Mit arbejde med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding, der viser slægtsdatabasen
Tag Archive for: The Next Generation of Genealogy Sitebuilding
Nyt i FAQ til TNG
FAQ til TNG har vokseværk
Nyt i FAQ til TNG
Jeg hygger mig med at udvide FAQ’en, så den kan blive et så effektivt værktøj som overhovedet muligt for dem, der vælger at give sig i kast med at oprette en hjemmeside med TNG. TNG står for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. TNG er et program, du kan bruge til at præsentere dine slægtsdata fra slægtsforskningsprogrammet på internettet.
Det er mit håb at kunne hjælpe med at spare udgiften til MyHeritage og lignende virksomheder. MyHeritage tager 2.919 kr. årligt for det abonnement, man skal have, hvis man rent faktisk vil have noget ud af det. Deres prisliste findes her. Men så får man også adgang til 16,8 milliarder historiske optegnelser… Det kan være, de er nyttige. Jeg kender dem ikke selv, da jeg synes, det er en dyr løsning, som tillige (selvfølgelig) binder mig til deres opsætning. TNG kan jeg stort set indrette, som jeg vil. Og så lærer jeg en masse.
Udgifter ved selv at drifte en hjemmeside
Årlig udgift
Opretter man selv en hjemmeside, er den årlige udgift 22 kr. * 12 = 264 kr. til udbyder + 90 kr. for leje af et dk-domæne (man ejer ikke et domænenavn, man har brugsret til det. Derfor skal man betale leje.) hvis man vælger cHosting og deres mindste pakke, der hedder “Bronze”. Det vil sige i alt 264 kr. + 90 kr. = 354 kr. Og det er ikke kun i år 1.
Både Simply og One.com er billigere i år 1. Derefter skal Simply have 450 kr. årligt, mens One.com tager 588 kr. årligt. Jeg formoder, at leje af domænenavnet kommer oveni hos de to. Det må du selv undersøge. Jeg formoder også, at langt de fleste gerne vil have hjemmesiden i mere end et år; så det kan betale sig at kigge sig omkring, før man vælger udbyder.
Der er ingen bindingsperiode på webhotellerne hos cHosting. Man kan tillige frit vælge mellem månedlig, halvårlig eller helårlig betaling. Langt de fleste sædvanlige slægtsforskere vil kunne klare sig med den lille pakke (“Bronze”). Bliver hjemmesiden en vældig succes, kan man nemt “skrue op” (det tager ca. fire minutter), når der bliver behov for det. Der er ingen grund til at gøre det før.
Der er lidt at spare ved halvårlig eller årlig betaling: Ved halvårlig betaling skal man af med 125 kr. (i stedet for 22 * 6 = 132 kr.), og ved årlig betaling slipper man med 237 kr. (i stedet for 22 * 12 = 264 kr.) – lige på Bronzepakken er det ganske vidst ikke det store beløb, man sparer, men besparelsen i procent er den samme på alle andre webhoteller.
Engangsudgifter
Hos cHosting koster det 75 kr. at registrere et dk-domæne.
Udgifterne til TNG:
- Lige nu (marts 2022) koster TNG version 13.1.1 $34,99, som svarer til ca. 235 kr.
- Når der kommer en ny stor version med nye funktioner mv., dvs. når version 14 kommer, er udgiften formentlig ca. $18 for eksisterende kunder. Det svarer til ca. 123 kr.
- Opgradering til fx version 14 er gratis for kunder, der har købt en tidligere version mindre end seks måneder før.
Der kommer en ny stor version ca. hver 18. – 24. måned. Man bør opdatere både for at få de nye funktioner men også af sikkerhedshensyn. På en måde kan man derfor sige, at det ikke er helt rigtigt at henregne det til “engangsudgifter”, men det er på den anden side set heller ikke en årlig udgift. Vælg selv om du synes, forbrugeroplysningen er vildledende eller vejledende. De små opdateringer koster ikke ekstra.
