, ,

Sprogting på næstsidste dag

Sprogting på næstsidste dag

Jeg har samlet sammen til den næstsidste dag

Sprogting på den næstsidste dag

Jeg bryder mig meget lidt om nytårsaften: Jeg er slet ikke til bordbomber, guirlander og sjov hatte. Og jeg bor pragtfuldt lige ud til det store, åbne Hvidovre Torv, der er en formidabel affyringsrampe. “Krigen” varer fra ca. kl. 18:00 (skal de slet ikke se Dronningen?) til kl. 03:00 den 31. december/1. januar; faktisk begyndte den allerede i aftes, hvor den varede et par timer. Uff.

Jeg glæder mig, til det bliver hverdag igen. Jeg har det som Dan Turèll:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Det er faktisk sjovt: Jeg talte med psykologen om, at vi i min barndom aldrig var på ferie:
Barndom del 1: Hverken min far eller jeg brød os vist om at være på ferie. Vi kunne bedst lide hverdagen. Jeg kan vist nok huske, at vi engang var på campingferie ved Vedersø Klit. Det var ikke noget for mig at sove i telt mv., fordi der så ikke var rum/ro/plads til at være stille og alene og lege i fred. Det var vist ikke noget for min far, fordi han var flasket op med, at livet var at stå op om morgenen, køre på fabrikken, komme hjem når maden stod på bordet, og ofte køre på fabrikken igen når middagen var spist – men han tog mig med… Og der var citronvand hos “arbejderne” ved maskinerne, som man skulle op ad tre til fire interimistiske trætrin for at komme op til.
Barndom del 2: Det var ikke sådan, man prioriterede. Der var vist heller ikke noget at prioritere (med).

Her kommer endelig den sproglige opsamling siden sidst

  • “Porcelånsskål” -> Det må være, når man må ud at låne porcelænet.
  • “Figuranalfabet” -> Det er sådan en som mig, der ikke forstår alle figurerne, folk med rund hånd drysser rundt omkring. Næh! Giv mig nogle bogstaver og ord. Jeg debatterer ikke vha. figurer.
  • “Inspirationskrydstogt” -> Sådan et har jeg været på ganske gratis hos Lisbeth Scharling: https://webwoman.dk
  • En debattør om sit eget tidligere erhverv -> “skærsliber”.
  • “DR 5 vigtige” (nyhedsmail DR kan sende hver aften kl. 21:30): “Mand er død af skud i Brøndby. Tidligere i dag blev en 22-årig mand ramt af flere skud i Brøndby.” -> Hvor på kroppen sidder Brøndby mon?
  • “Jeg har set i en grubbe på Facebook…”. “Grubbe” er i følge Ordbog over Det Danske Sprog: “at løsne særlig kompakt landbrugsjord i en dybde ned til ca. 80 cm ved hjælp af en grubber
  • Og husk nu venligst: der er kun et “t” Inger Støjbergs (og alle andres) “forsæt” og også “nytårsforsæt”.

Folk skriver så mange skønne ting, der er sjove at samle sammen. Der er ca. en halv million svage læsere i Danmark, heraf udgør de egentligt ordblinde to pct. Kilde: Region Hovedstaden. Den halve million svage læsere svarer til ca. 11 – 12 pct. af befolkningen. Regner jeg forkert? Befolkningen udgjorde pr. K4-2021: 5,867 mio. jf. Danmarks Statistik. Hvorfor bliver 500.000 så ikke mindre end 10 pct.? Det er vist for mange år siden, jeg levede af at “lave tal”.

Baseret på, hvad folk skriver, og mennesker som ikke lader sig vejlede af stavekontrollen eller søger hjælp i ordbøger, ville jeg have troet, at antallet af ordblinde (altså egentlige dyslektikere) var langt større. For kort tid siden fortalte en journalist mig, at halvdelen af befolkningen havde svært ved at tilegne sig stof fra en hjemmeside altså fx forstå Sundhedsstyrelsens læse-let-vejledning for mundbind. Det tal kan ikke passe med RegionH’s tal.

Nytårshilsenen kommer først i morgen.

, , ,

Sprog-ting og det store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg har samlet nogle “sprog-ting”

Sprog-ting og det store puslespil

“bedari”. Den er sød. Det varede lidt, før jeg regnede ud, at det betyder “batteri”

“univervistet”. Den er også sød, idet man jo bliver undervist på et universitet og har man valgt det rette studie, drejer undervisningen sig om universet.

