, ,

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Her er underholdning til “morgenkaffen”

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

På det seneste (ikke “sidste”) har jeg lagt mærke til, at citationstegnet stort set ikke bruges mere. Selv synes jeg, det er rigtigst at sætte citationstegn om netop citater, så man kan se, det er et citat og for eksempel bogtitler, navn på film osv. Undladelse kan føre til de sjoveste episoder.

Forleden slog min Facebook-ven Niels Schwalbe billedet til højre op. Det viser, hvad der kan ske, når man ikke bruger citationstegnene. Tak for lån/tyveri af billedet, Niels.

På samme måde er stort begyndelsesbogstav ved at være på vej ud. Det sættes efter punktum, men ikke som starten på en besked/kommentar. Sætninger/kommentarer afsluttes ofte ikke med punktum. (Præsten har lært mig, at hvis man afslutter en SMS med punktum, så er det som om, man råber. Bruger man ikke emoticons og alt det andet sjove, er man en sur, sikkert gammel, kone. Hun har lært det af sine konfirmander, og så er det jo sikkert rigtigt.)

Det er mit gæt, at det er for “besværligt”, hvis man skriver fra en telefon. Jamen Gud skal man nu trykke på to eller tre taster mere for at skrive noget, der er forståeligt? nej det er da også for galt, og det har vi slet ikke tid til, for i vores verden skal det gå stærkt.

Tegn, store bogstaver osv. bruges ikke kun for at være gammelklog, kedelig, korrekt osv. Formålet er at gøre teksten forståelig og meningsfyldt, men det ser telefonerne selvfølgelig stort på.

Telefonfis

Jeg bruger konsekvent ikke forkortelser, når jeg skriver fra min iPad (evt. telefon), for de afsluttes med et punktum, og når iPadden registrerer et punktum, tror den, der skal sættes et stort bogstav bagefter. Og jeg kan ikke finde en indstilling, der kan ændre det. Og jeg kan ikke holde ud at skrive det forkerte vrøvl.

Og omvendt: Telefonen kan ikke finde ud af, at en helt ny kommentar skal begynde med stort. Det generer mig hver eneste gang, jeg ser det.

Opsamling siden den 30. december 2021

  1. “samværd”. Ja det er meget værd for de fleste.
  2. Og her er det diametralt modsatte: “Selvskab”. Er det mon, når man bare er sammen med sig selv? Så er jeg tit i godt “selvskab”.
  3. Nej, nej, nej: der er altså kun et enkelt “t” i både “nytårsforsæt” (dog to “t’er” hvis man ser på hele ordet) og det “forsæt” Inger Støjberg havde.
  4. “tilgændgæld”. Jeg ved ikke, om det skyldtes uvidenhed eller var for sjov. Kunne stavekontrollen ikke fange det?
  5. “i sommers”. Kilde: DRs “5 vigtige”, der er en nyhedsmail, der kan tilsendes hver aften kl. 21:30. Kære DR. Det hedder ikke “i sommers” men “i sommer”. Jeg har nu afmeldt mailen, for der var alt for meget dårligt sprog (og sport).
  6. Fra indlæg på Facebook: Den her er skøn: “…gik min far bort for nydeligt”.
  7. Der er mange, der skriver “ukonkret”. Jeg mener, det modsatte af “konkret” hedder “abstrakt”. Men DDO har ordet og angiver disse betydninger “upræcist afgrænset, defineret eller formuleret; uhåndgribelig; uspecifik”. Kigger man derimod efter her: https://denstoredanske.lex.dk/konkret får man følgende: “Konkret er det, som kan opfattes med sanserne, håndgribelig, virkelig eksisterende, modsat abstrakt.”
  8. Fra indlæg på Facebook: “folkepensionsalderen er steget med 52.600 fra 2019 til 2020,..” Gad vide hvor gammel man så skal være for at opnå folkepension? Jeg kan ikke regne det ud, men man må være godt oppe i alderen.
  9. Fra indlæg på Facebook: “…demitanterne? Hvorfor får de lov til at gå ledige efter endt uddannelse?” Næh, det kan man da overveje.
  10. “nysgerrig på”. Det er blevet gængs sprogbrug, men jeg vil nu mene, det hedder “nysgerrig efter (fx at vide noget om noget)”.
  11. “Kommentere på”. Ingen kommentarer.
  12. Fra noget spam, jeg får dagligt i øjeblikket: “Hvis du ignorerer denne meddelelse, vil din konto blive suspenderet uden yderligere varsel for at beskytte din pc mod potentielle trusler. McAfee Security”. Det er et fint tilbud fra McAfee, at de nu vil gå over til at beskytte min PC, selv når jeg ikke vil spare 80 pct. ved at betale dem i dag (jeg har aldrig nogensinde haft et abonnement hos dem).
  13. Åbne op”. En “mail-ven” har lært mig en god indvending: “Åbne” betyder “Lukke op”, så når man siger “Åbne op”, siger man i realiteten “Lukke op op”, og det lyder da dumt, men det er brugt tusindvis af gang i forbindelse med genåbningerne.
  14. Dette citat stammer fra en mand, der vist er pæredansk, og som bebrejdede udlændinge her i landet, at de ikke beherskede sproget: “Der var store udfordring for dem hvis Du ønsker at pisse mig af skal du sidde dig ind i tingene”. Jeg kunne ikke lade være at svare: “Du bør ikke tale om, hvem der ikke kan/kunne det danske sprog.

Nogle bliver fornærmede over mine sprogindlæg

Da jeg senest havde et indlæg om sprog, fik jeg tilsendt billedet herunder fra en, der åbenbart følte sig trådt over tæerne. Det er der nu ingen grund til, for formålet er alene at sætte fokus på nogle problemstillinger og se nogle sjove eksempler fra hverdagen. Hvis det ikke har lidt “kant”, er der ingen grund til at publicere det.

 

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

Tegnet der blev væk og anden sprogsjov

 

, ,

Sprogting på næstsidste dag

Sprogting på næstsidste dag

Jeg har samlet sammen til den næstsidste dag

Sprogting på den næstsidste dag

Jeg bryder mig meget lidt om nytårsaften: Jeg er slet ikke til bordbomber, guirlander og sjov hatte. Og jeg bor pragtfuldt lige ud til det store, åbne Hvidovre Torv, der er en formidabel affyringsrampe. “Krigen” varer fra ca. kl. 18:00 (skal de slet ikke se Dronningen?) til kl. 03:00 den 31. december/1. januar; faktisk begyndte den allerede i aftes, hvor den varede et par timer. Uff.

Jeg glæder mig, til det bliver hverdag igen. Jeg har det som Dan Turèll:

Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
Der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Det er faktisk sjovt: Jeg talte med psykologen om, at vi i min barndom aldrig var på ferie:
Barndom del 1: Hverken min far eller jeg brød os vist om at være på ferie. Vi kunne bedst lide hverdagen. Jeg kan vist nok huske, at vi engang var på campingferie ved Vedersø Klit. Det var ikke noget for mig at sove i telt mv., fordi der så ikke var rum/ro/plads til at være stille og alene og lege i fred. Det var vist ikke noget for min far, fordi han var flasket op med, at livet var at stå op om morgenen, køre på fabrikken, komme hjem når maden stod på bordet, og ofte køre på fabrikken igen når middagen var spist – men han tog mig med… Og der var citronvand hos “arbejderne” ved maskinerne, som man skulle op ad tre til fire interimistiske trætrin for at komme op til.
Barndom del 2: Det var ikke sådan, man prioriterede. Der var vist heller ikke noget at prioritere (med).

