/2 Kommentarer/i , /af ,

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Åh hvor er de grimme

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Så er byen atter forurenet af valgplakater. Jeg kan ikke lide dem og på min vej ned til Kvickly, fandt jeg ikke en eneste, der talte for mit parti. Hvad der derimod var tydeligt, var konkurrencen om, hvem der turde kravle højst op i lygtepælene.

Udenfor min dør hænger adskillige plakater fra “Nye borgerlige” og “Dansk Folkeparti”. Selvom en eller anden forskning, som jeg ikke kan finde, har dokumenteret, at valgplakater virker, virker de altså ikke på mig. Jeg skulle udsættes for tortur for at stemme på et af de to partier.

Der er ganske vist omtale af valgforsker Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet her på en side fra TV2, som jeg ikke bruger – men siden fortæller ikke rigtig andet end forskningsresultaternes absolutte hovedkonklusioner, så der er ingen grund til at klikke på linket.

Jeg forstår ikke, hvordan mere eller mindre storsmilende ansigter kan flytte stemmer, for de siger jo ikke noget om, hvad vedkommende står for og vil arbejde for i vores kommune, som er en god kommune. Vi har Helle Adelborg (A) som borgmester, og det har vi haft i 100 år. På hjemmesiden citerer hun Olof Palmes ord ‘Politik er at ville og kunne skabe forandring.’ Jeg har oplevet, at man kan skrive til hende og faktisk få et svar og have en dialog. Det kan man vist ikke med mange borgmestre. Det er mit indtryk, at hun selv har fingrene i suppen mht. den kommunale administration i Hvidovre Kommune og faktisk er klar over, hvad der foregår. Det er meget positivt.

Afskaf valgplakaterne

Flere politikere i Københavns Kommune, fx Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, har foreslået at afskaffe dem, men var alligevel selv ude at hænge op, fordi de andre partier hængte op. Det er jo det rene vanvid, og vi kommer aldrig videre på den måde.

Valgplakaterne burde afskaffes, blandt andet fordi de er en enorm miljøbelastning og det er et enormt ressourcespild. Godt nok siger flere plakatophængere, at når de om tre uger piller plakaterne ned igen, gemmer de plakaterne til næste gang, der er kommunalvalg. Konklusionen må være, at vi på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, måske allerede om fire år, skal se på unge, der er blevet ældre.

Valgkampen føres bedre online

Det er langt mere fornuftigt at føre valgkampen online, for der er mulighed for dialog. Man kan stille politikerne spørgsmål og hvis de ellers har tid, kan man også få et svar. Har de en hjemmeside, kan de let oprette et forum, hvor de kan have dialog med potentielle vælgere. Spørgsmål og svar kan ses af alle, der besøger forummet. Budskaberne kan så at sige “genbruges” og vedkommende kan komme langt bredere ud uden at belaste miljøet eller påtage sig risikoen for at falde ned af en lygtepæl.

Det, der kan tale imod, er selvfølgelig, at kandidaterne bliver forpligtede af svarene og bliver nødt til at arbejde for det, de nu engang har skrevet, de vil arbejde for. Det bliver slut med at ændre holdning og fokus fra dag til anden. Men det er da kun godt for demokratiet?

Forskellige segmenter

Valgforskeren omtalt ovenfor anfører ganske vist, at man ved online-valgkamp rammer et andet segment. Det kan der selvfølgelig være noget om, men hvem er ikke online nutildags? Det må vitterligt være et fåtal. Kandidaterne må alt andet lige få et større publikum ved at gå online.

Valgforskeren siger også, at vi ved plakaternes hjælp bliver mindet om, at vi snart skal til stemmeurnerne. Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021, må de bo på en meget lille ø, idet datoen har været omtalt mindst de seneste ni måneder.

God søndag.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Har du hørt om en “Træskoliste”?

