/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Låneord

Arbejde

Jeg var lige ved at falde i fælden

Fælden var at kalde indlægget for ‘Anglicismer’ … 🙂

Kun skriftsproget?

Jeg har god tid, så jeg færdes en del på Facebook, og der er mange ting, jeg undrer mig over. En af dem er den udbredte brug af engelske låneord.

Det forekommer mig virkelig mærkeligt, at langt hovedparten af skribenterne bruger engelske låneord i deres indlæg, og det er ikke bare i IT-relaterede tråde, hvor de kan have deres berettigelse; det er overalt.

Jeg synes, det bliver et mere og mere fremherskende fænomen. Hvorfor kan vi ikke bare bruge danske ord med mindre, der er en særlig grund? Jeg er med på, at en gang imellem er man nødt til at bruge det engelske ord for at være tilstrækkelig præcis og for at undgå misforståelser. Men prøv selv at tage en rundtur på din Facebookprofil og kig efter sådanne ord.

Det gør sig ikke kun gældende på Facebook og andre ‘underlødige’ steder; det gør sig også gældende på fx dr.dk, og i talesproget. Jeg holder ikke en avis, men mit gæt er, at det ikke er meget bedre i aviserne. Hvorfor skulle det være det?

Gammel artikel i Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad beskæftigede sig med fænomenet for et par år siden i denne artikel, som er interessant med nogle sjove eksempler. Fx fremgår det, at vi altid har brugt låneord, men at de nu udgør ca. 10 pct. af vores ordforråd. Brugen af dem er eksploderet i det 21. århundrede. Gode eksempler er ‘app’, ‘tough’, ‘airbag’ og ‘film’. De to sidste kan vi selvfølgelig ikke undvære, men det er da en tanke værd?

Andre fund på Facebook

Noget andet, der vinder større og større indpas, er den udbredte brug af smileys ( 🙂 ), der også kaldes emojis. Det er som om ingen kan udtrykke sig med ord alene men er nødt til at have sådan en sat ind. De er selvfølgelig meget søde og kan spare mange ord, men risikoen for at bruge dem forkert eller mistolke dem er stor, når man ser, hvor mange der egentlig er. Jeg fandt en liste her. Jeg ville ikke have en chance for at huske bare en tiendedel af dem, men jeg kan se, at andre bruger dem lystigt, så de må jo vide, hvad de betyder.

Og nu vil den gamle dame gå i seng…

/7 Kommentarer/i , , /af , ,

Scrabble

Scrabble

Der er mange ord, der ikke findes

Efter den foregående blogpost, hvor jeg angav mit brugernavn (Stegemüller) til Wordfeud/Scrabble,  har jeg fået gang i spillet, og jeg hygger mig med at spille mod fire forskellige mennesker. Det er dejlig hjernegymnastik. Jeg taber for det meste, idet jeg ikke kender alle forkortelserne, ordene med C, X og Z endsige ordene hentet fra det periodiske system.

Mine modspillere er herudover langt bedre til at få ordene til at hænge sammen med flere bogstaver enten vertikalt eller horisontalt. Den slags giver dem en klar fortrinsstilling. Og så er der det med de gamle ord. Jeg har fx nu lært, hvad en ‘slof’ er. Vidste du det?

Jeg prøver mig frem men må konstatere, at der er mange ord, der ikke findes. Og jeg kan lave ‘pæne’ ord, men dem får jeg ikke videre mange point for.

Fightergen

Mit fightergen slår imidlertid til igen. Jeg giver ikke op. Jeg spiller, til jeg har lært det og strategien bag det og er bare taknemmelig for at nogle gider spille med mig. Så at sige lære mig op i kunsten at spille Scrabble/Wordfeud. Og det går allerede fremad.

Flere spil

På afdelingen traf jeg C., som jeg spillede Bezzerwisser med og mod. Var vi på hold sammen mod andre, var vi stort set uovervindelige, idet vi tilsammen dækkede samtlige kategorier. Spillede vi mod hinanden var det nærmest tilfældigheder, der udgjorde resultatet. Vi kunne hver vores kategorier. Jeg ved fx intet om musik eller film og tv. Dem kunne hun bare. Jeg er lidt bedre til samfundsforhold og sprog.

Spillet var gammelt og godt slidt, så vi aftalte at jeg skulle købe et nyt, og at vi så skal mødes og spille den reviderede udgave. Nu er spillet kommet, og jeg glæder mig til at spille med C. igen. Der er 2.400 spørgsmål, så der er til mange timers ‘kamp’.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Skribent

Skribent

Masser af tid

Jeg har masser af tid og en del af den kan snildt gå med at skrive til POV.International. Jeg er gået i gang og har indsendt en artikel om ECT-behandling og en om det androgyne i mig og vejen dertil. Om de kan lide artiklerne eller ej, ved jeg selvfølgelig ikke, men nu er der åbent for tag selv-bordet. De kan tage det, de kan bruge. Eller de kan lade være, men jeg håber naturligvis på, at de kan bruge bare noget af det, jeg skriver.

Jeg kender en af journalisterne på forhånd, og hun er så sød at hjælpe mig lidt i starten. Hvem ved fx uden videre, at man ikke længere bruger semikolon eller udråbstegn eller hvad en manchet er? Jeg elsker ellers semikolon, men det er så en saga blot… Men jeg elsker ordene og sproget, så jeg skal nok komme igennem det. Og det er en kæmpe glæde at være blevet spurgt, om jeg vil bidrage. Selvfølgelig vil jeg det.

