, ,

Smileys

smileys

Nu lægger jeg mig ud

Altså ikke forstået som at jeg udvider mit taljemål, men forstået som at nu lægger jeg mig ud med hele mit skønne virtuelle fællesskab. Jeg vover at lufte min  foragt for smileys.

På Facebook

Jeg er som bekendt meget på Facebook og har stor glæde af det. Der er techfællesskaber, private venskaber, mennesker jeg har mødt et par gange, som jeg har lyst at følge osv. Det er alt sammen fryd og gammen.

På Facebook kan man skrive sammen enten privat eller i al offentlighed. Det er også godt. Jeg deler som hovedregel offentligt, da jeg ved, jeg aldrig skriver noget, der ikke tåler dagens lys. Private ‘samtaler’ er selvfølgelig private!

Til sagen med smileys

Jeg forstår ikke at enhver ‘samtale’, måske bare et enkelt svar,  rummer læssevis af smileys altså de små runde mænd (og koner), der smiler eller langt mere avancerede udgaver med (vist nok) hænder, der klapper, juletræer, hjerter, smileys, der rækker tunge osv. osv. Hvorfor kan vi ikke udtrykke os i ord på de sociale medier? Ordene står stærkere og er mere nuancerede. Ord kan man lege med og twiste, så de rummer netop det rette udtryk. Ord kan udtrykke det helt præcise budskab. Der er grunde til, at vores danske sprog kan udtrykke så meget.

Et svar læsset over med de små figurer bevirker, at jeg næsten ikke kan læse det. De er simpelthen forstyrrende.

Nu kan man selvfølgelig sige, at det bare er fordi, jeg ikke kan finde ud af det, og det er også korrekt. Jeg fatter ikke, hvor folk får alle ‘koderne’, der ligger til grund for figurerne, fra. Her på bloggen indsniger sig også af og til en glad smiley 🙂 for den kode kan jeg dog, og så kan jeg en sur smiley, men den har jeg ikke brug for, men det er kolon bindestreg parentes begynd. Selv hvis jeg kunne ‘koderne, ville jeg aldrig være i stand til at huske dem. Der må være hundredvis. Jeg er imponeret af dem, der kan dem.

For ikke så længe side spurgte jeg til, hvor koderne kom fra og fik svaret, at de stammede fra tekstbeskeder/SMS’er. Jeg tænkte, at jeg måske kunne lære bare ti og holde op med at være et oldtidsfund 🙂 Det opgav jeg dog hurtigt, men jeg fik trods alt lært <3 for hjerte.