“soldatekamarater”

“kolaraa”

Nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. november 2021: “Udfordringerne med at finde lærepladser til unge med ikke-vestlige rødder er desværre en problematik, mange genkender…” Hvorfor skal “problemer” erstattes af “udfordringer” og hvorfor er en “problematik” finere end et “problem” i moderne dansk sprogbrug?

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/p4-radioavisen: “Lyt til den sidste episode:” Det håber jeg virkelig ikke, for det er en god udsendelse. Mon ikke de mener “den seneste episode”?

Det helt store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg gav alle mine fysiske puslespil til præsten, da hun holder meget af at lægge sådanne. Det blev aldrig rigtig noget for mig, og jeg var ikke videre god til det. Når man er en hel formiddag om at lægge fire brikker, går gassen af ballonen hos mig. Jeg har behov for fremdrift.

Hvor det med sproget mest er en form for irritationsmoment, er puslespillet med slægtsdata en utrolig stor glæde og fornøjelse. Åh hvor jeg dog elsker at finde en person i en kirkebog eller en anden primær kilde og kontrollere om alle de nye informationer passer med det, jeg har i forvejen, for det hele skal passe sammen, ellers har jeg fumlet med det foregående. Det sker en sjælden gang imellem, at det er kirkebogsføreren, der har fumlet eller skrevet forkert af efter en af sine kolleger.

Jeg elsker det lille gib, det giver, når jeg finder en, jeg har ledt efter. Sådan en form for “Yes”. Det samme gib fremkommer, når det lykkes at slå direkte ned på den rigtige kirkebogsside og konstatere, at her stod vedkommende lige præcis, hvor vedkommende burde stå.

Når man er vild med kontrol og detaljer, har man det sjovt

Det er sjovt at kontrollere slægtsbogen fra 1977. Jeg er heldigvis kun nået til nr. 158 af 372.

For 44 år siden tog man det ikke helt så højtideligt, hvem der var far til børnene. I går havde jeg et eksempel, hvor jeg for flere år siden havde undret mig over, at faderen hed Willy ANDREASSEN og moderen Ellen Margrethe NIELSEN men en datter hed HANSEN? Hvordan kunne hun komme til det?

Slægtsbogen oplyste ganske vist, at moderen havde været gift før, men det spor havde jeg aldrig tidligere forfulgt. Det gjorde jeg nu og ganske rigtigt: Datteren hed HANSEN, fordi hendes far hed Helge Rosendahl HANSEN. Det var med ham, Ellen Margrethe NIELSEN indgik det første ægteskab.

Der var også en datter født tidligere end hende med Hansen til efternavn, og hun hed NIELSEN ANDREASSEN til efternavn. Det kunne jo ikke passe nogen steder. Ganske rigtigt: Hun var født uden for nogen som helst ægteskaber; før både det med Willy og før det med Helge, og hendes far var Kristian Finnemann WIUFF.

Hun er altså født med efternavnet “Wiuff”, men hun ændrer navn til “Nielsen Andreassen” med hjemmel i Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab § 2, stk. 3.

Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.

Alt det står der ikke et ord om i slægtsbogen, så det er sjovt at grave frem. Alting bliver i bogen på en måde finere og bedre, end det var i virkeligheden. Det er som om, folk selv har skrevet bogen og har beskrevet verden, som de ønskede, den så ud og ikke, som den så ud i virkeligheden.

Sjove erhverv

Man bør altid medtage erhvervene, som jo er brikker i det store puslespil og som fortæller noget om menneskene bag de tusindvis af databidder, der udgør brikkerne i puslespillet, som kan kaldes slægtens liv.

Af og til dukker helt nye erhverv op. Den omtalte Ellen Margrethe NIELSEN var “Linierske” i Kolding. Jeg troede, jeg tydede det forkert, men ODS kom til hjælp:

“Linierer, en. den, hvis virksomhed det er at liniere (forretningsbøger olgn.), som er ansat i ell. indehaver af en linieranstalt”, jfr.: ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=linierer

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad hun lavede. Sad hun mon og tegne linjerne i forretningsbøger og lignende i Kolding i både 1944 og 1948? Nå – det gør heller ikke så meget. Det er bare en sjov detalje sammen med loven om børn født uden for ægteskab, som jeg medtager her for at vise, hvad slægtsforskning også er.