Wordfeud

Apropos ord: jeg er begyndt at spille Wordfeud med min cyberven oppe på Mors. Han kom fluks 80 point foran fra morgenstunden, og dem har jeg ikke helt formået at indhente. Min spilstatistik er virkelig dårlig, men det morer mig at spille. Næste gang er det mig, der kommer i førertrøjen fra starten. Jeg har et vindergen i mig, det skal bare støves af.

Hvis du vil spille Wordfeud med mig, er mit brugernavn overraskende nok “Stegemüller”.

Puslespillet

Jeg forsøger mig med “Garden Shed”, oversat på æsken til “Udhus”, der rummer fem hunde, en kat og en pokkers masse blomster tilsat et enormt rødt tegltag. Vi lagde det også på afdelingen, men det var ikke mig, der var mesteren. Mesteren var C., som ingen kunne slå. Gid jeg havde hendes evner. Jeg kan slet ikke få brikkerne til at hænge sammen, men jeg går (u)tålmodigt rundt om spisestuebordet i ihærdige forsøg på bare at finde en enkelt brik eller to, der kan hænge sammen. Præsten var her til formiddag, og hun er af den irriterende type, der kan gå en gang om bordet og så have fundet fem brikker, der kan sættes sammen. Vi har aftalt, at næste gang lægger vi puslespil. Jeg er jo sikkert ikke blevet færdig med udhuset til den tid 🙂

Hos tandlægen

Det er også altid en glæde at gå til tandlægen, for hun siger altid “det ser så fint ud”. Man kan så spørge, hvorfor det alligevel koster 560 kr. ? Vrøvl! Jeg ved det godt. Hun skal selvfølgelig have penge for de undersøgelser, hun laver for at kunne konkludere, at det netop ser fint ud. Hendes tid er ikke gratis; det er kun min tid der er gratis lige p.t.

Hun var så sød, at hun spurgte, om jeg havde været nogen spændende steder her i sommer. Selv havde hun være to uger i Egypten. Jeg kunne kun svare, at jeg havde været fem uger på psykiatrisk afdeling.

Vi ender altid med at drøfte, hvornår jeg skal komme igen. Hun siger om fem måneder, men jeg siger om tre måneder, og jeg vinder. Der er ingen grund til at komme så ofte, når alt er fint, men jeg tænker tilbage på de år, hvor mine tænder lignede en katastrofe på grund af mundtørhed, og nu skal jeg bare ikke risikere det mindste. Jeg har kun 103.000 til tandlægeregning en gang i livet.

Og nu går jeg altså ind til det puslespil igen.

/i , , /af , ,

Smileys

smileys

Nu lægger jeg mig ud

Altså ikke forstået som at jeg udvider mit taljemål, men forstået som at nu lægger jeg mig ud med hele mit skønne virtuelle fællesskab. Jeg vover at lufte min  foragt for smileys.

På Facebook

Jeg er som bekendt meget på Facebook og har stor glæde af det. Der er techfællesskaber, private venskaber, mennesker jeg har mødt et par gange, som jeg har lyst at følge osv. Det er alt sammen fryd og gammen.

På Facebook kan man skrive sammen enten privat eller i al offentlighed. Det er også godt. Jeg deler som hovedregel offentligt, da jeg ved, jeg aldrig skriver noget, der ikke tåler dagens lys. Private ‘samtaler’ er selvfølgelig private!

Til sagen med smileys

Jeg forstår ikke at enhver ‘samtale’, måske bare et enkelt svar,  rummer læssevis af smileys altså de små runde mænd (og koner), der smiler eller langt mere avancerede udgaver med (vist nok) hænder, der klapper, juletræer, hjerter, smileys, der rækker tunge osv. osv. Hvorfor kan vi ikke udtrykke os i ord på de sociale medier? Ordene står stærkere og er mere nuancerede. Ord kan man lege med og twiste, så de rummer netop det rette udtryk. Ord kan udtrykke det helt præcise budskab. Der er grunde til, at vores danske sprog kan udtrykke så meget.

Et svar læsset over med de små figurer bevirker, at jeg næsten ikke kan læse det. De er simpelthen forstyrrende.

Nu kan man selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg ikke kan finde ud af det, og det er også korrekt. Jeg fatter ikke, hvor folk får alle ‘koderne’, der ligger til grund for figurerne, fra. Her på bloggen indsniger sig også af og til en glad smiley 🙂 for den kode kan jeg dog, og så kan jeg en sur smiley, men den har jeg ikke brug for, men det er kolon bindestreg parentes begynd. Selv hvis jeg kunne ‘koderne, ville jeg aldrig være i stand til at huske dem. Der må være hundredvis. Jeg er imponeret af dem, der kan dem.

For ikke så længe side spurgte jeg til, hvor koderne kom fra og fik svaret, at de stammede fra tekstbeskeder/SMS’er. Jeg tænkte, at jeg måske kunne lære bare ti og holde op med at være et oldtidsfund 🙂 Det opgav jeg dog hurtigt, men jeg fik trods alt lært <3 for hjerte.