I pakken med TNG følger 21 skabeloner. Dem klarer de fleste sig med.
Vil man kæle lidt ekstra for siden og have en TNG-side, der skiller sig lidt ud fra alverdens andre TNG-sider, kan man købe en skabelon hos Genealogy Web Templates. Prisen er lige nu (marts 2022) $59, som svarer til ca. 400 kr. En gang imellem skal skabelonen vel opdateres, og det bør man gøre af sikkerhedshensyn. Min skabelon (nummer 209) er fra 2018, så det er ikke ret tit, man skal betale for en fornyelse. Derfor er det rimeligt at henregne det til “engangsudgifter”. Jeg er ikke klar over, hvad prisen for en opdatering er.
Der kan være andre engangsudgifter. Jeg kan bare ikke lige komme i tanke om dem, så det er næppe nogen, der vælter budgettet.
Jeg kom fra vokseværket
1. Forum
Forum går ud på, at man kan stille spørgsmål til FAQ. Det går ikke ud på at få hjælp til TNG generelt. Det findes der langt bedre muligheder for. Eksempler er Facebookgruppen “TNG – Danmark“, hvor man kan få generel hjælp på dansk. TNG Community (på engelsk) er en anden mulighed, som er helt fantastisk, og hvor medlemmerne er virkelig “skarpe”. Det er stedet, jeg selv søger hen, hvis/når jeg kører fast.
2. En times gratis support
Du kan nu booke en tid til en times gratis hjælp på dansk fra mig. Det koster som sagt gratis, men der er en række betingelser, du skal opfylde på forhånd.
Betingelserne er:
- Du skal på forhånd have læst posterne i FAQ’en. De fleste startvanskeligheder er beskrevet deri.
- Når du booker mig, skal du beskrive problemet kort og klart. Jeg kan ikke gætte mig til problemet.
- Du skal beskrive, hvad du selv har gjort for at løse problemet. Du skal selv prøve først. Det er sådan, du lærer TNG at kende.
- Du skal på forhånd have hentet og installeret TeamViewer på din computer. Programmet gør, at jeg kan “overtage” din computer – men du kan hele tiden se, hvad der foregår. Kan du af en eller anden grund ikke lide det, kan du til enhver tid afbryde sessionen. Du henter programmet til Windows her.
- Bruger du et andet styresystem (fx Mac eller Linux), skal du vælge en af knapperne ovenfor på siden, jeg lige har linket til. Jeg kun forstand på Windows.
- Du skal selv kunne danne en GEDCOM-fil. Jeg kender nemlig ikke dit slægtsforskningsprogram.
- Jeg supporterer ikke dit slægtsforskningsprogram – kun TNG. Har du problemer med at betjene slægtsforskningsprogrammet, er der helt sikkert mange andre steder at spørge.
Samarbejde?
Hvis du gør dit, og jeg gør mit, skal vi nok få det til at fungere. Du skal vide på forhånd, at man ikke laver en hjemmeside på en eftermiddag. Du går i gang med en spændende læreproces, hvis du vælger at lave en hjemmeside med TNG.
Betingelserne kan lyde lidt “hårde” og afskrækkende. Jeg har dog opstillet betingelserne for, at du dels lærer noget ved at prøve at løse problemerne selv – men også for, at jeg selv kan “overleve”, hvis mit lille projekt nu skulle vise sig at blive den succes, jeg håber på.
Og så er de ærlige, og skal vi samarbejde, er ærlighed en vigtig spiller.
Færdig FAQ til TNG
Det har taget tid
Færdig FAQ til TNG
Hold da op hvor har jeg brugt meget tid på det, men FAQ (Ofte Stillede Spørgsmål) til TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) er langt om længe færdig. Du finder FAQ’en her. Den øverste sektion er for brugere. Den nederste sektion er for administratorer (in spe).
Sektion for administratorer
Sektionen er skrevet til mennesker, der aldrig har lavet en hjemmeside før, og som måske har købt TNG hos Darrin Lythgoe og nu sidder med en bunke filer, de ikke ved, hvad de skal stille op med. En sådan henvendelse har jeg faktisk haft.
