/1 Kommentar/i , , , , /af , , , ,

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Gentagelse fremmer forståelsen

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Det er næppe noget nyt, men disse dage er det markant, at uhyggelige begivenheder bliver underholdning. To emner præger TV Avisen og har gjort det i en uge: det forfærdelige drab på den unge kvinde i Aalborg og krisen Ukraine versus Rusland (eller Nato versus Rusland).

Alle vi, der ikke steg ombord i den sorte bil og ikke bor i Ukraine, kan tænde for TV Avisen og glæde os over, at det ikke os, men at vi bare kan lade os “underholde” i vores lune stuer og få de seneste nyheder serveret på sølvfadet.

Drabet i Nordjylland

I en uge er det første, der er blevet vist, den fortsatte fortælling om politiets imponerede opklaringsarbejde. Vi har hørt kvindens navn gang på gang i hver eneste udsendelse, som om vi skal have det ind med skeer hver aften. Journalisten har været på pletten i Hammer Bakker, hvor vi har fået lov at se politiets vogne lidt på afstand i tusmørket. Vi har set billedet af den uhyggelige store, sorte bil så mange gange, at vi snart kan nummerpladen udenad. Vi har næsten selv talt med indbyggerne i Flauenskjold. Vi ved alle sammen, hvad kvindens forældre skrev på et eller andet socialt medie, da det stod klart, at det var hendes ligdele, politiet havde fundet.

Jeg siger ikke, at det ikke er en forfærdelig hændelse. Og jeg siger heller ikke, at der ikke bør gøres en indsats for, at kvinder ikke bliver dræbt, når de går hjem fra byen. Eller at der ikke skal gøres en indsats for, at partnerdrab/-vold bare henføres til kategorien “husspektakler”, underforstået at dem kan man jo ikke gøre noget ved, de har altid eksisteret, og det må vi kvinder bare finde os i – med mindre vi vil gå klædt som kvinden på billedet.

Det, jeg ikke bryder mig om, er den underholdningsværdi en sådan hændelse tillægges.

Jeg har heller ingen bud på, hvordan DR kunne have håndteret det anderledes. Men det må der være kloge mennesker, der har.

Billedet fra dr.dk herunder skal forsøge at løfte stemningen bare lidt. Da jeg så overskriften, udbrød jeg ret højt for mig selv: “Nej det er klart”. Kan du se komikken?

Og apropos overskriften “#TextMeWhenYouGetHome”: Hvad skulle det egl. hjælpe? Så er man jo hjemme. En mere relevant SMS, er den, der sendes, hvis man ikke kommer hjem (hvis det kan lade sig gøre; det kan det nok ikke).

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Da uhyggelige begivenheder blev underholdning

Krisen i Ukraine

Når TV Avisen er færdig med at fortælle om drabet i Nordjylland, er punkt to krisen i Ukraine. (Bagagearbejdernes strejke i Kastrup Lufthavn sneg sig dog ind på andenpladsen i dag; folk skal jo da på vinterferie med bagagen. Så må krigstruslen vente.)

Jeg glæder mig over ikke at være en af dem, der går på natklub i Kiev. Som Steffen Kretz fortalte “Folk bor her jo, de har ikke andre steder at tage hen, de arbejder her osv.” Livet skal gå videre, uanset kammerat Putins planer om en mulig invasion, hvis det altså er hans planer. Jeg er slet ikke sikker på, hvad der er op og ned.

Jeg er fortsat bekymret over situationen, og jeg synes, den tilspidses dag for dag. Flere og flere lande kalder deres statsborgere hjem, ambassader lukkes og også ambassadørerne kaldes hjem. Det er altid et alvorligt signal. Der er nogle, der taler sammen på meget højt plan. Der tales om iværksættelse af økonomiske sanktioner mv. Min fornemmelse er, at det er for sent. Løbet er kørt. Både Rusland og Nato har besluttet deres “action”, og ingen lytter reelt til hinanden. Det er vist det, der kaldes skindiplomati.

Som en af mine læsere skrev til indlægget forleden “Vejen til fred går ikke via oprustning”. Og det har hun ganske ret i. Når stormagterne holder op med at lytte, når de taler sammen, kunne de lige så godt tie stille.

For nu slet ikke at nævne truslen/planerne om amerikanske tropper på dansk jord… Men dem blev der ikke overskud til i dag. De kommer en anden dag. Bare de ikke medbringer atomvåben.

