I had a dream
Går det mon an?
I had a dream
Min største og vigtigste drøm er at komme i arbejde de 15 timer om ugen, som det nu, af alle instanser, er vurderet, at jeg kan arbejde. Men pludselig tænker jeg på, om jeg er alt for urealistisk. Måske er jeg slet ikke i stand til det? Måske er det rette en pension? Jeg er jo mit arbejde, ergo: hvis jeg ikke arbejder, er jeg ingenting.
Det, der bringer mig til at tvivle er, at:
- jeg skal skrive alting ned
- jeg skal lave skemaer for at få gjort selv de mest banale ting så som at vaske, tømme postkasse og papirkurv en gang om ugen – alt det som andre mennesker bare gør
- der kræves et arbejde og skemaer for at få struktur
- jeg er ved at drukne i lister, skemaer, kalendere og alarmer på telefonen, der sikrer, at jeg husker at tage medicinen
- jeg behøver dosispakninger
Jeg har en ven, der flere gange har ytret, at alt det ovenstående, plus mere, er de rene falliterklæringer. Jeg ved snart ikke. Måske kan jeg slet ikke noget mere? Måske skal jeg bare opgive kampen om at komme ind på arbejdsmarkedet igen?
Jeg har møde med fleksjobkonsulenten i Hvidovre Kommune i dag kl. 13:00 i dag, og jeg har sådan set tænkt mig at lægge de fleste af kortene på bordet, dog vil jeg ikke vise ham ugeskemaet, for så får jeg da aldrig så meget/lidt som et fleksjob.
Jeg vil ganske enkelt spørge ham, om han tror, en pension kunne være relevant. Hvidovre Kommune er en god og fair kommune at bo i. Jeg synes, man bliver behandlet godt.
Jeg har bare medlidenhed med mig selv.
Citrusfrugterne herunder er bare pæne at se på. De har bestemt ingen sammenhæng med teksten, men der skal også være lidt godt (til ganen).