Jeg forklarer det hele stille og roligt. Sektionens første videoguide drejer sig om den grundlæggende installation. Følger du guiden, der varer 28 minutter, ender du med en hjemmeside. Det vil jeg faktisk godt garantere. For på forhånd at udrydde misforståelser: det betyder ikke, at du laver en hjemmeside på 28 minutter.
Der er ingen magi knyttet til det at etablere en hjemmeside; det er alt sammen uhyre logisk – men det er alting selvfølgelig, når man først har lært det. Der er derimod tale om en spændende læreproces.
Du kan spare tusindvis af kroner hvert år ved at lave din egen hjemmeside fremfor at betale til fx MyHeritage.
Den anden videoguide handler om at bruge FileZilla, der er et FTP-program. FileZilla bruges til at sende filer til hjemmesiden, hente filer fra hjemmesiden og også til at sætte rettigheder. FileZilla kalder rettigheder for “Filtilladelser”. Man kan sige, at FileZilla sørger for, at du har forbindelse med omverdenen – her konkret din hjemmeside/din server. Det er let at huske, at FTP kan siges at betyde “FilTransportProgram”.
Inspiration fra virkelighedens verden
Selv har jeg brugt TNG siden august 2006. Det betyder, at de emner, FAQ’en behandler, har jeg god erfaring med. Det betyder selvfølgelig også, at jeg har glemt, hvad det var, der drillede dengang for 15½ år siden.
Her har jeg haft god inspiration af at bistå Steen Riis Thomsen, der p.t. knokler med sin side, for når man lige går i gang, er der naturligvis mange ting, der skal bringes på plads. Trin for trin – og en ting ad gangen. Der er ikke andet at gøre. Steen har ikke tidligere arbejdet med hjemmesider, så alt er selvfølgelig nyt. Vi graver os igennem det og løser et problem ad gangen. Det skal nok blive godt.
Vi gik i gang den 11. januar (dog i år), og han har ryddet op i mange ting. De fleste vil skulle rydde op i stedkoder, og mange kan have glæde af at omdøbe billedfilerne, så navnene bliver konsistente.
Oprydning i stedkoder
Steen har fx reduceret antallet af steder til cirka det halve og sørget for, at der nu er tale om steder Google Maps eller en anden kortplotter på et tidspunkt kan forstå, og at tilføjelsen til TNG, der hedder “GeoCode Assistant“, vil kunne hjælpe med længde- og breddegrad i 95 pct. af tilfældene, så mormors død ikke pludselig placeres et sted på det afrikanske kontinent men faktisk i “Hårby Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Denmark”og begravelsen her: “Brande Østre Kirkegård, Brande Sogn, Nørvang Herred, Vejle Amt, Denmark”.
Steder bør efter min opfattelse have denne struktur: (Evt. lokalitet), Sogn, Herred, Amt, Land. Mine ser eksempelvis sådan ud: “Brede, Kongens Lyngby Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark” eller “Vedbæk Kirkegård, Vedbæk Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Denmark”.
Mange er kildetro, når de opretter nye steder. Det er efter min opfattelse helt forkert at være kildetro i datafelter.
- For det første fordi man vil havne med tusindvis af overflødige steder, der dækker over det samme, da myndighedspersonerne jo ikke skrev dem ens. Man kan ikke engang være sikker på, at den samme præst altid skrev sit eget sogn efter samme mønster. Så “Thyregod” er måske samtidig “Tÿregod” og “Tyregod”, men de dækker jo over det samme sogn, og det er der ingen logik i. Man skal selvfølgelig være kildetro i den tekst, man taster ind, altså selve transskriptionen, men ikke i et datafelt.
- For det andet fordi GeoCode Assistant formentlig ikke kan løse opgaven med at tilknytte længde- og breddegrader på de underlige stedsangivelser. Og så ligger der en stor og ikke videre interessant opgave foran dig med selv at slå dem op et eller andet sted.