 

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Jeg har samlet flere eksempler

Vi har rotter på loftet men også sprogsjov

Efter den seneste post om sprog, kom der blandt andet følgende respons:

  • Lone spurgte: Hvorfor Søren kan selv veluddannede mennesker ikke forstå forskellen på “jeg” og “mig”? Hvordan kan man dog skrive “gaven var til Mikkel og jeg”? Tja Lone, jeg ville meget gerne kunne svare dig, men jeg kan ikke.
  • Helle bidrog med følgende:
    • Åh, ligge og lægge…: “Jeg har lægget i sengen i tre dage…” og “Når jeg har købt ind ligger jeg tingene på plads”. Helle har helt ret i, at der er en problemstilling (eller flere) her, og hendes eksempler er gode.
    • Selv tilføjede jeg “Jeg har lagt i sengen…” og overvejer altid, hvad det mon er, hvad der bliver lagt i sengen. Med hensyn til disse eksempler er det grundlæggende (ups… er det nu korrekt?) problem, at man ikke kan analysere sætningerne og finde udsagnsled, grundled og genstandsled. Men det lærer man muligvis ikke om længere?
    • “Hans” og “sin”. Jeg tror ikke, det behøver yderligere forklaring.

10 sjove eksempler fanget på forskellige sociale medier (primært Facebook)

1. Rigtig mange roder rundt i “nogen” og “nogle” (ental contra flertal), og jeg skal bestemt også selv vende skråen en gang af og til, når jeg skriver. Eksempel fra et slægtsforskerforum: “Er der nogle som kan tyde…” – Er en enkelt skriftklog mon ikke tilstrækkelig?

2. “I” skal altså med stort, når det angiver anden person flertal, men det skal “Jer” til gengæld ikke.

3. Ofte har folk et “d” eller flere i overskud, som de placerer de sjoveste steder: “Så anderkender jeg at der kan…”, “grøndlansk”, “indstandser”, “gidder”, “rejsefælder” og “… ikke vandt til så meget indvandring…”.

4. Da jeg var barn engang i forhistorisk tid, lærte jeg, at der ikke er noget, der hedder “fordi at”, men udtrykket trives fint i manges skriftsprog (og talesprog) nu om dage: “… navngivet stormen Malik, fordi at de siger…” Det skurrer stadig i både mine øjne og ører her så mange år efter.

5. Denne er bare sød: “…smerter i ryggen, som blev uholdbare…”.

6. “Bundfangeri” – nej, så kan man vist ikke komme længere ned.

7. “…demonstration imorgen omkring Lynetteholmen…” Det er sørme svært, når skidtet først er færdigt om mange år, men så jeg kan da heldigvis nå at brokke mig over det udbredte misbrug af  “omkring” mange gange inden. Herudover er der den lille detalje med, at der mangler mellemrum mellem “i” og “morgen”. Hvor er der dog mange, der skriver fx “idag”; det kan stavekontrollen ellers sagtens fange.

8. Lydskrift er helt vidunderligt: “Skal vi ikke stole på møndigheder har styr på det?”.

9. “Min gamle kollega…” siger ikke meget om vedkommendes alder, når der formentlig burde stå: “Min tidligere kollega…”.

10. Der er konstateret rotter i min ejendom (ret ulækkert), så administratoren af ejendommen skrev forleden til alle lejerne: “OBS – Undersøgelse af Rotter Torsdag d. 3. Februar 2022”. Så må vi håbe, rotterne har det godt (eller hellere skidt). Og i øvrigt skal hverken “rotter”, “torsdag” eller “februar” med stort, men det er formentlig atter den angelsaksiske indflydelse. Jeg tror, det ville være korrekt på amerikansk, men jeg ved ikke nok om det til at være sikker.

Hvorfor pokker aktiverer man ikke stavekontrollen?

De programmer, jeg bruger, fx hele Officepakken og WordPress (sidstnævnte bruges til hjemmesiden), brokker sig højlydt og sætter en pokkers masser røde streger i et indlæg som dette, så det næsten ikke er til at læse.

Jeg har overvejet, om der er en masse skribenter på diverse medier, der bare ikke aktiverer stavekontrollen? Det er den eneste konklusion, jeg kan komme frem til. Hertil kommer, at det er som om mange mennesker slet ikke er bekendt med “Den Danske Ordbog“, der er et fantastisk værktøj, jeg selv bruger på daglig basis.

Der er naturligvis en mulighed mere, og det er, at man bare ikke finder det væsentligt. I min verden er det fuldkommen ubegribeligt, hvis det forholder sig sådan. Jeg kender dog et menneske, der ikke mener, det er væsentligt, men jeg respekterer hendes enorme og fantastiske kompetencer på andre områder, så jeg bærer over med hende.

