/7 Kommentarer/i , /af ,

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Et spil for hjernen

Slægtsforskning: ikke kun fakta og databaser

Ah, slægtsforskning! For nogle er det et livslangt projekt, for andre en hobby, og for mig personligt en fascinerende rejse ind i det, der får hjernens dopamincenter til at danse. Det er som et kæmpe puslespil, hvor man bruger logik og deduktion til at sætte små brikker sammen og opdage den større historie. Og lad mig være ærlig, det er ikke bare hjernen, der bliver glad. Det er hele mit væsen.

Det digitale skatkammer

Ja, vi lever i en tid, hvor onlinedatabaser har gjort det nemmere end nogensinde at finde information om vores forfædre. Men det er en fejltagelse at tro, at slægtsforskning kun handler om at bruge de rette databaser. Databaser er fantastiske, men de er ikke fejlfrie. Og her kommer den “ordentlige forsker” ind i billedet. At være ordentlig i sin forskning indebærer, at man altid tjekker de originale kilder. Slægtsforskning uden kilder er kun mytologi.

Jeg rydder p.t. op i min database, og jeg forsøger at sætte kilder på alt, for oplysningen må jo stamme et eller andet sted fra. Mange af mine gamle fund har ingen kildeangivelse, og jeg bliver så irriteret på mig selv. Kan jeg ikke finde kilden, sletter jeg simpelthen informationen, for den er jo ikke noget værd hverken for mig selv eller dem der evt. måtte bruge data fra min TNG-side.

Det intellektuelle detektivarbejde

At søge i kirkebøger, folketællingslister og andre arkivalier er ikke bare at kigge på tal og navne; det er et intellektuelt detektivarbejde. Det kræver et skarpt øje for detaljer og en stærk logisk sans at koble oplysninger fra forskellige kilder sammen. Det er her, man virkelig kan mærke, hvordan hjernen fungerer på højtryk. Det er dopamin på den ordentlige måde! Her er det vældig praktisk at have Aspergers syndrom.

Alle os på autismespektret har en eller anden #superkraft, det drejer sig bare om at finde den. Min #superkraft er at kunne se alle detaljerne. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Lige nu glæder jeg mig fx over at finde en stor del af mine gamle fejl, da de så kan blive rettet. Der er sørme mange “Gårdmand”, der bliver degraderet til “Husmand” … Det er helt sikkert, at jeg ikke finder dem alle, men lidt har også ret.

Jeg er nu igennem de første 938 personer, og det ved jeg, da jeg har udviklet et lille Excelark, der hjælper mig med at holde styr på fremdriften. Når jeg når de 1.000, holder jeg en lille online-ceremoni.

Et værdifællesskab

Slægtsforskning skaber et usynligt – men meget ægte – værdifællesskab. Når vi deler vores fund med andre, skaber vi bånd, der går langt ud over det blotte “at være i samme familie”. Det handler om at dele interesser, glæder, frustrationer, og ja også til tider skuffelser. Men det hele er en del af den menneskelige erfaring, og det sætter jeg uendeligt højt.

Det er skønt, at man nu kan sidde hjemme ved skrivebordet og dyrke sin “lidelse”. Men der er noget, jeg savner: fællesskabet og udvekslingen af idéer når vi i al slags vejr stod på trappestenen på Jagtvej lørdag morgen 8:30. Når jeg som begynder var kørt fast i et eller andet, kunne jeg spørge de erfarne “kolleger” til råds. De havde altid et godt tip.

Fællesskabet er nu blevet digitaliseret, og det er selvfølgelig også dejligt, men jeg kan alligevel savne strejfet af medmenneskelighed.

Derfor giver det hele mening

Når alt kommer til alt, så er slægtsforskning en manifestation af vores dybeste menneskelige trang til at forstå, hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det er også en form for “ordentlighed”, fordi det kræver en dyb respekt for fakta og en ukuelig trang til at søge sandheden.

Så næste gang du falder over en gammel kirkebog eller en skæv notits i en folketælling, så husk: Det er mere end bare data. Det er en del af, hvad det betyder at være et ordentligt menneske, der stræber efter forståelse og indsigt.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i /af

Støjhelveder på jord

Støjhelveder på jord

Jeg er lydfølsom

Støjhelveder på jord

Det er helt normalt for mennesker på autismespektret, og herunder hører mennesker med Aspergers syndrom, at være lydfølsomme og sansesensitive på andre områder fx lugte. Altså er jeg for en gangs skyld helt normal.