Træskoliste Bucket list Ting jeg vil gøre, før jeg stille træskoene

På engelsk hedder en “træskoliste” en “bucket list”

Jeg havde ikke hørt om en “træskoliste”, men jeg er ofte stødt på “bucket list” uden at vide, hvad det betød.Og jeg havde skudt det fra mig, fordi jeg er træt af “sproglig biksemad” eller “pseudoengelsk”.

Det viser sig, at det er en liste, man laver over ting, man gerne vil nå, inden man stiller træskoene. Udtrykket findes faktisk i Den Danske Ordbog (DDO) og det er kendt siden 2008. Så er jeg 13 år bagud – men det er der ikke noget nyt i.

Min “træskoliste” ville i skrivende stund se sådan ud

  • Finde flere at tale med. Lever man alene, dør man måske også alene. Det har jeg ikke lyst til.
  • Komme dødsangsten til livs. Engang var det livsangst; nu er det forvandlet til dødsangst, hvilket jo sådan set er vældig positivt. Jeg gør noget ved det sammen med psykologen, men det er jo en proces, der tager tid – og det er halvdyrt. Jeg har indledt dialog med min praktiserende læge, om hun evt. vil udstede en henvisning, så det evt. kan ende med bare at være kvartdyrt. Jeg har bare allerede fået så mange henvisninger, mange flere end folk normalt får, så det kan muligvis ikke lade sig gøre.
  • Skive nyt testamente, hvor jeg begunstiger SIND, Kattens Værn eller en anden NGO. Det aktuelle testamente er uaktuelt, for de begunstigede findes måske ikke længere, og så vil arveloven i givet fald træde i kraft. Den vil gøre, at min 13 år yngre halvbror bliver arveberettiget, men jeg kender ham ikke, og hvis jeg kendte ham, ville jeg formentlig ikke bryde mig om ham.
    • Grunden til at jeg nok ikke ville bryde mig om ham er, at jeg gætter på (men ingen siger selvfølgelig, at min gætterier er rigtige), at han bærer værdierne, det sted vi kommer fra, videre. Det kan fx være:
    • Indfør dødsstraf,
    • Indfør atomkraft,
    • Luk Christiania, og
    • Gør Glistrup til statsminister (det er selvfølgelig passé, men så er der nok en afløser).
      • Jeg priser mig lykkelig for at flytte til Amagerkollegiet i 1981, et år efter at være flyttet fra Bornholm til København, og møde ældre, mere forstandige, kollegianere, der tog mig under deres vinger. Jeg var 16 år. Havde jeg været fx været 25 år, havde de måske ladet mig sejle i min egen sø.
  • Gøre min slægtsforskning “færdig”, bortset fra at sådan noget ikke bliver “færdigt”. Jeg har lyst til at perfektionere det, jeg allerede har i stedet for at udbygge det. Et eksempel er at komme alle kildeangivelser til de dødssyge købte slægtsbøger til livs og erstatte dem med primære kilder altså opslag i – og gennemtrawling af – kirkebøger og folketællinger og hvad der ellers dukker op på Statens Arkivers hjemmeside i de kommende år. Jeg mangler lige at finde ud af, hvordan jeg får Legacy til at generere et udtræk over alle de dødssyge kilder, så jeg ved, hvor jeg skal sætte ind.

Hvordan ville din egen “træskoliste” se ud?

Har du nogensinde overvejet det? Eller er det bare fordi, jeg tænker de tanker, jeg nu engang gør, at jeg faldt over ordet på Facebook?

/i , , , , /af , , , ,

“Sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”

Da pressemøde blev til doorstep

Det er som om, dansk er på vej ud

Udtrykket “Sproglig biksemad” er Erics, men jeg har fået lov at bruge det. Jeg er vild med udtrykket, da det er sigende for de tekster, mange skriver i dag. Faktum er, at der skrives så mange ulæselige tekster, fordi de er fyldt med “sproglig biksemad” eller “pseudo-engelsk”.