/i , , , , /af , , , ,

Test af udvidelser til TNG

Test af udvidelser til TNG

Kobling af alm. nørderi med sprognørderi

Test af udvidelser til TNG

Jeg er kommet med i en gruppe på i alt ni personer, der tester nye udvidelser (officielt kaldet MODs) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding). Det er sjovt og spændende. For det første får man selvfølgelig udvidelsen som en af de første og for det andet, får man indflydelse på, hvordan den skal fungere.

Der findes lige nu 286 udvidelser til den nyeste version af TNG, og har man først selve TNG, kan man kvit og frit hente og installere alle de udvidelser, man lyster. Det er helt fantastisk. Selv holder jeg lidt igen af hensyn til svartiden. For hver udvidelse, der skal ”gøre noget”, vil selvfølgelig indvirke på den tid, det tager at hente siden frem i en browser.

Jeg kan godt lide den nødvendige analytiske tilgang og jeg kan bruge en masse af de metoder, arbejdslivet har lært mig. Korrespondancen på engelsk med de øvrige testere udvider langsomt mit ordforråd. Det er rigtig rart. Herudover er jeg begyndt at skrive lidt i privaten med Rick fra New Zealand. Vi har aftalt at mødes, når Corona-helvedet engang er helt ovre. Jeg kom til at skrive til ham, at ”We’ll go and have a bear”. Det havde vi en del sjov ud af.

Oversættelser

De forskellige udvidelser skal selvfølgelig også oversættes til dansk, og da jeg er den eneste aktive dansker i TNG-fællesskabet, har jeg naturligvis påtaget mig opgaven med at oversætte. Det er normalt hurtigt gjort, da det er korte tekststrenge.

Af og til kan der være lidt problemer med at forstå, hvad det er udvikleren gerne vil udtrykke, men så er det bare at spørge i gruppen af testere. Det har jeg meget sjov med, skønt det kan være indviklet, når udviklerens eget modersmål er fransk (den flittigste udvikler bor i Belgien), og han prøver at skrive på engelsk fx ”If they are both alive, indicates since how many times they are married.” Mit nysproglig-fransk er glemt for 40 år siden, men jeg føler mig overbevist om, at det, han prøver at skrive på engelsk, er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har de så været gift?” og ikke ”Hvis de begge er i live, hvor mange gange har de så været gift”, for det giver ingen mening. Mit forslag er ”Hvis de begge er i live, hvor længe har ægteskabet så varet?”, så er der ingen tvivl.

Eksempler på udvidelser (MODs)

Som eksempler på, hvad udvidelserne kan, er her et udsnit af de udvidelser, jeg selv har installeret indtil videre. Der kan ses et eksempel med min far her.

  1. Vis personens søskende på samme billede som personen selv. Giv evt. ”udgangpunktet” en særlig baggrundsfarve.
  2. Vis personens alder ved en begivenhed. Det kunne fx være alder ved vaccination, konfirmation mv.
  3. Vis parternes alder ved vielsen.
  4. Lignende navne: Vis navne, der staves næsten ligesom personens eget navn. Fx er jeg også interesseret i at finde mennesker, der hedder ”Stegmüller” (det hed vi som skomagermestre i 1700-tallets Kaunas – den største by i Litauen), og i at vise de adskillige bogstaveringer af navnet ”Schiøtt”, for der er virkelig mange muligheder.
  5. Fold lange noter sammen og beslut selv, hvor lange de må være, inden de foldes sammen. Så vises en pil i venstre side, og noten foldes ud, når man klikker på pilen.
  6. Tæl antallet af kendte forfædre og efterkommere.
  7. Dan et sitemap til Google og/eller andre søgemaskiner.
  8. Få hjælp til at generere GPS-koordinater til Google Maps, så mormors gravsted ikke havner i Afrika, når det ligger i Brande.
  9. Vis også kvinders giftenavne. Min mor hed fx Jytte Baunsgaard STEGEMÜLLER (født KRISTENSEN).
  10. Vis forældrelinjen: de registrerede direkte aner delt op på sværdside og spindeside.
  11. En udvidelse, der fortæller, om der er kuk i filer/database.
  12. Vis hvor mange gange en kilde er anvendt.
  13. Vis hvor mange og hvilke billeder der findes på siden, men ikke (længere) er anvendt af TNG.

