,

Aspergers syndrom

Aspergers syndrom

Konklusion på samtaler og tests

Aspergers syndrom.

Jeg var hos speciallægen forleden dag og spurgte om jeg måtte bede en kopi af det, kun ville skrive. Det var der (selvfølgelig) ingen problemer i. Blandt de otte tætskrevne sider, hvor jeg virkelig synes, hun har fået det hele med, findes ‘Konklusion på samtaler og tests’:

Afsnit 1

Pt. har en gennemgående udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret. Hun har siden barndommen haft relationelle udfordringer. Hun havde kun enkelte venner og har altid følt sig anderledes. Hun var en enspænder i skolen og er det fortsat. Hun evnede ikke forestillingslege, men foretrak legetøj, hun kunne konstruere ting med. Hun har klaret sig godt fagligt, trods mange skoleskift, grundet høj IQ.

Afsnit 2

Hun har altid boet alene. Har ikke haft interesse for sociale relationer. Hun har det fint med at være sig selv, trives bedst i eget selskab.

Afsnit 3

Arbejdsmæssigt har kun udmærket sig ved at være højt begavet og med systematisk tankegang. Hun har svært ved autoriteter, hvis de ikke forstod ting, som hun gjorde. Hun har haft svært ved at slippe ideer og tanker og det har arbejdsmæssigt  givet anledning til konflikter.

Afsnit 4

Hun har i perioder haft ensidige interesser. Igennem flere år således stor interesse for slægtsforskning med systematiserings af gravsteder. Nu stor interesse for hjemmesider. Pt. har en fotografisk hukommelse for tal, koder etc. og er god til at gå i detaljer.

Afsnit 5

Hun har behov for at systematisere sine ting i hjemmet. Hun har rutiner for hvordan ting skal gå (? red. der skulle nok stå ‘stå’) og kan opleve at gå i panik, hvis hun ikke kan opretholde den orden. Hun er sansesensitiv i forhold til lyd og støj.

Afsnit 6

Der er ikke oplysninger om sproglig udvikling, men der har ikke været bemærkninger om, at denne skulle være forsinket.

Afsnit 7

Testresultater: AQ 48/50, EQ 13 % og SPQ 126. RAADS-R 165. Alle test peger i retning af profil indenfor autismespektret.

Afsnit 8

Diagnostisk har pt. en autisme-spektrum forstyrrelse. Hun vurderes at have Aspergers syndrom. Hun har fungeret arbejdsmæssigt og klaret sig gennem tilværelsen trods sin diagnose formentlig på baggrund af en høj IQ.

Hun har fra barndommen oplevet perioder med depression og er som voksen diagnostiseret med bipolar affektiv sindslidelse. Hun har efter denne diagnose er stillet oplevet flere kognitive vanskeligheder med koncentration, hukommelse og overblik.

/* Når man se det hel sådan samlet i en konklusion, virker det overvældende, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at hun har har ret. Jeg har stor tillid til hendes arbejde, og herudover forærede jeg hende jo også en del af det med mit pro et contra skema. Jeg var ikke i tvivl. Jeg savnede bare en, der ville give mig ret.*/


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

4 Svar
  1. Jeppe
    Jeppe siger:

    Under dit afsnit 5, hvor du har indskudt den redigering fra “gå-til-stå”; Så tror jeg faktisk at der menes”gå”… I mit professionelle virke som SSA på et psykiatrisk hospital, har jeg nemlig oplevet den følelse af “kontroltab” med efterfølgende panik, når tingenes forventede orden ikke sker i “virkeligheden”. Som et eksempel at køre i bil. Forventet system: Fyld benzin på, drej nøgle, bil starter – kør! Men hvis en af de tillærte dele i ligningen ikke svarer til det forventede… Fyld benzin på, drej nøgle, bil starter ikke – PANIK!. Groft simplificeret 🤗

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jeppe

      Velkommen til min blog og tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Når jeg nu læser det igen og sammenholder det med din kommentar, kan jeg godt se, at det næppe er en fejl. Tak fordi du gjorde opmærksom på det. Jeg har nu streget det over.

  2. Jørgen
    Jørgen siger:

    Selvom det har været sådan livet igennem, er det velsagtens ret godt at få den tydelige angivelse af at du fungerer som du gør på baggrund af din hjernes indretning. Godt er det, at det ikke overrasker. Er der alligevel noget du kan justere lidt på på i den ene eller anden retning, som vil give en gevinst eller lettere måde at fungere på?

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Jørgen

      Ja det er helt sikkert godt at få den tydelige angivelse fra psykiateren. Alt pegede jo den retning, og jeg manglede egl. bare en, der ville give mig ret. Jeg har også tænkt på det med at justere på noget, men jeg kan ikke rigtig finde på, hvad det skulle være, for jeg trives jo godt nok, som den jeg er.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.