, , ,

Verden set fra min plads

På intranettet kører en artikelserie “verden set fra min plads” skåret over følgende læst:

  • Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at…
  • I dag skal jeg arbejde med…
  • Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis…
  • Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen,…
  • Den bedste søndag for mig byder på…
  • Et billede af udsigten fra kontoret.

Hele idéen er, at man (sikkert redaktionen) finder en medarbejder, der så at sige udfylder skemaet og afslutter med et billede af sin udsigt fra arbejdspladsen.

De når nok aldrig til mig, så jeg har selv taget teten:

Når jeg møder på arbejde, starter jeg med at tænde computeren og medens den får tygget sig igennem diverse logon-scripts, går jeg ud og laver en svingende fuld kande kaffe i min terracotta-farvede Stelton-kande. Kruset bliver også vasket af hver morgen. Jeg kan godt lide at omgive mig med pæne ting og kan godt lide, at min arbejdsstation har et vist personligt præg, uden at jeg af den grund hører til dem, der har oprettet en dagligstue i mit lokale. Når computeren endelig er klar går jeg i gang med de mails, der er kommet siden i går eftermiddag, og jeg tjekker logfiler, der fortæller om kommunikationen mellem personalesystemet Omada og mTID er gået godt eller skidt. Det er heldigvis meget sjældent, at der er fejl i overførslerne, men det skal kontrolleres hver dag.

I dag skal jeg arbejde med at supportere mine ca. 3.000 brugere af mTID og herved adskiller dagen sig ikke fra de øvrige. Supporten foregår pr. e-mail, fordi det er den mest omkostningseffektive og hurtige form for support. Jeg vil tro, at min gennemsnitlige svartid ligger på 5-10 minutter, når supportmailen vel at mærke kommer inden for almindelig arbejdstid. Herudover skal jeg gøre klar til, at vi nærmer os et kvartalsskifte og at der skal indberettes fraværsoplysninger til Personalestyrelsen.

Min arbejdsdag bliver ekstra god, hvis jeg skal samarbejde med kolleger om sproglige emner. Jeg stiller mig til rådighed i kontoret for sproglig gennemgang af dokumenter og efterfølgende offentliggørelse af disse dokumenter på vores intranet. Det er en opgave, der desværre fylder alt for lidt i min dagligdag, og som jeg prøver at få til at fylde mere, fordi jeg elsker at rode med sprog og web. Vores intranet er et sharepoint-cms, som man skal være lettere nørdet for at få til at te sig, som man gerne vil have det. Det er lige noget for mig.

Hvis jeg skulle på endags-praktik et andet sted i organisationen, ville jeg gerne ud på en skovenhed og se, hvad det egentlig er, de går og laver. Med andre ord en slags “Skov og Naturstyrelsen i praksis”. Jeg kender alle vores styrelser og brugere særdeles godt set via en – eller rettere syv – database(r), men vores kerneydelser kender jeg i og for sig ikke.

Den bedste søndag for mig byder på indendørs nørderi med en af mine  computere eller slægtsforskning, hvis det er vinter, mens en sommersøndag helst skal byde på sol, rulleskøjter og friluftsbad.

Og her er så udsigten fra mit kontor – ikke synderligt interessant og foreviget med min iPhone. Bemærk at der på billedet kommer lys ind, hvilket er lidt af en sjældenhed, fordi der ligger en (anden) høj bygning lige på den anden side af det ellers sydvendte vindue.

, ,

Sprog: pendulord

Da pressemøde blev til doorstep

Sprog: Pendulord hedder de, dem jeg mener, folk bruger forkert

Kristeligt Dagblad har hver fredag en lille artikel om sprog på bagsiden af første sektion. I dag handlede den om “pendulord” som jeg slet ikke vidste kaldtes sådan, men det er altså dem, jeg mener alle andre mennesker bruger forkert.

Pendulord er i følge artiklen ord (og vendinger), der afhængig af ens egen alder bruges med fuldstændig modsat betydning. Disse ord er karakteriseret ved, at brugeren normalt kun kender, accepterer og anvender ordene i én af betydningerne. Jeg er altså en typisk pendulordbruger. Der nævnes i artiklen nogle eksempler:

Forfordelt: Jeg mener ganske bestemt, at den, der er blevet forfordelt, er blevet snydt, eller i hvert tilfælde ikke helt fik det, der tilkom ham. I dag kan vendingen dog lige så vel betyde, at han fik mere end der tilkom ham. Jeg vænner mig aldrig til den nye brug!