Nogle argumenterer med, at det skyldes, at det er det naturlige sprog inden for visse (fag-)områder, og at der ikke findes danske udtryk, der er lige så præcise og dækkende. Det er jeg slet ikke enig i. Gør man sig bare en smule umage, vil det som regel være ret let at finde et dækkende dansk ord eller udtryk. Punkterne herunder viser, at det som hovedregel er muligt.

Nogle eksempler

Jeg er medlem af en virkelig god Facebookgruppe ved navn “WordPress DK (Officiel)”, hvor man kan få hjælp til selvhjælp om stort alt, der har med WordPress at gøre. Der er et dygtigt team af administratorer, brugerne er meget hjælpsomme, tonen er altid respektfuld og der er plads til alle uanset videnniveau.

I dag stillede jeg et spørgsmål om de såkaldte visitkorthjemmesider er i færd med at udkonkurrere hjemmesider med meget indhold? Pludselig vrimlede det med udtryk som:

  1. “breaker” – kunne være afløst af “offentliggør” (her er jeg ikke helt sikker, for der er selvfølgelig forskel på “breaking news” og så bare “nyheder”),
  2. “content” – kunne være afløst af “indhold”,
  3. “ranke” – kunne være afløst af “opnå topplaceringer” (vi drøftede Google),
  4. “Google præmierer godt content” kunne være afløst af “Google belønner godt indhold”,
  5. “sitet” kunne være afløst af “siden” (underforstået “hjemmesiden”),
  6. “SEO” kunne være afløst af “søgemaskineoptimering”,
  7. “metadescriptions” kunne være afløst af ? Det ved jeg faktisk ikke. Det kan være et eksempel på, at der er tale om decideret fagudtryk, hvor der ikke findes et dansk synonym,
  8. “websted” kunne være afløst af “hjemmeside”,
  9. “SoMe” kunne være afløst af “sociale medier”,
  10. “business” kunne være afløst af “forretning”, og
  11. “one-page hjemmeside” kunne være afløst af “visitkort-hjemmeside”.

Mit “brok” må dog på ingen måde overskygge, at jeg fik mange fine svar fra gruppens medlemmer på mit spørgsmål – helt uden emojis 🙂 . Et af af dem har endda tilbudt mig en analyse af søgeord helt uden beregning. Det har jeg selvfølgelig sagt tusind tak til.

 

/i , /af ,

Stor herlig opgave med sprog

Da pressemøde blev til doorstep

Jeg laver lidt “frivilligt” arbejde for et firma

De er meget dygtige til noget, jeg gerne vil lære. Det er bare lige dyrt nok at betale i rede penge. Den 12. august indgik vi derfor den aftale, at jeg kiggede på sproget på deres hjemmeside. Deres betaling er at give mig et kursus i noget af det, de er så gode til. Så man kan ikke kalde det rigtigt frivilligt arbejde.

En test

Vi startede med at lave et par testsider, så de kunne vurdere, om de ville give mig administratoradgang til deres hjemmeside, eller om det var bedre at vælge den lidt besværlige vej at kopiere deres sider ind i Worddokumenter efter at have fjernet al formatering i Notepad. De valgte vejen over Notepad og Word. Og det var faktisk en god beslutning. Det gav dem mere kontrol over processen og det gav mig mere frihed til at foreslå alt muligt, for der er mange ting i skriftsproget, der kan siges at være lidt af en smagssag. Da de havde set testsiderne, var deres umiddelbare tilbagemelding, at de regnede med at ville godtage 85 – 90 pct. af mine forslag. Resten skyldtes det emne, de først skal lære mig om.

Jeg fortalte dem ligeud

  • hvilke forfattere, jeg baserer mig på, når jeg skriver på nettet,
  • at disse to forfattere (som jeg lige nu ikke kan huske navnene på) måske er forældede, og
  • at jeg formentlig skriver både gammeldags og konservativt, men at det er meget korrekt og kedeligt 🙂 (udtalt af forfattercoach Morten Bracker, da jeg i 2017 troede, jeg ville og kunne skrive en bog).