Kun ét problem: jeg er ikke hurtig nok

Der er kun ét problem, og det er, at de andre otte er meget hurtigere end mig, og tager fat i en ting ad gangen, mens jeg samler al feedback op i én post. Hver gang, de poster en ny kommentar, siger PC’en ”bling”, og jeg kan ikke selv både skrive feedback og læse, hvad de skriver. Det er lidt stressende, og jeg må have lavet en aftale med dem om, hvordan det bedst håndteres. Jeg er først lige kommet med, og vil gerne blive, så jeg må selvfølgelig også prøve at finde ind i deres rutiner.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

Mere sjov med det svære danske sprog

Mere sjov med det svære danske sprog

Det går tjept i “sprogbutikken” p.t.

Mere sjov med det svære danske sprog

Det kan være svært for en person med Aspergers syndrom at bruge de sociale medier og i det hele taget at bevæge sig på nettet, fordi man kun ser fejlene. Jeg kender mindst en anden person med Aspergers syndrom, der lukkede sin konto på Facebook, fordi han ikke kunne holde det ud længere.

At man kun ser fejlene, svarer til hvad psykologen forklarede om en autist, der kun ser revnen i væggen men ikke den omgivende væg. Selv holder jeg ud, fordi det morer mig at samle sammen til disse poster om sprog.

Opsnappet siden den 21. januar 2022

  1. “men når det så er sagt…”. Jeg fik forslaget tilsendt fra en læser efter den seneste post om sproget. Mange tak for det. Udtrykket går igen og igen. Jeg synes, det er træls, når man kunne sige “Derimod mener jeg…” for der er oftest tale om, at vedkommende fremsætter et synspunkt og straks modificerer det.
  2. Uha, jeg kan altså ikke lide “et skriv”; alternativet kunne måske være “artiklen”, “indlægget”, “posten”, “kommentaren” eller lignende?
  3. Åh, det gør næsten ondt, hver gang jeg ser det angelsaksiske apostof-s i en pæredansk sammenhæng som fx dette: “Klara´s postkortsamling”.
  4. Dette gør også næsten ondt: “fremadrettet”.
  5. Det samme gælder alle konstellationerne med “fik at vide”, der ofte bliver til “… fik jeg afvide”.
  6. Det har stor betydning om navneord sættes sammen eller ikke. Angelsaksiske tilstande sniger sig også ind på dette område. Sammensatte ord driller mange: “Dobbeltmoral” er formentlig kun en fjerdedel af “dobbelt moral”.
  7. Og flere sammensatte ord (eller rettere adskilte) hentet på Facebook: “Næste kærlighed” er noget ganske andet end “Næstekærlighed”.
  8. En journalist (altså en professionel sprogbruger) på vanloseliv.dk:
    • Mere bøvl med sammensatte navneord: “…har haft sin frisør salon i seks. Hun er…”
    • Jeg er sikker på, at stavekontrollen kunne have fanget disse to: “…afslag, der nu er koncerteret om til en godklendelse.”
    • Konklusion: Det skulle åbenbart gå stærkt, så der blev ikke tid til at læse korrektur. Travlhed synes at ramme flere og flere journalister.
  9. Hvis man skriver lydskrift, kan dette sagtens bruges: “… så er vi noget langt”. Det minder mig af en eller anden grund om, at jeg i 1980/81 ville lære at stenografere, men jeg egnede mig slet ikke.
  10. Hvordan kan det være, der pludselig er så mange, der ikke er klar over, at anden person flertal skal skrives med stort “I”? Er det igen besværet med – og tidsforbruget ved – at trykke på en ekstra tast på telefonens tastatur?
  11. En bruger af et forum for slægtsforskere ledte efter “hans peter jensen”. Jeg læser det umiddelbart som “hans Peter Jensen”, og det giver ikke megen mening.
  12. Af og til kan selv et lille “e” betyde en del: “… sagde ja tak til, at jeg måtte fotografer dem”.
  13. Færre og færre kender forskel på nutid og datid (tænk bare på “nutids-r”)
    • Her et eksempel med “synes” og “syntes”: “Jeg ville ikke syntes at det er særligt betryggende…”
    • Se også billedet herunder hvor det ikke lykkes for “Frie Skolers ledere” i en sikkert dyr annonce at kende forskel på “lykkes” og “lykkedes”, og der er mange, det ikke lykkes for. Hvis man er i den situation, hvor man gerne betaler en mindre formue for at indrykke en annonce, forstår jeg ikke, at man ikke får en ven til at læse korrektur eller evt. betaler en korrekturlæser det beskedne beløb, det ville koste at gennemse en sætning eller tre.

 

Mere sjov med det svære danske sprog

Mere sjov med det svære danske sprog