    Kh
    Gert.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      Kære Gert

      Ja man kan sige, at en drøm, der er så persistent, må være en rigtig drøm, nemlig noget jeg bare skal og må gøre!

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *