Mit arbejde med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, der viser slægtsdatabasen

Indlæg

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Lidt om TNG

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Inspireret af Charlottes gode spørgsmål til min seneste post kommer her lidt forklaring med menneskeord på, hvordan TNG virker. Det kan nemlig være lidt forvirrende at gå til min TNG-side og gennemskue funktionerne, når man hverken kender programmet eller personerne.

Det forstår jeg virkelig godt.

TNG er dynamisk

TNG er et databaseprogram.

At TNG er et databaseprogram betyder, at alle personerne i mit slægtstræ har en plads i databasen. Topbilledet søger at illustrere betydningen af en database: alle data “hældes i en spand” og kan derefter trækkes ud til forskellige visninger.

Når jeg importerer en ny GEDCOM-fil*, fordi jeg har fundet nye informationer, så lægges disse nye informationer ind på personerne på deres plads i “spanden”. Det kan også være, der er tale om en helt ny person; så oprettes vedkommende automatisk i databasen, og han eller hun får også sin egen plads i databasen. På den måde er TNG dynamisk.

* GEDCOM er den filtype, man får, når man eksporterer data ud af sit slægtsforskningsprogram.

I “gamle” dage (og måske stadig?) fandtes programmer, som var baseret på statiske html-sider, dvs. sider der kan vises på nettet. Her fik hver person en side. Så hvis man havde fx. 5.000 personer, så havde man også 5.000 statiske internet-sider. Sådanne hjemmesider kan være vanskelige at navigere på, hvis der fx er 40.000 personer.

Når man har en person fra min TNG-side fremme på skærmen, er det fordi, vedkommende er hentet nede i databasen. Her er det fx min far, der er hentet frem.

Vedkommende vises med en top-menu. Topmenuen er en del af programmet (kan være designet på et utal af måder, det kommer an på skabelonen), ikke en del af en person. Topmenuen vises og så hentes personen ind herunder. Det er en del af det smarte ved en dynamisk TNG-side, hvor data findes i en database.

Alle funktionerne i top-menuen relaterer sig til netop denne person. Så det er altså denne persons aner, efterkommere osv. Det er ikke mine aner, efterkommere osv.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Sådan kan slægtskaber vises

Hvis man står på en person og ønsker at vide, hvordan vedkommende er relateret til mig er der flere muligheder:

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)1) Man kan klikke på den lille pil ved Slægtskab, som findes i 2. række og så se, at fx denne person er min far. At det er en mulighed skyldes, at jeg har installeret en udvidelse til TNG (de kaldes “mods”), der hedder “Relate”.

Jeg synes, det er en ret smart funktion, blandt andet fordi man så til højre kan vælge at gøre denne person til sit udgangspunkt, når man vil søge efter andre personer. Dvs. man så vil kunne se, hvordan fx min far er relateret til andre.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

2) En anden mulighed er, at man klikker på Slægtskab i topmenuen. Også her vil beregningen tage udgangspunkt i den person, man stod på. Det vil være Person 1. Igen ses det, at TNG er dynamisk.

Person 2 skal man selv vælge. Man søger en person frem ved at klikke på Find. Det kan også være, man har været lidt rundt på siden og derfor kender en persons ID-nummer. Så taster man det i feltet.

Mit ID-nummer er selvfølgelig 1, da jeg er probanden og i sin tid startede med mig selv, så derfor kan man skrive i1 i feltet (det første er “i”). Databasen er ligeglad med, om man bruger store eller små bogstaver.

Herefter trykker man på Beregn og i mit eksempel. vil jeg få dette resultat, men fordi det er personer, der hentes i en database, kan man udføre beregningen på hvem som helst i databasen.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Et andet lidt sjovere eksempel med en grafisk fremstilling finder du her, hvor jeg har søgt min relation til N. F. S. Grundtvig frem. Det er “lidt” langt ude, men det var sjovt at lave det 🙂

Sådan kan aner vises

I eksemplet ovenfor har jeg ganske vist også vist aner, men det er et tilfælde.

Man kan tage udgangspunkt i enhver person, der findes i databasen, og så fx klikke på Aner i topmenuen, så fås netop denne persons aner i fire generationer. TNG kan indstilles til at vise et andet antal aner, men standarden er fire, og den har jeg bevaret for at bevare overblikket, og fordi jeg synes, det ser pænt ud.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)På min side har jeg øverst til højre udnyttet min skabelons muligheder for, at man kan gå direkte til min fars og mors side, til FAQ’en eller nogle historier om de nærmeste. Sidstnævnte er ikke en del af TNG; jeg linker bare til en side på min hovedside.