Omdøbning af billedfilerne?
Indledningsvist: TNG er fuldkommen ligeglad med, hvad du kalder dine billeder. Et filnavn er et filnavn. Derfor er det følgende bare et tip, du kan følge, hvis du vil have en fælles systematik for alle billedfilernes navne, som gør det meget lettere at finde rundt i dem:
Hvis du har samlet billeder i 20 år eller måske flere, er det mere end sandsynligt, at du ikke har en fælles systematik i navngivningen af dem. Nogle hedder måske “Oldefar i krigen 1864”, “farmor og farfar” osv.
Mit forslag er, at du tager fat i hvert billede og omdøber det efter følgende systematik:
- Efternavn komma fornavn(e).
- Er der flere personer på billedet, navngives filen fx således med personerne fra venstre mod højre. Et eksempel er: “Stegemüller, Fritz Felix, Pedersen, Gunhilda Elisabeth Pouline, Christiansen, Clara Jensine og Stegemüller, Robert Rickardt.jpg”. Det er dem, du ser på billedet i toppen af dette indlæg.
Hvis du løser denne (ret kedelige) opgave, får du et væsentlig bedre overblik over dine billeder. Det er de omdøbte billeder, du skal hente ind i slægtsprogrammet, for det er det nye filnavn, der skal inkluderes i GEDCOM-filen. Men igen: TNG er ligeglad med, hvad du kalder billederne. Kan du selv finde rundt i dem, er der måske ikke grund til at ændre filnavnene?
Support
Jeg yder support til TNG i rimeligt omfang. Jeg laver ikke arbejdet for dig men lærer dig, hvordan du selv løser de problemer, der måtte opstå. Det er en forudsætning, at du på forhånd har gennemlæst FAQ’ens poster for administratorer, da jeg regner med, at en mængde spørgsmål kan afklares allerede ad den vej. Det er i hvert fald intentionen.
Hvis du vil i kontakt med mig om TNG, skal du bruge dette link. Jeg besvarer konsekvent ikke SMS’er, henvendelser via Messenger eller lignende tjenester.
Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning
Jeg kan lære fra mig
Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning
Af og til søger jeg for sjov med Google efter tidligere kolleger fra diverse styrelser eller naboer i min pensionskasses ejendomme (for ellers kan man næsten ikke leje en lejlighed i København) – bare for sjov og for at se, hvad der er blevet af dem. Og så kan jeg se, at de er blevet til noget: dommere, kontorchefer, aafdelingschefer osv. Den næste naturlige tanke er: “Og hvad er jeg selv blevet til?” Svaret er “pensionist 10 år før tid”. Det kan forekomme lidt nedslående og er ikke befordrende selvtilliden.
Der er imidlertid noget, der peger i den anden retning: Jeg har opdaget, at jeg kan lære fra mig.
Jeg hjælper en bruger med The Next Generation of Genealogy Sitebuilding
Jeg har kontakt med Steen, der har slægtsforsket i 30 år, og nu vil han gerne lave en hjemmeside med TNG. Han er ingeniør, så vi tænker lige lineært. Det er så dejlig nemt. Hans foreløbige resultater kan ses her. Han kontaktede mig første gang den 11. januar i år og spurgte, om jeg ville hjælpe. Det ville jeg selvfølgelig gerne. Klikker du på linket, kan du se, at han allerede er langt i sin proces.
Det nemme, og meget hurtigere, ville være, at jeg brugte min administratoradgang til lige at lave nogle forskellige ændringer for ham. Det gør jeg med vilje ikke, for det lærer han ikke noget af, men bliver i stedet afhængig af mig. Det er ikke godt for nogen af os: han bliver ikke dygtigere, lærer ikke noget, og jeg “hænger på ham” til evig tid.