En kæmpemæssig side

Firmaet har en kæmpemæssig side, så da jeg gik i gang, tænkte jeg, at det ville tage meget lang tid, måske flere uger og urimeligt mange timer. I mit eget hoved satte jeg en grænse på 20 timer. Jeg havde ingen fornemmelse af, om det var helt ude i hampen. Man finder imidlertid den vej, der er den mest effektive, når man har set de første fem eller seks sider, man lægger sig fast på en sproglig linje, genkender nemt fejl, der gentager sig og ved, hvad man vil foreslå.

Jeg lavede et regneark med en form for tidsregistrering, så jeg havde lidt snor i, hvor meget tid jeg investerede i projektet i forhold til, hvad de “betaler” mig. Det endte med i alt 60 Wordfiler og et tidsforbrug på 21 timer og 13 minutter.

Processen

Jeg “ælsker” at arbejde med sprog, så noget af det første jeg gjorde var at fortælle dem om, hvad jeg kiggede efter:

  • Bruge mindre formelle og bureaukratiske ord, for firmaet er ikke et bureaukratisk firma eller en tung statslig institution, og hovedparten af deres side er “nede på jorden” og kan læses af folk uden viden om firmaets ydelser. Derfor foreslog jeg fx, at de skriver “hvis” i stedet for “såfremt”, når det er en mulighed. Der var en del af den slags.
  • Bruge mere aktivt sprog, når det er muligt, for passiver er mindre læsbare.
  • Fjerne overflødige ord, fordi man skimmer, når man læser på en skærm. Nutildags browser læserne i 50 pct. af tilfældene på en telefon. De havde en kvart million steder, hvor de havde indsat et “så”, som var ganske overflødigt.
  • Sørge for at ordene er konsekvent brugt alle steder.
  • Står kommaerne nogenlunde rigtigt?
  • Sørge for, at sammensatte ord virkelig også var sat sammen. Blev ordet af den grund meget langt, kunne det ofte løses ved at bytte om på nogle ord.
  • Var der overflødige gentagne ord altså redundans? Det havde de en del af, når de fx skrev “vand eller væske”; jamen vand er jo også væske.

Det accepterede de alt sammen uden videre.

Jeg lærte også noget

Jeg har ikke et indgående kendskab til deres ydelser. Når man ikke har det, må man ty til det vidunderlige internet for at finde ud af, hvordan fx mærkevareproducenter selv staver deres mærke og så være konsekvent med at skrive det på netop den måde.

Også sproglige ting har jeg lavet mange opslag efter (det hedder vist ikke “efter”?). Jeg fandt fx en god artikel fra Dansk Sprognævn (side 11 ff) om, at det nu om dage er i orden at skrive “fremadrettet”, selvom det for mange inkl. mig selv er et “hadeord”, da ordet med årene har fået den nye betydning og nu gerne må afløse “i fremtiden”, “i den kommende tid”, “fremover” (selv har jeg nu lært, at det er den retning, man falder) og der er flere andre at tage af. Sprognævnet konkluderer heldigvis på side 13, at det er bedst at holde sig tilbage med at bruge “fremadrettet”. Det skyldes, at det beviseligt irriterer mange læsere.

Når mit arbejde skal bruges af andre, skal det helst være rimelig rigtigt i første hug, så jeg slog ting efter, jeg aldrig ville være kommet i tvivl om, hvis det bare var mine egne skriverier; et eksempel er ordet “københavnsområdet”. Pludselig kom jeg i tvivl, om det skulle være med stort eller lille begyndelsesbogstav. Man må faktisk gerne skrive det med stort “K”, men man står  sig bedst ved at skrive det med lille “k”.

I prislisten havde de “dkk”, hvor jeg selv til enhver tid ville foretrække “kr.”. Jeg fandt en spændende artikel om, at man gerne må skrive ISO-koden (DKK), men at det ikke bruges så meget i prislister som i videnskabelige værker.

Konklusion

Alt i alt har jeg hygget mig gevaldigt og ser frem til modydelsen.