, , ,

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Jeg har en ven, der kan det med ord

Forfatterskab og Windows 11

Drømmen om bogen er ved at komme til live igen. Altså den bog, jeg så gerne selv gerne vil skrive, men hvor en “forfattercoach” ved navn Morten Bracker for tre eller fire år siden fik mig jordet ved at fortælle, at det, han så, var korrekt men kedeligt. Det tog modet fra mig, hvorpå jeg besluttede at begrave drømmen.

Psykologen synes imidlertid, jeg har en historie, der bør fortælles. Noget af den kan minde lidt om Arnhild Lauveng, der skrev “I morgen var jeg altid en løve” om at komme sig fra at være bimlende skizofren til at tage en universitetsuddannelse som psykolog og skrive adskillige bøger om det, psykiatrien så fint benævner “recovery”, der på vores eget modersmål bare betyder “at komme sig”. For man kan komme sig, hvis man er udstyret med tilstrækkelig kampgejst. Ikke altid men ofte. Vi, der kommer os, bør fortælle om, hvordan det lykkedes.

En baggrund som min, så vanvittig den end er, koblet med mange års insisterende psykisk sygdom, som jeg er kommet mig 95 pct. over og langt om længe har fået et fantastisk liv, er værd at skrive om og vil kunne sælge – og sidstnævnte er man nødt til at have med i overvejelserne, når man ikke har mulighed for at udgive “på eget forlag”, der koster kassen, som jeg ikke har (til det).

Fordi jeg kender hende (psykologen) så godt og er tryg der, kan vi tale os ind til steder, hvor jeg faktisk også mærker noget, men ellers er jeg ikke det store følelsesmenneske. Hjerne, analyser, kontrol og logik tager over, for dem har jeg overlevet på i mere end et halvt århundrede, og de har været fantastiske hjælpere i det, der var kaotiske tilstande. Jeg har overlevet ved hjælp af dem, hvilket jeg takker min Gud og skaber for – der er nu heller ikke andre at takke.

Ghostwriters

Da jeg (måske) ikke selv har kompetencerne, har jeg kigget mig om efter en ghostwriter. Et oplagt eksempel kunne være Gitte Løkkegaard, der skrev “Et lettere kaotisk ridt” om Tine Bryld, men hun er så kendt og tjener så godt, at hun end ikke ringer tilbage, når man har lagt en telefonbesked. Glem det. Jeg vil ikke blive en stor kunde men dog en kunde. Gider man ikke ringe tilbage, har vi ingen aftale og mit kontonummer er en velbevaret hemmelighed.

Forskellige andre vil skrive 200 Wordsider, der svarer til 100 trykte sider, for 95.000 kr. Glem det. Det har jeg selvfølgelig ikke råd til, og jeg ville muligvis også sidde tilbage med følelsen af, at de måske skrev noget, der kunne sælges, men var det mig, der kom til udtryk? For at sikre det, skal man sikkert op i den dyre ende, og det kan og vil jeg ikke. Jeg tror løsningen er, at jeg skal skrive selv, for der har jeg kontrol over både proces og resultat, og jeg sikrer, at det er sære mig og min sære egenartede stil, der kommer til udtryk. Jeg behøver bare hjælp til sådan noget som opstilling af “plot”, “nedslag” og alle de andre dramaturgiske effekter, som jeg naturligvis ikke har forstand på. Jeg er cand.jur – ikke dramaturg.

Min nye ven benytter Jens Arentzen, der også er vældig kendt og dygtig, til det med dramaturgien. Jeg har kigget på hans hjemmeside, og det ser spændende ud, men der efterlades end ikke et nummer, man kan ringe til. Glem det. Jeg orker ikke at handle steder, hvor man end ikke kan ringe, få en snak og føle hinanden lidt på tænderne.

Min nye ven keder sig ikke over mine tekster

Min nye ven har læst flere af min mere “følende” tekster på hjemmesiden fx om min far og min mormor. Hun er så sød at sige, at hun ikke keder sig, og at “forfattercoachen” måske tog fejl dengang for nogle år siden. Hun skriver selv, og det er helt anderledes end mit. Hun har mange adjektiver, der er så mange følelser osv. I mine tekster overlades meget/det meste til læserens eget univers og egne tanker; man kan sige, jeg opstiller rammeværket, men læseren må selv danne sig sine egne billeder. I min verden er det måske ikke så ringe endda.