Problemet er, at det synes at blive værre. Lydene tager bo midt i min hjerne, så jeg fx ikke er i stand til at føre en samtale, for der hvor opmærksomheden på min samtalepartner skulle være, er der fyldt med lyd. Det koster mange kræfter at filtrere dem fra. Det er lidt svært at forklare. Skriv en kommentar, hvis du ikke forstår, hvad jeg prøver at udtrykke.

Jeg er begyndt at vise min solsikkesnor frem på støjende steder og spørge pænt, høfligt og venligt, om de vil være søde at skrue ned. Solsikkesnoren signalerer, at man har et usynligt handicap. Og det vil de som oftest gerne. Det er rigtig rart. Det gælder fx i taxaer. Det er faktisk mig, der er kunden. Det er en dyr “vare”, så det må være et rimeligt ønske. Alternativt står jeg ud af vognen.

Jeg runder de 60 år i denne måned, og lidt skal der da ske, så jeg har inviteret en veninde ud på frokost. Jeg har med hjælp fra en gruppe på Facebook for autister fundet et spisested, hvor de på forhånd har lovet, at de gerne vil skrue ned, mens vi er der. Der lægger jeg gerne mine penge.

Frisøren mistede en trofast kunde

For et års tid siden tog jeg mod til mig og spurgte også min frisør gennem 16 år, om han ville skrue ned for musikken, der stammede fra en reklameradio, som er en ekstra trigger for mig, fordi det forekommer mig at være så stupidt. Det ville han gerne.

Forleden dag var jeg igen hos frisøren og spurgte endnu en gang, om han ville skrue ned. Svaret var “Nej, det kan jeg ikke, når der også er andre kunder”. Der mistede han en trofast kunde, for selvfølgelig kan han det. Det drejer sig om vilje i de 7-8 minutter, han er om at klippe spidserne. Jeg tror ikke, stilhed vil skræmme de øvrige kunder væk, og i realiteten er der ingen, der lytter. Det er bare baggrundsstøj. Han var vist lidt overrasket over, at jeg ikke, som jeg plejer, bestilte en ny tid til om seks uger.

Hvidovrevej vrimler med frisører, så jeg gik over på den anden side ad gaden og spurgte, om det ville være en mulighed, at han skruede ned, når jeg kom. Det ville han gerne, og altså bestilte jeg den næste tid der.

“Vimmersvej” i Coop

Jeg havde dernæst et ærinde i Coop. Medarbejderne løb rundt med “sjove” hatte og guldflæser om halsen. Det gik ikke op for mig, hvad årsagen var.

Grøntafdelingen genlød af “Vimmersvej” med sindssyg høj volumen. Jeg skyndte mig væk.

Dog kan man ikke slippe ud af butikken uden at betale og ved den kasse, der er deres default-kasse, findes en monitor, der med høj volumen reklamerer for tåbelige ting, jeg aldrig får brug for. Det kan fx være seneste nyt i skuresvampe eller smarte toiletbørster og andet i de kategorier. Køen er altid lang, så jeg må holde ud længe. Et par gange har jeg undersøgt, om det er muligt at slukke for skidtet eller bare flå nogle kabler ud for at få det til at holde op. Det er dog ikke lykkedes mig.

Kan der være hjælp at hente?

  1. I marts måned (dog i år) fik jeg udarbejdet en såkaldt sanseprofil i Distriktspsykiatrien ved at svare på 60-70 spørgsmål.
  2. Da jeg kom anden gang hos den pågældende medarbejder (en ergoterapeut), fik jeg at vide, at jeg var sensitiv overfor lyd og lugt. Tjah … det var ingen overraskelse; det var jo derfor, jeg havde henvendt mig.
  3. Meningen var så, at vi ved det tredje møde skulle tale om, hvad jeg kunne gøre ved det.

Vedkommende var dog meget ophængt, så aftalen blev, at min kontaktperson skulle give mig tilbagemeldingen, og at jeg skulle tale med hende om, hvad jeg kan gøre ved det. Det vil jeg naturligvis gerne.

Nu er ergoterapeuten imidlertid holdt op, da han var i et tidsbegrænset vikariat. Ingen andre har resultaterne. Min kontaktperson er helt fin og siger “Jeg synes, du har krav på en ny udredning”, hvilket hun har talt med sin leder om, og denne er enig med hende. Så nu venter jeg på, at der ansættes en ny ergoterapeut, så vi kan begynde forfra …

Et “First World Problem”

Jeg er helt klar over, at dette problem må kaldes et “First World Problem”, når mit lydtapet ikke udgøres af bomberegnen hverken i Ukraine, Israel eller Gazastriben.

Jeg er umådeligt trist over, at der igen er krig i Mellemøsten. Hvor skal det dog ende? Jeg forstår efterhånden de mennesker, der lukker af for omverdenen og fx beskæftiger sig med deres slægtsforskning eller noget andet, der medfører glæde.

Støjhelveder på jord

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Muligheder i moderne slægtsforskning

Oprydning = dejlige data i tabeller

På billedet i toppen af dette opslag er det formentlig vanskeligt at se, hvad det er, jeg laver i øjeblikket, og som jeg på et tidspunkt beregnede ville tage ca. 1½ år. Det handler om oprydningen. Derfor findes billedet også i en stor udgave med forklaringer nederst i artiklen.

Jeg elsker data i tabeller! De kræver fokus på detaljer og kontrol af sammenhænge. Det er min #Superkraft.

Jeg ser, hvis et billede er et par pixels for stort, eller hvis der er et mellemrum for meget mellem to ord, og selvfølgelig alle stavefejlene og ofte de forkerte eller manglende kommaer. Det kan gøre det svært at færdes på sociale medier.

Mennesker med Aspergers syndrom (eller andre diagnoser på Autismespektret) har altid en #Superkraft. Der er meget, vi kan på grund af diagnosen – ikke på trods af. Det har fx GladTeknik inddraget i deres strategi, koncept og markedsføring. 80 pct. af medarbejderne har en diagnose.

Der er uendeligt mange muligheder i moderne slægtsforskning.

Facebookgruppen “Slægtsforskning” med 29.000 medlemmer

For 20 år siden var der ikke noget, der hed Facebook. Der var forskellige fora/hjemmesider, hvor man kunne stille spørgsmål, men der kun en til at svare, for der var jo kun en, der så spørgsmålet, og det var ejeren af hjemmesiden. Selv havde jeg meget glæde af “Hammerum Herred”, som Arne Feldborg drev. Desværre døde Arne alt, alt for tidligt. Han var utrolig dygtig og ditto hjælpsom.

Der er meget skrammel på Facebook, men der er også mange styrker. En af dem er grupperne. Jeg er medlem af en snes grupper, hvor dygtige mennesker hjælper hinanden.

Jeg er medlem af “Slægtsforskning”, der lige nu har 29.002 medlemmer. Mange er ufatteligt dygtige til tydning, så den tyer jeg til, når jeg ikke kan få mening i det, præsten/degnen skrev for ca. 300 år siden. Svartiden er sjældent mere end 15 minutter. Det er fantastisk.

Pudsigt nok ser man aldrig ejerne af de enorme MyHeritage-sider her 🙂

Forklaring til billedet nederst – fortællingen om oprydningen

  1. Jeg har gennemgået de første 747 personer.
  2. Fornavn og efternavn giver sig selv.
  3. RIN-nr. er Legacys navn for et ID-nummer.
  4. Hashtag sat: Legacy tilbyder at markere en person med et såkaldt hashtag. Jeg sætter mærket/tagget for om ca. 1½ år at kunne lave et udtræk over personer i filen, der ikke har mærket/hashtagget. Det vil være mennesker:
    1. Jeg har overset
    2. Jeg har gennemgået men glemt at tagge. Og dem vil der sikkert være en del af.
  5. Tilføjet nyt/lavet rettelse: tre muligheder:
    1. Ja
    2. Nej
    3. Ny person. Formålet med at rydde op er at perfektionere det, jeg allerede har, ikke at tilføje nye personer. Men det sker selvfølgelig at jeg falder over et par 6*tipoldefædre. Og det kan jeg ikke sidde overhørig.
  6. Stikord om nyt: Kolonnen kan ses som eksempler på alt det, man nu kan sidde hjemme og finde i originale kilder. Jeg ændrer på ca. ¾ af personerne.
    • Data i kolonnen er standardiserede: dvs. de vælges fra en liste. Det giver sikkerhed for, at de er ensartede gennem hele filen.
    • Var de ikke ensartede, ville der helt sikkert nogle gange stå “Efternavn” og andre gange “Enavn” osv. Når de er ens, kan man søge på dem og få fornuftige resultater.
    • Forkortelserne og metoden er beskrevet i denne artikel.
    • Er du interesseret i en tom Excelfil men med funktionaliteten til listen, kan du få den ved at henvende dig til mig. Har du idéer til at gøre det smartere, hører jeg gerne fra dig. Jeg er nemlig ingen haj til VBA. Jeg kan kontaktes her.
  7. Dato giver næsten sig selv. Det er datoen, jeg har “haft fat i” personen.
Oprydning = dejlige data i tabeller

Oprydning = dejlige data i tabeller

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Hvordan skriver vi?

Den digitale læsers hjerne

Det sker kun sjældent, jeg køber en bog, da jeg alligevel ikke får den læst, og så er det spild af penge; men i dag var undtagelsen. Jeg har købt “Den digitale læsers hjerne” af Kresten Bjerg. Den glæder jeg mig meget til at bruge som godnatlæsning.

Jeg fik bogen anbefalet af Lisbeth Scharling, der driver Webwoman, og som selv er journalist. Det må borge for kvaliteten.

Den digitale læsers hjerne

Den digitale læsers hjerne

Jeg blev fanget af følgende i forlagets præsentation: “Hvis du ligner flertallet af læsere, vil du foretrække at læse bogen i en papirudgave. Det skyldes, at hjernen har lidt sværere ved at koncentrere sig om digitale tekster end analoge.”

Det er præcis sådan, jeg har det. Skal jeg læse en længere tekst, og den omhandler noget, jeg for alvor vil lære, kan jeg ikke klare mig med skærmen. Jeg må have bogen i hånden. I mange år har “Skiv til nettet” fra 2005 været min bibel. Alt om teknik er naturligvis håbløst forældet, men alt om at skrive læsbare tekster, holder stadig.

Bare sådan noget som at indsætte afsnit er utrolig vigtigt. Hvis man ikke indsætter afsnit, kunne man lige så godt undlade at sætte punktummer.

Et afsnit må ikke være mere end tre til fire linjer “højt” på skærmen, for tænk på hvor “højt”, det vil blive på en telefon; og mange mennesker læser på telefonen. Alligevel ser jeg ofte, at forfattere kritikløst kopierer en tekst fra fx Word ind på Facebook, men ikke gør sig den ringe ulejlighed at trykke nogle gange på CTRL + Shift + Enter.

Teksten bliver komplet ulæselig, og de mister formentlig mange læsere. Og det var vel ikke det, der var meningen?

Derfor er hjernen interessant

Hjernen interesserer mig, fordi den er fuldstændig fantastisk. Jeg ved en del om, hvordan det er, når den ikke fungerer, og jeg følger med glæde Peter Lund-Madsens programmer på DR1. I går var der eksempelvis et afsnit om hukommelsen. Det er banalt og klippet ud i bølgepap men alligevel interessant: Vi bruger hukommelsen til at forudsige fremtiden.

Nogle hjerner er lidt “trælse”

Min hjerne er lidt træls, for den fanger samtlige detaljer. Det kan være nyttigt til mange opgaver, men det kan så sandelig også være irriterende. Jeg er god (men ikke perfekt) til at læse korrektur, da jeg netop ser alle detaljer. Jeg ser en overskydende pixel i et billede eller et overskydende mellemrum mellem to ord. Det gør det blandt andet uhyre vanskeligt at færdes på de sociale medier.

Det bevirker, at den ikke stopper, hvor det var “godt nok” til de fleste. Den arbejder sig ikke alene hen mod det perfekte – men hen mod det sublime. Og der er de fleste stået af. De ser ikke værdien af det, jeg selv synes, er mere end “godt nok”. Og hvem er det, der bliver skuffet over den manglende gen- og anerkendelse? Det er mig selv, men så må jeg hygge mig med sprogdatabasen. Og det gør jeg så!

En udløber af dette er, at jeg sikkert ofte kommer til at gøre tingene for svære. Når jeg prøver at formidle det, jeg ved noget om, bliver det nok for indviklet for alle andre end mig selv.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.