Her kommer endelig den sproglige opsamling siden sidst

  • “Porcelånsskål” -> Det må være, når man må ud at låne porcelænet.
  • “Figuranalfabet” -> Det er sådan en som mig, der ikke forstår alle figurerne, folk med rund hånd drysser rundt omkring. Næh! Giv mig nogle bogstaver og ord. Jeg debatterer ikke vha. figurer.
  • “Inspirationskrydstogt” -> Sådan et har jeg været på ganske gratis hos Lisbeth Scharling: https://webwoman.dk
  • En debattør om sit eget tidligere erhverv -> “skærsliber”.
  • “DR 5 vigtige” (nyhedsmail DR kan sende hver aften kl. 21:30): “Mand er død af skud i Brøndby. Tidligere i dag blev en 22-årig mand ramt af flere skud i Brøndby.” -> Hvor på kroppen sidder Brøndby mon?
  • “Jeg har set i en grubbe på Facebook…”. “Grubbe” er i følge Ordbog over Det Danske Sprog: “at løsne særlig kompakt landbrugsjord i en dybde ned til ca. 80 cm ved hjælp af en grubber
  • Og husk nu venligst: der er kun et “t” Inger Støjbergs (og alle andres) “forsæt” og også “nytårsforsæt”.

Folk skriver så mange skønne ting, der er sjove at samle sammen. Der er ca. en halv million svage læsere i Danmark, heraf udgør de egentligt ordblinde to pct. Kilde: Region Hovedstaden. Den halve million svage læsere svarer til ca. 11 – 12 pct. af befolkningen. Regner jeg forkert? Befolkningen udgjorde pr. K4-2021: 5,867 mio. jf. Danmarks Statistik. Hvorfor bliver 500.000 så ikke mindre end 10 pct.? Det er vist for mange år siden, jeg levede af at “lave tal”.

Baseret på, hvad folk skriver, og mennesker som ikke lader sig vejlede af stavekontrollen eller søger hjælp i ordbøger, ville jeg have troet, at antallet af ordblinde (altså egentlige dyslektikere) var langt større. For kort tid siden fortalte en journalist mig, at halvdelen af befolkningen havde svært ved at tilegne sig stof fra en hjemmeside altså fx forstå Sundhedsstyrelsens læse-let-vejledning for mundbind. Det tal kan ikke passe med RegionH’s tal.

Nytårshilsenen kommer først i morgen.

, , ,

Sprog-ting og det store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg har samlet nogle “sprog-ting”

Sprog-ting og det store puslespil

“bedari”. Den er sød. Det varede lidt, før jeg regnede ud, at det betyder “batteri”

“univervistet”. Den er også sød, idet man jo bliver undervist på et universitet og har man valgt det rette studie, drejer undervisningen sig om universet.

“soldatekamarater”

“kolaraa”

Nyhedsbrev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet den 22. november 2021: “Udfordringerne med at finde lærepladser til unge med ikke-vestlige rødder er desværre en problematik, mange genkender…” Hvorfor skal “problemer” erstattes af “udfordringer” og hvorfor er en “problematik” finere end et “problem” i moderne dansk sprogbrug?

https://www.radio-danmark.dk/podcasts/p4-radioavisen: “Lyt til den sidste episode:” Det håber jeg virkelig ikke, for det er en god udsendelse. Mon ikke de mener “den seneste episode”?

Det helt store puslespil

Sprog-ting og det store puslespil

Jeg gav alle mine fysiske puslespil til præsten, da hun holder meget af at lægge sådanne. Det blev aldrig rigtig noget for mig, og jeg var ikke videre god til det. Når man er en hel formiddag om at lægge fire brikker, går gassen af ballonen hos mig. Jeg har behov for fremdrift.

Hvor det med sproget mest er en form for irritationsmoment, er puslespillet med slægtsdata en utrolig stor glæde og fornøjelse. Åh hvor jeg dog elsker at finde en person i en kirkebog eller en anden primær kilde og kontrollere om alle de nye informationer passer med det, jeg har i forvejen, for det hele skal passe sammen, ellers har jeg fumlet med det foregående. Det sker en sjælden gang imellem, at det er kirkebogsføreren, der har fumlet eller skrevet forkert af efter en af sine kolleger.

Jeg elsker det lille gib, det giver, når jeg finder en, jeg har ledt efter. Sådan en form for “Yes”. Det samme gib fremkommer, når det lykkes at slå direkte ned på den rigtige kirkebogsside og konstatere, at her stod vedkommende lige præcis, hvor vedkommende burde stå.

Når man er vild med kontrol og detaljer, har man det sjovt

Det er sjovt at kontrollere slægtsbogen fra 1977. Jeg er heldigvis kun nået til nr. 158 af 372.