Bjørnetjeneste: Jeg synes, jeg gør nogen en bjørnetjeneste, når jeg i realiteten slet ikke gør dem en tjeneste. Nutidigt sprogbrug vil derimod være, at her er tale om en kæmpe stor tjeneste. I artiklen nævnes det, at det kan hænge sammen med DRs “Bamse og kylling”, hvor alt hvad der var stort og godt hang sammen med netop Bamse.

Klokken er godt 8: Endelig falder jeg i følge artiklen i den yngre lejr! Det er nemlig sådan, at yngre mennesker vil mene, at hvis klokken er godt 8, så er klokken lidt i/knap 8, mens ældre mennesker vil mene, at så er den lidt over 8. Lad os ikke lave en aftale til klokken godt 8 uden først at have udvekslet fødselsår 🙂

Patetisk: Hvis jeg siger, at jeg finder noget patetisk (det er nu ikke ord jeg sådan går rundt og bruger til hverdag) ville jeg mene, at det var højtideligt eller højstemt. I moderne sprogbrug betyder det lige omvendt nærmest ynkeligt.

Op ad bakke: Når jeg siger, at et eller andet er op ad bakke, vil jeg typisk henvise til en bøvlet og besværlig proces, der næsten ikke er til at komme igennem. “Nyere mennesker” mener, at det er et eller andet, der giver gode resultater. Løbetræningen fornægter sig ikke – det er sundt og nærende at løbe op ad bakker?

Jeg morer mig tit over sproglige finurligheder, men disse, hvor man nærmest kan aflæse dåbsattesten samtidig, har jeg måske et lidt mere anstrengt forhold til.


Jeg interesserer mig meget for sprog. Du kan derfor finde flere poster om sprog her.

, ,

Fantastisk skilt

Jeg skulle ned til cykelhandleren for at betale min regning på kun 50 kr. Der var låst, for jeg kom lidt i 10, og de åbner først klokken 10:00, så jeg fordrev ventetiden med dette herlige skilt. Jeg lader det tale for sig selv, for jeg kan ikke gøre det bedre, end det selv kan.

Hvordan det egentlig gik, og om det i dag var ejeren selv, der var til stede, kan jeg desværre ikke fortælle, for klokken var 10:05 var der stadig ikke kommet nogen for at låse op, så jeg puttede pengene ind ad brevsprækken og håber, at det er evident, at netop 50 kroner er fra mig.

, ,

Sprog: -agtigt

Da pressemøde blev til doorstep

Sprog: Alting er blevet “-agtigt”

Alle siger det; unge, midaldrende og gamle, mænd og kvinder, smarte og mindre smarte, dem med lange uddannelser og dem med korte uddannelser. Alle putter endelsen -agtigt på stort set hvilket som helst ord. Hvis et menneske har overskud, er han eller hun “overskudsagtig”, hvis en ryger står ude i regnen og ryger, er det “synd for dem-agtigt” (hørt her til morgen).

Jeg tror, det er endnu en angloficering-agtig 🙂 ting, der har sneget sig ind i det danske sprog. På engelsk kan man nemlig godt sige en hel masse ord og sætte “like” p. Mit engelsk er dog ikke helt godt nok til at jeg kan vide, om det virker lige så dumt på engelsk som på dansk, men jeg synes ikke, det er så galt på engelsk.

Men måske tager jeg grueligt fejl. På dansk kan man legalt sige “amatøragtig” og jeg troede, det hed “amateurlike” på engelsk. Googles oversætter mener, det hedder “amateurish”. Så måske kan vi slet ikke skyde al vores -agtig ind under, at det så er sådan lidt engelskagtigt, og at vi bliver lidt smartagtige ved at tale sådan.

Måske er det simpelthen bare sådan dårligt sprogagtigt 🙂

Vil du se en god dansk ordbog, er den her.


Sprog interesserer mig meget! Her finder du flere poster om netop sprog.