Hun skriver fx – hvilket gør mig enormt/meget glad –

der står meget mellem linjerne, og at det er mig som læser, der får lov at afkode historien, alt efter mit eget temperament.

Hun sammenligner det med stilen hos en kendt, elsket og fantastisk forfatter. Min indlærte beskedenhed forbyder mig dog at nævne dennes navn.

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Og så noget der måske er mere mit gebet – i hvert fald indtil videre

Windows startmenuen: Glemmer du, så husker jeg…

Nej, jeg har slet ikke glemt dengang Windows bare var et værktøj til at styre indholdet på computeren. Der så startmenuen fx ud som vist til højre: der var det, man skulle bruge i form af de senest anvendte programmer, de relevante links til højre og ikke alt muligt “hejs” med søde billeder og ikoner, man alligevel ikke bruger til noget.

Jeg har faktisk fundet et sted, hvor man for mindre end 50 kr. kan købe et program (jeg nægter at kalde det for en “app”), der gør, at man selv kan sammensætte startmenuen, så den rummer det, man skal bruge og ikke andet.

Jeg har fx valgt at vise de senest 25 benyttede programmer i venstre side og i højre side de relevante links til forskellige filer/mapper.

Firmaet hedder Stardock, og linket findes her. Det er 46 kr. værd. Man kan prøve det i 30 dage, og det kan anbefales at udnytte prøveperioden, for venter man til udløbet af prøveperioden, får man 15 pct. i rabat.

De har ikke styr på deres administration, så pas på din kode. Jeg måtte tre gange skrive til dem, at jeg altså allerede havde betalt. Jeg fik absolut nul svar. Nå, men til under en halvtredser går det an at betale for det samme to gange… Det er bare irriterende.

Windows 11 – Nej tak jeg venter til 2025

Lige nu har Microsoft travlt med at rulle Windows 11 ud. Det vigtigste, der er sket, er vist, at startmenuen er  rykket  ind i midten og at der er kommet en masse nye farver. Ja og hvad så?

Jeg skal ikke agere betatester for dem, når værditilvæksten ikke er større og ikke vil give mig nogle nye funktioner med noget, jeg har behov for, når prisen er, at “nogle programmer” muligvis ikke vil virke længere (jamen hvilke? hvad hvis min mail ikke virker længere?, hvad hvis slægtsforskningsprogrammet ikke virker længere? osv.). Jeg orker heller ikke at blive påtvunget “Edge” og alt det andet, de gerne vil proppe ned i halsen på mig. Nu har jeg endelig fundet ud af, hvordan jeg allernådigst får lov at fortsætte med min elskede Firefox, så skal jeg ikke ud i den samme kamp en gang til. Min kamp er nemlig slut!

De skriver ganske vist, at man inden for to uger vil kunne rulle tilbage. Men stadig væk er svaret “Nej tak”, for hvilken sikkerhed har jeg for, at en tilbagerulning faktisk virker 100 pct.?

Der vil være opdateringer til Windows 10 til og med 2025. Så vi snakkes da ved om fire år.

Det er en anden snak hos Apple

Apple er vildt dyrt, men har man brug for dem, står de på pinde for en.

I tre eller fire uger har jeg haft det sindssygt irriterende problem, at skærmen på min iPad 12,9″ Pro 5th Gen. “dør” fuldkommen, når jeg trykker på kommentarer i Facebook. Billedet er stadig på skærmen, men skærmen er “død” i ca. 30 sekunder, og jeg kan absolut intet.

Jeg kom i tanke om, at jeg havde tegnet en Apple Care-aftale (en slags forsikring) sammen med købet af iPadden i sommer.

Man ringer op til et amerikansk nummer. Efter 30 sekunder ringer danske supportere op og de helmer ikke, før problemet er løst. Super-service. Det eneste “men” er, at man skal starte hos 1st level support, der foreslår sådan noget som at genstarte iPadden, afinstallere og geninstallere Facebook, genstarte routeren osv. Jamen herre Jemini – alt det har man jo gjort, før man ringer. Men sådan er gamet åbenbart.