For 44 år siden tog man det ikke helt så højtideligt, hvem der var far til børnene. I går havde jeg et eksempel, hvor jeg for flere år siden havde undret mig over, at faderen hed Willy ANDREASSEN og moderen Ellen Margrethe NIELSEN men en datter hed HANSEN? Hvordan kunne hun komme til det?

Slægtsbogen oplyste ganske vist, at moderen havde været gift før, men det spor havde jeg aldrig tidligere forfulgt. Det gjorde jeg nu og ganske rigtigt: Datteren hed HANSEN, fordi hendes far hed Helge Rosendahl HANSEN. Det var med ham, Ellen Margrethe NIELSEN indgik det første ægteskab.

Der var også en datter født tidligere end hende med Hansen til efternavn, og hun hed NIELSEN ANDREASSEN til efternavn. Det kunne jo ikke passe nogen steder. Ganske rigtigt: Hun var født uden for nogen som helst ægteskaber; før både det med Willy og før det med Helge, og hendes far var Kristian Finnemann WIUFF.

Hun er altså født med efternavnet “Wiuff”, men hun ændrer navn til “Nielsen Andreassen” med hjemmel i Lov nr. 131 af 7. Maj 1937 om Børn uden for Ægteskab § 2, stk. 3.

Stk. 3. Har Moderen indgaaet Ægteskab med en anden en Barnets Fader, kan Stiffaderen med Moderens Samtykke, for saa vidt hun har Forældremyndigheden over Barnet, tillægge dette sit Familienavn ved Anmeldelse til vedkommende Ministerialbog ( Personregister ). Hvis Barnet har faaet Faderens Navn, kan Stiffaderen dog ikke tillægge Barnet sit Navn, medmindre Faderen giver sit Samtykke, eller Overøvrigheden på Barnets Opholdssted, efter saa vidt muligt at have indhentet Erklæring fra Faderen, meddeler Tilladelse dertil. Er Barnet over 18 Aar, kan Stiffaderen med Barnets Samtykke tillægge dette sit Familienavn.

Alt det står der ikke et ord om i slægtsbogen, så det er sjovt at grave frem. Alting bliver i bogen på en måde finere og bedre, end det var i virkeligheden. Det er som om, folk selv har skrevet bogen og har beskrevet verden, som de ønskede, den så ud og ikke, som den så ud i virkeligheden.

Sjove erhverv

Man bør altid medtage erhvervene, som jo er brikker i det store puslespil og som fortæller noget om menneskene bag de tusindvis af databidder, der udgør brikkerne i puslespillet, som kan kaldes slægtens liv.

Af og til dukker helt nye erhverv op. Den omtalte Ellen Margrethe NIELSEN var “Linierske” i Kolding. Jeg troede, jeg tydede det forkert, men ODS kom til hjælp:

“Linierer, en. den, hvis virksomhed det er at liniere (forretningsbøger olgn.), som er ansat i ell. indehaver af en linieranstalt”, jfr.: ODS: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=linierer

Jeg er stadig lidt i tvivl om, hvad hun lavede. Sad hun mon og tegne linjerne i forretningsbøger og lignende i Kolding i både 1944 og 1948? Nå – det gør heller ikke så meget. Det er bare en sjov detalje sammen med loven om børn født uden for ægteskab, som jeg medtager her for at vise, hvad slægtsforskning også er.

, , ,

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Jeg har en ven, der kan det med ord

Forfatterskab og Windows 11

Drømmen om bogen er ved at komme til live igen. Altså den bog, jeg så gerne selv gerne vil skrive, men hvor en “forfattercoach” ved navn Morten Bracker for tre eller fire år siden fik mig jordet ved at fortælle, at det, han så, var korrekt men kedeligt. Det tog modet fra mig, hvorpå jeg besluttede at begrave drømmen.

