Emojis
Indholdsfortegnelse
De små søde figurer?
Jeg bruger uhyre sjældent de små søde figurer også kaldet “Emojis”, men alle mine venner og bekendte i mit efterhånden store virtuelle netværk gør. Og resten af verden gør også, så det er mig, der er bagud!
Mine svar og nye indlæg er i fare for at drukne, for hvem ser noget, der bare er tekst blandt alle de poster, der er fyldt med små figurer?
En af mine venner skrev for et par år siden, at hun syntes, de var rigtig gode til hurtigt at udtrykke en følelse. Det har hun selvfølgelig ret i.
Jeg bruger dem alligevel ikke af disse årsager:
- Der findes tusindvis af emojis, p.t. over 3.000, og jeg føler mig slet ikke sikker på, hvad hver enkelt af dem betyder. Hvordan kan jeg vide, om jeg bruger den rette?
- Vi har så mange gode bogstaver. Hvor ikke bare bruge dem? Bogstaver kan sat rigtigt sammen blive til fine ord.
- Hvorfor skal det gå så stærkt? Både veninden og jeg har mere eller mindre forladt arbejdsmarkedet (jeg selv helt), så hvorfor er der ikke tid nok til at sætte bogstaver sammen til ord?
Nej de bliver aldrig noget for mig. Jeg er for gammel(dags) til dem. Jeg ville skulle sidde med en form for emoji-ordbog, inden jeg kunne bruge nogen af dem for ikke at komme i tvivl om, hvorvidt jeg brugte dem rigtigt/forkert.
Nej så hellere bogstaver og ord. Det ved jeg da, hvad er! Dem har jeg kendt siden ca. 1968…
Hmm.
Sprog udvikler sig. Det samme gør vores kommunikationsformer. Emojis udtrykker forskellige følelsestilstande. De er med til at nuancere det skriftlige sprog på måder, som jeg klart vil anbefale dig at lære, da det er en del af den skriftlige kommunikation både nu og i fremtiden.
Desuden falder din beskrivelse af indlæg/tekst mig noget for brystet. Der findes faktisk ordblinde, som laver præcis de fejl, du beskriver. Lær det. Husk, der er ingen sammenhæng mellem intelligens og ordblindhed. Min søn er ordblind, men har en intelligenskvotient på 149. Ordblindhed er en forstyrrelse i hjernens auditive center. Intet andet.
@ Mette
Hej og velkommen til min side. Tak for din kommentar, der lige skulle godkendes først, da det er første gang, du bidrager her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.
Jeg er ikke i stand til at lære mere end 3.000 små figurer at kende for at kunne bruge dem korrekt. Og jeg ser heller ingen grund til det, idet jeg klarer mig fint med bogstaver og ord.
Jeg mener på ingen måde, jeg, i mine aversioner mod det folk skriver, har udtrykt det mindste om, at ordblinde mennesker er dumme. Jeg er ganske klar over, at ordblindhed er en forstyrrelse i hjernen. Der er imidlertid så mange, der fx ikke kan kende forskel på “synes” og “syntes”, at de langt overstiger antallet af ordblinde.
Helt enig. Jeg orker simpelthen ikke at sætte mig ind i, hvad alle de emojis står for. Jeg kan til nød overkomme en smiley, en sur smiley og et hjerte, hvis det endelig skal være. Noget andet er, at vores fælles sprog, det der er sammensat af bogstaver, risikerer at blive fattigere af alle de emojis. Der er efterhånden langt mellem de folk, der faktisk er i stand til at stave. Og det er en skam.
@ Henny
Det er da rart – tak! Det er skønt at diskutere sprog med dig. Jeg er også på niveauet med en sur og en glad smiley. Hjertet kan jeg endda ikke.
Ja, bruger man ikke det der sprog, der er sammensat af de fine bogstaver, risikerer det lige præcis at blive fattigere.
Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke gider læse indlæg, der er fyldt med stavefejl. Det betyder så, at jeg må springe mange over. Min hjerne kan ikke kapere de andre; jeg får ikke noget ud af dem, idet jeg læser korrektur “inde i hovedet” i stedet for at fokusere på indholdet. Jeg holder næsten ikke følgende ud:
“Nedlukning” (jamen det er jo ingen modsætning til “oplukning”, så “lukning” havde været fint), “massere” (hvor folk mener “masser”), “syntes” (hvor folk mener “synes”) “genåbning” (hvor åbning havde været tilstrækkelig)… jeg kunne blive ved, og jeg er klar over, at jeg er virkelig “outdated” (for pseudo-engelsk må der til, hvis man vil frem i verden) 🙂