Klikker man eksempelvis på “Fars side”, vil man få hans aner i fire generationer i en grafisk fremstilling. En sådan fremstilling kan man få for enhver person, man klikker på. Når man fx har en sådan grafik fremme på skærmen, kan man klikke på dem alle, og så gå til vedkommendes egen side – igen en funktion der findes, fordi TNG er et dynamisk databaseprogram.

Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

Har du spørgsmål eller vil du gerne i gang med TNG?

Har du spørgsmål til min TNG-side, til TNG som sådan eller vil du gerne i gang med TNG?

Spørg bare løs så vil jeg svare efter bedste evne. Jeg har brugt TNG i årevis, så der er en chance for, at jeg kan svare. Hvis ikke kan jeg henvise dig til det engelsksprogede forum, hvor hjælperne er utrolig dygtige.

Hvis du gerne vil i gang med TNG, så hjælper jeg gerne som en slags “konsulent”. Med det mener jeg, at jeg ikke laver arbejdet for dig, men jeg vejleder dig gerne i, hvordan du kan/skal gøre. Det kan du læse om i FAQ til TNG, hvor du skal ned i nederste sektion og der vælge “Support til TNG”. 

For kort tid siden fik jeg et spørgsmål om hvorvidt, man kunne bruge TNG hjemme på PC’en. Jeg svarede, at det kan man godt, men at jeg ikke er klar over hvordan, for man skal jo fx have en database på sin computer.

Som jeg ser det, er TNG et program, man bruger til at vise sin slægtsforskning på nettet. Ergo skal man have en hjemmeside og et domæne. Jeg tror ikke, det egner sig helt godt som det primære slægtsforskningsprogram, men det er altså muligt, og jeg kan nemt tage fejl. Jeg kan ikke hjælpe med de indledende trin, men når TNG først er installeret, hjælper jeg gerne.

I øverste del af FAQ’en finder du en generel beskrivelse af, hvordan du som besøgende på siden bruger TNG. Den supplerer det, jeg har skrevet herover.

TNG’s egen beskrivelse af funktionerne

  • GEDCOM-import/eksport: Ingen grund til at skrive alt igen.
  • Søgning: Let opslag på navn eller avanceret søgning på datoer, steder og meget mere.
  • Dynamiske diagrammer: Stamtavle, efterkommere, relationer, tidslinje, familiegruppe osv.
  • Ren og nem at læse: En person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.
  • Lister med efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.
  • Kan tilpasses: Vælg mellem 21 gratis designskabeloner, eller køb en fra en tredjepart.
  • Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.
  • Medier: Upload og link fotos, historier, videoer, hvad som helst.
  • Administration: Administrer alt fra en central administratormenu.
  • Sikkerhedskopiering/genoprettelse: Beskyt dine data, genopret efter en katastrofe.
  • Flere træer: Vær vært for mere end én GEDCOM ad gangen.
  • Stærk support: Gør brug af et forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister … eller spørg forfatteren.
  • Meget mere: Google Maps, understøttelse af LDS-data, kirkegårde, datoer og mærkedage, »What’s New« osv. osv. Se en mere komplet liste over funktioner her.
Sådan virker TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding)

https://tngsitebuilding.com/

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

GDPR og uproduktive klik

Nyt cookiebanner der er til at betale: Borlabs

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at have et såkaldt “cookiebanner”. Det er det, der får os alle til at klikke en ekstra gang, når vi vil se indholdet på en hjemmeside. Vi skal for 10.000. gang tage stilling til, om vi vil acceptere cookies eller ej. Selv svarer jeg altid “nej”.

Når man har en hjemmeside, er man forpligtet til at overholde GDPR. GDPR er en forkortelse for “General Data Protection Regulation” eller bare “Databeskyttelsesforordningen”.

Siden skal være “compliant”, hvilket betyder noget i retning af “i overensstemmelse med reglerne” eller måske bare “lovmedholdelig”. Og det er jo fornuftigt nok. Men jeg synes, jeg gennem årene har brugt ufatteligt meget tid på både at forstå reglerne og på at sikre, at jeg gør det rigtigt, vel vidende at der helt sikkert aldrig er nogen, der gør andet end at klikke i blinde og helt sikkert aldrig læser min omhyggeligt udformede “Cookie- og privatlivspolitik”.