Jeg prøver i stedet at vise eller beskrive, hvad han selv kan/skal gøre. Og indtil videre har han ikke brokket sig. I modsætning til mange andre er han fuldt ud klar over, at hvis man har en hjemmeside, har man altid en opgave, der venter, og at det er en proces at få den stablet på benene. Et skridt ad gangen.
Af og til tager vi en time eller halvanden på TeamViewer, og så kan han komme videre på egen hånd et par uger. TeamViewer er et program, der gør, at jeg kan overtage hans PC hjemme fra mit eget skrivebord. Efter halvanden time er vi vist begge lidt maste, for vi arbejder konstant – ingen småsnak, og ender begge med en lang liste af ting, der skal følges op på. Jeg tror imidlertid, at det ender med en vældig fin hjemmeside.
De farlige forslag
Jeg havde nogle forslag til, hvad han kunne gøre ved sin forside. Jeg er altid forsigtig med forslag, for nogle opfatter det som kritik, og sådan er det jo på ingen måde ment. Jeg prøver bare at formidle det, jeg har lært mig selv gennem snart mange år. Hvis jeg kan komme med et tip eller se en detalje, er der jo ingen grund til, at han også skal gå over åen efter vand, som jeg selv har gjort det. Han tager det positivt og er glad. Det er befordrende for selvtilliden.
Mere om læreprocesser
Jeg har lært utrolig meget i de næsten 20 år, jeg har slægtsforsket
1) Et af de første spæde skridt var at prøve at lære det gotiske alfabet. Uha, det var svært, og jeg er på ingen måde færdiguddannet, men “Übung macht den Meister”. Lige disse dage er jeg på vej gennem kirkebogen for “Københavns amt, Sokkelund, Sankt Nikolaj, 1767-1797, EM, Døde”, fordi det irriterer mig grusomt, at der er en person, jeg ikke kan finde. Han skal være død efter 1/2-1787 og før 1/2-1801 (datoerne, hvor man holdt folketællinger). Det gjorde man de første år altid om vinteren, for så var der større chance for, at folk var hjemme, når tællingskommissæren bankede på og skulle vide, hvem der boede på matriklen. Godt tænkt.
Det er blevet en principsag at finde Anton Peter Atzersens død. Det er nærmere hieroglyffer end gotisk, der er skrevet i den kirkebog, men for hvert eneste blad, jeg vender, går det lidt bedre. Man vænner sig til skriften, finder systemet og lærer præstens (eller degnens?) tankegang at kende. Selv stillingsbetegnelserne kan jeg efterhånden tyde. Jeg undrer mig dog over, at der er så mange “Arbejdsmand”. Havde man virkelig den stillingsbetegnelse i 1794 – eller kan jeg bare ikke læse det? Og så er det selvfølgelig interessant at se, hvor mange der døde af “Gigt”, “Tæring”, “Forrådnelsesfeber”, “Brystsyge”, “Kopper”, “Skarlagensfeber” osv.
2) Det næste skridt (eller var det det 25.?) var at skubbe resultaterne ud over rampen på nettet. De første skridt var ærlig talt rærlige. Det kan man se med Waybackmachine. Internettet var nærmest ikke opfundet, der var ikke noget hjælp at hente på nettet, og det var dengang, man skulle skrive alle koderne “i hånden”. Det tog mig en eftermiddag bare at lave en kasse, der viste en dato. Nuvel, min hjerne bliver aldrig egnet til at skrive kode, men det var altså besværligt og svært i forhistorisk tid.
Jeg investerede en masse penge i amerikanske lærebøger om at kode. Jeg har dem stadig, men jeg tror snart, de ryger ud, for omend de ser hyggelige og kloge ud, samler de bare støv, og den viden, der findes i dem, er forældet, da de er fra 2005 – 2007.
3) Gad vide hvad næste skridt bliver?
Billedet herunder
Sådanne trykte lapper fra 1796 og 1795 findes der adskillige eksempler på i den omtalte kirkebog. Det er sådan noget, der er sjovt, og som fortæller historie.
Læreprocesser i forbindelse med slægtsforskning