Psykologen synes imidlertid, jeg har en historie, der bør fortælles. Noget af den kan minde lidt om Arnhild Lauveng, der skrev “I morgen var jeg altid en løve” om at komme sig fra at være bimlende skizofren til at tage en universitetsuddannelse som psykolog og skrive adskillige bøger om det, psykiatrien så fint benævner “recovery”, der på vores eget modersmål bare betyder “at komme sig”. For man kan komme sig, hvis man er udstyret med tilstrækkelig kampgejst. Ikke altid men ofte. Vi, der kommer os, bør fortælle om, hvordan det lykkedes.

En baggrund som min, så vanvittig den end er, koblet med mange års insisterende psykisk sygdom, som jeg er kommet mig 95 pct. over og langt om længe har fået et fantastisk liv, er værd at skrive om og vil kunne sælge – og sidstnævnte er man nødt til at have med i overvejelserne, når man ikke har mulighed for at udgive “på eget forlag”, der koster kassen, som jeg ikke har (til det).

Fordi jeg kender hende (psykologen) så godt og er tryg der, kan vi tale os ind til steder, hvor jeg faktisk også mærker noget, men ellers er jeg ikke det store følelsesmenneske. Hjerne, analyser, kontrol og logik tager over, for dem har jeg overlevet på i mere end et halvt århundrede, og de har været fantastiske hjælpere i det, der var kaotiske tilstande. Jeg har overlevet ved hjælp af dem, hvilket jeg takker min Gud og skaber for – der er nu heller ikke andre at takke.

Ghostwriters

Da jeg (måske) ikke selv har kompetencerne, har jeg kigget mig om efter en ghostwriter. Et oplagt eksempel kunne være Gitte Løkkegaard, der skrev “Et lettere kaotisk ridt” om Tine Bryld, men hun er så kendt og tjener så godt, at hun end ikke ringer tilbage, når man har lagt en telefonbesked. Glem det. Jeg vil ikke blive en stor kunde men dog en kunde. Gider man ikke ringe tilbage, har vi ingen aftale og mit kontonummer er en velbevaret hemmelighed.

Forskellige andre vil skrive 200 Wordsider, der svarer til 100 trykte sider, for 95.000 kr. Glem det. Det har jeg selvfølgelig ikke råd til, og jeg ville muligvis også sidde tilbage med følelsen af, at de måske skrev noget, der kunne sælges, men var det mig, der kom til udtryk? For at sikre det, skal man sikkert op i den dyre ende, og det kan og vil jeg ikke. Jeg tror løsningen er, at jeg skal skrive selv, for der har jeg kontrol over både proces og resultat, og jeg sikrer, at det er sære mig og min sære egenartede stil, der kommer til udtryk. Jeg behøver bare hjælp til sådan noget som opstilling af “plot”, “nedslag” og alle de andre dramaturgiske effekter, som jeg naturligvis ikke har forstand på. Jeg er cand.jur – ikke dramaturg.

Min nye ven benytter Jens Arentzen, der også er vældig kendt og dygtig, til det med dramaturgien. Jeg har kigget på hans hjemmeside, og det ser spændende ud, men der efterlades end ikke et nummer, man kan ringe til. Glem det. Jeg orker ikke at handle steder, hvor man end ikke kan ringe, få en snak og føle hinanden lidt på tænderne.

Min nye ven keder sig ikke over mine tekster

Min nye ven har læst flere af min mere “følende” tekster på hjemmesiden fx om min far og min mormor. Hun er så sød at sige, at hun ikke keder sig, og at “forfattercoachen” måske tog fejl dengang for nogle år siden. Hun skriver selv, og det er helt anderledes end mit. Hun har mange adjektiver, der er så mange følelser osv. I mine tekster overlades meget/det meste til læserens eget univers og egne tanker; man kan sige, jeg opstiller rammeværket, men læseren må selv danne sig sine egne billeder. I min verden er det måske ikke så ringe endda.

Hun skriver fx – hvilket gør mig enormt/meget glad –

der står meget mellem linjerne, og at det er mig som læser, der får lov at afkode historien, alt efter mit eget temperament.

Hun sammenligner det med stilen hos en kendt, elsket og fantastisk forfatter. Min indlærte beskedenhed forbyder mig dog at nævne dennes navn.