Adskillige sider (selv professionelle) kører efter modellen “Hvis du bliver på siden, regner vi med, at du accepterer vores cookies”. Det er noget lodret vrøvl. Brugeren skal altid have mulighed for at sige “ja” eller “nej” til cookies. Sådanne sider er ikke compliant.

Mange muligheder og mange prisklasser for et cookiebanner

  • Gennem et par år har jeg brugt CookieYes, men de blev lige dyre nok, eftersom min side er meget gammel og dermed omfangsrig.
  • Så kiggede jeg på CookieFirst, der kunne gøre det til halv pris, og er nem og hurtig at sætte op. Jeg havde nogle spørgsmål, idet jeg ikke kunne forstå sammenhængen i de mange oplysninger, men deres support gad ikke svare. Det lovede ikke godt for fremtiden. Så gider jeg ikke betale.
  • Jeg kiggede på CookieBot, men de skulle have 400 kr. om måneden. De må være vanvittige.
  • Nu er jeg så (ind til videre) endt med Borlabs, der kan gøre det for lidt under 400 kr. årligt.

Lidt nørdet opsætning af Borlabs

Jeg har brugt en del tid på at sætte Borlabs op, for det var ikke helt nemt. Jeg er heller ikke sikker på, at alt endnu er korrekt. Fx forstår jeg ikke, hvorfor deres scanner kun finder syv sider/indlæg, når jeg har næsten 2.000 indlæg og mere end 100 sider. Jeg har skrevet til supporten og venter nu på svaret. Det første spørgsmål fik jeg svar på i løbet af et par timer. Det lover godt. Og selvfølgelig kan man ikke forvente ultra-hurtig support for lidt mindre end 400 kr. årligt. Tingene hænger jo sammen.

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)

Min slægtsdatabase på hjemmesiden er udarbejdet med “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding (TNG)”. Den side er helt sikkert ikke compliant. Brugeren får nemlig ikke mulighed for at sige hverken “Ja” eller “Nej” til cookies. Der popper en orientering op om, at siden bruger cookies, men det er ikke godt nok.

Jeg gætter på, at det skyldes, at TNG oprindeligt er udviklet uden for Europa og dermed ikke underlagt GDPR. Men alle europæere, der bruger TNG, har pligt til at overholde GDPR.

Også på TNG-siden har jeg forsøgt at skrive lidt om persondataforordningen; genialt er det ikke og det bærer præg af maskinoversættelse. Men lidt er bedre end ingenting. Jeg har vist min gode vilje, og det får jeg måske point for hos Datatilsynet, der holder øje med den slags?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Jeg er blevet småfed

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

I årevis har jeg ikke spist morgenmad, for jeg har ikke kunnet lide det, jeg kunne finde.

  • Jeg ser ingen grund til at spise hvidt brød.
  • Rugbrødet smager surt eller er for gammelt.
  • Jeg kommer aldrig gennem en liter yoghurt.
  • Osv.

Det er der muligvis en løsning på, for det er jo ikke sundt ikke at spise morgenmad. Jeg har prøvet at købe en morgenmadskasse fra Aarstiderne. Og det kan jeg lide. Og der er noget forskelligt hver dag, så jeg ikke løber sur i det. Pris for 1 person i 5 dage: 157,50 kr. Hos mig må god mad gerne koste (måltids-)kassen.

I dag har jeg fx fået: “Smoothiebowl med banan, pære og mandler” til morgen. Tilberedningstid: 10 minutter + tiden til at vaske blenderen af.

I somatikken kan man selv vælge

Efter jeg kom hjem, er jeg begyndt at veje mig, idet bukserne føles forkerte. Vægten spurgte, om det virkelig var mig, for der var en stor difference ned til seneste vejning. Jeg måtte jo svare den, at her altså kun er mig …

Forleden mødte jeg en ældre dame, der fortalte, at hendes søn netop havde været indlagt på “Store Hvidovre” på hjerteafdelingen. Her havde han på den udleverede iPad blandt andet valgt hjortebøffer. Det svarer helt til, hvad jeg ofte har set på TV: Patienter i somatikken får en tablet, hvor de selv kan ligge og sammensætte menuen.