Ham, jeg fik i fat på 2nd level, var fuldstændig klar over, hvad han talte om, og på tre minutter fandt han relevante forslag i deres database. Problemet ligger hos Facebook og opstår, når man har et eksternt tastatur tilkoblet, men man kan jo ikke kontakte Facebook. Så den foreløbige løsning er at de-koble tastaturet. Og vupti de 30 døde sekunder sind verschwunden.

,

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Åh hvor er de grimme

Forskning siger valgplakater flytter stemmer

Så er byen atter forurenet af valgplakater. Jeg kan ikke lide dem og på min vej ned til Kvickly, fandt jeg ikke en eneste, der talte for mit parti. Hvad der derimod var tydeligt, var konkurrencen om, hvem der turde kravle højst op i lygtepælene.

Udenfor min dør hænger adskillige plakater fra “Nye borgerlige” og “Dansk Folkeparti”. Selvom en eller anden forskning, som jeg ikke kan finde, har dokumenteret, at valgplakater virker, virker de altså ikke på mig. Jeg skulle udsættes for tortur for at stemme på et af de to partier.

Der er ganske vist omtale af valgforsker Kasper Møller Hansen ved Københavns Universitet her på en side fra TV2, som jeg ikke bruger – men siden fortæller ikke rigtig andet end forskningsresultaternes absolutte hovedkonklusioner, så der er ingen grund til at klikke på linket.

Jeg forstår ikke, hvordan mere eller mindre storsmilende ansigter kan flytte stemmer, for de siger jo ikke noget om, hvad vedkommende står for og vil arbejde for i vores kommune, som er en god kommune. Vi har Helle Adelborg (A) som borgmester, og det har vi haft i 100 år. På hjemmesiden citerer hun Olof Palmes ord ‘Politik er at ville og kunne skabe forandring.’ Jeg har oplevet, at man kan skrive til hende og faktisk få et svar og have en dialog. Det kan man vist ikke med mange borgmestre. Det er mit indtryk, at hun selv har fingrene i suppen mht. den kommunale administration i Hvidovre Kommune og faktisk er klar over, hvad der foregår. Det er meget positivt.

Afskaf valgplakaterne

Flere politikere i Københavns Kommune, fx Troels Christian Jakobsen fra Alternativet, har foreslået at afskaffe dem, men var alligevel selv ude at hænge op, fordi de andre partier hængte op. Det er jo det rene vanvid, og vi kommer aldrig videre på den måde.

Valgplakaterne burde afskaffes, blandt andet fordi de er en enorm miljøbelastning og det er et enormt ressourcespild. Godt nok siger flere plakatophængere, at når de om tre uger piller plakaterne ned igen, gemmer de plakaterne til næste gang, der er kommunalvalg. Konklusionen må være, at vi på et eller andet tidspunkt ud i fremtiden, måske allerede om fire år, skal se på unge, der er blevet ældre.

Valgkampen føres bedre online

Det er langt mere fornuftigt at føre valgkampen online, for der er mulighed for dialog. Man kan stille politikerne spørgsmål og hvis de ellers har tid, kan man også få et svar. Har de en hjemmeside, kan de let oprette et forum, hvor de kan have dialog med potentielle vælgere. Spørgsmål og svar kan ses af alle, der besøger forummet. Budskaberne kan så at sige “genbruges” og vedkommende kan komme langt bredere ud uden at belaste miljøet eller påtage sig risikoen for at falde ned af en lygtepæl.

Det, der kan tale imod, er selvfølgelig, at kandidaterne bliver forpligtede af svarene og bliver nødt til at arbejde for det, de nu engang har skrevet, de vil arbejde for. Det bliver slut med at ændre holdning og fokus fra dag til anden. Men det er da kun godt for demokratiet?

Forskellige segmenter

Valgforskeren omtalt ovenfor anfører ganske vist, at man ved online-valgkamp rammer et andet segment. Det kan der selvfølgelig være noget om, men hvem er ikke online nutildags? Det må vitterligt være et fåtal. Kandidaterne må alt andet lige få et større publikum ved at gå online.

Valgforskeren siger også, at vi ved plakaternes hjælp bliver mindet om, at vi snart skal til stemmeurnerne. Hvis det er gået nogens næse forbi, at der er kommunal- og regionsrådsvalg den 16. november 2021, må de bo på en meget lille ø, idet datoen har været omtalt mindst de seneste ni måneder.

God søndag.