Forfatterskab og Windows 11

Forfatterskab og Windows 11

Og så noget der måske er mere mit gebet – i hvert fald indtil videre

Windows startmenuen: Glemmer du, så husker jeg…

Nej, jeg har slet ikke glemt dengang Windows bare var et værktøj til at styre indholdet på computeren. Der så startmenuen fx ud som vist til højre: der var det, man skulle bruge i form af de senest anvendte programmer, de relevante links til højre og ikke alt muligt “hejs” med søde billeder og ikoner, man alligevel ikke bruger til noget.

Jeg har faktisk fundet et sted, hvor man for mindre end 50 kr. kan købe et program (jeg nægter at kalde det for en “app”), der gør, at man selv kan sammensætte startmenuen, så den rummer det, man skal bruge og ikke andet.

Jeg har fx valgt at vise de senest 25 benyttede programmer i venstre side og i højre side de relevante links til forskellige filer/mapper.

Firmaet hedder Stardock, og linket findes her. Det er 46 kr. værd. Man kan prøve det i 30 dage, og det kan anbefales at udnytte prøveperioden, for venter man til udløbet af prøveperioden, får man 15 pct. i rabat.

De har ikke styr på deres administration, så pas på din kode. Jeg måtte tre gange skrive til dem, at jeg altså allerede havde betalt. Jeg fik absolut nul svar. Nå, men til under en halvtredser går det an at betale for det samme to gange… Det er bare irriterende.

Windows 11 – Nej tak jeg venter til 2025

Lige nu har Microsoft travlt med at rulle Windows 11 ud. Det vigtigste, der er sket, er vist, at startmenuen er  rykket  ind i midten og at der er kommet en masse nye farver. Ja og hvad så?

Jeg skal ikke agere betatester for dem, når værditilvæksten ikke er større og ikke vil give mig nogle nye funktioner med noget, jeg har behov for, når prisen er, at “nogle programmer” muligvis ikke vil virke længere (jamen hvilke? hvad hvis min mail ikke virker længere?, hvad hvis slægtsforskningsprogrammet ikke virker længere? osv.). Jeg orker heller ikke at blive påtvunget “Edge” og alt det andet, de gerne vil proppe ned i halsen på mig. Nu har jeg endelig fundet ud af, hvordan jeg allernådigst får lov at fortsætte med min elskede Firefox, så skal jeg ikke ud i den samme kamp en gang til. Min kamp er nemlig slut!

De skriver ganske vist, at man inden for to uger vil kunne rulle tilbage. Men stadig væk er svaret “Nej tak”, for hvilken sikkerhed har jeg for, at en tilbagerulning faktisk virker 100 pct.?

Der vil være opdateringer til Windows 10 til og med 2025. Så vi snakkes da ved om fire år.

Det er en anden snak hos Apple

Apple er vildt dyrt, men har man brug for dem, står de på pinde for en.

I tre eller fire uger har jeg haft det sindssygt irriterende problem, at skærmen på min iPad 12,9″ Pro 5th Gen. “dør” fuldkommen, når jeg trykker på kommentarer i Facebook. Billedet er stadig på skærmen, men skærmen er “død” i ca. 30 sekunder, og jeg kan absolut intet.

Jeg kom i tanke om, at jeg havde tegnet en Apple Care-aftale (en slags forsikring) sammen med købet af iPadden i sommer.

Man ringer op til et amerikansk nummer. Efter 30 sekunder ringer danske supportere op og de helmer ikke, før problemet er løst. Super-service. Det eneste “men” er, at man skal starte hos 1st level support, der foreslår sådan noget som at genstarte iPadden, afinstallere og geninstallere Facebook, genstarte routeren osv. Jamen herre Jemini – alt det har man jo gjort, før man ringer. Men sådan er gamet åbenbart.

Ham, jeg fik i fat på 2nd level, var fuldstændig klar over, hvad han talte om, og på tre minutter fandt han relevante forslag i deres database. Problemet ligger hos Facebook og opstår, når man har et eksternt tastatur tilkoblet, men man kan jo ikke kontakte Facebook. Så den foreløbige løsning er at de-koble tastaturet. Og vupti de 30 døde sekunder sind verschwunden.