Jeg har aldrig tænkt over det, og det er ikke fordi, jeg brokker mig over den gratis mad, men det vil være fuldstændig utænkeligt, at man i psykiatrien selv kunne sammensætte sin menu. Men det er altså praksis i somatikken.

De steder, jeg kender i  psykiatrien, har intet køkken. De får leveret maden i store beholdere, som de så selv skal varme.

  • I Glostrup var aftensmaden kl. 17:15 halvkold.
  • På Brøndbyøstervej sørger H. fx for, at de hvide forkogte kartofler bliver værd at spise. Hun tryller lidt i  køkkenet med krydderier og olivenolie, og hun fortalte en aften, at der næsten altid kommer en patient og sludrer lidt i døren imens. Patienterne må selvfølgelig ikke komme helt ind i køkkenet på grund af knivene mv.
  • Dvs. at H. passer sit egentlige arbejde, samtidig med at hun sørger for, at maden bliver interessant. Hun er guld værd og en af de medarbejdere i psykiatrien, der vil stå på hovedet for sine patienter.

Jeg er træt af boller i karry

En af årsagerne til, at jeg er blevet småfed må være det megen varmebehandlede, hakkede svinekød. Jeg har fået tilstrækkeligt med boller i karry for resten af livet nu. Vægten må bevæge sig i nedadgående retning ganske af sig selv, nu hvor jeg atter selv står for maden.

Herudover er der op til flere, der mener, jeg bør motionere. Så det må jeg hellere. Jeg har bare altid syntes, det er så kedeligt.

Det der ikke er kedeligt

Jeg har igen taget fat på oprydningen i slægtsdatabasen, som har ligget mere eller mindre stille siden den 12. januar. Det er jublende skønt. Jeg får afløb for trangen til detaljer.

Det tog en ½ dag at finde ud af, hvor jeg er nået til, eftersom jeg bare har taget fat i det, jeg syntes så sjovt ud. Selv Excelfilen, hvor jeg forsøger at styre processen, kunne ikke afsløre det. Jeg har udført samtlige processer adskillige gange, men det er som om meget er gået i glemmebogen. Men ECT skal ikke have skylden – det er bare fordi, der er gået et halvt år.

Ved et tilfælde faldt jeg over en af morfar søstre – faster Thora – og fik i går et ton detaljer på plads. Det var så skønt.

 

Dejlig morgenmad fra Aarstiderne

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , , /af , ,

TNG og god oplevelse af at yde support

TNG og god oplevelse af at yde supportStegemüller

FAQ til TNG samt support

TNG og god oplevelse af at yde support

I relation til min TNG-side har jeg opbygget en FAQ (FAQ betyder “Ofte stillede spørgsmål”) med hjælp til at komme i gang med TNG (TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”). Idéen bag FAQ’en er: dansk hjælp til selvhjælp.

Når man har læst artiklerne i FAQ’en, skulle man gerne være langt med at danne sin hjemmeside, og man skulle også gerne være klar over, at det ikke er gjort på en eftermiddag. Går man i stå med et emne, yder jeg glad og gerne gratis support under fem forudsætninger, der er beskrevet her. Supporten er gratis.

Forudsætningerne kan lyde lidt “hårde”, men sådan må det så være. Jeg gider ikke hjælpe med noget, man kunne have læst sig til fx bare ved at læse, hvad der står på skærmen. Af og til har jeg overvejet at lukke supportmuligheden, fordi jeg har haft alt for mange dårlig oplevelser, hvor jeg nærmest skulle agere “staveplade” for folk. Eller problemformuleringen lød “Det virker ikke” eller “Jeg har gjort, som du har skrevet”. Altså skulle jeg gætte mig til resten. Det falder i kategorien “Jeg gider ikke …”.

I dag have jeg en virkelig god oplevelse

Lene bookede mig i aftes, og vi talte sammen ca. 1½ times tid i dag og brugte samtidig TeamViewer. Hun havde problemer med billederne, hvilket er helt almindeligt. De kan meget let drille, også selv om man synes, man har gjort alt korrekt og tjekket og dobbelttjekket.

Ni af hendes billeder ville bare ikke blive vist, og det var hinsides al logik. Alt så rigtigt ud. Vi fik løst problemet med to af dem og fandt et mønster i det. Nu kan hun komme videre; og der er vist ikke andet at gøre end at arbejde med et ad gangen. Jeg ved ikke, hvor mange der var i alt, men et gæt er, at der var minimum 300. Så det er billigt sluppet med ni, der bøvler.

Hendes problemformulering var perfekt. Hun beskrev nøje, hvad hun selv havde forsøgt. Alt lød helt korrekt. Eftersom hendes problemformulering og beskrivelse af egen indsats var perfekt, kunne jeg på forhånd tænke over, hvordan jeg bedst kunne hjælpe. På den måde opstår den slags samarbejde, jeg holder af, og som gør det sjovt og udfordrende. Det er der, hvor jeg synes, jeg kan bidrage med noget. Jeg har intet problem med at sige “Det ved jeg simpelthen ikke, men lad os prøve igen, så jeg kan se det!”

Lene er velkommen igen.

Det er en proces og der er ingen magi

Alt for mange mennesker tror, at man lave en hjemmeside på en eftermiddag ved at trykke på et par knapper. Når de ikke kan nøjes med at trykke på et par knapper, vælger de i stedet pengemaskinen MyHeritage. Det er synd.

Sandheden er, at der skal meget mere end et par tastetryk til. Hvis man har slægtsforsket i fx 20 år, og har indsamlet nærmest millioner af data, er det helt sikkert, at data ikke er ensartede. Mine data er heller ikke ensartede. Men det vil de blive – om et par år …

Et program som fx TNG, men det gælder alle programmer, forventer en vis logik, for at man kan få det til at ske, man gerne vil have til at ske. Det kan være at vise billeder, vise folketællinger, vise dokumenter m.v. Det vil så også sige, at bag en velfungerende hjemmeside, der gør som forventet, ligger et stort arbejde med at “rydde op”, og med rydde op mener jeg “standardisere”. Folketælling nummer 1 skal skal se ud som folketælling nummer 995 osv.

En ting er sikkert: Der ligger ingen magi bag en hjemmeside. Alt er baseret på logik (og det er det, jeg elsker):

  1. Man starter i sit slægtsprogram, der for mit vedkommende hedder “Legacy”, og som spiller meget fint sammen med TNG,
  2. man eksporterer til en GEDCOM-fil, som så rummer det, der står i fx Legacy,
  3. man importerer GEDCOM-filen til TNG, og
  4. TNG viser derfor det, der står i GEDCOM-filen.
  5. Det vil sige: Er der noget galt i TNG, så skal jeg tilbage til Legacy. Det er her “ingen magi” viser sig.

Det med de nulevende

Jeg viser kun én nulevende, og det er mig selv, for jeg orker ikke bøvl med GDPR, Datatilsynet m.v. For at få det til at virke, når jeg generelt kalder nulevende for “Nulevende”, har jeg markeret mig selv som afdød – men jeg lever altså i bedste velgående.

Slægtsforskere må gerne vise banale data om nulevende. Datatilsynet skriver i sin årsberetning for år 2000 temmelig meget om slægtsforskning. Det er interessant og lærerigt at læse. Derfra har jeg tyvstjålet dette:

Datatilsynet har i sin praksis udtalt, at slægtsforskere som udgangspunkt godt må offentliggøre stamtræer med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår uden samtykke fra de registrerede. Dette skyldes, at slægtsforskernes legitime interesser i at offentliggøre stamtræet i disse situationer som udgangspunkt overstiger de registreredes interesser.

Problemet er, at man måske på et tidspunkt registrerer en oplysning i sit slægtsprogram, der ikke kan henføres til kategorien “ufølsomme (banale) oplysninger”. Et helt almindeligt eksempel kunne være oplysninger fra en faderskabssag. Den er ikke-banal.

Når man eksporterer til GEDCOM og dernæst importerer den i TNG, vil disse ikke-banale oplysninger selvfølgelig komme med. Og det må man ikke.

Så kunne man selvfølgelig gemme oplysningerne fra faderskabssagen et andet sted for stadig at vise de banale oplysninger om nulevende. Det orker jeg bare ikke. Jeg vil have alle data ét sted, for ellers kan jeg ikke overskue alle min data. Og så er konsekvensen, at jeg må undlade at vise nulevende.

Jeg håber, denne argumentation og forklaring er logisk. Ellers er du velkommen til at spørge via en kommentar til denne artikel.